63-årige Vladimira er for syg til at sidde op under møde med jobcentret, men bliver nægtet førtidspension

Trods 20 års sygdom og afprøvning er Vladimira Kristensen ikke udredt nok til at få førtidspension. Mandag skal hun ligge på en briks under endnu et møde med jobcentret på Lærkevej i København, mens demonstranter udenfor protesterer i sympati
Mandag skal 63-årige Vladimira Kristensen til endnu et møde på jobcentret på Lærkevej i København. Hun har fået afslag på sit ønske om at afholde mødet hjemme hos sig selv. I stedet får hun en grå briks at ligge på i mødelokalet. Adskillige sygdomme og en brækket ryg for 20 år siden gør, at hun ikke kan holde til at sidde under mødet.

Mandag skal 63-årige Vladimira Kristensen til endnu et møde på jobcentret på Lærkevej i København. Hun har fået afslag på sit ønske om at afholde mødet hjemme hos sig selv. I stedet får hun en grå briks at ligge på i mødelokalet. Adskillige sygdomme og en brækket ryg for 20 år siden gør, at hun ikke kan holde til at sidde under mødet.

Sille Veilmark

Indland
17. juli 2017

Det er over 20 år siden, Vladimira Kristensen brækkede ryggen, da hun som hjemmehjælper greb en kvinde, der gled i sin egen afføring. Hun skulle hjælpe kvinden i bad, og i faldet landede Vladimiras ryg direkte på badeværelsets dørtrin.

Siden har hun desuden haft lungekræft, slidgigt, angst, depression og en kronisk tarmsygdom, hvor hun skal på toilettet op til 20 gange om dagen.

Hun falder ofte i hjemmet, hvor hun i mange år har isoleret sig på grund af de stadigt tiltagende fysiske og psykiske problemer. Overalt støtter hun sig til møbler og vægge, fordi de tynde ben let ekser under hende. Alligevel har kommunen nægtet hende førtidspension.

»Der er kun to år til, jeg kan gå på pension. Men al den ventetid … Det har bare taget meget af mit liv. Det er, som om man har sat punktum for mig,« fortæller Vladimira Kristensen fra sofaen i sin lejlighed. Her får hun af og til besøg af sin søster, men ellers går hendes dage med at se fjernsyn og sove mest muligt, så der ikke er så meget af dagen tilbage, når hun vågner.

Ved væggen står rollatoren, og i sofaen sidder hendes bisidder, Bitten Vivi Jensen.

»Mange tror nok, at det ikke sker for en selv. Eller at der er et sikkerhedsnet. Men det her viser jo resultatet af mange års omsorgssvigt, udredning og utallige behandlinger,« siger hun.

Mandag skal Vladimira Kristensen til endnu et møde på jobcentret på Lærkevej i København. Hun har fået afslag på sit ønske om at afholde mødet hjemme hos sig selv. I stedet får hun en grå briks at ligge på i mødelokalet. Hendes sag, der også har været beskrevet i TV 2 Lorry, er et eksempel på konsekvenserne af lovgivning. Senest med den reform af flexjob og førtidspension, som blev vedtaget i 2013. 

Ingen arbejdsevne

Vladimira Kristensen har mange diagnoser. De første tegn på lungekræft blev allerede fundet i 2009, men fejlagtigt blev der ikke fulgt op med den nødvendige kontrol. Først sidste år blev hun opereret og fik fjernet en del af sin lunge. Hun kan ikke få kemoterapi, fordi hendes helbred er for dårligt. I mellemtiden er hun »plaget af træthed og får åndenød ved mindste aktivitet«, som det står beskrevet i hendes sag.

I hverdagen er hun påvirket af rygsmerter, gigt i lænd og knæ samt den meget smertefulde tarmsygdom Morbus Crohn. Hun har så mange sygdomme, at medicin, der virker imod den ene slags smerter, forværrer de andre.

Det betyder for eksempel, at hun ikke kan tåle den medicin mod depression, som hun har prøvet. For to måneder siden fik hun i tilgift konstateret en form for leversvækkende hepatitis, der gør det endnu sværere for hende at tåle medicin.

»Før var jeg altid et udendørsmenneske. Men nu må jeg sidde ned fem gange bare for at skrælle en håndfuld kartofler til kartoffelmos. Jeg kan heller ikke gå ned ad de fem trin ud til gården. Hvis det er en god dag, prøver jeg alligevel for at hente posten. Men mest ligger jeg i sengen,« siger Vladimira Kristensen.

Tarmsygdommen er et dagligt problem, og under en arbejdsprøvning har hun oplevet at blive mobbet på grund af lugten fra toiletbesøg.

I den seneste udredning af Vladimira Kristensen fra Klinisk Funktion fra 2017 står der ligesom i tidligere dokumenter, at hun ikke har nogen arbejdsevne. At selv om mere udredning og behandling måske kan øge hendes livskvalitet, vil det ikke øge hendes mulighed for at arbejde.

Før »det hele blev sort«, som hun beskriver det, havde hun haft flere forskellige job. Hun blev uddannet jordemoder og læste handelsøkonomi i Ukraine. Her arbejdede hun også som stedfortrædende direktør for en restaurant med 56 medarbejdere, hvor hun mødte sin danske mand. De tog sammen til Danmark i 1989.

Her har hun arbejdet som kassedame i Fakta, hjemmehjælper og tolk. Hun husker tolkearbejdet som »fantastisk og med god timeløn«. Men Vladimira Kristensen er begyndt at lide af hukommelsestab, og hun skal i det hele taget bruge lang tid på at få kroppen såvel som talebåndet i gang hver dag.

Hun blev skilt fra sin daværende mand efter rygulykken og har i dag ikke meget kontakt til sin søn eller andet netværk end sin søster.

Lærkevej under pres

Da SR-regeringen med et bredt flertal vedtog reformen i 2013, var hensigten, at færre skulle parkeres på førtidspension resten af deres liv. Særligt unge under 40 år skulle i stedet have den rette hjælp til at finde en plads på arbejdsmarkedet.

Det skulle ske ved hjælp af ressourceforløb, der kan vare op til fem år. I praksis har lovgivningen gjort det meget vanskeligt at få tildelt førtidspension. I København kræver det så meget dokumentation, at ikke engang Vladimira Kristensens omfattende sagsmappe er nok til opfylde kravene.

Sidste år skrev Information historien om misbrugeren Krølle, der efter mange års kamp med systemet nåede at dø, før han fik udbetalt den første del af sin førtidspension. I 2015 kunne Nordjyske dokumentere, at flere var døde end kommet i arbejde under ressourceforløb. Og i København har beskæftigelsesborgmesteren udtalt, at man »nærmest skal være mere død end levende«, før kommunen kan gøre en undtagelse og give førtidspension.

København er en af de kommuner, hvor tildelingen af førtidspensioner er faldet mest markant i forhold til andre kommuner. Efter flere sager i medierne er kritikken af kommunen fulgt med. Den mest højlydte kritik centrerer sig om jobcentret på Lærkevej, hvor personalet ikke har kunnet undgå at mærke presset.

Her har jobcenterchefen, Maria Boje, i sine tre år på posten oplevet tre demonstrationer. Men denne gang er situationen mere tilspidset, fordi diskussionen om loven og sagsbehandlingen er rykket ind på de sociale medier.

»Vi har ikke prøvet før, at der var denne her optrapning på Facebook, hvor medarbejdere er blevet hængt ud med navns nævnelse og kaldt uduelige, verdens ondeste jobcenter og den slags,« siger Maria Boje.

Kritikken af Lærkevej er heller ikke gået Socialrådgiverforeningens næse forbi. Her siger regionsformand Rasmus Balslev, at sagsbehandlerne er blevet skydeskiver for konsekvenserne af politikernes reform:

»Medarbejderne er pressede og bekymrede for, hvad det udvikler sig til. Hvem ved, hvornår det eskalerer? Det er en tilspidset situation. Derfor er det utrolig vigtigt, at de ansvarlige politikere tager ansvar for situationen.«

Socialrådgiverforeningen er generelt kritiske over for de høje dokumentationskrav i reformen.

»Intentionen i lovgivningen var jo, at man skal gå meget langt for at afklare hvert et hjørne af en borgers situation. Vi er kritiske over for, at man har lagt op til at gøre det så stramt, fordi vi kan se, at mange alligevel strander mange år på kontanthjælp eller lever i ét langt udredningsforløb,« siger Rasmus Balslev.

I Vladimira Kristensens tilfælde blev det allerede vurderet af hendes læge i en helbredsattest i 2007, at hendes udsigt til at vende tilbage til arbejdsmarkedet måtte »anses for at være yderst dubiøs«. Det står flere steder beskrevet, at hun er »kronisk medtaget«, underernæret og ofte falder i hjemmet. I 2014 blev hun henvist til behandling med »invaliderende angst«.

På grund af sin svækkede tilstand foregår Vladimira Kristensens samtaler med sagsbehandleren, ud over de fysiske møder på Lærkevej, ofte over telefonen. Hun har også flere gange været i arbejdsprøvning med blandt andet IT, men mødte ikke nok op, til at hendes arbejdsevne kunne dokumenteres i tilstrækkelig grad.

»Men hun er jo netop ikke mødt op mere end de få timer, fordi hun har været for syg og angst til at møde op. Det kan de ikke blive ved med at ignorere,« siger Bitti Vivi Jensen, der har arbejdet med flere sager som Vladimira Kristensens.

Hun har også tidligere været i Information, da hun stoppede i rehabiliteringsteamet på Frederiksberg på grund af sit syn på sagsbehandlingen.

Bekymring for møde på jobcentret

Sidste måned kostede Vladimira Kristensens medicin 1.300 kroner, og hendes økonomi er i dag så stram, at hun jævnligt er uden mad og bagud med regninger. Samtidig har hun i over et år ventet på at få fjernet dørtrin og indsat støttehåndtag i lejligheden, som hun har brug for, når hun bevæger sig rundt.

Imens hun mandag skal møde på jobcentret på Lærkevej, vil en gruppe frustrerede borgere demonstrere imod reformen uden for murerne.

Demonstrationen er arrangeret af grupper som ’Jobcentrets ofre’ med hjælp fra ’Næstehjælperne’, der over lang tid har forsøgt at presse politikerne på rådhuset og Christiansborg til at gøre noget ved loven. En lov, der ifølge dem bliver brugt til at presse de allersvageste borgere med uendelige arbejdsprøvninger, der svækker dem yderligere uden nogen udsigt til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Her vil de stå med skilte med teksten: ’Solidaritet med Vladimira’ og ’Vladimira, vi støtter dig’.

Selv er hun efter mange års isolation bekymret for mødet og udsigten til ressourceforløb. Hun har sovet dårligt af nervøsitet og er mest af alt lettet over, at mødet først foregår lidt op ad dagen.

Sille Veilmark
»Jeg håber bare, de forstår mig. Jeg mener jo også, at jeg har ret til det her,« siger hun.

Der står ikke noget i loven om, at borgeren skal møde op på jobcentret. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvad der er bedst. Om Vladimira Kristensens møde siger Rasmus Balslev:

»Det lyder på mig, som om jobcentret er presset. Vi ved, at der på Lærkevej bliver lagt op til seks samtaler ind pr. sagsbehandler hver dag, og så er man jo tilbøjelig til at træffe en beslutning, hvor man ikke bruger ekstra tid på at tage hjem til borgeren.«

På jobcentret vil Maria Boje principielt ikke udtale sig om konkrete sager.

– Sker det tit, at borgere har brug for at ligge på en briks under et møde, fordi de er så dårlige?

»Nej. Jeg kan ikke svare i den konkrete sag, men så skal jeg aflyse tre andre borgere. Så det gør vi yderst sjældent.«

– Er det, fordi I har for mange sager pr. medarbejder?

»Lige nu er det sådan, at vi planlægger i god tid, fordi de her rehabiliteringsteams kræver, at mange medarbejdere og forskellige fagligheder møder op. Og en del af vores job er jo også at få mest muligt ud af de offentlige kroner til gavn for flest mulige borgere. Det er en del af hensynet.«

Kritik på alle niveauer

Sidste gang foregik demonstrationen på Rådhuspladsen. Her blev kritikken rettet mod beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R), der også har tænkt sig at dukke op til mandagens demonstration. Mest for at vise sin støtte til sagsbehandlerne inden, men også for at gå i dialog med de borgere, der demonstrerer.

Som borgmester for området i næsten syv år oplever Anna Mee Allerslev, at beskæftigelsesområdet altid har været et område med en hård debat.

»Det har været en hård omgang denne her gang, men førtidspension har altid været ømt.«

Hun er klar over, at nogle har følt sig stødt over hendes udtalelse om, at man nærmest skal være mere død end levende for at få førtidspension. Men hun mener det som en del af den kritik, hun sammen med flere andre store kommuner har rettet mod Christiansborg for at ændre lovgivningen.

»Grunden til, at jeg normalt ikke kommenterer på enkeltsager, er, at jeg ikke er fagperson. Det er ikke respektfuldt over for dem, der har kigget på sagen, og der er stor risiko for, at man har misforstået noget. Men hvis der ikke er blevet begået fejl i denne her sag (om Vladimira Kristensen, red.), er det et klokkeklart eksempel på, hvorfor lovgivningen skal ændres. Ellers kommer der alt for mange af de her sager i fremtiden. Hvis hun ikke er åbenlyst berettiget, hvem er så? Her fortryder jeg ikke at have sagt, at man nærmest skal være mere død end levende for at få førtidspension.«

Allerede nu er der et stort ønske fra en række partier på Christiansborg om at lempe de skrappe krav. Det har blandt andet ført til, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har udsendt en såkaldt ’orienteringsskrivelse’ til kommunerne om at løsne op.

Men som Information tidligere har afdækket, følger kommunen ikke intentionerne i praksis, fordi det ikke har nogen juridisk betydning. SF har nu presset ministeren til at mødes om en mulig lovændring allerede i midten af august.

Tilbage i lejligheden er Vladimira Kristensen blevet træt. Selv om hun er lidt bekymret over al opmærksomheden, håber hun, at hendes sag kan sætte fokus på, hvordan reformen påvirker mennesker i hendes situation:

»Jeg har prøvet det på min egen krop. Det virker ikke, som de tror, det gør.«

I den kommende uge følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Madsen

Husk på denne sag og alle de andre, men især på Anna Mee når du stemmer næste gang.

Susanne Riis, John Andersen, Britta Hansen, Kasper Kristensen, Helene Kristensen, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Hanne Ribens, Ivan Breinholt Leth, Ole Christiansen, Daniel Fruelund, Benta Victoria Gunnlögsson, Nette Skov, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen, Mads Berg, Søren Andersen, Arne Lund, ulla pierri enevoldsen, Bjarne Andersen, Kim Houmøller, Randi Overgård, Arne Albatros Olsen, Michael Neumann, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Ebbe Overbye og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Ikke nok at huske, nu må der gøres et eller andet...Den Lærkevej er forøvrigt berømt over hele landet - det er jo rygende sindssygt!

Susanne Riis, John Andersen, Britta Hansen, Søren Ferling, Ivan Breinholt Leth, Ole Christiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Mads Berg, Jette M. Abildgaard og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er så uhyrligt, vi havde et ordentligt system, hvor man i stedet for at lege storken i kornmarken med udsagn fra de reelle eksperter i en givet sag, først og fremmest behandlende læger, kunne træffe en beslutning om førtidspension, hvis størstedelen af arbejdsevnen var væk.
Det virker, som om det vigtigste ikke er at redde arbejdsevne hos alvorlig og varigt syge, men at redde jobs til et specialiseret personale.

Susanne Riis, John Andersen, Tue Romanow, Birthe Christensen, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Ole Christiansen, Daniel Fruelund, Jens Frederiksen, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Anne Schøtt, Svend Erik Sokkelund, Mads Berg, Søren Andersen, Arne Lund, David Zennaro, Kim Houmøller, Randi Overgård, Jette M. Abildgaard, Arne Albatros Olsen, Nanna Wulff M., Torben Bruhn Andersen, Randi Christiansen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvad har kommunerne egentlig gang i.
Kan ikke forklare det nærmere, men kom (igen) til at tænke på, den gang jøder i Wien og Prag af SS blev sat til at rense fortove med deres - tandbørster …

Susanne Riis, John Andersen, Birthe Christensen, Per Torbensen, Flemming Berger, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, David Adam, Ole Christiansen, Nette Skov, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ken Sass, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Torben Skov, Jette M. Abildgaard og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tak til Information for at bringe artiklen.

Susanne Riis, John Andersen, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, David Adam, Karsten Aaen, Arne Albatros Olsen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Ken Sass, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, ulla pierri enevoldsen, Michael Neumann, Randi Christiansen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Kan man undersøge hvordan man i systemet for sagsbehandlere tvunget til at nægte hende førtidspension?

Susanne Riis, Anne-Marie Paul, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Nanna Wulff M. og Susanne Ryding anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

For=får

Randi Christiansen

Kunne være interessant at høre de ansvarlige for dette forløb forklare sig. Det er jo menneskeplageri. Er der tale om kassetænkning, eller er de bare helt igennem sindssyge?

Kan man ikke i det mindste lade vladimira være i fred på kontanthjælp, indtil hun kan få sin folkepension? Eller det vil hun måske ikke?

Susanne Riis, Anne-Marie Paul, David Adam, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Svend Erik Sokkelund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Glem ikke at det var Mette Frederiksen, der som minister førte denne lovgivning igennem Folketinget. Efter utallige rædselshistorier er hun stadig tavs, men hun er ansvarlig. Det kan Socialdemokratiet ikke løbe fra.

Susanne Riis, John Andersen, Britta Hansen, Tue Romanow, Helene Kristensen, Werner Gass, Birthe Christensen, Helga Westergaard, Flemming Berger, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, P.G. Olsen, David Adam, Karsten Aaen, Poul Sørensen, Ole Christiansen, Daniel Fruelund, Martin Madsen, Per Klüver, Ivan Breinholt Leth, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ken Sass, Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen, Jens Winther, Anne Mette Jørgensen, Charlotte Svensgaard, Svend Erik Sokkelund, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Søren Roepstorff, Mads Berg, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Søren Andersen, Arne Lund, David Zennaro, Søren Haastrup, ulla pierri enevoldsen, Knud Chr. Pedersen, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Torben Skov, Hans Larsen, Jette M. Abildgaard, Steffen Gliese, Michael Neumann, Torben Bruhn Andersen og Ulla Søgaard anbefalede denne kommentar

Glem heller ikke, at det var Claus Hjort Frederiksen, der oprindeligt startede hele dette brud med basale menneskerettigheder i hver kommune - 'Shellhusets' genkomst i neoliberal iklædning ...

Susanne Riis, John Andersen, Tue Romanow, Werner Gass, Birthe Christensen, Flemming Berger, Anne-Marie Paul, Ole Christiansen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ken Sass, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Egon Stich, Mads Berg, Anders Reinholdt, Anna Lønne Sørensen, David Zennaro, ulla pierri enevoldsen, Jette M. Abildgaard, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Birthe Christensen

Håber alle der kan dukker op på Lærkevej i morgen...
Jo flere, jo bedre bliver vi hørt...:-))

Susanne Riis, Hanne Ribens, Poul Sørensen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Mads Berg, Anna Lønne Sørensen, ulla pierri enevoldsen, Jette M. Abildgaard, Steffen Gliese og Michael Neumann anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Jeg vil bare gerne kende magtbalancen som fører dette med sig? Hvad er retningslinjerne i kommunen for socialrådgiveren? Hvor kommer de fra? Er det grundet stramme budgetter i kommunen?

Jeg nægter og tro på at en socialrådgiver har et hjerte af sten overfor sådan en stakkels kvinde. Det må være systemet som er galt på den.

Vi kan pege fingre af politikerne alt det vi vil. Det vil falde for døve øren.

Hvis man holder fokus på problemet og analyserer sig frem til hvad der kan gøres, så bør man kunne finde frem til en win-win - hvor politikere og borgere arbejder sammen.

Karsten Aaen, Arne Albatros Olsen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Anna Lønne Sørensen og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar
Susanne Ryding

Tænk at nægte hende førtidspension. Og nægte hende et møde i hjemmet? Fine forhold at de trods alt har sørget for en seng. Så slipper hun for st slæbe egen seng med. Og København må have sin egen særlig stramme lovgivning, eller personale der ikke kan tyde den. Vladimira der står mange og støtter dig imorgen på Lærkevej under mødet fra klokken 13.00. Kom alle der kan

Susanne Riis, Birthe Christensen, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Per Klüver, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Ken Sass, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Mads Berg, Anna Lønne Sørensen, Jette M. Abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det gik jo galt allerede dér, hvor man ikke sørgede for at kunne gøre brug af hendes faglighed ved ankomsten.

Else Marie Arevad

Det lyder helt vanvittigt. Skal man efterhånden være døende for at få førtidspension? Men det er vel heller ikke nok.

Susanne Riis, Birthe Christensen, Anne-Marie Paul, Poul Sørensen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Svend Erik Sokkelund, ulla pierri enevoldsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

For et stykke tid siden gik det op for mig, at regeringens påståede grundlag for kontantreformen hviler på det man i filosofien kalder for en logisk fejlslutning,

Den mest berømte fejlslutning i dansk litteratur findes i Holbergs komedie, Eratus Montamus, hvor han udtaler den kendte sætning:
" En sten kan ikke flyve. Lillemor kan heller ikke flyve ergo er lillemor en sten:

Regeringen laver helt den samme fejl idet de antager at:

" Alle levende mennesker kan arbejde. Og syge mennesker bliver jo raske igen,
Ergo kan alle mennesker arbejde ,og derfor skal de også det."

Derfor ser man ale disse absurde og tragiske scenarier med syge borgere sendt på " sengepraktik ".
Alene det, at man har fundet og anerkendt en betegnelse for denne praksis, vidner om det glade vanvid.

Imidlertid er der dog osse andre bagomliggende grunde til at det er svært at lave om.

1) Hvis man indrømmer at hele denne lovgivning er en fejl, bliver det et stort prestigetab for de involverede partier.

2) Og arbejdsløsheden vil stige voldsomt, da denne " aktiveringsindustri " beskæftiger ret mange mennesker.

3) Det vil med at tydelighed fremgår , at der samlet set slet ikke er eller nognsinde har været nogen reel besparelseseffekt.

Susanne Riis, Britta Hansen, Tue Romanow, Helene Kristensen, Werner Gass, Birthe Christensen, Flemming Berger, Gaderummet Regnbuen, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Hanne Ribens, Karsten Aaen, David Adam, Poul Sørensen, Ole Christiansen, Daniel Fruelund, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Niels Duus Nielsen, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ken Sass, Randi Christiansen, Carsten Munk, Anne Eriksen, Viggo Okholm, Anne Mette Jørgensen, Ebbe Overbye, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Daniel Joelsen, Mads Berg, Lise Lotte Rahbek, Anna Lønne Sørensen, David Zennaro, Søren Haastrup, ulla pierri enevoldsen, Steffen Gliese, Kim Houmøller og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

I et demokratisk samfund har borgerne de politikere, de fortjener.

Og husk så: - At uanset hvor ekstremt og vanvittigt dette tilfælde er, så har man altså de beslutningstagende politikere, man selv har valgt.

Werner Gass, Birthe Christensen, Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det sagde Göbbels også i Bunkeren, den gang du ved, det tyske folk havde selv valgt nazismen – 'jeg føler ingen medlidenhed' …

Susanne Riis, Birthe Christensen, Per Torbensen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Poul Sørensen, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ken Sass, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Anne Schøtt, Egon Stich, ulla pierri enevoldsen, Kim Houmøller og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er et andet problem vi har: virkeligheden og beslutningerne og deres konsekvens løber fra politikerne, hvad de de beslutter i dag, har ikke længere noget at gøre med den virkelighed, vi lever i. Deres debatter og overvejelser og beslutninger har derfor fået et nærmest surrealistisk skær: det har vitterligt intet med virkeligheden at gøre, og i langt de fleste tilfælde får vedtagelserne - om det er tilsigtet eller ej - en begrænsende, fremfor en udviklende effekt på samfundet.
I stedet for den udvikling, man lagde op til over mange år, er vi vendt tilbage til en politisk impotens, hvor private aktører dikterer samfundsudviklingen til egen fordel, fremfor en demokratisk beslutningsproces, der finder et kompromis til det bedste for alle i samfundet.

Susanne Riis, Helene Kristensen, Werner Gass, Birthe Christensen, Anne-Marie Paul, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Poul Sørensen, Daniel Fruelund, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
ulla pierri enevoldsen

Jan Weis: Nej! Selvfølgelig har vi ikke de politikere, vi fortjener. Vi har derimod indrettet et system, hvor vores lovgivere generelt set er den øverste magts forlængede arm. Man må forstå, at de mest magtfulde og velhavende har adgang til medierne, til fortolkningerne, ansættes som spindoktorer, er venner med journalister, slår sig sammen i ekstremt magtfulde grupperinger, som for eksempel CEPOS, der de senere år har fået gratis taletid i snart sagt ethvert medium, fra radioavisen, TV2 Deadline osv. på mere eller mindre daglig basis, her er de konstant, ukritisk blevet hørt - uden at det forinden er blevet oplyst, at de er finanselitens magtfulde gruppe. Mikrofonholderi! Med andre ord skal man på ingen måde være blind for, at magten også herhjemme er købt. At der spinnes, betales store beløb i partistøtte, lobbyarbejdes og netværkes til den store guldmedalje til fordel for de øverste 10 procent. Det bør efterhånden stå klart for enhver. Hvis man opretter et nyt parti med en anden dagsorden, bliver man kaldt cirkusklovn og fjolleparti (Å). Ellers hvis du som Enhedslisten afslører, at der er stor forskel på rig og fattig - at systemet er indrettet for de rigeste med konsekvenser som fattigdom og manglende retssikkerhed for de dårligst stillede, så kommer hele magtapparatet på banen og kalder dig 'stalinist' og hvad ved jeg. Vi bliver nødt til at erkende, at det handler om interesser. Fattige, ledige, prækariat, syge og de solidariske må slå sig sammen og må igen kæmpe stort og uophørligt, fra demonstrationer til fortolkningsarbejde mv.

Susanne Riis, John Andersen, Tue Romanow, Helene Kristensen, Helga Westergaard, Gaderummet Regnbuen, Anne-Marie Paul, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Karsten Aaen, David Adam, Daniel Fruelund, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Finn Egelund, Ken Sass, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Viggo Okholm, Anne Mette Jørgensen, Charlotte Svensgaard, Egon Stich, Ebbe Overbye, Estermarie Mandelquist, Daniel Joelsen, Mads Berg og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Har ikke ondt af sagsbehandlerne, hvis de bliver sat i gabestok pga. deres inhumane måde at behandler folk på. Det er også på tide, at de sker. Alt for længe har de kunnet dække sig bag det neutrale "sagsbehandler". Det samme gælder de ansatte i Løjbergs integrationsministerium og Udlændingestyrelse.
Det er for nemt for sagsbehandlerne og socialrådgiverne vedblivende at hævde, at de blot udfører, hvad de får besked på. Den sætning - lig med ansvarsfraskrivelse - er historien fuld af, og med katastrofale følger. Spørgsmålet er hvilke ordrer sagsbehandlerne er villige til at udføre, hvor langt vil de gå for at være loyale overfor deres ordregivere, og så erd et ligegyldigt om disse sidder på Købehavns rådhus i landets rødeste kommune, eller de sidder i regionerne eller på Christiansborg.
Civil ulydighed er derfor påkrævet. Havde de københavnske politikere og sagsbehandlere mod og
rygrad, så trodsede de De forenede Folketingspartier (inkl. S, RV og SF).
Det kunne så blive spændende at se, hvor langt folketinget og regeringen ville gå for at tvinge kommunerne med at gennemføre denne kyniske og stupide behandling af svækkede mennesker som Vladimira Kristensen.

Susanne Riis, John Andersen, Werner Gass, Birthe Christensen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Nette Skov, Karsten Aaen, David Adam, Poul Sørensen, Ole Christiansen, Daniel Fruelund, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Carsten Munk, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Bitten Jensen, Egon Stich, Ebbe Overbye, Bjarne Bisgaard Jensen, Mads Berg og olivier goulin anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Der er noget der undrer mig i den slags sager.
Det er muligt, at jeg mangler konkret viden om regler og procedurer - men så vidt jeg ved er tildeling af sociale ydelser i sidste ende baseret på individuelle skøn; det er derfor, vi overhovedet har sagsbehandlere, og ikke blot en computeralgoritme, der træffer afgørelserne.

Hvorfor bruger sagsbehandlerne ikke deres sunde dømmekraft, og blæser på regler og formaliteter i sager, der, som denne, er helt klokkeklare. Jeg ved ikke præcis hvilke normer og betingelser jobcentrene er underlagt, men jeg kan ikke undgå at mistænke en del sagsbehandlere for at være mere optaget af at 'arbejde efter reglerne' og please chefer og systemet - end at varetage klienternes tarv .

Hvis jeg sad i en sådan stilling, så ville jeg se det som min faglige stolthed og menneskelige pligt, at bøje og omgås reglerne mest muligt for at undgå åbenlyst urimelige afgørelser, jeg ved vil påføre folk stor ulykke.

Altså en vis moderat civil ulydighed.
Represalierne ville jeg bekymre mig om i anden række.

/O

Susanne Riis, Birthe Christensen, Flemming Berger, Arne Lund, Anne-Marie Paul, Karsten Aaen, David Adam, Daniel Fruelund, Torben Bruhn Andersen, Nette Skov, Ken Sass, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Mads Berg anbefalede denne kommentar

ulla enevoldsen,
vær lige opmærksom på, at min kommentar bør opfattes sarkastisk, som bemærkning til den foranstående kommentar ...

Flemming Berger, Hans Aagaard, Nette Skov, Eva Schwanenflügel og ulla pierri enevoldsen anbefalede denne kommentar
ulla pierri enevoldsen

Gert Romme skulle jeg have skrevet, det var en fejl. Du, Jan Weis, er netop opmærksom på Rommes fejltagelse. Beklager.

Peer Bentzen, Hans Aagaard, Nette Skov, Eva Schwanenflügel og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Olivier Goulin
Sagsbehandlerne vil ikke ende på den anden side af skrivebordet. De ved alt om, hvor ondskabsfuldt systemet er, hvis først man flytter fra magtsiden af skrivebordet, til afmagt-siden af skrivebordet. Derfor, glem alle de romantiske forestillinger om modstandskamp indefra. Sagsbehandlere har gæld, børn, huse og vil gerne deltage i konkurrencesamfundet. Det med at være et ordentligt menneske, må vente, til de finder et bedre job.

Susanne Riis, John Andersen, Tue Romanow, Birthe Christensen, Christel Gruner-Olesen, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Karsten Aaen, Poul Sørensen, Ole Christiansen, Heidi Larsen, Daniel Fruelund, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Anne Schøtt, Anne Mette Jørgensen, Slettet Bruger, Torben Skov, Mads Bech Madsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Det er umenneskelig. Det er tortur.

Susanne Riis, Birthe Christensen, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Hanne Ribens, ulla pierri enevoldsen, Poul Sørensen, Daniel Fruelund, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Torben Skov og Bitten Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Arne Lund - Sagsbehandlerne er aldeles ikke upartiske. Der falder jo en bonus af, jo flere de kan give afslag. Systemet er sygt. Det svaret jo til politiet udsteder bøder som går i egen lomme!

Det er politikkerne der har hovedansvaret og kun dem. De reagerer ikke på saglig kritik. Deres hovedopgave er at blive valgt næste gang. Bliver kravet om rimelig sagsbehandling et folkekrav sker der måske noget, men heller ikke før.

Susanne Riis, John Andersen, Birthe Christensen, Søren Ferling, Arne Lund, Anne-Marie Paul, Ole Christiansen, Poul Sørensen, Daniel Fruelund, Carsten Wienholtz, Claus Nielsen, Ken Sass, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Anne Schøtt, Steffen Gliese, Torben Skov, ulla pierri enevoldsen, Jan Weis og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Siden Anders Foghs rædselsregimente har lovgivning ikke været overladt til ansattes bedste skøn eller blot et cirkulære om den rette forståelse - nej, den er entydig, klar og uden mulighed for konkrete undtagelser. Det er ren Kafka, hvordan det så end har kunnet lade sig gøre.

Susanne Riis, John Andersen, Birthe Christensen, Anne-Marie Paul, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Daniel Fruelund, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Her er Bøddelloven version 1:

30.06.2012: Bredt forlig om førtidspension og fleksjob.

Regeringen har indgået en bred politisk aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance om at lave en reform af førtidspension og fleksjobordningen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger: Fremover er det slut med at tildele unge mennesker en førtidspension.

Anne Baastrup (SF) siger: I dag lander alt for mange unge på førtidspension.

Ulla Tørnæs (V) siger: Vi er glade for aftalen. Vi deler ambitionen om, at færre unge skal på offentlig forsørgelse.

Mai Henriksen (K) siger: Ingen er tjent med at blive efterladt på passiv forsørgelse uden for fællesskabet.

Joachim B. Olsen (LA) siger: For Liberal Alliance har det været afgørende, at incitamentet for kommunerne til at tilkende førtidspension bliver reduceret.

Reformen skal nu vedtages i Folketinget og vil træde i kraft fra 1. januar 2013. Når reformen er fuldt indfaset i 2020, vil den forbedre de offentlige finanser med 1,9 milliarder kroner.

Her er Bøddelloven version 2:

Sidst i august måned 2015 vedtog politikerne på Christiansborg Bøddelloven nr. 2, som bevirkede at kommunernes kassetænkning forøgedes, den ændrede markant den måde, kommunerne får penge af staten til deres offentligt forsørgede borgere, de svageste ledige og syge bliver derefter udsat for yderligere misbrug og psykisk tortur, uden at retssystemet reagerer.

Kommunernes udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og førtidspension øges over tid, 20 pct. de første 4 uger, 60 pct. fra uge 5-26, 70 pct. fra uge 27-52 og 80 pct. fra uge 53.

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale, Konservative og Liberal Alliance stemte for den såkaldte Refusionslov/Bøddellov version 2.

Susanne Riis, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Birthe Christensen, Flemming Berger, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Karsten Aaen, ulla pierri enevoldsen, lone bording, Daniel Fruelund, Steffen Gliese, Ken Sass, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ulla Enevoldsen, det, som vi har fået, umærkeligt og uden diskussion, er en sammenblanding af det offentlige og det private erhvervsliv. CEPOS er slet ikke det bedste eksempel, det er trods alt kun en institution med et parti, nej, de mange lederfora og diskussionsklubber, hvor offentlige og private ledere mødes for at blive klogere på magtudøvelse på trods af et demokrati, det er dér, man skal sætte ind. Det offentlige skal ikke blandes med det private, det offentlige er øvrigheden i samfundet, der skal styres af kompetente, demokratisk udpegede repræsentanter, der ikke har anden opdragsgiver end den brede befolknings fælles interesser.
Det er disse interesser, som et repræsentativt demokrati er sat i verden for at bekæmpe - for de indebærer ikke profitmaksimering og forbrugsstyret velstand! Tværtimod handler de om at skabe et fællesskab, der sikrer den enkelte muligheden for et rimeligt, trygt og indholdsrigt liv - ved at tage fra de rige og give til de fattige.
Den kamp har stået på siden Oldtiden, og den er vel den egentlige politiske kamp, i hvert fald i Vesten, til alle tider.
Alle former for manipulation og propaganda bliver brugt i kampen imod en demokratisk blandingsøkonomi; men den er nu engang det eneste, der sikrer en vis retfærdig fordeling, deltagelse og fred. Desuden sikrer den også reelt bedst samfundsmæssig velstand og udvikling.

Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Karsten Aaen, lone bording, Arne Albatros Olsen, Daniel Fruelund, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Socialhjælperne får op til 100.000 kr. i bonus hvis de snyder mennesker i nød, og hundrede tusinde mennesker har fået ødelage deres livsgrundlag og helbred.

Vi taler her om massive retslige overtrædelser af socialloven, det er den absolutte største retslige skandale i nyere tid, massive lovovertrædelser sat i system i det offentlige af praktisk talt alle politikere i folketinget og i kommunerne, hverken Kammeradvokaten, Ankestyrelsen, de kommunale ledere, udvalgsmedlemmer, politikerne eller sagsbehandlerne kan frifindes i disse umenneskelige mishandlinger.

Nogle kommuner er mere pressede end andre af den enorme velfærdsmassakre, vi oplever i disse år, efterfulgt af lige så store skattelettelser til dem som intet mangler samt særdeles til virksomhederne.

Samtidigt står en hel hær af sociopater parat, som intet problem ser i at udføre psykisk tortur overfor hjælpeløse syge mennesker. Dette scenario gentager sig i over halvdelen af de 98 kommuner i Danmark, hvor man bevidst overtræder loven, og dette har desuden eksisteret i snart 4 1/2 år.

Nedskæringerne kommer fra folketinget over Kommunernes Landsforbund ud til kommunnerne, til socialkontorernes chefer, som sender dem uhæmmet videre ud til socialrådgiverne. Politikerne er ikke i stand til at styre sig selv, det er op til os andre at stoppe dette vanvid, vi kan ikke tillade at det fortsætter, nu er det nok, vi må sætte foden ned.

Danmark trænger til at der bliver skiftet kraftigt ud i folketinget. En antinedskæringspolitik er alt afgørende; over en million mennesker bliver fattigere år for år, fordi politikerne har bestemt at overførselsindkomsterne ikke må følge reallønnen, hvilket bevirker årlige nedskæringer.

Bunden af Danmark oplever en ødelæggende kultur, præget af bredt menneskefjendsk samarbejde med fjendskaber på tværs af politiske skel. De fleste nedskærings lovforslag er bliver vedtaget med brede flertal af nedladende neoliberale hadpolitikere.

Susanne Riis, Britta Hansen, Tue Romanow, Birthe Christensen, Egon Stich, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Gaderummet Regnbuen, Søren Ferling, Arne Lund, Anne-Marie Paul, Karsten Aaen, David Adam, lone bording, Ivan Breinholt Leth, Kim Houmøller, Ole Christiansen, Daniel Fruelund, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Ken Sass, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Socialrådgivernes egen forkvinde, Berlau er i mod autorisation. Ham der skal sætte din vask op er autoriseret, men SB er ikke. Lovbrud sanktioneres ikke.

De såkaldte rehabiliterings team er en stor paradeforestilling.Der indkaldes et hav af såkaldte specialister.
De repræsenterer kun nødtvungent. de gider ikke rejse sig op og sige goddag eller farvel.
Man behandles som om man har begået mord.
Alt er besluttet på forhånd. Det koster, for de modtager en pæn sum for at deltage.
Lægen i mit tilfælde sad direkte og løj mig lige op i ansigtet. Sagde det komplet modsatte af, hvad min egen læge havde skrevet.
Hvorfor skal de bruge alle de statusattester fra Sundhedssystemet, når de negliseres!
Ja, man kan klage, men det bliver man kun mere syg af. Københavns kommune svinger syge rundt i et hamsterhjul, og de hygger sig.
Sagsbehandlere der i fuld alvor udtaler, at man skal være terminal, for at få tildelt pension - det står ingen steder i loven.
Nu er der jo snart kommunevalg, og så Mee Allerslev from som et lam.
Nu vil hun gudhjælpemig rejse et flertal på Rådhuset til at bruge 16 miil. på at gennemgå de sidste års sager. men det er jo til at græde af grin over, for det bliver jo kommunens egne folk, så goddag til absurd teater.
Vladimira skal have den pension NU. Der skal ikke bruges så meget som en dag på at se noget som helst igennem. De er nemlig dumsnu nok til, at finde et enkelt ord i hendes kæmpe sagsmappe til at bruge det imod hende.
Det er tankevækkende, at der er råd til bænke med lys. Der er råd til generende events stort set hver eneste weekend, til glæde for de få og til gene for mange. Sådan profilerer man byen udadtil.
Da Røde Kors tog på inspektion i KZ lejre, satte man jøder til at spille musik m.v og røde Kors lod sig narre.
Denne sag med andre er uhyrlig og SF skammer sig endelig, men det er meget, meget sent.
Magt har det med at korrumpere.Æv

Susanne Riis, Britta Hansen, Birthe Christensen, Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Karsten Aaen, David Adam, lone bording, Kim Houmøller, Daniel Fruelund, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Ken Sass, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Arne Albatros Olsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Så længe folk er under undersøgelse for førtidspension - så tæller de i arbejdsudbudsstatistikken - godt radikalt synspunkt.

Susanne Riis, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Claus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

I princippet er sygdomme der er overstået taget med for at krydre historien med lidt medynks-peber. Depression og angst er normalt ikke gyldig grund til at opnå førtidspension. Så egentlig er tarmsygdommen måske det der kan udløse førtidspensionen. Hvad hvis en 35-årig havde samme problematikker?
Men år det ses som et hele er det jo oplagt at hun ikke kommer i arbejde inden folkepensionen og det er helt hen i vejret, at slæbe hende rundt i systemet når ingen normalt begavede kan tro på det hjælper noget eller nogen.
Aldersdiskriminationen som i forvejen findes mht førtidspension bør måske udvides så det automatisk bliver lettere at opnå førtidspension i takt med alderen?
Hånden på hjertet, så har alt for mange tidligere fået førtidspensioner de ikke skulle have haft og selvfølgelig har politikerne set sig nødsaget til at ændre det billede. Hvis taksterne for kontanthjælp og førtidspension nærmer sig hinanden, og hvis det er samme kasse der skal udbetale ville vi nok ikke se den type ulykkelige sager.

Susanne Riis, Hans Aagaard og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

rettelse:år=når

Jobcentrene er blevet DK's Guantanamo. Et politisk tortureksperiment.
Menneskeligheden blev deponeret da man indførte bonusordninger til teamledere og chefer på jobcentrene.. I frygt for selv at blive et offer, tør sagsbehandlerne ikke hjælpe ofrene. Men ethvert individ i en hvilken som helst stat har en moralsk forpligtigelse, der rækker ud over landets lov. Det blev fastslået i Nürnberg (nytter således ikke at sige at: "jeg fulgte bare ordre") Og det her eksempel med Vladimira svarer til tortur.

Rehabiliteringsteamet (bødler på overarbejde) deres kodeord er: dokumentationskrav, men lægefaglige udtalelser ignoreres ofte, hvilket kan ende med at blive lig på bordet. Et jobcenter der betvivler lægevidenskabens ord, det er en meget farlig udvikling. Og ansvarsplacering ? Det er en by i Rusland. Fejt fortrænger den enkelte i rehab. teamet egen rolle - og deler ansvar op i sjettedele, i tilfælde af klager. Ansvarsforflygtigelse på et ynkeligt plan.
Sandheden er, at sagsbehandlerne kun må lade det antal slippe igennem som (kommunal)politikerne tillader. Hvordan kan disse sagsbehandlere se sig selv i spejlet. Bliver de høje af at smadre endnu et liv ?

Susanne Riis, Niels Duus Nielsen, Birthe Christensen, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, David Adam, ulla pierri enevoldsen, Ole Christiansen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Ken Sass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Demokratur! Folketingsflertallet respekterer ikke det parlamentariske mindretal. Det er magtmisbrug og demokratisk inkompetence af værste skuffe, som i disse tider praktiseres i stadig flere sammenhænge. Det er på tide, at folket rejser sig.

Forudsætningen er den korrekte analyse. Som er, at flertalsdiktatur ikke er demokratisk, i særdeleshed ikke, når man som fogh rasmussen og co begår grundlovsbrud - danmark må iflg grundloven kun engagere sig i krig, hvis det bliver angrebet - og på et minimalt folketingsflertal sender danmark i en krig, der ovenikøbet efterfølgende viser sig at være indgået på falsk og dermed ulovligt grundlag. En af de største forbrydelser i nyere dansk historie.

Med fogh rasmussen og co blev denne grove og retsstridige regeringsførelse (husk jesper tynells afsløring af hjorth frederiksens retsstridige administration af jobcentrene, iøvrigt uden konsekvenser) taget til nye højder, som er fortsat og bla resulterer i denne ondskabsfulde behandling af en arbejdsskadet kvinde, vladimira.

Hvordan kan det ske? Min påstand er, at fællesejet - som er naturressourscerne og afledte funktioner relateret til den nødvendige overlevelse, infrastruktur, sundhedsvæsen mm. - ligger forsvarsløst hen, således at selviske konkurrenceryttere i og uden for folketinget men med et minimalt folketingsflertal bag sig, kan ignorere folketingsmindretallet - hvilket er en grov tilsidesættelse af ånden i og hensigten med folkestyret, var det frederik d 7 som sagde 'folkets vilje, min styrke' - og på denne mest lumpne måde tilegne sig råderetten over statens midler med den helt uverificerede og tydeligvis usande begrundelse, at de administrerer disse midler bedst. Det er de facto statskup.

Staten har ansvaret for HELE folkets vel - et ansvar som de siddende repræsentanter på tinge nu forsømmer på værste vis. Og det folketingsmindretal, som forsøger sig med menneskelighed, fornuft og indsigt, bliver tromlet ned af konkurrencerytterne og deres ligeså ignorante medløbere.

Derfor må de socialister, som har forstået, at socialisme betyder evnen til at være social, hvilket følgelig betyder evnen til at samarbejde i respekt for den cirkulære økonomi, vi befinder os i - komme på banen med det legitime krav, at fællesejet og afledte funktioner tilhører alle, og at privatkapitalisering herpå og indbyrdes konkurrece herom derfor ikke kan tillades.

Formår vi ikke dette forsvar for fællesejet, er vi fortsat slagtekvæg for de ubevidste egoister, som nedtramper alt, der står i vejen for dem og således lægger verden øde, hvis de får lov at fortsætte. Det er stadig davids kamp mod goliath. Vågn op til dåd eller dø.

Susanne Riis, Niels Duus Nielsen, Birthe Christensen, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Kim Houmøller, Daniel Fruelund, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Holger Madsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Danmark er ramt af kollektiv sindssyge. Flertallet lever i illusionen om, at vi er det bedste, lykkeligste og mindst korrupte land i verden. Men kradser man lidt i overfladen, vælter råddenskaben frem.
Det er tortur og fuldstændig bindegalt at behandle syge mennesker med så iskold foragt for deres sygdomme og problemer, og vi hører stort set aldrig om det i nyhederne på TV. Demonstrationer forbigås i tavshed, altimens der kværnes løs om ligegyldigheder. Der findes heller ingen fattigdom, nu grænsen er blevet fjernet..!
Tak til Information for at tage dette emne seriøst, for det er en skamplet på vores land, at vi stiltiende tillader den nedværdigende og smertefulde behandling af vores medborgere.

Susanne Riis, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Birthe Christensen, Ann Thomsen, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Arne Lund, Anne-Marie Paul, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Nette Skov, Karsten Aaen, David Adam, ulla pierri enevoldsen, Ole Christiansen, Daniel Fruelund, Heidi Larsen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Ivan Breinholt Leth, Anne Eriksen, Holger Madsen, Keld Sandkvist og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Om man kan lide det eller ej, så har vi stadig demokrati i Danmark. Og det er ikke udemokratisk fordi mindretal og minoritetsgrupper ikke får gennemført lovgivning som de er ene om at ønske.
Det som er rigtig ærgerligt ved den måde vores demokrati fungere på i dag er at vi kun har mulighed for at vælge "pakkeløsninger", endda hvor vi kun kender hovedtrækkene i indholdet.
Hvis mange flere af de store politiske sager - sociale ydelser, asylpolitik, skat, miljø, uddannelses, ældreomsorg o.s.v. blev sendt til folkeafstemning ville flere kunne stemme mere præcist på de ting som de ønsker samfundet skal prioriterer.

Susanne Riis, Søren Ferling, Hans Aagaard, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lise Lotte Rahbek er den eneste, der har fattet sammenhængen.

Sagsbehandlerne ved, hvad der venter dem, hvis de skulle gå hen og blive arbejdsløse, så de holder fast i deres jobs, af hensyn til børnene og afdragene på huslånet, og udøver den banale ondskab de er blevet pålagt af politikerne.

De virkelige vindere er de private konsulenter. Jeg doxede min seneste kursusleder fra mit seneste tvangsarkiveringsforløb og kunne konstatere, at hun bor i en Strandvejsvilla med udsigt over Øresund.

Da jeg gravede lidt dybere fandt jeg ud af, at hendes mand tjener så mange penge, at hun slet ikke behøver at arbejde. At udbyde pipfuglekurser er altså for hende en måde at "realisere" sig selv på, i modsætning til min kommunale sagsbehandler, som har både bil, bolig og børm som skal betales, og som derfor har brug for sin løn.

Okay, dette er blot et enkelt tilfælde, og jeg har da også haft andre private aktører, som kun gjorde, hvad de gjorde, fordi de var nødt til det af økonomiske årsager.

Aktørerne, både de private og de kommunale, er selvfølgelig medskyldige, men de virkelig ansvarlige forbrydere er politikerne, personificeret af Claus Hjorth og Mette Frederiksen. Som sædvanlig her til lands går vi efter de små fisk.

Susanne Riis, Birthe Christensen, Anne Mette Jørgensen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Bjarne Bisgaard Jensen, Nette Skov, Karsten Aaen, David Adam, Holger Madsen, Arne Albatros Olsen, Kim Houmøller, Daniel Fruelund, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Rigtigt nok, lige der - "pakkeløsningerne" er jo "indpakkede", ergo du kan ikke se indholdet!
Jeg er ingen gang sikker på, at det er med vilje? - tonen i dag er jo "ørehængere" dvs. få ord og udtryk, der ramler ned konstant, indtil de erstattes af nogle nye "robuste" nogle.
Vi, folket, er til grin - selv dem, der ingen problemer har nu - før eller siden, bliver følelsen af at være spundet ind i et kæmpe edderkoppespind så tydelig, at du mærker det overalt.
Den giftige jord, afgrøder, medicinske hovsa-løsninger gr. manglende omhyggelighed og hastværk.

Det er IKKE demokrati, at en egoistisk "bande" stemt ind for at sørge for et ordentligt samfund, iscenesætter deres egen agenda i skjul for at tækkes penge- og magtfolk (og naturligvis dem selv) i skjul af bombastiske "million gaver" til dit og dat, der modsvares af endnu større nedskæringer og vilkår for den almindelige dansker i ly af "opreklamerede, skjulte dagsordener", der kun skjuler det hele i en stor ordflomme.

Susanne Riis, Birthe Christensen, Anne Mette Jørgensen, Søren Ferling, Ken Sass, Daniel Fruelund, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Det mest interessante og presserende spørgsmål er ikke, hvordan politiske magthavere kan gennemføre en så mildest talt absurd lovgivning. Det mest interessante er, hvordan man kan få almindelige, gode middelklasse danskere til at føre det ud i praksis. Hvordan har disse ansatte i jobcentrene det med at interviewe meget syge personer mht. at afklare disse syge personers 'jobparathed'? Hvis disse ansatte mener, at de blot udfører deres arbejde, og hvis de ikke har nogen betænkeligheder med det, må det få alle røde advarselslamper til at blinke - for det er mulighedsbetingelsen for totalitarismens genkomst. Det hyppigste forsvarsargument for anklagede personer efter retsopgøret med nazismen var: Jeg adlød blot ordrer og udførte mit arbejde.
I 2015 udførte den hollandske journalist ,Joris Luyendijk en række interviews med børsspekulanter bl.a. for at afklare, hvordan de havde det med at arbejde med at køre verdensøkonomien i sænk. De fleste af de interviewede var anonyme. Jeg efterlyser en dygtig dansk journalist, som kan foretage anonyme interviews med de ansatte i jobcentrene. Det må være første skridt i retning af at få kortlagt, hvad der egentlig foregår.

Susanne Riis, Tue Romanow, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Bjarne Bisgaard Jensen, Nette Skov, Karsten Aaen, David Adam, ulla pierri enevoldsen, Ken Sass, Holger Madsen, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Ole Christiansen, Steffen Gliese, Daniel Fruelund, Randi Christiansen, Jane Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ivan, Avisen.dk kører i øjeblikket en artikelserie, hvor socialrådgivere/sagsbehandlere udtaler sig om netop det du efterlyser, nemlig hvordan de opfatter deres job. Det er beskæmmende, at de udtalelser man hidtil har kunnet læse, handler om dem selv, og hvor synd det bla. er for dem, at de af og til bliver kaldt nazister af borgere i afmagt.. Men jeg tilslutter mig helt og fuldt din appel til journalisterne, dette er et emne som i alt for lang tid har været fejet ind under gulvtæppet!

Susanne Riis, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Nette Skov, Karsten Aaen, David Adam, Ole Christiansen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ivan Breinholt Leth, jeg taler altid med mine sagsbehandlere om, hvorfor de gør, hvad de gør mod mig. Det er derfra at jeg ved, at de gør det for deres børn, og at de meget hellere ville hjælpe os tabertyper end tvinge os til noget, både de og vi ved ikke har nogensomhelst effekt. Det er jo trods alt det, de (fleste af dem) er uddannede til.

Det er et penibelt emne for dem, jeg formoder at de overlever ved at benægte, at der er et problem, selv om de indrømmelser, jeg får fra dem viser, at de ikke er helt ureflekterede over egen rolle i systemet. Det er fx nemt at få dem med på, at det er politikerne, der bærer det egentlige ansvar. Så jeg plejer at give dem syndsforladelse, når jeg har forhandlet mig frem til en løsning, hvor de kan overholde loven uden at det gør alt for stort et indhug i min frihed.

Men fænomenet er det samme som den banale ondskab, Ahrendt afdækkede. Også Milgram/Zimbardo-eksperimenterne kan muligvis kaste lys over denne adfærd.

Det korte af det lange er, at sagsbehandlere, jobkonsulenter og kursusledere alle opererer i et miljø, hvor de skal håndtere den officielle italesættelse af os som tabere samtidig med at de møder os ansigt til ansigt, hvilket selvfølgelig forårsager en vis kognitiv dissonans.

Denne dissonans udnytter jeg på det groveste i mit favør, ved at manipulere dem til at lade mig gå i fred, så meget som det er dem muligt. Syndsforladelsen får de, for at de kan være i godt humør, når de møder den næste klient, som måske ikke har de talegaver, som jeg har.

Man skal give dem kamp til stregen og samtidig anerkende deres menneskelighed - det er den eneste måde vi vinder dem over på vores side. Vi har fornuften som allieret, med den i ryggen kan vi komme langt.

Men det er selvfølgelig en farlig leg - skulle en sagsbehandler se sig ond på een, er man solgt til stanglakrids, det har jeg set ske flere gange. Vær fræk på den forkerte måde, og du bliver sendt til Vestvolden for at beskære buske.

Susanne Riis, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Søren Ferling, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, David Adam, Anne Eriksen, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Som jeg gjorde rede for i mit indlæg christoffer, har vi flertalsdiktatur i og med, mindretallet ikke respekteres.

Susanne Riis, Michael Kongstad Nielsen, Anne-Marie Paul, Kim Houmøller, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Christoffer Pedersen, vi har repræsentativt demokrati, som er en styreform, man har, for ikke at få demokrati.

Susanne Riis, Slettet Bruger, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Hans Larsen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Denne artikel viser med al tydelighed, hvad der sker hvis man overlader landet til politikerne, det er ikke nok at stemme en gang hver fjerde år - deltag aktivt i det politiske arbejde og skriv på de sociale medier. Meld dig ind i foreninger og sociale grupper hvis du bliver ramt af nedskæringer, demonstrer, strejk og frem for alt protester, civil ulydighed er en pligt, ligeledes er whistleblower aktivitet.

Det er vores ansvar, vi er alle medskyldige, vi kan ikke tillade at det fortsætter, det er op til os andre at stoppe dette vanvid, vi trænger til et kraftigt folkeligt oprør. Danmark er et klassesamfund med store forskelle i levevilkår, magt og muligheder og klasseskellene vokser". Mennesker uden videregående uddannelse er stadig det store flertal. https://klassesamfund.dk/

Det er på høje tid, at denne generation begynder at tage ansvar for velfærden, vis dem at hvis man rejser sig og kæmper imod uligheden, kan vi skabe velfærdspartier i stedet for nedskæringspartier. Uligheden gør hele Danmark fattigere, bunden skal iltes for at landet kan gro. Kontanthjælpen tilbage, ingen under. Garanti imod fattigdom, fattigdom er unødvendig i et af verdens rigeste lande. Fyr Magtelitens økonomer, lobbyfirmaer og vælt regeringen.

Vi har set en bedre verden, vi ved at det kan gøres bedre, og hvis man kan se det for sig, kan man få det til at ske igen. Det forudsætter et fundamentalt anderledes livssyn, erfaringerne viser at oprøret kommer før du aner, og at der er mange praktiske ting der skal ordnes, det er nemmere at ordne dem i dag end at vente.

Diverse partier fra Socialdemokraterne til Venstre har drænet bunden for penge for at give dem til dem som har så rigeligt i forvejen, hvilket har stoppet væksten og bragt landet på randen af oprør. Samtlige sociale institutioner er mere end halverede, dødsyge mennesker bliver tvunget på arbejde med sygeseng. De horrible forhold som de fattige, de ældre og kontanthjælpsmodtagerne samt de handikappede udsættes for, kræver at vi indfører handler nu.

Susanne Riis, Steffen Gliese, Søren Ferling, Anne-Marie Paul, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Ken Sass, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Se filmen "Eksperimenter" om Stanley Milgram hvis du vil forstå hvad der foregår i Danmark på det sociale område. Politikerne har indført hensynsløs sadisme overfor nødstedte borgere.

Den amerikansk forsker Stanley Milgram undrede sig over, at der under anden verdenskrig havde været tortur, hvordan kunne nazisterne gøre det? Han udførte et eksperiment og lod nogle studerende sætte strøm til andre - som befandt sig i et andet rum.

Bag ved den studerende stod der en ekspert som sagde at alt var ok, bare sæt mere strøm på, og de gjorde det, på trods at de hørte skrig. Forskeren konstaterede chokeret at det ikke kun var i nazityskland at det kunne forekomme, men at det kunne let ske i hans frie land.

Susanne Riis, Søren Ferling, Ib Christensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, David Adam, Randi Christiansen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
lone bording

Der er brug for en politiker i hver kommune der tør gå melde sig ud af klubben gå imod strømmen og afsløre de systematiske ulovligheder der praktiseres for at beholde syge på kontanthjælp i årevis - i København er sagsbehandlere ikke faglærte men uddannet på Metropol i 6 uger og derefter efteruddannet af Liva kurser ejet af Vibeke Manniche ( hende fra Strandvejen) der tilbyder kommuner kurser i at afsløre syge som sociale bedragere -

Susanne Riis, Torben K L Jensen, Søren Ferling, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, David Adam, Ole Christiansen, Anne Eriksen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Sider