Internettet var under nærmest total kontrol. Ved hjælp af dansk teknologi overvågede Tunesiens Ben Ali-regime i årevis den mere end 10 millioner store befolknings private kommunikation.
Det afslørede det amerikanske medie Bloomberg i 2011. Nu fortæller to kilder fra det daværende regimes sikkerhedsapparat til Information og BBC, hvordan det danske system primært blev brugt til at forfølge regimets politiske modstandere.
»Hvis jeg husker ret, kom værktøjet i brug i 2007. Hele den nationale internet- og cybertrafik var under kontrol, og selvfølgelig var de primære mål modstandere,« siger en af kilderne.
Det bekræftes af en anden kilde, der arbejdede i en afdeling af indenrigsministeriet, som officielt stod for at bekæmpe cyberkriminalitet og -terrorisme ved hjælp af det danske værktøj.
»Alle de politikere, der i dag har magten i Tunesien, var under overvågning,« siger han.
Ingen af de to er i tvivl om, hvad der skete med de mennesker, de udspionerede:
»Jeg var ikke selv i felten og var ikke vidne til aggressiv adfærd eller tortur, men jeg plejede at se billeder af dem på nettet, når de blev lagt ud, efter at de var blevet torteret eller banket,« siger kilden fra indenrigsministeriet.
Sælger stadig til diktaturer
Overvågningssystemet blev leveret af Nørresundby-virksomheden ETI, der i 2011 blev opkøbt for mere end en milliard kroner af den britiske våbengigant BAE Systems. Efter afsløringen af salget til Tunesien hævdede firmaets nye ejere, at de siden overtagelsen af det danske firma havde strammet op på etikken. Og siden da er overvågningsteknologi blevet omfattet af EU-regulering.
Men som Information tidligere har afsløret, sælger firmaet fortsat systemer til masseovervågning af internettet til undertrykkende regimer som Saudi-Arabien, Oman og De Forenede Arabiske Emirater. I alle tilfælde har Erhvervsstyrelsen givet tilladelse til salgene – på trods af at de nye regler kræver, at man i sådanne sager skal overveje konsekvenserne for menneskerettighederne nøje.
Amnesty International mener, at erfaringerne fra Tunesien viser, at kritikernes bekymring for, at teknologien kan blive brugt til at slå ned på regimernes modstandere, langt fra er hypotetisk.
»Kildeudsagnene er dybt forstemmende læsning, og de illustrerer klart og tydeligt, at overvågningsteknologi er et essentielt værktøj for regimer, der ønsker at knuse oppositionen og undertrykke retten til at ytre og forsamle sig frit. At de danske myndigheder, der giver tilladelse til eksport af denne teknologi, stadig i 2017 ikke har fået øjnene op for det, er både ufatteligt og dybt uansvarligt,« siger generalsekretær Trine Christensen.
Information har bedt BAE Systems om en kommentar til sagen. Firmaet henviser i en skriftlig kommentar til, at man overholder loven og sine egne principper for »ansvarlig handel«.
Overvågning: Made in Denmark
Siden Det Arabiske Forår, hvor aktivister brugte internettet til at kæmpe deres frihedskamp, har Mellemøstens autoritære regimer brugt store summer på at sikre sig, at noget lignende ikke kan ske igen. Flere steder i regionen er det førhen relativt uregulerede cyberspace nu under nærmest total kontrol. Og en del af den teknologi, der gør det muligt, kommer fra Danmark.
Seneste artikler
Ny lovgivning vil tvinge EU-landes salg af overvågningsudstyr til diktatorer frem i lyset
17. april 2021Efter afsløringer i blandt andet Information kommer der nu ny EU-lovgivning, der skal forhindre, at europæisk overvågningsteknologi bidrager til undertrykkelse i diktaturstater. Organisationer kritiserer lovgivningen for ikke at være stærk nok, men fremhæver, at den vil føre til større åbenhedNår det handler om våbeneksport, er reglerne åbenbart til for at blive brudt
19. maj 2020Danmark og de øvrige EU-lande har forpligtet sig til ikke at eksportere våben og overvågningsudstyr til lande, hvor der er en klar risiko for krænkelser af menneskerettighederne. Alligevel sker det gang på gangDansk våbensalg til Saudi-Arabien får lov at fortsætte trods regeringens eksportstop
18. juni 2019Rigspolitiet afviser Udenrigsministeriets anbefaling om at tilbagekalde tilladelser til eksport af militært udstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Dermed kan danske virksomheder fortsat sælge til landene – trods mistanke om krigsforbrydelser og VLAK-regeringens beslutning om et eksportstop
Det er et flot eksempel på dansk hykleri. Vi elsker at hævde vores moralske overlegenhed, men når man bare er en lille luder stat, så er det pengene der tæller.
Hold kæft, hvor er det dybt foruroligende og usympatisk. Er det ikke det man kritiserer andre for, at tale med to tunger? Anede ikke, det her var foregået så længe.
Noget der vidste vi altid. Og dog altid Mellem Østen der kommer for skud fra de fleste kommentatorer her. Nu kan Danmark ikke mere sælge de slags overvågning udsyr til Tunesien, er det ikke herligt?. Det er det første sejer for det arabiske forår. Det her er ikke kun for penge, Tunesien kunne samle penge ( hvis de blev tilbudt "kommission"der svarer til lønnen og profit og ikke sælge.
En gang til. Alle arabiske lande må ikke købe overvågningsudstyr. Lav en liste, den bliver meget kort, over lande vi må sælge til.
Man har grebet det helt forkert an fra starten af. Logviningen skal laves om, således at enhver stat, som ønsker at købe militært udstyr el. teknologi, som kan bruges til overvågning o.l., skal søge om tilladelse til hver enkelt kategori der ønskes indkøbt fra.