Læsetid: 6 min.

Regeringen risikerer at sætte succes med øget valgdeltagelse over styr

Efter fald i valgdeltagelsen til kommunalvalg lykkedes det i 2013 med massiv indsats og millioner at hæve stemmeprocenten. Alligevel vil indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll ikke finde nær de samme penge til at gentage succesen, og det sætter valgdeltagelsen over styr, mener kritikere
Til valgdebat i 2013. Dengang satte Indenrigsministeriet flere millioner i en kampagne, der skulle få flere til at stemme, og det havde stor effekt på valgdeltagelsen. Ny måling viser, at under halvdelen af danskerne ved, at der til november 2017 er kommunalvalg igen

Til valgdebat i 2013. Dengang satte Indenrigsministeriet flere millioner i en kampagne, der skulle få flere til at stemme, og det havde stor effekt på valgdeltagelsen. Ny måling viser, at under halvdelen af danskerne ved, at der til november 2017 er kommunalvalg igen

Tor Birk Trads

9. juni 2017

’Tænk dig om før du ikke stemmer,’ lød en storstilet kampagne i 2013 fra Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og daværende Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R). SMS’er blev sendt ud til alle førstegangsvælgere, massive kampagner blev foldet ud på stationer overalt i landet, og valgurner blev sat op tæt på de borgere, der normalt ikke stemmer.

Det var med til at sikre en stigning på seks procentpoint til knap 72 procent af vælgerne – den højeste stemmeprocent i 32 år, hvis man ser bort fra 2001, hvor der var folketings- og kommunalvalg samtidig.

Omkring 270.000 ekstra vælgere stemte i forhold til det forrige valg ­– særligt unge, som der var et særfokus på som førstegangsvælgere. Stemmer man første gang, er der nemlig stor sandsynlighed for, at man undgår at blive sofavælger resten af sit liv.

Stemmeprocenten gik op i samtlige kommuner i Danmark, og både forskere og eksperter tilskrev den store kampagneindsats æren for succesen.

Stemmeprocent til kommunalvalg

  • 1981: 73,3 procent.
  • 1985: 69,8 procent.
  • 1989: 67,6 procent.
  • 1993: 71,2 procent.
  • 1997: 70,1 procent.
  • 2001: 85,0 procent.
  • 2005: 69,5 procent.
  • 2009: 65,8 procent.
  • 2013: 71,9 procent.

Det var da heller ikke gratis. Margrethe Vestager valgte dengang at bruge 6,4 millioner fra den nedlagte Momsfond til indsatsen. Både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner spyttede i kassen, kampagnen ’Stemmer på Kanten’ fik en million kroner i støtte fra en pulje i Socialministeriet, mens flere andre kampagner fik støtte og blev iværksat med fokus på socialt udsatte og nydanskere.

I år er det Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance, der er økonomi- og indenrigsminister.

Og på nuværende tidspunkt ved hele 44 procent af danskerne ikke, at der er kommunalvalg til november i år. Sidste år var tallet 34 procent. Det viser en nylig måling lavet for Momentum.

Ministeriet bestilte tidligere på året en analyse af potentialet for at øge valgdeltagelsen, og den viser, at flere tusinde vælgere kan lokkes hen i stemmeboksen ved kommunalvalget til efteråret – og at kampagner kan gøre en forskel.

Hans ministerium afsætter i år én million kroner til indsatsen, altså en hel del mindre end de 6,4 millioner sidste gang, og det møder kritik fra flere fronter. Også selv om Kommunernes Landsforening denne gang giver flere penge end sidst.

»Man sætter resultatet fra 2013 over styr og risikerer, at det bare bliver en éngangsmarkering. Man bliver nødt til at følge op løbende og massivt, hvis ikke indsatsen fra sidst skal være spildt,« siger Johannes Andersen, der forsker i valg og demokrati ved Aalborg Universitet.

Mens stemmeprocenten til folketingsvalg typisk ligger på mellem 80 og 90 procent, stemte 65,8 af vælgerne til kommunalvalg i 2009. Andelen blandt unge, nydanskere og socialt udsatte var markant lavere.

Kritik fra oppositionen

Johannes Andersen understreger, at penge ikke er det eneste afgørende for en kampagne med effekt på stemmedeltagelsen, men han frygter alligevel, at det vil få en betydelig effekt.

»Jeg er faktisk bekymret for, at bundlinjen på stemmeprocenten i år vil være den modsatte af sidste gang. Dengang havde vi en valgretskommission og fokus på at stimulere særligt de unges valgdeltagelse, så det var forholdsvis nemt at få komme igennem med en bred indsats. Det virkede jo, men der er ikke samme opmærksomhed denne gang.«

Hos Socialdemokratiet finder kommunalordfører Magnus Heunicke det ligeledes kritisabelt, at der ikke er blevet afsat flere midler.

»Det er dybt problematisk. Der er lavet en evaluering, der klokkeklart viser, at det havde en effekt sidste gang. Deltagelse er en hjørnesten i vores demokrati, og det her handler om politisk vilje. Vi fandt midler til det, da vi sad i regering, og det bør være muligt for et ministerium at finde de midler. Vi bryster os af vores høje stemmeprocent i udlandet, men demokratiet kommer ikke af sig selv.«

Også Kasper Sand Kjær, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), finder det stærkt problematisk, at man i år satser mindre på at hæve valgdeltagelsen.

»Det er paradoksalt, at man får lavet en rapport, der viser, at potentialet er stort, og man så ikke vil lave en tilsvarende stor indsats for at opfylde det potentiale. Jeg frygter, det kan have en ret stor betydning, og vi ved jo, at det første kryds er afgørende for, om du stemmer resten af livet.«

Han kalder det »bekymrende«, at der ikke kan findes samme midler i denne omgang.

»Man kan ikke sætte en pris på demokratiet.«

Samme kritik lyder fra kommunalordførere fra SF, De Radikale og Alternativet, som Information har talt med.

Fakta om analysen

Analysen fra KORA for Økonomi- og Indenrigsministeriet beregner, hvor mange flere vælgere der vil stemme ved kommunalvalget i 2017, sammenlignet med kommunalvalget i 2013, hvis valgdeltagelsen i en udvalgt gruppe:

  • bliver øget med 1 procentpoint
  • bliver lige så høj, som den var i gruppen ved det seneste folketingsvalg
  • bliver lige så høj, som den generelle deltagelse ved kommunalvalget i 2013.

På baggrund af et stort datamateriale har forskerne analyseret seks grupper med lav valgdeltagelse: Unge, kortuddannede, nydanskere, beboere i socialt udsatte boligområder, personer med lav tilknytning til arbejdsmarkedet og personer med handicap.

Analysen viser blandt andet, at hvis 18-29-årige stemte til kommunal- og regionalvalg i samme grad som gennemsnittet af befolkningen, ville det give over 100.000 flere stemmer.

Hvis 18-29-årige stemte til kommunalvalg i lige så høj grad, som de selv gør til folketingsvalg, ville det give over 150.000 flere stemmer.

God kampagne for færre penge?

Information har over flere uger forsøgt at få Simon Emil Ammitzbøll til at forholde sig til kritikken af, at man risikerer at sætte succesen fra 2013 over styr. Hans kontor har sendt et citat på skrift, der ikke svarer på kritikken, men blot konstaterer, at det så vidt muligt er op til kommunerne selv.

Til en tidligere debat om pengene sagde ministeren:

»Vi kan se, at det nytter at gøre en indsats.«

Han understregede, at erfaringerne fra sidst gør det muligt at »bygge videre på det succesfulde koncept fra 2013«. Han sagde samtidig, at kampagnen i år skal »nå ud til alle ender af Danmark«.

DF’eren Hans Christian Skibby forsøgte under debatten at presse ministeren til at forholde sig ideologisk til, »om det ikke bare drejer sig om dovenskab«, og »hvor mange penge, man skal kaste i grams, for at folk gider slæbe sig ned og stemme?«

Den samme debat kørte i 2013: Skal man kaste ekstra penge efter at få folk til stemmeboksen, eller må de selv udnytte deres ret til at sætte krydset?

Til det fastholdt Simon Emil Ammitzbøll, at det er »et fælles ansvar at værne om vores folkestyre, som vi gjorde med en stor kampagne i 2013, og altså gør med en lidt mindre kampagne i 2017«.

Også her understregede han, at det især er op til kommunerne, civilsamfundet og partierne at få folk til at stemme.

Kommunernes Landsforening afsætter i år en halv million, det samme gør Danske Regioner. Til Information oplyser KL, at de samlede midler skal bruges på produktion af kampagnematerialer og en masse aktiviteter på de sociale medier, mens der er blevet lavet et inspirationskatalog til landets kommuner på baggrund af 2013-succesen.

Hos DF mener kommunalordfører Susanne Eilersen også generelt, at det er fornuftigt nok at se på, om man ikke kan få det samme ud af pengene denne gang som sidst.

»Det er vigtigt at oplyse, men sidste gang tog man jo pengene fra Momsfonden. Hvis man vil finde fem millioner, skal de jo tages et sted fra, og kommunerne kan jo selv stå for en hel del af indsatsen. Lad os nu se, hvordan det går med kampagnen og de her penge, så kan vi evaluere og se, hvad udslaget bliver for valgdeltagelsen.«

– Når nu det gik så godt sidst og viste stort potentiale for netop at ændre valgdeltagelsen med massive kampagner, er det så ikke risikabelt bare at ’vente og se’ på den måde?

»Jo, men der er jo mange måder at lave indsatser på, og jeg går ud fra, at ministeriet har vurderet, at man kan nå lige så langt ud nu, fordi man har en skabelon fra sidst at bygge videre på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu