Læsetid: 4 min.

Oppositionen: Regeringen overvurderer effekten af integrationsydelse

Der er kommet 3.000 flere indvandrere i arbejde i 2016, viser en analyse fra Danmarks Statistik. Venstre tilskriver udviklingen integrationsydelsen, som de kalder en stor succes, og ser frem til at skære yderligere. Oppositionen mener, Venstre slår plat på analyse
Der er kommet 3.000 flere indvandrere i arbejde i 2016, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Venstre tilskriver udviklingen integrationsydelsen. Oppositionen mener, Venstre slår plat på analyse

Der er kommet 3.000 flere indvandrere i arbejde i 2016, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Venstre tilskriver udviklingen integrationsydelsen. Oppositionen mener, Venstre slår plat på analyse

Sille Veilmark

1. juli 2017

Arbejdsløsheden har været faldende i Danmark det seneste år. Størst har faldet været blandt ikkevestlige indvandrere, der har modtaget den omdiskuterede integrationsydelse. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Ifølge analysen er antallet af ikkevestlige indvandrere, der kommer fra integrationsydelsen over på arbejdsmarkedet, steget med ét procentpoint på et år. Det vil sige, at hvor der i 2015 var én procent om måneden, der kom i beskæftigelse, var der i 2016 to procent om måneden af de i omegnen 25.000 personer på integrationsydelsen, der kom i beskæftigelse.

Finansminister Kristian Jensen sagde fredag til Berlingske, at man bevidst skal have ond vilje for at afvise, at integrationsydelsen virker. Men det er en unuanceret fortolkning, mener flere oppositionspartier.

»Jeg synes, ministeren forsøger at slå plat på analysen fra Danmarks Statistik. En forøgelse af beskæftigelsen i denne gruppe fra én procent til to procent kan jo ikke bruges til at påstå, at folk kommer i arbejde, bare fordi man skærer i ydelserne. Og hvad så med de 98 procent resterende på integrationsydelsen, der kun er blevet fattigere?,« spørger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen.

Den forrige V-regering indførte integrationsydelsen i efteråret 2015. Med ydelsen flyttedes nytilkomne indvandre og danskere, der har opholdt sig mindre end syv ud af de seneste otte år i landet fra kontanthjælpsydelsen, til den lavere integrationsydelse svarende til omkring det halve. Formålet var at få flere ikke-vestlige indvandre i beskæftigelse.

Over al forventning

Integrationsordfører i Venstre, Marcus Knuth, mener, at tallene fra Danmarks Statistik bekræfter effekten af integrationsydelsen, som han kalder en stor succes.

»Den bedste måde at blive integreret på er gennem arbejdsmarkedet. Under den tidligere røde regering var der mange indvandrere, der ikke havde et stort nok incitament til at komme på arbejdsmarkedet. At vi allerede nu ser en månedlig fordobling af antallet af indvandrere, der går fra integrationsydelse til beskæftigelse, overgår mine forventninger,« siger han.

Ordføreren kalder kritikken fra Enhedslisten »helt ude i hampen«. Han mener, at stigningen i beskæftigelsen nødvendigvis må skyldes integrationsydelsen, der har øget incitamentet til at tage et job.

Analysen fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ikke-vestlige indvandrere, der månedligt flyttede sig fra integrationsydelse til beskæftigelse blev fordoblet efter indførslen af den lavere integrationsydelse. I 2015 kom én procent af gruppen hver måned i arbejde. Året efter steg det til to procent. Altså en stigning på ét procentpoint.

Det svarer ifølge »et groft skøn« fra analysen til, at 3.000 flere personer har fundet beskæftigelse i 2016 sammenlignet med året før. Medforfatter på analysen, Thomas Thorsen, fra Danmarks Statistik siger:

»Man kan sige, at det ikke er specielt sandsynligt, at ingen af de her tiltag har haft en effekt overhovedet. Ændringen er så stor, at den må skyldes en grundlæggende ændring og ikke konjunkturerne alene – og der kan vi i hvert fald pege på eksempelvis integrationsydelsen som en forskel fra tidligere. Konjunkturerne kan være en medvirkende årsag, men ikke udgøre hele årsagen,« siger han.

Blandt de forskellige tiltag peger Thomas Thorsen foruden integrationsydelsen blandt andet på kontanthjælpsloftet. Men han peger også på blødere tiltag som større fokus i kommunerne på at hjælpe ikke-vestlige indvandrere i arbejde.

Blandt de omkring 3.000 personer, der er kommet i beskæftigelse, er der ikke kun tale om fuldtidsstillinger, men også vikar- og deltidsstillinger. Af samme grund kan de samme personer godt optræde flere gange i statistikken, hvis de går skiftevis fra arbejde til arbejdsløshed.

Handler ikke om beskæftigelse

Integrationsydelsen er af kritikere blevet døbt ’fattigdomsydelsen’. En af de største modstandere har været formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

»Det kan godt være, at der er kommet flere i beskæftigelse – men der er samtidig fortsat over 20.000, der er blevet kastet ud i store problemer og fattigdom, som kommunerne nu skal tage hånd om. Det her handler ikke om integration – det er en isolationsydelse. Dem, der ikke er kommet på arbejdsmarkedet, er blevet yderligere marginaliseret, hvor der ikke er råd til eksempelvis foreningsaktiviteter, der er med til at fremme integrationen,« siger han.

Integrationsordfører i SF, Holger K. Nielsen, kalder det glædeligt, at der er kommet flere i beskæftigelse. Og han vil ikke udelukke, at integrationsydelsen har spillet en medvirkende rolle. Men ordføreren mener, at en diskussion, der alene fokuserer på beskæftigelse, er forfejlet.

»Vi kan og må ikke måle integrationsydelsen på beskæftigelse alene. Det handler om fordelingspolitik, og den her ydelse gør mennesker fattigere. Gruppen, der modtager ydelsen, er ikke ensartet. Der er forskel på, hvor langt for eksempel forskelige flygtninge er fra arbejdsmarkedet. For dem, der er tæt på arbejdsmarkedet, kan integrationsydelsen måske være et incitament, men for dem, der er langt fra, betyder det kun, at de bliver fattigere og fattigere,« siger han.

Den bekymring deler integrationsordfører hos De Radikale, Sofie Carsten Nielsen. Hun påpeger samtidig, at stigningen i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere ligeså vel kan skyldes intergrationsgrunduddannelsen, og det faktum at flere bliver erklæret jobparate i dag.

I regeringspartiet Venstre er integrationsordfører Marcus Knuth uforstående over for kritikken. Adspurgt om man kan kalde integrationsydelse en succes, når der fortsat er mange på integrationsydelse, hvis levevilkår ifølge kritikere er forværret.

»Det synes jeg bestemt. Vi kan vende argumentet om og sige, hvis vi ikke havde gjort det her, ville der være mange, der stadig var parkeret på kontanthjælp og sociale ydelse uden for det danske arbejdsmarked, hvor man ikke bliver integreret, lærer sproget, lærer om det at have et arbejde og at stå op om morgenen. Havde vi ikke gjort det her, havde vi bare styrket de parallelsamfund, som allerede er et problem i Danmark,« siger han.

Ordføreren glæder sig samtidig over udsigten til at reducere ydelsen yderligere, som der er lagt op til i regeringens pensionsudspil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Incitament"må være det allermest misbrugte, neoliberalistiske buzzword i nyere tid. For som alle buzwords dækker det bare over noget enormt ubehageligt, nemlig pisk til dem der ligger ned. Det er ren symbolpolitik. Integrationsydelsen er en skamplet på Danmark, og fremmer overhovedet ikke integrationen, som Jan Sjursen så rigtigt påpejer.Tværtimod marginaliseres flygtningene i stor stil, og børnene får aldrig oplevelsen af at høre til når de ikke har økonomisk mulighed for at deltage i fællesskabet. Mange torturofre har problemer med overhovedet at få råd til en busbillet til deres behandlingssted, og får oveni deres medfølgende problematikker også stress, angst og depression, når de ikke har råd til mad og medicin.
At mange etniske danskere også ryger ind i denne suppedas, er bare en lidt ærgerlig bivirkning, mener V og DF. Føj og atter føj!

Vibeke Hansen, kjeld jensen, Finn Egelund, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, Carsten Mortensen, Lars Bo Jensen, Dorte Sørensen, Viggo Okholm, Ebbe Overbye og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I 00érne kom mange indvandre og flygtninge i arbejde og dengang var der ingen integrationsydelse og det var også før Løkke Rasmussens kontanthjælpsloft . Det skyldtes mere at arbejdsgiverne manglede arbejdskraft og derfor lukkede denne gruppe ind på arbejdsmarkedet.

Mon ikke de 3.000 flere indvandrere, der er kommet i arbejde i 2016, skyldes arbejdsgivernes behov for at lukke dem ind på arbejdsmarkedet.

Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, kjeld jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis det var lavere ydelser, som kunne motivere alle modtagere af overførselsindkomster til at konkurrere om de jobs, som findes,
så kunne VLAKregeringen med eet slag afskaffe al arbejdsløs overførselsindkomst,
og dermed helbrede arbejdsløshed for evigt.

Det er catme smart. :-)

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tilbyd folk et passende arbejde, og hvis de afslår uberettiget, kan man måske benytte disse såkaldte incitamenter. At sende fattige mennesker ud at søge arbejde på egen hånd er en dødsejler. Men det er der jo så meget, der er er i disse neoliberale konkurrencetider, hvor taktstokkn svinges af de priviligerede, som ikke giver ved dørene, når det gælder om at passe på sig selv, og som ikke forstår, at alle samfundssektorer er forbundne kar. Hvis der optræder ubalance eet sted, vil det altid kunne mærkes et andet - at flytte aben rundt udsætter og forværrer kun et uundgåeligt sammenbrud, det er udygtig og uansvarlig administration af en påtaget forvaltningsopgave. Nu må vælgerne tage sig sammen og give ansvarlige og intelligente mennesker, som kan se ud over egne og co's privilegier, mulighed for at gribe styrepinden.

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen og Finn Egelund anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Det er altså lidt NEOrødt (nyt ord) at slå autopiloten til og kritisere uden at forholde sig til fakta.
Lavere ydelser betyder der kommer flere i uddannelse og arbejde.
Lavere integrationsydelse betyder også noget for tilstrømningen til Danmark for selvfølgelig søger man derhen hvor man tror de bedste muligheder findes (inkl off ydelser)
Personligt kender jeg to eksempler på kontanthjælpsmodtagere (ikke flygtninge, men princippet er det samme med lavere ydelse), som kom i hhv job og uddannelse udelukkende fordi de blev presset.
Diskussionen bør være om det samme kunne være opnået på andre måder.

Lasse Schmidt

Nej, kender du to eksempler? Wow ...

Så hvis jeg nu kender til tre eksempler på det modsatte, har jeg så mere ret end dig?

Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Lasse Schmidt
Jeg kender også flere eksempler end de to på det modsatte. Der er ingen der har sagt eller forventet alle vil flytte sig fra kontanthjælp eller integrationsydelser. Men nogen gør det altså. Grunden til jeg skrev indlægget var, at de fleste tilsyneladende mener det er nonsens at den ydelse der gives har betydning for om nogen rykker sig. Og det har den, omend det ikke er mange.
Jeg synes bare det er dumt at blive ved med at påstå sulteydelserne er uden effekt. Det handler ikke om at få ret, men om der findes andre veje til at opnå samme resultater.

Niels Duus Nielsen

Det eneste, der virker mod arbejdsløshed, er helt at forbyde det og fjerne enhver form for understøttelse. Det gjorde Stalin i sin tid, med stort held: Der var simpelthen ingen arbejdsløse i Sovjetunionen. Officielt, ihvertfald.

willy rekdal schønemann

Det er ikke de arbejdsløse, der skaber arbejdsløsheden... de er ledige til der brug for dem på arbejdsmarkedet.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar