Læsetid: 3 min.

Regeringens 2025-plan går belejligt uden om de virkelige problemer

I sidste uge fik vi først en politisk plan for øget økonomisk vækst og så en lærebog om økologisk økonomi. Den sidste forklarer, hvorfor den første snakker uden om, og hvorfor det frie marked er en illusion
7. juni 2017

Kritikken af økonomifaget, som den doceres på de fleste læreanstalter – den såkaldte mainstreamøkonomi – er taget til, siden finanskrisen i 2008 udløste vor tids største økonomiske depression.

Der er mange forskellige kritikpunkter, men centralt for bæredygtighedstemaet er, at mainstream-økonomi har en tendens til at overse de fysiske og biologiske rammer, at vi kun har én planet, én atmosfære osv.

Denne tendens påvirker vores opfattelse af problemerne, vores fortællinger og politiske prioriteringer. Regeringens ny plan, Vækst og Velstand 2025, går f.eks. ud på, at flere skal arbejde mere, vi skal købe mere og forøge væksten i BNP, så vi kan få mere »råderum« (råd til mere i fremtiden) og »en økonomi i balance« (statens indtægter og udgifter er lige store). Planen er lige ud af mainstreamlærebogen, men den er et skridt væk fra det bæredygtige samfund.

Sidste uge bød også på et træk den rette vej, nemlig et gratis undervisningsmateriale fra Aalborg Universitet om økologisk økonomi (www.ecomacundervisning.dk), skrevet på dansk af professor Inge Røpke, ph.d. Emil Urhammer, professor Susse Georg og adjunkt Jens Stissing Jensen. Målgruppen er gymnasieuddannelserne og andre interesserede.

Hvad er økologisk økonomi?

Det er tænkt som en fusion af økologi og økonomi, hvor det biofysiske grundlag for vores liv er en integreret del. Navnet har lejret sig fra en tværfaglig forskningstradition på skuldrene af forskere som E.F. Schumacher, N. Georgescu-Roegen og Herman Daly. Grøn økonomi kunne man også kalde det.

Eller doughnutøkonomi, for Kate Raworths tilgang følger de samme logikker, som Information beskrev i et interview med den britiske økonom i maj.

Samfundskagen

Ved lanceringen på AAU i Københavns Sydhavn fortalte Inge Røpke om økologisk økonomi ved at fremhæve nogle brudflader i forhold til den ortodokse mainstreamøkonomi.

Først og fremmest er økologisk økonomi indlejret i naturen, mens mainstreamøkonomiens kredsløbsmodel bytter varer og arbejdskraft som i en evighedsmaskine. Økonomisk vækst er central i den ortodokse tænkning, mens økologisk økonomi afviser, at den reale samfundskage kan fortsætte med at vokse i en eksponentiel kurve.

Økologisk økonomi har fokus på energiens økonomiske rolle. Den industrielle revolution og den stigende levestandard kan tilskrives fossil energi snarere end gode ideer og opfindelser. Uden kul ville vi aldrig have hørt om James Watt.

Økologisk økonomi nedtoner markeder som fokuspunkt. Det fri marked er en illusion, for alle markeder er politisk reguleret – vi ser blot ikke den regulering, som vi selv finder rimelig. Derfor er det udenomssnak at sige, at markedet må afgøre, hvor hurtigt vi stiller om til bæredygtige teknologier.

At samfundskagen kan gøres op i ét samlet mål som BNP i markedspriser afvises i økologisk økonomi. Priserne er ikke objektive. Kagens elementer har brugsværdier og konsekvenser, dem kan vi diskutere, men de forskellige dele kan ikke sammenlignes på én målestok. Mainstreamøkonomi ser også snævrere på, hvad der indgår i kagen. Produktion og forbrug, som ingen betaler for, tæller som regel ikke med.

Økologisk økonomi ser kritisk på fordelingen af den reale samfundskage via krav i form af arbejdsfri indkomster som arv, rente, patenter og monopol- og kapitalgevinster. Ejerskab i sig selv bidrager ikke til produktionen.

Mainstream opfatter økonomifaget som upolitisk, mens økologisk økonomi anerkender politisk stillingtagen. De biofysiske grænser betyder, at fattigdom ikke kan fjernes ved materiel vækst. Hvis jeg bruger mere af det biofysiske råderum, bliver der mindre til dig.

Sandheden er ubekvem, og når mainstreamøkonomi taler udenom, rejser økologisk økonomi spørgsmål, som er svære at svare på, og problemer, som synes umulige at løse.

Men det er de rigtige spørgsmål og de rigtige problemer.

Nils Enrum er cand.polit. og lektor på Professionshøjskolen Metropol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Carlsbæk
  • ingemaje lange
  • Leo Nygaard
  • Troels Holm
  • Lise Lotte Rahbek
Poul Carlsbæk, ingemaje lange, Leo Nygaard, Troels Holm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Politikerne - altså det store flertal - er komplet uden viden og vilje til at ændre kurs.
Vi har kurs mod afgrunden - uden bremser.

Jeg synes det er lidt skuffende at Nils Enrum, som vist ellers er en erfaren og tænksom økonom, ukritisk gengiver et vrangbillede af mainstream-økonomi som ikke er dækkende. Fremstillingen er derfor heller ikke noget særligt sagligt udgangspunkt for at blive klogere på de reelle problemstillinger og forskellige økonomiske tilgange til at behandle og løse dem. At man i mainstream-økonomi overser de fysiske og biologiske rammer, passer ikke på den mainstream-miljøøkonomi jeg for et par årtier siden har lært på mit studium og senere løbende har fulgt med i. At økonomisk vækst er det centrale i mainstreamøkonomisk tankegang, kan også diskuteres: Jeg har lært af forskningen indenfor mit fag at det centrale er at skabe den størst mulige velfærd. Sammenhængen mellem velfærd og det man normalt forstår ved økonomisk vækst, er kompleks og kan være tvetydig - men i mange situationer, omend ikke alle, vil tiltag der forøger den økonomiske vækst, også forøge samfundets velfærd, og i de situationer virker det lidt meningsløst at være imod væksten. At BNP er problematisk som velfærdsmål, er en ukontroversiel påstand og mildt sagt ikke noget som kendetegner økologiske økonomer specielt. Og jeg har svært ved at få øje på nogle relevante spørgsmål og problemer der behandles i økologisk økonomi som ikke også behandles af mainstream-økonomer - og måske ofte med større fordomsfrihed i sidstnævnte tilfælde.
I dagens udgave af Information er, udover Nils Enrums klumme, blandt andet en stor artikel om det danske Klimaråds anbefalinger for en mere ambitiøs dansk miljøpolitik. I Klimarådet sidder flere velkendte "mainstreamøkonomer" som bl.a. Danmarks rigsstatistiker og med den forhenværende økonomiske overvismand, professor Peter Birch Sørensen i spidsen. Er det disse mainstreamfolk som Enrum mener "taler udenom" de rigtige spørgsmål og de rigtige problemer? Hvorfor ikke forsøge at give et reelt billede af hvad mainstream-økonomien rent faktisk siger om de miljøproblemer som vist står Nils Enrums hjerte nært? Ville det ikke være mere gavnligt hvis formålet med skriverierne er at gøre læserne klogere?

To ting :
- Opgaven må være at bringe de økonomiske principper sammen med klodens udnyttelse. Det er vel hvad den økologiske økonomi går ud på. Er den menneskelige aktivitet større end kloden kan bære, er doughnutten negativ - altså uden råderum - tværtimod kurs mod undergang.
- Det er ikke en isoleret dansk opgave, men en global. Her kunne EU virkelig vise sin berettigelse.