Læsetid: 5 min.

Støjbergs nye forklaring efterlader hende med store forklaringsproblemer

Integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg kom ved et samråd torsdag med en helt ny forklaring i sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar. En forklaring, der indeholder en række dunkle punkter
Det skulle bare have været en pressemeddelelse, men endte uheldigvis som en instruks til embedsmændene, forklarede integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg ved et samråd torsdag om sin ulovlige instruks om tvangsadskillelse af mindreårige asylansøgere.

Det skulle bare have været en pressemeddelelse, men endte uheldigvis som en instruks til embedsmændene, forklarede integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg ved et samråd torsdag om sin ulovlige instruks om tvangsadskillelse af mindreårige asylansøgere.

Jens Dresling

2. juni 2017

En helt ny forklaring blev leveret af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg på et knap fem timer langt, ophedet samråd i Folketinget torsdag eftermiddag om ministerens ulovlige instruks om at adskille alle asylansøgere under 18 år fra deres samlevere.

Men den nye forklaring medfører en række forklaringsproblemer for Inger Støjberg.

Hvis vi begynder med at spole tilbage til ombudsmandens redegørelse fra den 23. marts 2017, hvor fremgangsmåden i Inger Støjbergs ministerium blev beskrevet som »særdeles kritisabel«, så drejer sagen sig især om indholdet af en pressemeddelelse udsendt af Udlændinge- og Integrationsministeriet den 10. februar 2016.

Ifølge ombudsmanden var pressemeddelelsen kendt som »ministerens instruks«, og indholdet var kort fortalt, at samtlige samlevende mindreårige asylansøgere skulle adskilles og bo hver for sig.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har sagt ét til offentligheden og noget andet til Folketingets Ombudsmand i sagen om adskillelsen af unge asylpar. »De to forklaringer passer jo ikke rigtig sammen,« siger lektor Peter Starup til P1 Orientering.
Læs også

Pressemeddelelsen blev ikke alene offentliggjort, men også sendt fra ministeriet til Udlændingestyrelsen, der havde til opgave at skride ind over for de unge asylpar.

Ombudsmanden opfattede pressemeddelelsen som en instruks, for der blev aldrig sendt nogen anden instruks til Udlændingestyrelsen. Inger Støjberg har også selv adskillige gange over for medierne brugt ordet instruks om pressemeddelelsen.

Kategorisk

Indtil samrådet har et afgørende spørgsmål været, om ministeren op til den 10. februar 2016 eller tidligere var blevet advaret af sine embedsmand mod teksten.

For med det meget kategoriske indhold, som instruksen endte med at få, beskrev den ifølge ombudsmanden en »ulovlig praksis«, eftersom den lagde op til at adskille alle de unge asylpar uden individuel sagsbehandling.

Var ministeren blevet advaret af embedsmændene i sit ministerium mod ordlyden, således som dagbladet Politiken har beskrevet?

På samrådet kom Inger Støjberg med en overraskende forklaring. Jo, hun havde da diskuteret, heftigt endda, med sit embedsværk om reglerne for de unge asylpar. Og det var blevet gjort klart for hende af embedsmændene, at en individuel sagsbehandling var nødvendig.

Og hvorfor lagde Inger Støjbergs pressemeddelelse så alligevel op til, at der ikke skulle ske en individuel sagsbehandling? Jo, det skyldtes, forklarede ministeren nu på samrådet, at pressemeddelelsen kun var tænkt som netop en pressemeddelelse, da den blev skrevet, ikke som en instruks til Udlændingestyrelsen.

Og, fortsatte ministeren, fordi der kun var tale om en pressemeddelelse, var den ikke lige så nuanceret og juridisk holdbar, som en instruks til embedsmændene bør være.

Uheldigvis var pressemeddelelsen så alligevel endt som en instruks, fordi hendes ministerium aldrig havde fået fulgt op med en egentlig instruks til Udlændingestyrelsen.

Inger Støjberg forklarede også, at hun egenhændigt havde fjernet embedsmændenes juridiske forbehold om nødvendigheden af en individuel sagsbehandling fra pressemeddelelsen, fordi den jo ikke var tænkt som et juridisk dokument – men netop blot en pressemeddelelse.

Og under denne øvelse havde hun ikke modtaget nogen form for juridisk rådgivning fra sine embedsmænd, hverken mundtligt eller skriftligt – igen fordi det jo bare var en pressemeddelelse.

Marcus Knuth (V) har på sin offentlige Facebook-profil forsvaret Inger Støjberg i sagen om de såkaldte barnebrude.
Læs også

Samme dag som Udlændingestyrelsen modtog pressemeddelelsen, blev styrelsen dog ifølge ministeren orienteret om, at beslutningen om at adskille de mindreårige samlevende par selvfølgelig skulle ske under hensyntagen til dansk lov og internationale konventioner – hvilket altså indebærer en individuel sagsbehandling.

Men det kan ministeriet bare ikke dokumentere, fordi orienteringen skete mundtligt.

Fire forklaringsproblemer

Og så til de forklaringsproblemer, som Inger Støjbergs nye forklaring efterlader hende med:

For det første er det opsigtsvækkende, at Inger Støjberg nu kommer med en helt ny forklaring.

Hun og hendes ministerium har gentagne gange gjort rede for, hvad der er sket i sagen, men på intet tidspunkt har nogen sagt det, som Inger Støjberg nu gør: At pressemeddelelsen ikke skulle have været andet end en pressemeddelelse, og at den derfor ikke levede op til standarderne for en juridisk instruks.

Det er mildest talt besynderligt, at ministeriet ikke har nævnt denne helt centrale forklaring over for de medier, der har interviewet hende grundigt om sagen, og at hendes ministerium ikke er kommet med den over for ombudsmanden i dets udførlige redegørelse om sagsforløbet.
 

For det andet hænger Inger Støjbergs nye forklaring ikke sammen med, hvad hun tidligere har udtalt om sagen.

»Vurderingen var, at instruksen var lovlig, da den blev udstedt,« udtalte hun eksempelvis den 21. maj til Politiken. Men nu er forklaringen altså, at pressemeddelelsen, der blev til en instruks, slet ikke blev vurderet juridisk, fordi den alene skulle have været en pressemeddelelse.

De to forklaringer er ganske enkelt gensidigt udelukkende. Mindst en af dem må være forkert. Man kan ikke både have fået en juridisk vurdering og ikke have fået den.

På samme måde hænger det ikke sammen, at Inger Støjberg den 24. maj sagde til DR:
»Det er rigtigt, at jeg retter i den pressemeddelelse undervejs, men det er under forudsætning af og med den opfattelse, at det her det er lovligt. Og det er også det, embedsværket mener.«

Inger Støjberg får læserne til at tro, at ombudsmanden og deres politiske modstandere går ind for barnebrude. Det er vildledning af de danske borgere, mener retorikprofessor Christian Kock
Læs også

Ifølge ministerens tidligere udtalelser mente embedsmændene altså, at den praksis, der blev beskrevet i hendes pressemeddelelse, var lovlig. Men nu er forklaringen, at embedsmændene slet ikke vurderede den pressemeddelelse, som Støjberg sendte ud.
 

For det tredje vil mange nok finde det uheldigt, når Inger Støjberg nu forklarer, at hun fjernede embedsmændenes juridiske forbehold fra pressemeddelelsen, fordi det jo bare var en pressemeddelelse og ikke var ment som en instruks.

Forbeholdet fra embedsmændene gik på, at en individuel sagsbehandling var nødvendig, hvis praksissen skulle være lovlig – og det var vel at mærke blevet gjort klart for hende, må man forstå.

Men Inger Støjberg ønskede at »sende et uvtetydigt politisk signal«, som hun sagde ved samrådet, og derfor fjernede hun forbeholdet. Med andre ord valgte Inger Støjberg ifølge sin egen forklaring at ændre en beskrivelse af en lovlig praksis til en beskrivelse af en ulovlig praksis, fordi hun ønskede at give offentligheden indtryk af, at hun ville gennemføre en undtagelsesfri adskillelse af de unge asylpar – vel vidende, at den undtagelsesfri praksis i realiteten ikke ville måtte finde sted.
 

For det fjerde fremstillede Inger Støjberg gang på gang ombudsmanden redegørelse på misvisende vis. Hun sagde således, at hans »konklusion« var, at ministeriet ikke havde haft til hensigt at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis.

Men reelt skriver ombudsmanden, at han »lægger til grund«, at ministeriet ikke har haft en sådan hensigt. Og det er noget ganske andet. Det har han været nødt til, fordi han skal basere sin vurdering på sagens dokumenter, og hvad ministeriet har skrevet til ombudsmanden.

Inger Støjberg har med egne ord beskrevet, hvordan hun har lagt pres på sit embedsværk
Læs også

På det grundlag har han ikke kunnet fastlægge indholdet af de mundtlige tilkendegivelser og drøftelser, som ifølge ministeriets oplysninger fandt sted mellem myndighederne, og han har derfor måttet gå ud fra ministeriets forklaring – men det betyder ikke, at han konkluderer, at deres forklaring er korrekt.

Desuden hævdede Inger Støjberg gentagne gange på samrådet, at instruksen ifølge ombudsmanden rigtignok var ulovlig, men at der i realiteten ifølge ombudsmanden ikke blev administreret ulovligt som følge af den.

Men det skriver ombudsmanden ikke.

Tværtimod omtaler han i sin redegørelse, hvordan Udlændingestyrelsen blev nødt til at ændre sin afgørelse i en række sager, »fordi det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde den separate indkvartering«, som var blevet besluttet på baggrund af instruksen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Pia Qu
  • David Zennaro
  • Oluf Husted
  • Karen Grue
  • Dorte Sørensen
  • Finn Hansen
  • Poul Anker Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Rasmus Knus
  • Ole Frank
Britta Hansen, Pia Qu, David Zennaro, Oluf Husted, Karen Grue, Dorte Sørensen, Finn Hansen, Poul Anker Sørensen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Knus og Ole Frank anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Apropos moralfilosoffen Immanuel Kant:

"Kunsten at få det sidste ord
er enkel som bare fanden:
Man skal bare huske på aldrig at tage
det næstsidste ord fra den anden."
(Kumbel)

"Lad mig gå ud på Forum Humanum,
skamfuld, beskæmmet, beskeden,
og melde mig ud af den hvide race
og ind i Menneskeheden"
(Piet Hein)

"Der findes kun én civilisation, og det er vores!"
(Pia Merete Kjærsgaard)

"Det er sejrherrerne, der skriver historien"
(bon mot af ukendt oprindelse)

Tvangsægteskaber – er noget ’katten har slæbt ind’ – og kræver næppe de lange forklaringer på højt intellektuelt niveau – det fænomen, som næppe kan siges at være udgået med baggrund i gode humane hensigter, har allerede Kant redegjort for i sin morallære -
https://faktalink.dk/titelliste/tvar

Grethe Preisler

Vielsesritual med livrem og seler

Ja så må 'vi danskere' jo hellere for en sikkerheds skyld fratage dignitarerne i alle religiøse samfund (herunder også den danske folkekirke) licensen til at foretage vielser med retlig virkning og indføre et nyt 'borgerligt vielsesritual', hvor borgmesteren - før han/hun erklærer parret for 'rette ægtefolk at være' tilspørger dem: "Er I nu begge to også helt sikre på, at den ægteskabskontrakt, I her står i begreb med at indgå med hinanden, er fuldstændig frivillig fra begge sider og ikke bare noget, jeres forældre eller andre sagen uvedkommende personer, som katten har slæbt ind i landet, har besluttet og påvirket jer til at underkaste jer retsvirkningerne af?"

Slut herfra
(and no pun intended)
.... *-*

Henrik Andersen

Grete Preisler. Betegnelserne nydanskere og gammeldanskere er blot en afspejling af den svære integration som foregår i øjeblikket, i tiden indtil vi forhåbentlig finder vores fælles ben at stå på i fremtidens DK. Ang. afskaffelsen af Kongebrevet ser jeg det nærmere som rettidig omhu for at imødegå en kultur som ikke lever op til den vestlige verdens ideer om ligestilling mellem kønnene. Og endelig til din anbefaling til os hvide mennesker, vil jeg bare sige at jeg intet problem har med hudfarve, uanset kuløren, men kan have et problem med den kultur der nogle gange følger med. Og at racisme findes i alle kulturer uanset hudfarve.

Grethe Preisler

Henrik Andersen,

"Næst efter kønsdriften er jernbanedriften den af de menneskelige drifter, der er sætter de fleste lidenskaber i bevægelse" - sagde Venstrepolitikeren J.K. Lauridsen i det herrens år 1900 efter den gregorianske kalender, vi fortsat stiller vores ure og havemøbler i Europa frem og tilbage efter.

Forkundskaber er nyttige, og øvelse gør mester. Vi bør derfor, efter min ringe mening, hellere prøve at få styr på det med jernbanedriften, før vi kaster os mere over det med kønsdriften ... ;o)

Vibeke Hansen

Henrik Andersen. Godt forsøgt! Men lige så lidt samrådet handlede om barnebrude, lige så lidt er der tale om teknikaliteter. Vi har en kæmpe Centraladministration siddende, der har til opgave at sørge for at lovgrundlaget er i orden, og bliver efterfulgt. Hvis din såkaldte teknikalitet kolliderer med lovgivningen, er den ikke længere kun en teknikalitet. Ligesom pressemeddelelsen ikke længere er en pressemeddelelse. Hvis Inger Støjberg blot endnu engang havde formuleret sig kreative overfor folketinget - bare for effektens skyld, havde hun fem timer til at indrømme, at hele misseren var fordi, hun havde behov for at fremstå handlekraftig og resolut. Det gjorde hun ikke - tværtimog modsagde hun sig selv et utal af gange og forsøgte at vende debatten væk fra sagens kerne, med arrogance og nedladenhed. Indrømmet, det kunne nok provokere spørgerne til at køre sagen til ende. Hun har ikke givet dem nogen anledning til at få genoprettet den tillid, der bør være mellem ministeren og folketinget. I blå blok har de til gengæld masser af tillid til en minister, der ikke gider ulejlige sig med at få lovgrundlaget for sin praksis i orden. Det er sådanne ufuldstændige love, der flere år senere popper op og for alvor skaber ballade.
Endelig er det jo også dine frihedsrettigheder, der bliver trådt under fode. Ikke alene accepterer du, at ministeren undergraver "lighed for loven". Kongebrevet blev afskaffet i en hastebehandling. Ovenover har Grethe Preisler beskrevet hvordan hun havde gavn af det. Prinsesse Annemarie var sikkert glad for den mulighed og sikkert mange andre med hende. Unge mellem 15 og 18 er forskellige, og i Danmark lader de sig ikke sådan uden lige presse ud i et ægteskab, de ikke ønsker. Men muligheden er væk fordi den kom i vejen for en ulovlig praksis i asylcentre. Hele denne sag er endnu en undergravning af grundloven, hvor længden affrihedsberøvelse jo også er skredet, overvågning og så videre, så prøv lige at tænke på, hvor vi var henne, hvis der ikke af og til var nogen, der udbad sig en forklaring. Det er jo nok ikke alle ulovligheder, du finder lige så sympatiske som denne.

Henrik Andersen

Vibeke Hansen. Nogle gange er man som samfund nød til at handle hurtigt i tider hvor flygtninge ankommer i stort antal og brudepigernes rettigheder (eller manglende er vel rigtigere i dette tilfælde) kontra evt. teknikaliteter må veje tungere i dette tilfælde. Når der i 2004 i DK var flere hundrede tvangsægteskaber, tallet er med garanti ikke blevet mindre (https://faktalink.dk/titelliste/tvar ) og når 188 indvandrere eller efterkommere i 2014 søgte hjælp i DK alene ang. tvangægteskaber http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/tvangsaegteskab-i-danmark-saa-man... synes jeg der skal handles på det. Og at sammenligne prinsesse Marie og Grethe' s situation, der jo er undtagelsen i måden at blive gift på, med en giftemåde der systematisk er tvangsgiftning holder jo ikke. Så man er som demokratisk og civiliseret samfund nød til at reagere.
Tak for debatten, jeg stopper for nu.

Henrik Andersen

Grethe Preisler, jeg tror også sex er kommet for at blive, men jeg foretrækker at dyrke den frivilligt
og ikke under tvang ;0)

Niels Duus Nielsen

Henrik Andersen.

Nogle gange er man som individ nødt til at handle hurtigt i tider hvor regeringens overgreb ankommer i stort antal og borgernes rettigheder (eller manglende er vel rigtigere i dette tilfælde) kontra evt. teknikaliteter må veje tungere. Så man er som demokratisk og civiliseret menneske nødt til at reagere.

Jeg er stor tilhænger af civilcourage, men det er altså et privilegium, som tilhører undersåtterne, ikke suverænen. En stat (for det er vel, hvad du mener, når du skriver "samfund"?) kan ikke undskylde lovbrud med hastværk.

Grethe Preisler

Så blev vi så meget klogere på et højere intellektuelt og disruptivt niveau, Vibeke Hansen.

Når det har stået i Ekstrabladet, og et flertal af debattanterne og -onklerne i samme nyhedsorgans debatforum 'Nationen' er enige, så er det dokumenteret sandt.

Så nu kan du og jeg og alle andre - herunder universitetsuddannede eksperter og professorer i forvaltningsret - som mener noget andet, godt trække nissehuerne ned over øjnene igen og flette næbbet med fred i sindret og rene små hænder i bælgvanter ovenpå dynen ... ;-)

Henrik Andersen

Niels Nielsen. Nu er venstrefløjens paranoia over det mindste lille fejltrin jo velkendt, straks er vi på mod den rene facisme. Og igen pigerne, hvad med dem....... Men som sagt, jeg holder en pause nu
og så må pigerne sejle i deres egen sø i en misforstået opfattelse af
hvad der er lov og ret i DK pt.

Niels Duus Nielsen

Der er ikke tale om paranoia, men om et gammelt og velfungerende værktøj i den politiske værktøjskasse. Fodfejl har reelle konsekvenser, i første omgang for dem, det går ud over, i anden omgang for dem, der begår dem.

At acceptere og ignorere formelle fodfejl er en glidebane, som vil føre til et retsløst samfund, hvor individuelle magthavere gør, hvad der passer dem. Og det ønsker vi vel ikke, hverken borgelige eller socialister?

Grethe Preisler

Sidste mand lukker og slukker, Henrik Andersen,

(Og husk at slå brættet ned og bringe Deres klæder i orden, før De forlader lokalet)

Sider