Læsetid: 7 min.

Vold i børneopdragelsen bliver oftere brugt i ikkevestlige familier

Børn fra ikkevestlige familier bliver oftere slået derhjemme sammenlignet med etnisk danske børn, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. Undersøgelsen viser ifølge Børnerådet også, at volden kan være kulturelt betinget
En ny undersøgelse viser, at vold i børneopdragelsen oftere bliver brugt i ikkevestlige familier. Børnerådets formand forklarer, at undersøgelsen ikke skelner mellem etnicitet »for at hænge nogle ud«, men for at kunne sætte en målrettet indsats ind. Arkivfoto

En ny undersøgelse viser, at vold i børneopdragelsen oftere bliver brugt i ikkevestlige familier. Børnerådets formand forklarer, at undersøgelsen ikke skelner mellem etnicitet »for at hænge nogle ud«, men for at kunne sætte en målrettet indsats ind. Arkivfoto

Daniel Hjorth

9. juni 2017

Et spark over knæet eller et slag i ansigtet, hvis der ikke makkes ret, er stadig en del af nogle børns opdragelse 20 år efter, at det blev ulovligt at slå børn i Danmark. Og det er særligt børn fra ikkevestlige familier, der bliver slået af de voksne derhjemme.

Det er en af konklusionerne i en undersøgelse fra Børnerådet, der offentliggøres i dag, og som kortlægger nogle af de forhold, der har særlig betydning for, om børn bliver udsat for vold.

19 pct. af drenge med ikkevestlig baggrund har ifølge undersøgelsen været udsat for grov vold såsom spark og slag, mens det gælder for ni pct. i gruppen af drenge med etnisk dansk baggrund. Undersøgelsen er lavet på baggrund af svar fra 4.039 elever i 7. klasse.

En undersøgelse fra Børnerådet viste sidste år, at hvert fjerde barn i syvende klasse har været udsat for vold, og nu viser den nye undersøgelse altså ifølge Børnerådet, at der er en klar sammenhæng mellem etnisk baggrund og vold i hjemmet.

Formand for Børnerådet, Per Larsen, forklarer, at undersøgelsen ikke skelner mellem etnicitet »for at hænge nogle ud«, men for at kunne sætte en målrettet indsats ind.

»Når man snakker om etnicitet, er der noget, der tyder på, at det har en basis i kultur og opdragelsesmønstre i de lande, forældrene kommer fra. Og der er det nok langt hen ad vejen mere almindeligt at slå børn i opdragelsesøjemed, end vi har praktiseret i landet de seneste 20 år. Det må vi sige fra over for,« siger Per Larsen.

I mange år har politikere, organisationer og myndigheder haft en berøringsangst omkring vold i hjemmet, mener generalsekretær for Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm. Især når det kommer til at pege på de grupper, hvor volden er mest udbredt.

»Det gælder blandt andet i de etniske miljøer, hvor vi har haft svært ved at finde en måde at adressere det på. Den berøringsangst skylder vi børnene at gemme bort. Vi skal blande os i familiers liv, uanset kulturel baggrund, for ellers svigter vi børnene. Det, mener jeg, er det, der står klarest ved denne undersøgelse,« siger Jonas Keiding Lindholm og understreger, at volden sætter dybe spor:

»Den meget brutale afstraffelse skaber en enorm utryghed og præger barnets identitet og selvtillid – for mange resten af livet, hvis ikke der bliver grebet ind.«

Kulturelt betinget

Organisationer, der arbejder med området, har længe været bevidste om, at ikkevestlige børn tilsyneladende er særligt udsatte, når det kommer til vold i hjemmet. Det fortæller seniorrådgiver fra Red Barnet, Gitte Jakobsen.

»Jeg har været rundt på en del af landets skoler og talt med børn om vold i familien. Her har jeg mødt flere elever med ikkevestlig baggrund, som siger, at vold er hverdag hjemme hos dem, og jeg har mødt skoleledere, som fortæller, at de ved, at nogle af disse børn bliver slået derhjemme. Den nye undersøgelse passer på den måde med vores erfaringer,« siger hun.

Organisationer har tidligere registreret, at hyppigheden af vold i hjemmet er større i hjem med anden etnisk baggrund sammenlignet med etnisk danske hjem. Så sent som tidligere i år udgav SFI rapporten ’Børn, der oplever vold i familien’, der slog fast, at »det generelle voldsniveau« er »højere i disse familier (tosprogede familier, red.)«.

Men samtidig skrev SFI, at undersøgelsen ikke havde »mål for de sociale og økonomiske levevilkår i familierne«, og »en del af volden i de tosprogede familier kan muligvis forklares med familiens socioøkonomiske forhold«.

Den nye analyse påviser ifølge Børnerådet med statistisk sikkerhed, at der er en sammenhæng mellem etnisk baggrund og vold i hjemmet, når der blandt andet er taget højde for de økonomiske og sociale forhold, børnene har angivet, der kan være medvirkende til, at netop denne gruppe slår ud i statistikkerne.

»Undersøgelsen peger på, at vi har med en kulturbetinget vold at gøre, som bunder i nogle andre traditioner for, hvordan man opdrager børn,« siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet.

Affekt vs. opdragelse

Undersøgelsen kortlægger også to andre grupper af børn, der hyppigere bliver udsat for vold i hjemmet: Børn med diagnoser og børn, der kommer fra et hjem med alkohol- eller stofmisbrug.

Svarene fra børnene i undersøgelsen tyder på, at der er forskel på karakteren af den vold, der bliver begået, når man ser på gruppen af børn med ikkevestlig baggrund på den ene side og børn fra hjem med misbrug på den anden.

I begge typer familier er der tale om grov vold, altså slag med hånden, genstande eller spark. Men i hjem med misbrug har volden mere karakter af, at de voksne handler i affekt, mens vold i hjem med ikkevestlig baggrund mere beskrives som et fast mønster som en del af opdragelsen. Det forklarer seniorrådgiver Gitte Jakobsen.

»Vi kan se, at der i hjem med alkohol- eller stofmisbrug er flere forskellige former for vold. Udover den grove vold med slag og spark viser undersøgelsen, at forældre tager hårdt fat i børnene eller f.eks. river dem i håret. Det forekommer ikke som et fast mønster, men er forbundet med forældrenes rus, mens det i familier med ikkevestlig baggrund ser ud til, at vold mere indgår som en del af opdragelsen. Det understøtter det, vi hører derude,« siger hun.

Børnerådet har i forbindelse med undersøgelsen mere generelt spurgt børnene med anden etnisk baggrund om vold mod børn. De er ikke overraskede over, at vold er en del af opdragelsen i nogle familier med ikkevestlig baggrund.

»Det er fordi, forældrene har oplevet det, da de var små. Så det er en tradition,« siger Khaled på 13 år til Børnerådet, mens Hakam på 15 år supplerer: »Ja, og de tror, at det er en meget effektiv måde at opdrage på.«

Ifølge Esra på 14 år har det betydning, om forældrene er opvokset i et land, hvor det er lovligt at slå: »I deres hjemland bliver man straffet, hvis man har gjort noget forkert. Det er normalt at slå,« siger hun i rapporten.

Og det er også nogle af de årsager, som Red Barnet peger på, kan være med til at øge volden i hjem med anden etnisk baggrund end dansk.

»Det kan være manglende viden om, at det er forbudt i Danmark, og det kan være manglende viden om, hvilke andre måder man kan opdrage på – der ikke er med hånden,« siger Gitte Jakobsen.

Langsomt fremad

Selvom det ifølge Jonas Keiding Lindholm er blevet »mainstream«, at man ikke skal slå børn, må vi indse, at det ikke gælder i alle miljøer. Den nye undersøgelse kalder på handling: Først og fremmest skal vi målrette den hjælp, myndighederne giver, mener Per Larsen.

»Et at de steder, man kan sætte ind allerførst, er der, hvor vi allerede har kontakt med forældrene. F.eks. SSP-samarbejde og sundhedsplejersker. Og så har fagpersoner, lærere, pædagoger og sagsbehandlere alle sammen en mulighed for at hjælpe forældre med deres opdragelsesmønstre,« siger Per Larsen.

Dernæst skal børnene kende deres rettigheder. Per Larsen påpeger, at en tidligere undersøgelse fra Børnerådets Børne- og Ungepanel viste, at børn med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad synes, at det er i orden, at forældre giver deres barn en lussing.

»Det viser sig i høj grad, at børn med anden etnisk baggrund end dansk har meget mindre kendskab til de her regelsæt end etnisk danske børn,« siger Per Larsen.

Endelig skal de forældre, der slår deres børn, oplyses og informeres om, hvad de må og ikke må.

»Det gælder for os om at fortælle alle, uanset baggrund, at det altså ikke er lovligt at slå vores børn her i landet, men at det rent faktisk er en overtrædelse af straffeloven.«

De to organisationer appellerer til, at regeringen laver en forebyggelsespakke med et bredt forlig bag sig, der sætter ind over for vold mod børn.

»Det her tager tid, og det er ikke er gjort med nogle enkelte busreklamer eller enkelte undervisningsforløb. Der er brug for en kontinuerlig indsats over de næste mange år, hvor vi målrettet går efter de grupper, vi ved, er mere tilbøjelige til at bruge vold som opdragelsesmiddel,« siger Jonas Keiding Lindholm.

Social- og børneminister, Mai Mercado (K), er enig i, at der er »behov for at styrke forebyggelsen«, men det kræver mere end bare politisk fokus.

»Det handler om, at vi voksne – pædagogen, læreren, træneren og alle andre – tager ansvar og gør noget, hvis vi får mistanke om vold mod børn og unge. Og så skal de forældre, der bruger vold, forstå, at det slet ikke er acceptabelt,« siger Mai Mercado.

Herudover tror ministeren, at forebyggelsen mod vold »meget handler om en kulturændring«.

»Allerede med afskaffelse af revselsesretten for tyve år siden blev den kulturforandring skudt i gang blandt børn og forældre. Og i dag ved børn, at det ikke er tilladt for forældre at slå dem. Det ser jeg som et klart signal om, at det med en målrettet indsats faktisk er muligt at komme vold mod børn til livs. Det er den forandring, vi skal føre videre ved at tage ansvar, handle på mistanker og gøre helt klart, at vold i enhver form er uacceptabelt.« 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Torsten Jacobsen
Jan Weis og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Fosberg

Det er en af de undersøgelser hvis resultat alle kender i forvejen. Det man skal bemærke er imidlertid at fysisk straf anses at være et fornuftigt middel i opdragelsen. Præcis som for 50 år siden i Danmark og præcis som især mange DF vælgere stadig tænker. At håndhæve forbuddet mod at bruge vold mod børn og koner vil derfor blivet set som et overgreb fra den danske stats side. Så det bliver ikke nemt.

Det gode er at her er et punkt som nok kan gøre Søren Krarup blød om hjertet i forhold til fremmede. Det er da positivt.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, John S. Hansen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Ja vi skal passe på med forargelsen for jeg er ret sikker på at stadig mange etniske danskere fra ca 40 år og opefter har været udsat v for vold både i skole og hjem, men alligevel er velfungerende uden selv at slå. Selvfølgelig er det at slå en dårlig ting, skellet ligger nok i at det gøres fordi man tror det hjælper og er nødvendigt eller det sker i frygt eller afmagt og så med en undskyldning til barnet bagefter. Og jo, jeg har som pædagogstuderende i ca 72 hørt Søren Krarup argumentere for at det at slå kunne være en hjælp for respektens skyld.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Hvis du flyttede til et land, hvor det er almindeligt at slå børn som straf ville du så også begynde at slå dine børn?

@ Viggo Okholm,
her er forhåbentlig ikke tale om bare ’forargelse’, endnu et naivt udtryk for den sædvanlige kulturelle blindhed over for ’noget katten har slæbt ind’, akkurat ligesom med dette lovstridige uvæsen med tvangsægteskaber, men om, at slår forældre sine børn eller andre udøver vold mod børn og deres mødre, gør de sig strafbare og bør meldes til myndighederne – og sådan har situationen faktisk været siden 1997, da revselsesretten over for børn blev afskaffer ved lov – problemet er stadig den manglende håndhævelse af ren og skær berøringsangst og alle disse sikkert velmenende agenter fra Godhedskamarillaen, der desværre, også i nogle menneskerettighedssammenhænge, ikke kan se begåede lovovertrædelser for bare naivitet …

Lise Lotte Rahbek

Det er der vist ikke meget nyhed i.
I nogle sammenhænge og hos nogle mennesker er koblingen mellem vold og lydighed/disciplin lært på rygraden. Man kunne jo skæve lidt til alverdens krigshandlinger.

I andre sammenhænge, bl.a i Danmark, ligger den psykiske vold mere ligefor.

Henning Kjær, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

jeg føler mig ret så misforstået: Jeg går ikke ind for revselsesret som sådan men derfra og til at det ikke kan ske gennem den hårde facon og den mere psykiske "terror", ligegyldighed m.v. er noget helt andet. Men ingen er vel i tvivl om at undersøgelsen her er vigtig, men at den igen, igen peger på de "nye" læs muslimer som årsagen til forskelen mellem dem og os.. Som pædagog har jeg jo oplevet forskellen i opdragelsesnormer og også i firserne som kontakt familie til libanesiske flygtninge. Drenge forherliges i den tidlige barndom og det ændrer sig så når lømmelattituden dukker op ,så her kommer den løse hånd så frem. men når man læser statestikken er det trods alt et stort mindretal som udsættes for revselse, bør man ikke glæde sig over det og så fortsat med gode eksempler som forældre voksne aldrig at bifalde eller udøve vold i konflikter lige fra de nære til de store?

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Kunne vi droppe ordet vestlig? Dakar ligger længere vest end Esbjerg. Det betyder bare 'ikke som os', når de laver sådan nogle undersøgelser.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Salvador Barrera-Figueroa anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Da vi i slutningen af 80'erne fik mange elever med anden etnisk baggrund end dansk,var der en angst for at inddrage hjemmet hvis en elev, oftest en dreng, skejede ud. Vi var simpelthen bange for at drengen ville blive slået til plukfisk af faren og problemet ville så blive endnu større. Det er jo rigtigt at vi er nogle som i skolen og i hjemmet fik tæv, især i 50'erne. Oftest var det elever der i forvejen havde det svært og tæv blev fx i skolen brugt som et pædagogisk læremiddel. Kunne man ikke sin lektie, bang, havde man ikke lavet sine ting, bang osv. Pigerne fik sjældent tæv, men mange frække drenge fik. Det tjener ikke lærerforeningen til ros at de var imod revselsesrettens bortfald, og mange raske drenge ville da også hellere have et par på skrinet end en eftersidning, en sveder. Der er da heldigvis blevet mere fredeligt i skolens verden også i skolegården,som i hine tider var en evig kampplads for drenge. Med hensyn til psykisk vold, så trives den i bedste velgående i skolegården og især på mobilen. Her er det, som det var i de gode gamle dage pigerne, der er mestre. Der er langt til paradis endnu.

David Zennaro

Jeg bliver lidt træt af, at den slags undersøgelser ukritisk refereres på denne måde. Hvad giver den os af oplysninger, som vi ikke vidste i forvejen? Hvilke forslag til løsning af problemet kommer den med?

Intet. Derimod gemmer den bag sig ideen om etnicitet og anden kultur. Sikke noget vås! Kultur er de ting vi gør, og selvfølgelig skal myndighederne lave en indsats, så børn ikke bliver udsat for vold. Men at udstille og udskamme folk er nok ikke måden at gøre det på. Og nu er det så belejligt, at alle kan pege fingre af alle de brune og sorte familier, hvor der udøves vold. Men det opleves nok akkurat lige så påtrængende i de 10% af de hvide familier, hvor det også foregår.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Johanna Haas

@David Zennaro: Jeg synes ikke artiklen hænger nogen ud. Den begynder fx. med at oplyse, at det kun er 20 år siden, at revselsesretten blev afskaffet i Danmark.
Artiklen oplyser simpelthen resultatet af en undersøgelse og fagpersoner interviewes.
Der er også løsningsforslag: oplysning til både forældre og børn om at det er ulovligt at slå sine børn i Danmark.
Ide: det kunne måske indgå som en af de faktuelle ting, der gives videre med danskundervisningen, når folk kommer hertil?
Så undgår man at de 81 procent forældre med ikke-vestlig baggrund, som ikke slår deres børn automatisk sættes under mistanke i forsøget på at finde og hjælpe de 19 procent?
NB! Jeg mener selvfølgelig også at de 9 procent børn med vestlig baggrund, som bliver slået eller udsættes for vold skal hjælpes. Og en begyndelse er, at problemets omfang afdækkes og bliver alment kendt. Dette hjælper artiklen efter min vurdering til - på en god og sober måde ligesom alle de interviewede udtaler sig besindigt samtidig ned, at de står fast på barnets ret til ikke at blive slået.

Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen, Niels Duus Nielsen, Morten Pedersen, Jørn Andersen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

Hvad med at forholde sig til undersøgelsens resultat - øget forekomst af vold mod børn i èn gruppe, også når der korrigeres for økonomisk og social status - istedet for at skyde budbringeren?
Det handler om at sikre bedre forhold for børn at vokse op i og målrette indsatsen over for de grupper, som er truet af en voldelig opvækst. Hvem kan være imod det????

Henning Kjær

Hvorfor er det ikke et problem at 9% af flertallets børn (de 90%) udsættes for vold, efter at det har været forbudt i 20 år.
Alle kommentarerne handler om de 19% af de 10%, hvoraf nogle er kommet til landet efter vold mod børn blev ulovligt/strafbart.
Så behøver vi ikke beskæftige os med, hvorfor der stadig er 9% af flertallets voksne der slår deres børn.

David Zennaro

Fordi den slags "undersøgelser" dækker over den reelle problemløsning: at man giver folk nogle andre redskaber til at opdrage sine børn.

Mette Poulsen

@ Henning Kjær Hvem siger, det ikke er et problem?
Det er en undersøgelse, der afdækker hvor man skal sætte ind. Et af områderne er der, hvor man har en anden opdragelseskultur, hvilket modsat f.eks. vold, som tager udgangspunkt i misbrug af alkohol/stoffer, primært kræver oplysning og undervisning.
Disse børn, selvom de udgør en minoritet i minoriteten, skal også beskyttes ligesom alle andre børn.