Læsetid: 5 min.

Sådan vildledte Esben Lunde Larsen ministerkollegaerne i EU

Her er historien om, hvordan en dansk minister var så opsat på at bekæmpe en striksere miljølovgivning – fordi det ville blive dyrt for industrien – at han sendte misvisende oplysninger til 20 andre EU-lande. Sagen begyndte, da EU-Kommissionen sidste år sendte et udspil til medlemslandene om strammere miljøregler
Her er historien om, hvordan en dansk minister var så opsat på at bekæmpe en striksere miljølovgivning – fordi det ville blive dyrt for industrien – at han sendte misvisende oplysninger til 20 andre EU-lande. Sagen begyndte, da EU-Kommissionen sidste år sendte et udspil til medlemslandene om strammere miljøregler

Jens Dresling

26. juni 2017

Den 12. oktober 2016 holdt regeringens økonomiudvalg møde om forslaget fra EU-Kommissionen.

Kommissionen mente, at landene havde gjort for lidt for at leve op til deres forpligtelser i Havstrategidirektivet, og at der nu var »akut behov« for at gøre mere. Den danske regering mente omvendt, at forslaget ville få urimeligt store konsekvenser for erhvervslivet, herunder danske fiskere, og at de videnskabelige metoder til at fastsætte fælles miljømål var for umodne.

I de foregående syv måneder havde Danmark arbejdet på at bløde forslaget op. Det var lykkedes i nogen grad, men ikke nok til, at regeringen kunne støtte det. Regeringen besluttede derfor under mødet i Økonomiudvalget, at Danmark måtte stemme imod.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har i et brev til ministerkollegaer i 20 EU-lande opfordret til at stemme nej til et udspil fra EU-Kommissionen. Det er stik imod, hvad regeringens egne embedsmænd har vejledt ministeren om
Læs også

Miljø- og Fødevareministeriet havde i et internt notat vurderet, at kommissionen med forslaget gik ud over sine beføjelser, som kun tillader kommissionen at lave »ikkevæsentlige« ændringer af direktivet.

Men embedsværket i Udenrigsministeriet havde en anden vurdering af sagen. Det fremgår af en række mails mellem de to ministerier. Her står der, at den faglige vurdering i materialet til mødet i Økonomiudvalget den 12. oktober var, at kommissionens udspil lå inden for rammerne af dens beføjelser.

Der står også, at Udenrigsministeriet mindst én gang tidligere havde givet udtryk for det samme. Miljø- og Fødevareministeret havde to uger forinden, den 27. september, anmodet om Udenrigsministeriets vurdering af netop dette spørgsmål. Men det fremgår ikke af mailkorrespondancen, om det var ved denne lejlighed, at Udenrigsministeriet havde givet sin vurdering.

Gentog forkert vurdering

Den 16. oktober, fire dage efter mødet i Økonomiudvalget, sendte Miljø- og Fødevareministeriet en mail til Udenrigsministeriet, som indeholdt et udkast til en instruks til den danske EU-repræsentation. Miljø- og Fødevareministeriet ville have repræsentationen til at tale den danske sag over for EU-Kommissionen.

Ministeriet sendte også et udkast til en instruks til en række danske ambassader. Miljø- og Fødevareministeriet ville have Udenrigsministeriet til at sende 13 danske ambassader i byen for at påvirke regeringerne i de 13 lande til at stemme nej til EU-Kommissionens forslag.

I baggrundsmaterialet til begge instrukser gentog Miljø- og Fødevareministeriet, at det havde været »en dansk overvejelse, om Kommissionen med forslaget muligvis overskrider sin bemyndigelse i Havstrategidirektivet«.

Ministeriet gentog altså en vurdering, som Udenrigsministeriet forinden havde vurderet, var forkert.

Ikke belæg

Den 19. oktober, en uge efter mødet i Økonomiudvalget, var Miljø- og Fødevareministeriet og Udenrigsministeriet i færd med at koordinere nogle talepunkter, som de danske ambassader og EU-repræsentationen kunne støtte sig til, når de skulle drøfte de danske bekymringer med de 13 lande og EU-Kommissionen.

Her havde Miljø- og Fødevareministeriet foreslået et talepunkt, hvor der stod, at Danmark var »forbeholden over for«, at indholdet i kommissionens forslag var mere end en »teknisk revision« og derfor gik »ud over det juridiske grundlag« i Havstrategidirektivet.

Det undrede medarbejderne i Udenrigsministeriet. En kontorchef fra ministeriet skrev som svar til Miljø- og Fødevareudvalget:

»Som vi tidligere har givet udtryk for, og som det jo også fremgik af Ø-coveret (materiale til økonomiudvalgsmødet, red.), finder UM (Udenrigsministeriet, red.) ikke umiddelbart, at der er belæg for at sige, at Kommissionen er gået ud over sine beføjelser (som vi jo i øvrigt selv har været med til at give dem). Derfor bør dette argument udgå.«

Ministerens brev

Samme dag, den 19. oktober, sendte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen et brev til miljø- og landbrugsministrene i 20 andre EU-lande. Brevet indeholdt en passage, som var stort set identisk med det talepunkt, som Miljø- og Fødevareministeriet havde foreslået til ambassaderne og EU-repræsentationen.

Esben Lunde Larsen var også »forbeholden over for« indholdet i forslaget, som han mente, gik ud over »det juridiske grundlag« i Havstrategidirektivet. Han afsluttede brevet med at opfordre landene til at stemme nej til forslaget.

Det er uvist, hvorvidt brevet blev sendt før eller efter mailen fra Udenrigsministeriet samme dag. Men det står klart, at Miljø- og Fødevareministeriet ved flere lejligheder inden da var blevet vejledt om, at den formulering var forkert.

Alligevel endte den i et brev med ministerens underskrift, som havde til hensigt at påvirke en politisk beslutning i 20 andre EU-lande.

Ret ærgerlige

Den 20. oktober, dagen efter brevet, sendte kontorchefen fra Udenrigsministeriet en mail til en række medarbejdere i Miljø- og Fødevareministeriet.

I mailen stod der, at embedsværket i Udenrigsministeriet var »ret ærgerlige over« ministerens formulering i brevet.

»Regeringens vurdering er, så vidt vi er oplyst, at kommissionen agerer inden for de beføjelser, vi har været med til at give dem. Derfor bør der ikke fremgå andet af breve, vi sender til andre EU-lande,« skrev hun.

Ministerens brev var en del af den strategi, som Økonomiudvalget havde lagt på sit møde den 12. oktober. Her havde de aftalt at arbejde for »yderligere outreach«. Det står i et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet.

I samme notat står der, at det gennem hele forløbet var Miljø- og Fødevareministeriets strategi at »aktivere ministerkontakter i sagen«, særligt i den sidste fase inden afstemnigen, »såfremt DK ikke var fuldt imødekommet af Kommissionen«.

Danmark banede vejen

Trods de danske bestræbelser blev forslaget fra EU-Kommissionen stemt igennem den 10. november sidste år. På det tidspunkt var det lykkedes Danmark og en række andre lande at bløde forslaget op på flere punkter. Danmark og seks andre lande stemte imod, mens 18 stemte for.

Umiddelbart efter afstemningen sendte den danske regering en udtalelse til de andre lande, hvor den udtrykte dyb bekymring for resultatet.

I udkastet til udtalelsen forsøgte Miljø- og Fødevareministeriet igen at sætte spørgsmålstegn ved beslutningens juridiske fundament. Men igen blev de irettesat af en medarbejder fra Udenrigsministeriet.

Medarbejderen skrev i en mail, at Miljø- og Fødevareministeriet burde slette »henvisningen til ’legal basis’, da det ikke er dette problem, der har været rejst (der er hjemmel!)«, skrev hun som kommentar til udkastet.

Den tilrettede version af udtalelsen blev sendt til de andre EU-lande umiddelbart efter afstemningen den 10. november 2016.

En medarbejder fra Miljø- og Fødevareministeriet orienterede umiddelbart efter en række kolleger fra andre ministerier om afstemningens udfald. Hun forklarede, at flere andre lande uformelt havde givet udtryk for, at »den danske diplomatiske aktivitet inden mødet« havde været med til at »bane vejen for de imødekommelser, som EU-Kommissionen endte med at komme med til sidst«.

Minimere konsekvenser

Kommissionen gik blandt andet med til, at EU-landene fremover i regionale samarbejder selv kan definere, hvordan de vil måle, om der er »god miljøtilstand« i havene. Det betragtede den danske delegation ifølge medarbejderen fra Miljø- og Fødevareministeriet som »en væsentlig imødekommelse«.

Danmark deltager i to regionale samarbejder om Østersøen og Nordsøen, HELCOM og OSPAR.

Et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at Økonomiudvalget under sit møde den 12. oktober gav de danske forhandlere i de regionale samarbejder lov til at »søge at minimere de økonomiske konsekvenser« af forslaget, hvis det blev vedtaget. Og det blev det som bekendt.

De danske forhandlere skal altså formentlig nu med regeringens velsignelse forsøge at sørge for, at de nye miljømål, som skal forhandles regionalt, får så få økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv og den danske stat som muligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er simpelthen ikke muligt for vore politikere at forstå, at den økonomiske aktivitet i landet skal foregå på et miljømæssigt forsvarligt grundlag, og at udkommet såvidt muligt skal komme fællesskabet snarere end enkeltmennesker og særinteresser til gode.

Christian Lucas, Carsten Munk, Anne Eriksen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar