Vold i børneopdragelsen bliver oftere brugt i ikkevestlige familier

Et spark over knæet eller et slag i ansigtet, hvis der ikke makkes ret, er stadig en del af nogle børns opdragelse 20 år efter, at det blev ulovligt at slå børn i Danmark. Og det er særligt børn fra ikkevestlige familier, der bliver slået af de voksne derhjemme.

Det er en af konklusionerne i en undersøgelse fra Børnerådet, der offentliggøres i dag, og som kortlægger nogle af de forhold, der har særlig betydning for, om børn bliver udsat for vold.

19 pct. af drenge med ikkevestlig baggrund har ifølge undersøgelsen været udsat for grov vold såsom spark og slag, mens det gælder for ni pct. i gruppen af drenge med etnisk dansk baggrund. Undersøgelsen er lavet på baggrund af svar fra 4.039 elever i 7. klasse.

En undersøgelse fra Børnerådet viste sidste år, at hvert fjerde barn i syvende klasse har været udsat for vold, og nu viser den nye undersøgelse altså ifølge Børnerådet, at der er en klar sammenhæng mellem etnisk baggrund og vold i hjemmet.

Formand for Børnerådet, Per Larsen, forklarer, at undersøgelsen ikke skelner mellem etnicitet »for at hænge nogle ud«, men for at kunne sætte en målrettet indsats ind.

»Når man snakker om etnicitet, er der noget, der tyder på, at det har en basis i kultur og opdragelsesmønstre i de lande, forældrene kommer fra. Og der er det nok langt hen ad vejen mere almindeligt at slå børn i opdragelsesøjemed, end vi har praktiseret i landet de seneste 20 år. Det må vi sige fra over for,« siger Per Larsen.

I mange år har politikere, organisationer og myndigheder haft en berøringsangst omkring vold i hjemmet, mener generalsekretær for Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm. Især når det kommer til at pege på de grupper, hvor volden er mest udbredt.

»Det gælder blandt andet i de etniske miljøer, hvor vi har haft svært ved at finde en måde at adressere det på. Den berøringsangst skylder vi børnene at gemme bort. Vi skal blande os i familiers liv, uanset kulturel baggrund, for ellers svigter vi børnene. Det, mener jeg, er det, der står klarest ved denne undersøgelse,« siger Jonas Keiding Lindholm og understreger, at volden sætter dybe spor:

»Den meget brutale afstraffelse skaber en enorm utryghed og præger barnets identitet og selvtillid – for mange resten af livet, hvis ikke der bliver grebet ind.«

Kulturelt betinget

Organisationer, der arbejder med området, har længe været bevidste om, at ikkevestlige børn tilsyneladende er særligt udsatte, når det kommer til vold i hjemmet. Det fortæller seniorrådgiver fra Red Barnet, Gitte Jakobsen.

»Jeg har været rundt på en del af landets skoler og talt med børn om vold i familien. Her har jeg mødt flere elever med ikkevestlig baggrund, som siger, at vold er hverdag hjemme hos dem, og jeg har mødt skoleledere, som fortæller, at de ved, at nogle af disse børn bliver slået derhjemme. Den nye undersøgelse passer på den måde med vores erfaringer,« siger hun.

Organisationer har tidligere registreret, at hyppigheden af vold i hjemmet er større i hjem med anden etnisk baggrund sammenlignet med etnisk danske hjem. Så sent som tidligere i år udgav SFI rapporten ’Børn, der oplever vold i familien’, der slog fast, at »det generelle voldsniveau« er »højere i disse familier (tosprogede familier, red.)«.

Men samtidig skrev SFI, at undersøgelsen ikke havde »mål for de sociale og økonomiske levevilkår i familierne«, og »en del af volden i de tosprogede familier kan muligvis forklares med familiens socioøkonomiske forhold«.

Den nye analyse påviser ifølge Børnerådet med statistisk sikkerhed, at der er en sammenhæng mellem etnisk baggrund og vold i hjemmet, når der blandt andet er taget højde for de økonomiske og sociale forhold, børnene har angivet, der kan være medvirkende til, at netop denne gruppe slår ud i statistikkerne.

»Undersøgelsen peger på, at vi har med en kulturbetinget vold at gøre, som bunder i nogle andre traditioner for, hvordan man opdrager børn,« siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet.

Affekt vs. opdragelse

Undersøgelsen kortlægger også to andre grupper af børn, der hyppigere bliver udsat for vold i hjemmet: Børn med diagnoser og børn, der kommer fra et hjem med alkohol- eller stofmisbrug.

Svarene fra børnene i undersøgelsen tyder på, at der er forskel på karakteren af den vold, der bliver begået, når man ser på gruppen af børn med ikkevestlig baggrund på den ene side og børn fra hjem med misbrug på den anden.

I begge typer familier er der tale om grov vold, altså slag med hånden, genstande eller spark. Men i hjem med misbrug har volden mere karakter af, at de voksne handler i affekt, mens vold i hjem med ikkevestlig baggrund mere beskrives som et fast mønster som en del af opdragelsen. Det forklarer seniorrådgiver Gitte Jakobsen.

»Vi kan se, at der i hjem med alkohol- eller stofmisbrug er flere forskellige former for vold. Udover den grove vold med slag og spark viser undersøgelsen, at forældre tager hårdt fat i børnene eller f.eks. river dem i håret. Det forekommer ikke som et fast mønster, men er forbundet med forældrenes rus, mens det i familier med ikkevestlig baggrund ser ud til, at vold mere indgår som en del af opdragelsen. Det understøtter det, vi hører derude,« siger hun.

Børnerådet har i forbindelse med undersøgelsen mere generelt spurgt børnene med anden etnisk baggrund om vold mod børn. De er ikke overraskede over, at vold er en del af opdragelsen i nogle familier med ikkevestlig baggrund.

»Det er fordi, forældrene har oplevet det, da de var små. Så det er en tradition,« siger Khaled på 13 år til Børnerådet, mens Hakam på 15 år supplerer: »Ja, og de tror, at det er en meget effektiv måde at opdrage på.«

Ifølge Esra på 14 år har det betydning, om forældrene er opvokset i et land, hvor det er lovligt at slå: »I deres hjemland bliver man straffet, hvis man har gjort noget forkert. Det er normalt at slå,« siger hun i rapporten.

Og det er også nogle af de årsager, som Red Barnet peger på, kan være med til at øge volden i hjem med anden etnisk baggrund end dansk.

»Det kan være manglende viden om, at det er forbudt i Danmark, og det kan være manglende viden om, hvilke andre måder man kan opdrage på – der ikke er med hånden,« siger Gitte Jakobsen.

Langsomt fremad

Selvom det ifølge Jonas Keiding Lindholm er blevet »mainstream«, at man ikke skal slå børn, må vi indse, at det ikke gælder i alle miljøer. Den nye undersøgelse kalder på handling: Først og fremmest skal vi målrette den hjælp, myndighederne giver, mener Per Larsen.

»Et at de steder, man kan sætte ind allerførst, er der, hvor vi allerede har kontakt med forældrene. F.eks. SSP-samarbejde og sundhedsplejersker. Og så har fagpersoner, lærere, pædagoger og sagsbehandlere alle sammen en mulighed for at hjælpe forældre med deres opdragelsesmønstre,« siger Per Larsen.

Dernæst skal børnene kende deres rettigheder. Per Larsen påpeger, at en tidligere undersøgelse fra Børnerådets Børne- og Ungepanel viste, at børn med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad synes, at det er i orden, at forældre giver deres barn en lussing.

»Det viser sig i høj grad, at børn med anden etnisk baggrund end dansk har meget mindre kendskab til de her regelsæt end etnisk danske børn,« siger Per Larsen.

Endelig skal de forældre, der slår deres børn, oplyses og informeres om, hvad de må og ikke må.

»Det gælder for os om at fortælle alle, uanset baggrund, at det altså ikke er lovligt at slå vores børn her i landet, men at det rent faktisk er en overtrædelse af straffeloven.«

De to organisationer appellerer til, at regeringen laver en forebyggelsespakke med et bredt forlig bag sig, der sætter ind over for vold mod børn.

»Det her tager tid, og det er ikke er gjort med nogle enkelte busreklamer eller enkelte undervisningsforløb. Der er brug for en kontinuerlig indsats over de næste mange år, hvor vi målrettet går efter de grupper, vi ved, er mere tilbøjelige til at bruge vold som opdragelsesmiddel,« siger Jonas Keiding Lindholm.

Social- og børneminister, Mai Mercado (K), er enig i, at der er »behov for at styrke forebyggelsen«, men det kræver mere end bare politisk fokus.

»Det handler om, at vi voksne – pædagogen, læreren, træneren og alle andre – tager ansvar og gør noget, hvis vi får mistanke om vold mod børn og unge. Og så skal de forældre, der bruger vold, forstå, at det slet ikke er acceptabelt,« siger Mai Mercado.

Herudover tror ministeren, at forebyggelsen mod vold »meget handler om en kulturændring«.

»Allerede med afskaffelse af revselsesretten for tyve år siden blev den kulturforandring skudt i gang blandt børn og forældre. Og i dag ved børn, at det ikke er tilladt for forældre at slå dem. Det ser jeg som et klart signal om, at det med en målrettet indsats faktisk er muligt at komme vold mod børn til livs. Det er den forandring, vi skal føre videre ved at tage ansvar, handle på mistanker og gøre helt klart, at vold i enhver form er uacceptabelt.«