Det er over 20 år siden, Vladimira Kristensen brækkede ryggen, da hun som hjemmehjælper greb en kvinde, der gled i sin egen afføring. Hun skulle hjælpe kvinden i bad, og i faldet landede Vladimiras ryg direkte på badeværelsets dørtrin.
Siden har hun desuden haft lungekræft, slidgigt, angst, depression og en kronisk tarmsygdom, hvor hun skal på toilettet op til 20 gange om dagen.
Hun falder ofte i hjemmet, hvor hun i mange år har isoleret sig på grund af de stadigt tiltagende fysiske og psykiske problemer. Overalt støtter hun sig til møbler og vægge, fordi de tynde ben let ekser under hende. Alligevel har kommunen nægtet hende førtidspension.
»Der er kun to år til, jeg kan gå på pension. Men al den ventetid … Det har bare taget meget af mit liv. Det er, som om man har sat punktum for mig,« fortæller Vladimira Kristensen fra sofaen i sin lejlighed. Her får hun af og til besøg af sin søster, men ellers går hendes dage med at se fjernsyn og sove mest muligt, så der ikke er så meget af dagen tilbage, når hun vågner.
Ved væggen står rollatoren, og i sofaen sidder hendes bisidder, Bitten Vivi Jensen.
»Mange tror nok, at det ikke sker for en selv. Eller at der er et sikkerhedsnet. Men det her viser jo resultatet af mange års omsorgssvigt, udredning og utallige behandlinger,« siger hun.
Mandag skal Vladimira Kristensen til endnu et møde på jobcentret på Lærkevej i København. Hun har fået afslag på sit ønske om at afholde mødet hjemme hos sig selv. I stedet får hun en grå briks at ligge på i mødelokalet. Hendes sag, der også har været beskrevet i TV 2 Lorry, er et eksempel på konsekvenserne af lovgivning. Senest med den reform af flexjob og førtidspension, som blev vedtaget i 2013.
Ingen arbejdsevne
Vladimira Kristensen har mange diagnoser. De første tegn på lungekræft blev allerede fundet i 2009, men fejlagtigt blev der ikke fulgt op med den nødvendige kontrol. Først sidste år blev hun opereret og fik fjernet en del af sin lunge. Hun kan ikke få kemoterapi, fordi hendes helbred er for dårligt. I mellemtiden er hun »plaget af træthed og får åndenød ved mindste aktivitet«, som det står beskrevet i hendes sag.
I hverdagen er hun påvirket af rygsmerter, gigt i lænd og knæ samt den meget smertefulde tarmsygdom Morbus Crohn. Hun har så mange sygdomme, at medicin, der virker imod den ene slags smerter, forværrer de andre.
Det betyder for eksempel, at hun ikke kan tåle den medicin mod depression, som hun har prøvet. For to måneder siden fik hun i tilgift konstateret en form for leversvækkende hepatitis, der gør det endnu sværere for hende at tåle medicin.
»Før var jeg altid et udendørsmenneske. Men nu må jeg sidde ned fem gange bare for at skrælle en håndfuld kartofler til kartoffelmos. Jeg kan heller ikke gå ned ad de fem trin ud til gården. Hvis det er en god dag, prøver jeg alligevel for at hente posten. Men mest ligger jeg i sengen,« siger Vladimira Kristensen.
Tarmsygdommen er et dagligt problem, og under en arbejdsprøvning har hun oplevet at blive mobbet på grund af lugten fra toiletbesøg.
I den seneste udredning af Vladimira Kristensen fra Klinisk Funktion fra 2017 står der ligesom i tidligere dokumenter, at hun ikke har nogen arbejdsevne. At selv om mere udredning og behandling måske kan øge hendes livskvalitet, vil det ikke øge hendes mulighed for at arbejde.
Før »det hele blev sort«, som hun beskriver det, havde hun haft flere forskellige job. Hun blev uddannet jordemoder og læste handelsøkonomi i Ukraine. Her arbejdede hun også som stedfortrædende direktør for en restaurant med 56 medarbejdere, hvor hun mødte sin danske mand. De tog sammen til Danmark i 1989.
Her har hun arbejdet som kassedame i Fakta, hjemmehjælper og tolk. Hun husker tolkearbejdet som »fantastisk og med god timeløn«. Men Vladimira Kristensen er begyndt at lide af hukommelsestab, og hun skal i det hele taget bruge lang tid på at få kroppen såvel som talebåndet i gang hver dag.
Hun blev skilt fra sin daværende mand efter rygulykken og har i dag ikke meget kontakt til sin søn eller andet netværk end sin søster.
Lærkevej under pres
Da SR-regeringen med et bredt flertal vedtog reformen i 2013, var hensigten, at færre skulle parkeres på førtidspension resten af deres liv. Særligt unge under 40 år skulle i stedet have den rette hjælp til at finde en plads på arbejdsmarkedet.
Det skulle ske ved hjælp af ressourceforløb, der kan vare op til fem år. I praksis har lovgivningen gjort det meget vanskeligt at få tildelt førtidspension. I København kræver det så meget dokumentation, at ikke engang Vladimira Kristensens omfattende sagsmappe er nok til opfylde kravene.
Sidste år skrev Information historien om misbrugeren Krølle, der efter mange års kamp med systemet nåede at dø, før han fik udbetalt den første del af sin førtidspension. I 2015 kunne Nordjyske dokumentere, at flere var døde end kommet i arbejde under ressourceforløb. Og i København har beskæftigelsesborgmesteren udtalt, at man »nærmest skal være mere død end levende«, før kommunen kan gøre en undtagelse og give førtidspension.
København er en af de kommuner, hvor tildelingen af førtidspensioner er faldet mest markant i forhold til andre kommuner. Efter flere sager i medierne er kritikken af kommunen fulgt med. Den mest højlydte kritik centrerer sig om jobcentret på Lærkevej, hvor personalet ikke har kunnet undgå at mærke presset.
Her har jobcenterchefen, Maria Boje, i sine tre år på posten oplevet tre demonstrationer. Men denne gang er situationen mere tilspidset, fordi diskussionen om loven og sagsbehandlingen er rykket ind på de sociale medier.
»Vi har ikke prøvet før, at der var denne her optrapning på Facebook, hvor medarbejdere er blevet hængt ud med navns nævnelse og kaldt uduelige, verdens ondeste jobcenter og den slags,« siger Maria Boje.
Kritikken af Lærkevej er heller ikke gået Socialrådgiverforeningens næse forbi. Her siger regionsformand Rasmus Balslev, at sagsbehandlerne er blevet skydeskiver for konsekvenserne af politikernes reform:
»Medarbejderne er pressede og bekymrede for, hvad det udvikler sig til. Hvem ved, hvornår det eskalerer? Det er en tilspidset situation. Derfor er det utrolig vigtigt, at de ansvarlige politikere tager ansvar for situationen.«
Socialrådgiverforeningen er generelt kritiske over for de høje dokumentationskrav i reformen.
»Intentionen i lovgivningen var jo, at man skal gå meget langt for at afklare hvert et hjørne af en borgers situation. Vi er kritiske over for, at man har lagt op til at gøre det så stramt, fordi vi kan se, at mange alligevel strander mange år på kontanthjælp eller lever i ét langt udredningsforløb,« siger Rasmus Balslev.
I Vladimira Kristensens tilfælde blev det allerede vurderet af hendes læge i en helbredsattest i 2007, at hendes udsigt til at vende tilbage til arbejdsmarkedet måtte »anses for at være yderst dubiøs«. Det står flere steder beskrevet, at hun er »kronisk medtaget«, underernæret og ofte falder i hjemmet. I 2014 blev hun henvist til behandling med »invaliderende angst«.
På grund af sin svækkede tilstand foregår Vladimira Kristensens samtaler med sagsbehandleren, ud over de fysiske møder på Lærkevej, ofte over telefonen. Hun har også flere gange været i arbejdsprøvning med blandt andet IT, men mødte ikke nok op, til at hendes arbejdsevne kunne dokumenteres i tilstrækkelig grad.
»Men hun er jo netop ikke mødt op mere end de få timer, fordi hun har været for syg og angst til at møde op. Det kan de ikke blive ved med at ignorere,« siger Bitti Vivi Jensen, der har arbejdet med flere sager som Vladimira Kristensens.
Hun har også tidligere været i Information, da hun stoppede i rehabiliteringsteamet på Frederiksberg på grund af sit syn på sagsbehandlingen.
Bekymring for møde på jobcentret
Sidste måned kostede Vladimira Kristensens medicin 1.300 kroner, og hendes økonomi er i dag så stram, at hun jævnligt er uden mad og bagud med regninger. Samtidig har hun i over et år ventet på at få fjernet dørtrin og indsat støttehåndtag i lejligheden, som hun har brug for, når hun bevæger sig rundt.
Imens hun mandag skal møde på jobcentret på Lærkevej, vil en gruppe frustrerede borgere demonstrere imod reformen uden for murerne.
Demonstrationen er arrangeret af grupper som ’Jobcentrets ofre’ med hjælp fra ’Næstehjælperne’, der over lang tid har forsøgt at presse politikerne på rådhuset og Christiansborg til at gøre noget ved loven. En lov, der ifølge dem bliver brugt til at presse de allersvageste borgere med uendelige arbejdsprøvninger, der svækker dem yderligere uden nogen udsigt til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Her vil de stå med skilte med teksten: ’Solidaritet med Vladimira’ og ’Vladimira, vi støtter dig’.
Selv er hun efter mange års isolation bekymret for mødet og udsigten til ressourceforløb. Hun har sovet dårligt af nervøsitet og er mest af alt lettet over, at mødet først foregår lidt op ad dagen.
Der står ikke noget i loven om, at borgeren skal møde op på jobcentret. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvad der er bedst. Om Vladimira Kristensens møde siger Rasmus Balslev:
»Det lyder på mig, som om jobcentret er presset. Vi ved, at der på Lærkevej bliver lagt op til seks samtaler ind pr. sagsbehandler hver dag, og så er man jo tilbøjelig til at træffe en beslutning, hvor man ikke bruger ekstra tid på at tage hjem til borgeren.«
På jobcentret vil Maria Boje principielt ikke udtale sig om konkrete sager.
– Sker det tit, at borgere har brug for at ligge på en briks under et møde, fordi de er så dårlige?
»Nej. Jeg kan ikke svare i den konkrete sag, men så skal jeg aflyse tre andre borgere. Så det gør vi yderst sjældent.«
– Er det, fordi I har for mange sager pr. medarbejder?
»Lige nu er det sådan, at vi planlægger i god tid, fordi de her rehabiliteringsteams kræver, at mange medarbejdere og forskellige fagligheder møder op. Og en del af vores job er jo også at få mest muligt ud af de offentlige kroner til gavn for flest mulige borgere. Det er en del af hensynet.«
Kritik på alle niveauer
Sidste gang foregik demonstrationen på Rådhuspladsen. Her blev kritikken rettet mod beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R), der også har tænkt sig at dukke op til mandagens demonstration. Mest for at vise sin støtte til sagsbehandlerne inden, men også for at gå i dialog med de borgere, der demonstrerer.
Som borgmester for området i næsten syv år oplever Anna Mee Allerslev, at beskæftigelsesområdet altid har været et område med en hård debat.
»Det har været en hård omgang denne her gang, men førtidspension har altid været ømt.«
Hun er klar over, at nogle har følt sig stødt over hendes udtalelse om, at man nærmest skal være mere død end levende for at få førtidspension. Men hun mener det som en del af den kritik, hun sammen med flere andre store kommuner har rettet mod Christiansborg for at ændre lovgivningen.
»Grunden til, at jeg normalt ikke kommenterer på enkeltsager, er, at jeg ikke er fagperson. Det er ikke respektfuldt over for dem, der har kigget på sagen, og der er stor risiko for, at man har misforstået noget. Men hvis der ikke er blevet begået fejl i denne her sag (om Vladimira Kristensen, red.), er det et klokkeklart eksempel på, hvorfor lovgivningen skal ændres. Ellers kommer der alt for mange af de her sager i fremtiden. Hvis hun ikke er åbenlyst berettiget, hvem er så? Her fortryder jeg ikke at have sagt, at man nærmest skal være mere død end levende for at få førtidspension.«
Allerede nu er der et stort ønske fra en række partier på Christiansborg om at lempe de skrappe krav. Det har blandt andet ført til, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har udsendt en såkaldt ’orienteringsskrivelse’ til kommunerne om at løsne op.
Men som Information tidligere har afdækket, følger kommunen ikke intentionerne i praksis, fordi det ikke har nogen juridisk betydning. SF har nu presset ministeren til at mødes om en mulig lovændring allerede i midten af august.
Tilbage i lejligheden er Vladimira Kristensen blevet træt. Selv om hun er lidt bekymret over al opmærksomheden, håber hun, at hendes sag kan sætte fokus på, hvordan reformen påvirker mennesker i hendes situation:
»Jeg har prøvet det på min egen krop. Det virker ikke, som de tror, det gør.«
I den kommende uge følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.
Striden på Lærkevej
En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.
I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.
Seneste artikler
Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater
14. november 2017Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarkiRigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige
10. november 2017Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre
16. oktober 2017Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
http://m.norddjurs.lokalavisen.dk/formand-for-lo-djursland-bedre-takter-... Læg mærke til denne artikel der præcis omhandler problemet og problemets løsning på et lille jobcenter i et yderdistrikt hvor lokal fagbevægelse lokale borgergrupper og kun en politiker Ulf Harbo fra Enhedslisten der fik ændret kulturen fra frygt og ulovlig sagsbehandling til tryghed samarbejde og en markant stigning i tilkendelse af fleksjob førtidspension og ressourceforløb - modellen er simpel gå ind i enkeltsagerne afslør de systematiske ulovligheder i pressen stil op til byrådsmøder tag de syge borgere med og stå fast ind mens beskyldninger om at skade de syge ødelægge jobcenterets arbejdsmiljø og trusler om sagsanlæg fra direktører og chefer til sidst falder til jorden -
lone bording, der er her tale om BIFs afdeling på Lærkevej, som er specialiseret i de "tunge" sager. En del af denne specialisering består i, at langt størstedelen af medarbejderne er uddannede socialpædagoger. Selv har jeg aldrig talt med en medarbejder på Lærkevej, som ikke var socialrådgiver - og jeg har talt med virkelig mange.
Jeg har heller aldrig talt med en medarbejder, som var ond i klassisk forstand. de har alle været konfliktsky mennesker, som bare gerne ville have samtalen overstået så hurtigt som muligt.
Og det er ikke fordi at jeg er specielt charmerende, at jeg som hovedregel får det, som jeg vil have det. Snarere tror jeg, at det lykkes mig på underfundig vis at skræmme dem med udsigten til en "besværlig" og tidskrævende sag, hvorefter jeg vender 180 grader og tilbyder dem at lukke samtalen - og dermed sagen i denne omgang - ved at give dem et tilbud, de ikke kan sige nej til. Det er i hvert fald intentionen bag mine manøvrer, og indtil videre har de virket hver gang.
Så det er ikke manglende uddannelse, der er årsagen til overgrebene. Jeg hælder til ondskabens banalitet som hovedforklaring. Sagsbehandlerne ønsker ikke at være onde, men de ved ikke, hvad de ellers skal gøre, da de jo er ansat til at føre loven ud i livet.
Jeg er overbevist om, at netop socialrådgiverne er vore mest potentielle allierede i dette spil. Så for mig er det primære at bevidstgøre dem om, hvordan det opleves fra min side af skrivebordet, så de altid vælger den for klienten mindst indgribende løsning. Med lidt held smitter det af, så det bliver en vane for dem.
Jeg er mere skeptisk over for gruppeledernes motiver.
Det har vist sig at være meget nemt at indføre "minimalstaten", man skal bare konsekvent forfremme de folk i det administrative- og politiske- system, der er af den ene eller anden grund er parat til at se bort fra den menneskelige side af sagen, hvilket resultere i at staten får langt færre opgaver .... og vups så er Anders Fogh Rasmussens "minimalstat" blevet en uhyggelig virkelighed for en masse mennesker.....
- Selvom Nyrup rev bogen "minimalstaten" i stykker, så bare rolig Sass og Mette Frederiksen har limet den sammen igen......
Vores stat handler jo først og fremmest om at skabe arbejdspladser til alle også mennesker der er dødsyge.... siger det socialplutokratiske parti under Mette Frederiksens ledelse....
-
Dejligt, at en kommunalpolitiker sammen med fagbevægelse og andre borgergrupper kan få forandringer gennemført. Det er den rigtige måde at gøre det på, at støtte op om emnet.
Det er bare ikke så nemt som det er sagt. Alle, der har været på en arbejdsplads - politisk eller andet, ved at der ikke skal meget til før man bliver sorteper.
Derfor er det også sådan f. eks. i lægekredse, at man skal sidde virkelig godt fast og have autoritet, eller være ved at gå på pension, før man vover pelsen - ikke en bebrejdelse - bare en konstatering.
Mangler vi ildsjæle nu om dage?
lone bording
Enhedslisten er den enste medicin imod disse problemer....
Jeg anser ikke Anna Mee Allerslev for at være meget andet end en marionet i det spil. Hvis kulturen skal ændres skal lovgivningen ændres, men hele direktionen og mellemledere skal nok også udskiftes. For mig ser det ud som om direktionen måske styrer politikerne. Ligesom økonomerne styrer Socialdemokratiets politik. Sass Larsen var for nylig ligefrem stolt over at have gennemført så godt som alle de neoliberale økonomers anbefalinger.
Nogen, der er klogere end mig har måske en mening om det?
Lol, Poul Solrart, jeg spørger af taktiske årsager aldrig til mine kommunale sagsbehandleres politiske overbevisninger, men det er mit helt klare indtryk, at langt de fleste uddannede socialpædagoger i beskæftigelsesindustrien befinder sig til venstre for SF.
Mange af dem skynder sig over i stillinger inden for det private velgørende arbejde, når de ser deres snit til det. Jeg har mødt flere af mine tidligere kommunale sagsbehandlere på Kofoeds Skole, hvor de faktisk kan gøre en forskel for folk - til det bedre, vel at mærke.
Man taler friere med en sagsbehandler, som man selv har opsøgt, og begge disse fhv. kommunale sagsbehandlere stemte på Enhedslisten. Man skal ikke skue hunden på dens arbejdsplads.
Driften af jobcentrene koster over 14 milliarder om året.
Så har vi selvsagt ikke råd til at Vladimira kan få pension.
Niels Nielsen
Min erfaring fra blandt andet at arbejde på plejehjem, (hvor man forøvrigt også følger minimalstatens principper i hvert fald der hvor jeg arbejdede,) er at det er forbavsende let, at få folk til at se bort fra den menneskelige side af sagen, hvis det ikke lige frem understreges, at det er meningen, at de ældre skal serviceres og ikke bare opbevares så billigt som muligt..... nogen i vores samfund har fået indført at alt skal opgøres i profit og de mennesker der tænker alt om i penge og besparelser bliver favoriseret i vores samfund og vores samfunds institutioner og disse mennesker indføre minimalstaten bag ryggen på os, men vi opdager det ikke før vores gamle mor kommer på plejehjem..... det er på tide at gøre oprør.
Ole Christiansen
Når man tænker på at politiets budget fra 2013 var på 8.6 milliard og så koster jobcenterene 14 milliarder.... der må være en masse menneskers, hvis eget job er afhængigt af at så mange mennesker som overhovedet muligt bliver jobprøvet ellers ryger deres eget job.... mon ikke der kan være en interesse konflikt begravet, bag alt den umenneskelighed der foregår i forhold til jobprøvning.
Poul Solrart, jeg er helt enig. De fleste socialarbejdere er venstreorienterede, da det at arbejde med at hjælpe andre mennesker, fordi de er mennesker, og ikke kun fordi de er rige, er en venstreorienteret ting, som ikke er en del af det borgerlige gen - med mulig undtagelse af de kristne borgerlige, som kan have noget med næstekærlighed.
Det er efter min mening mellemlederne, der står i vejen for, at socialarbejderne kan udføre det arbejde, de er uddannede til. Hovedansvaret ligger selvfølgelig hos lovgiverne, som har opfundet dette menneskefjendske system, men det er mellemlederne, der har det direkte ansvar. Deres opgave er på den ene side at formidle de politiske beslutnbinger, så medarbejderne gør, hvad politikerne ønsker, men de har også en opgave i at melde medarbejdernes problemer med at overholde loven tilbage opad i systemet.
Ifølge sagens natur taler jeg kun sjældent eller aldrig med gruppe- og mellemlederne, endsige socialdirektøren - det har de jo folk ansat til. Men det er igen mit klare indtryk, at frontmedarbejdernes problemer ikke bliver formidlet opad i systemet - enten det, eller også er toplederne og politikerne bedøvende ligeglade.
Jeg er ret sikker på, at den dag oprøret kommer, vil langt de fleste socialpædagoger stå sammen med os imod centraladministrationen. De oplever problemerne hver dag, så tæt på, at jeg stadig tror at de har en af de højeste sygefraværsprocenter indenfor kommunen.
I hvert fald er det længe siden, at jeg har talt med min faste sagsbehandler, på trods af at hun netop er min faste sagsbehandler. Hvilket er okay med mig, for vikarerne ved ifølge sagens natur intet om min sag andet end hvad de kan læse sig til på to minutter, så de er nemme. Men det bekymrer mig da, hvis hun er gået ned med stress, både fordi jeg godt kan lide hende, men også lidt fordi hun er dygtig, og fordi jeg har fået hende rimelig godt dresseret ;-)
Jeg greb lige lommeregneren.
Hvis vi lukkede jobcentrene blev der råd til at overflytte 175.000 syge og invaliderede borgere fra kontanthjælp til førtidspension.
-men så blev skrankepaverne i Jobcentrene jo arbejdsløse. Derfor gør de ikke oprør, men nøjes med at klynke over at borgerne kalder dem kommunekællinger eller det, der er værre.
De 14 milliarder skal selvfølgelig bruges på jobcentrets ansatte, ikke på borgere i nød. Det siger sig selv !
I en ikke fjern fremtid på jobcentret ;-(
https://www.youtube.com/watch?v=YV81xAQO_QI&list=PLbnlzCkU-NoR5TkG1Rd7Il...
Mellemledere er som regel ikke rigtig uddannede ledere og derfor meget strikse i det, de tror er deres vigtigste opgave "at holde orden" - på den anden side, er nogle af de værste skrankepaver, jeg har mødt, været lægesekretærer!
Dwight D. Eisenhower - den amerikanske præsident der talte om det militær/industrielle kompleks som et sygt system der skulle bekæmpes - det er der selvfølgelig stadig men der er kommet noget nyt til :
Det politisk/økonomiske kompleks bedre kendt under navnet neo-liberalisme med tyveri af samfundsejet infrastrukturer (privatiseringer) under mottoet "går det så går det" snyder partier som Venstre,LA,S,RV og til dels også SF (Hvilken SF´er husker ikke DONG) så vandet driver samfundet for milliarder der så eksporteres til skattely. Det ikke blot nærmer sig landsforræderi - det Er det.
Har før været SF vælger. Aldrig igen. De er alt for interesserede i magten.
Nu gælder det Enhedslisten.
Eva- Pelle Dragsted fra Enhedslisten har i Politiken talt for at den gryende venstefløj skal være parat til at overtage magten i EU - med demokratiske metoder, så Enhedslisten har skam ambitioner om magten - selv jeg,en SF´er,er 100 % enig.
Jeg tror, det var i gamle dage, at folk var venstreorienterede i det erhverv. Jeg kender i hvert fald flere, der ikke er, som indenfor de seneste tiår har arbejdet som sagsbehandlere. Også folk, der ikke længere er venstreorienterede pga. en snigende kynisme.
@ Randi Christiansen
16. juli, 2017 - 23:05
"Kunne være interessant at høre de ansvarlige for dette forløb forklare sig. Det er jo menneskeplageri. Er der tale om kassetænkning, eller er de bare helt igennem sindssyge?"
Jeg mener det er et disciplineringsprojekt - en tilpasning til globalismen - det bliver meget værre.
Vi skal som resten af Vesten ned på niveau med Brasilien, Mexico o.l.
Jeg har selv været under 'Lærkevej' og forgængeren 'Ørnevej' - det er ubeskriveligt - ren destruktion.
En af de sjældne gange jeg talte med en uddannet socialrådgiver sagde jeg at medarbejderne mindede mig om små drenge, der sidder og stikker pinde i skrubtudser for at se det sjove gule, der kommer ud af dem - og hun havde det helt på samme måde. Det har jeg oplevet flere gange.
Er I ikke enige allesammen?
Hvorfor sådant er langt, drabeligt slagsmål om noget, alle dybest set er enige om?
Niki Dan Berthelsen
16. juli, 2017 - 23:42
"Jeg vil bare gerne kende magtbalancen som fører dette med sig? Hvad er retningslinjerne i kommunen for socialrådgiveren? Hvor kommer de fra? Er det grundet stramme budgetter i kommunen?
Jeg nægter og tro på at en socialrådgiver har et hjerte af sten overfor sådan en stakkels kvinde. Det må være systemet som er galt på den."
De ansatte har som hovedregel ikke en relevant uddannelse - nogle er skolet på Forvaltningshøjskolen, som ejes og drive af kommunerne selv og nogle har bare et seks ugers kursus i sagsbehandling.
De er 'uddannede' i at varetage kommunernes interesser. Borgerens interesser varetages kun af ham selv.
@ Christoffer Pedersen
"Aldersdiskriminationen som i forvejen findes mht førtidspension bør måske udvides så det automatisk bliver lettere at opnå førtidspension i takt med alderen?
Hånden på hjertet, så har alt for mange tidligere fået førtidspensioner de ikke skulle have haft og selvfølgelig har politikerne set sig nødsaget til at ændre det billede."
Der er allerede en diskrimination, der går ud på at indvandrere sydfra meget oftere får end danskere. I 80'erne og tidligere blev danskere nærmest skubbet ud på FP med den begrundelse at der skulle skaffes plads til de unge og senere kom rigtig mange indvandrere på FP og det var dette forhold, der gav os de nye regler for FP.
Igen må jeg påpege at dette er en uundgåelig del af globalismen - går man den vej, får vi et hårdt stratificeret samfund, hvor en patient som denne ville være død forlængst..
Nå, nu skal vi ikke snakke mere om det.
Der er andre og mere spændende ting at forholde sig til: Prinsgemalen er blevet udskrevet efter en mindre operation i lysken.
Det er den accepterede virkelighed......... så skide være med Vladimira
Særen Ferling - I 80erne havde jeg en periode med arbejdsløshed, hvor jeg blev tilbudt FP, men jeg tænkte, at de måtte have spist søm, jeg var sgu da ikke invalid. Det kan jeg så godt ærgre mig over i dag, 40 år ældre, hvor det er blevet på det nærmeste umuligt at få en FP, med mindre man står på gravens rand.
Men at du og andre påstår, at sagsbehandlerne på Lærkevej ikke er uddannede socialpædagoger tillader jeg mig at tvivle på. Jeg har gennem årene talt med en 20-30 forskellige (en ny hver gang, indtil jeg fik min "faste" sagsbehandler, efter at jeg fik hende er det kun en ny hver anden gang), og de havde alle den treårige uddannelse, også vikarerne. Jeg spurgte ikke alene, hvilken uddannelse, de havde, men også hvor de havde taget den.
Jeg har svært ved at tro, at de ville lyve om det, uden at jeg ville have bemærket det, især fordi jeg er ret ferm til at regne ud, hvornår de lyver i embeds medfør. Som fx den gang en sagsbehandler havde en bisidder, som blev præsenteret som et føl, der bare skulle lære noget om sagsbehandling. Jeg anede uråd, men sagde ikke noget. Det viste sig da også senere at det var selveste den kommunale chefpsykolog.
Så når de ikke engang kan lyve troværdigt på kommunens vegne, hvorfor skulle de så gøre det på egne vegne? De fleste bliver faktisk lidt stolte over at jeg overhovedet spørger.
Selvfølgelig er der brådne kar også i socialforvaltningen - prøv at gå en tur på Socialkontoret i Matthæusgade, det var i mange år en røverrede fyldt med skrankepaver, men efter sigende skulle der være blevet rettet lidt op på galskaben.
Men jeg er ret overbevist om, at det for de fleste socialrådgivere ikke er med deres gode vilje, at de medvirker i denne banale ondskab. Hvordan ville en ildsjæl som Majbrit Berlau ellers blive valgt som formand?
Niels Nielsen, mener du ikke uddannede socialrådgivere? (i stedet for socialpædagoger)
De havde nok luret noget på dig, siden du skulle bedømmes af chefpsykologen :)
Anne Eriksen 14.34
Randi Christiansen 14:48
Steffen Gleise 14:50
Betyder det at mindretallet "ikke respekteres" og "demokratur" det samme som mindretallet skal have deres vilje selv om de er i mindretal? Det begynder at lugte af noget helt andet end demokrati så.
Jeg synes der mangler noget mere konstruktiv kritik end, at tidligere og nuværende regering er dumme, inkompetente osv..
En måde kunne være vi kan stemme på hvilke samfundsopgaver/problemer vi vil have prioriteret højest. Men selv om vi kan være dybt forargede og uenige om mange af de ting som sker rokker det ikke ved at de sker på baggrund at de stemmer folket har afgivet.
De stemmer folk afgiver, giver ikke nødvendigvis en effekt på problemernes løsning.
Flertal - er ikke demokrati, hvis nogen skulle synes det. manglende oplysning og dialog bærer ikke ved til en reel løsning...
Hvis opgaver/ problemer virkelig blev fremlagt til afstemning, så ville det da være meget konstruktivt. Det gør de bare ikke - det er nemlig ikke i magthavernes interesse.
Så glem det med at folkets ønsker bliver prioriteret - man er kun inkompetent i disse sammenhænge - ikke i at dyrke sine egne radiser på borgernes bekostning - kan man bilde folk ind, at de selv er medskyldige, så er det jo ret fedt!
For mit vedkommende drejer det sig om en ægte demokratisk opfattelse og anerkendelsesniveauer for den enkeltes borgers suverænitet i staten, som ikke vedrører beslutninger, men hvilke beslutninger man overhovedet kan underlægge den suveræne demokratiske borger.
Enig. De fleste har prøvet at stemme på en person eller parti, som så efter valget laver en studehandel så der sker det modsatte af det man havde håbet på. Min tillid til samtlige politikere kan ligge et meget lille sted. Det er derfor det ville være dejligt hvis det var mere konkret og forpligtende hvad den enkelte gerne vil prioritere med sin stemme.
Steffen Gliese
Faktisk har vi danskere ret stor frihed til selv at vælge hvordan vi vil leve eget liv, vores religion, politisk holding, ytringsfrihed, organisationsfrihed etc. Selvfølgelig er det forskelligt hvor vi mener grænsen for hvad staten kan beslutte, som har betydning for vores liv. Det handler vel også om begrebet "frihed under ansvar", forstået på den måde at det ville kræve en meget høj moral, ansvarsbevidsthed og vurderingsevne hvis der ikke var reguleret ved lov. Hvis det du hentyder til er situationen hvor vi skal modtage fra samfundet - fx. kontanthjælp, er det lidt mere logisk at man er underlagt beslutninger som er taget af staten. (men mindre kontanthjælp erstattes af borgerløn, men det er ikke et realistisk scenarie før EL og Alternativet har flertal og det sker nok ikke i vores levetid)
Men jeg ville nu gerne vide, hvorfor vladimira ikke kan være tilfreds med kontanthjælp, indtil hun kan få folkepension om 2 år?
Kan ikke læse artiklen, det bliver måske forklaret i den?
Ok, forstår, at kontanthjællen ikke er til at leve af, når man skal vælge mellem mad og medicin.
Stort til lykke til vladimira - det kan altså nytte at lave ballade, når urimeligheden er for stor
Hej Randi
Du bør i det mindste sætte dig ind i dels hvad det er der foregår og den store forskel i kroner der er på KH og Ftp. inden du dømmer. og herudover, så er de fleste mennesker ikke bare til fals for, fo tankegangen, at vende den anden kind til. Og udover
desuden mener jeg, at hun skal have med tilbagevirkende kraft fra den dag hendes signoser var tilstede.
det er æv, at du skiver her uden indsigt i hverken love eller Vladimias sag.
Undskyld, men din viden er tydelig udn viden.
jeg synes ikke, det handler om borgerløn - som jeg har gjort op med mig selv, at jeg ikke er tilhænger. Hvad jeg er tilhænger af, er en genopretning af en velfærd, der prioriterede at sikre borgerne under alle omstændigheder. Det er også svært at argumentere imod, når enhver borger i et demokrati i virkeligheden indgår i den suveræne magt i samfundet.
Det er da også beskæringen af denne position, der er årsagen til al vor elendighed for tiden - som til alle tider går moralen ud, når bjærgsomheden sætter ind.
Det var en fin demo indtil Anna Allerslev dukkede op og begyndte at bebrejde de fremmødte, at de snakkede grimt om hendes medarbejdere. Indtil da havde der været flere talere, blandt andet arrangøren af demonstrationen, som havde opfordret til at vende vreden mod politikerne, og i stedet samarbejde med jobcenterets medarbejdere. En enkelt taler refererede dog Nurnberg-processen og sammenlignede jobcenterets medarbejdere med de tyskere (nazister), som forsvarede deres forbrydelser med at de blot adlød ordre. Anna Allerslev går ind i demonstrationen, mandsopdækket af kameraer, og begynder at kritiserer de fremmødte demonstranter. Hendes medarbejdere har det vildt hårdt, og er kede af den hårde tone på de sociale medier, og er simpelthen så triste over at syge borgere snakker grimt til dem, og sammenligner dem med nazister. Det er uretfærdigt, mener Anna Allerslev, for jobcenterets medarbejdere følger jo blot lovgivningen! Desuden bakker hun formålet med førtidspensionen op, og er stolt af den, for ingen skal stå udenfor fællesskabet! Det bliver hurtigt klart for de fleste fremmødte at Anna Allerslev ikke snakker til de fremmødte demonstranter, men til kamerarene. Hun har simpelthen kuppet demonstrationen for at bruge den til at føre valgkampagne. De syge kontanthjælpsmodtagere er bare baggrund. Og hun nævner selvfølgelig ikke Vladimira med et eneste ord. Det gør hun heller ikke et par timer senere, da hun på facebook skriver et langt indlæg om hvordan hun hørte at talerne ved demonstrationen kaldte jobcentermedarbejderne for nazister, og derfor besluttede sig for at gribe ind. Et synspunkt jeg er sikker på hun uddybede efter demonstrationen, hvor hun havde travlt med at give interviews til flere journalister (med demonstrationen som kulørt baggrund).
Det var voldsomt ubehageligt at opleve. En borgmester, som havde mere travlt med at forsvare sig selv og sit embedsværk i stedet for at lytte til sine borgere. Ikke et ord om de tusindvis af syge, fattige og frustrerede danskere, som bliver udsat for så voldsomme overgreb af systemet, at man ikke kan forestille sig det. Kun sympati for hendes stakkels medarbejdere, som bliver triste af at tonen på de sociale medier er blevet hård…
Jeg læser dagligt historier om enlige mødre, der ikke har et sted at bo. Kontanthjælpsmodtagere, der ikke har råd til mad eller medicin. Syge, som tortureres af systemet. Mennesker, der bryder sammen i afmagt og frustration pga af et beskæftigelsessystem, som er blevet så forrået i sit menneskesyn, at man ikke kan forestille sig at det er rigtige mennesker, som dagligt sidder og forpester tilværelsen for sine medmennesker.
Og midt i det hele har man så en borgmester, som mener at hendes vigtigste opgave er at få de syge kontanthjælpsmodtagere til at snakke pænere om deres bødler.
Steffen Gliese
Som det er nu, er der borgere i Danmark, der kommer i klemme på grund af sygdom, anderledeshed, tidligere skader, eller bare fordi folke-styret har brug for syndebukke.
I klemme, det kommer de i al fald. Deres rettigheder er diffuse og afhængige af et kommunalt skøn. Til gengæld har de mangle pligter ift. at bevise overfor samfundet og jobcentrene i særdeleshed, at de er værdige til en overførselsindkomst på et anstændigt niveau.
Jeg er heller ikke vild med borgerløn eller UBI, da jeg tror beløbet kommer til at fungere som uofficiel mindsteløn.
Men jeg har svært ved at se andrre løsninger på den menneskesmishandling der sker i det nuværende system.
Jeg er heller ikke vild med
Anne mette jørgensen - og inden du kaster dig over endnu en chance til at udgyde din selvretfærdige harme, synes jeg, at du skal sætte dig ind i, hvad jeg egl skriver og hvad, jeg giver udtryk for.
How Psychedelics Can Cure Our Collective Insanity
http://youtu.be/U2OPNZ4OheE
Dengang i ’40-erne syd for Skelbækken.
Det er åbenbart desværre det sammenligningsniveau, som skal bringes i erindring, for at man som folkevalgt politiker overhovedet gider høre efter …
Leo Nygaard
Som du udlægger UBI, vil der jo stadig være mennesker, som ingen arbejdsgiver vil ansætte - uanset årsagen. Og de mennesker vil få en meget stram økonomi også under UBI. Og de vil stadig, som i dag, blive individuelt beskyldt for at være dovne eller tåber eller ikke er i stand til at træffe rationelle beslutninger, selvom det er nogle samfundsmæssige strukturer, som presser dem. Derfor anser jeg ikke UBI'en for reelt at ville gøre nogen forskel.
Nok om det. Det har vi haft oppe til debat et uendeligt antal gange.
Jeg har læst på FB, at Vladimira fra artiklen ovenfor er indstillet til førtidspension og at der var godt 200 demonstranter foran Jobcenteret igår til hendes opbakning.
Sådan der. :-)
Ok, Randi.
Jeg er ikke imod harme, men jeg undrer mig over hvorfor du så spørger om hun ikke kan vente 2 år mere.
2 år er lang tid og især men Vladimiras lidelser og alder.
Selvom denne kriónik beskrev situationen er det ikke det eneste sted man har kunnet læse om hende.
Finn Sørensen havde fornylig et indlæg på, Avisen DK om samme sag. men jeg undskylder alligevel mit "angreb" på dig!
Med hensyn til 'den stakkels dame', hun hedder Vladimira, og er et rigtigt, levende menneske.
Indtil hun dør af den umenneskelige behandling hun er udsat for.
Anne Eriksen.
Ganske kort: Lidt forskning på internettet har overbevist mig om, at jeg har blandet gruppen af socialrådgivere og gruppen af socialpædagoger godt og grundigt sammen. Det beklager jeg, da det til en vis grad tager brodden af mit argument. Ikke desto mindre mener jeg stadig, at de to grupper er vore allierede, og ikke vore modstandere.
Og tillykke til Vladimira Kristensen!!!
(Absurd, at man føler trang til at lykønske et menneske, som blot har fået sin ret. Men det viser så bare, at retssikkerhed er en by i Rusland for socialt udsatte)
Kære Randi, jeg har mistet enhver fornemmelse af, hvor dine indlæg er og hvornår, - det kan vel ikke være noget med psychedelic drugs i steder for refugium? Nej det var vist en anden tråd, nå, skidt med det, - jeg har lovet aldrig mere at kalde dig for mosekonens bryg, og det løfte overholder jeg til punkt og prikke.
Mosekonen kunne sikkert give refugiet en hjælpende hånd. Uden drugs
Der er en masse udannede mennesker inden for socialvæsnet og nogen har uddannelser og andre ikke; men hver femte stemmer på DF og en anden femtedel på på venstre og en fjerdedel på socialplutokratiet.... så selvfølgelig får folk ikke den hjælp, som de har brug for og i en stor del af tilfældenede gør den manglende interesse at det bliver en dårlig rådgivning der koster samfundet på den lange bane.
- I gamle dag var arbejderne på fabrikkerne bange for at blive slidt ned og der var en kamp om de bedste pladser og jeg er sikker på hvis fabrikkerne havde gået ind og kigget på at forbedre arbejdet ville det have været til alles bedste, men dengang anså man det for smart at sætte folk op imod hinanden og man havde en large indstilling når det gjalt andres ve og vel.... ja! for hvad havde de tænkt sig... at fabrikken skulle afskaffe træk, næh det var en livs omstændighed....
.... Om 50 år vil man også se tilbage, på det der sker nu med foragt, at samfundet virkeligt ikke har kunnet bruge de menneskelige resurser på en mere menneskelig og bedre måde... hvis bare man havde forsket lidt, så ville mange mennesker have være sparet for meget - sådan vil man sige om den tid vi nu lever i.... Vi mangler visionærere mennesker, der kan revolutionærere samfundet og i stedet har vi Sass og Mette Fredriksen.... :-(
Men det fremgår i foregående afsnit at FN ikke havde nogen bestemmrlsesret. Så jeg er helt enig i der ikke er noget ulovligt i sagen. Hvis der er må nogen jo så prøve det i relevante retsinstans.
@ Niels Nielsen
!Særen Ferling - I 80erne havde jeg en periode med arbejdsløshed, hvor jeg blev tilbudt FP, men jeg tænkte, at de måtte have spist søm, jeg var sgu da ikke invalid. Det kan jeg så godt ærgre mig over i dag, 40 år ældre, hvor det er blevet på det nærmeste umuligt at få en FP, med mindre man står på gravens rand.!
Lidt samme forløb som mig, men oplysningerne om manglende uddannelse er ikke min egen vurdering. Den har jeg fra forskellige mediers statistikker og fra ansatte socialrådgivere, der klagede over at så få kolleger var ordentligt uddannede og socialrådgivere andre steder, der siger at meget få uddannede vil arbejde på jobcentre og især ikke på Lærkevej.
Jeg har også gennem årene set de unge og engagerede kun bliv på Ørnevej/Lærkevej få måneder.
@ Niels Nielsen
"Jeg har heller aldrig talt med en medarbejder, som var ond i klassisk forstand. de har alle været konfliktsky mennesker, som bare gerne ville have samtalen overstået så hurtigt som muligt."
Det har så til gengæld jeg. I en anden kommune, men problemerne er landsdækkende.
Uden at gå i detaljer har jeg oplevet at få hele mit og mit barns livsgrundlag trukket væk under os som følge af at jeg ringede til amtet, for at høre, hvad jeg skulle gøre for at få min aktiveringsydelse.
Medarbejderen i amtet var rystet, da jeg vendte tilbage og mente at det måtte kunne omgøres, men ankesystemet gav kommunen ret.
Det er et klokkeklart eksempel på at man handler ulovligt og meget skadeligt for borgerne for at disciplinere dem.
Den sidste del af din sætning er ofte rigtig, men det er da ikke bedre at det er en overordnet, der igangsætter ulovlighederne. Det var det i mit tilfælde. Han blev vred over at jeg involverede amtet.
Jeg mener der er stærkt brug for at der kommer lys og luft ind i de kommunale irgange.
@ Niels Nielsen
"Ganske kort: Lidt forskning på internettet har overbevist mig om, at jeg har blandet gruppen af socialrådgivere og gruppen af socialpædagoger godt og grundigt sammen. Det beklager jeg, da det til en vis grad tager brodden af mit argument. Ikke desto mindre mener jeg stadig, at de to grupper er vore allierede, og ikke vore modstandere."
Det er de bestemt og desværre ikke. De er _ikke_ arbejdeløse og det vil de bestemt heller ikke være, så de udfører de givne ordrer. Man tager i nogle tilfælde arbejdsløse, giver dem et seks ugers kursus og så er de 'i arbejde' og de skal nok klappe hælene sammen.
Det ligner de fangesystemer, hvor man udnævner 'overfanger' til at styre de andre fanger.
Søren Ferling, jeg er helt enig, når du skriver, at sagsbehandlerne er en slags overfanger. Men det må man ikke sige, for så bliver Dennis Kristensen vred, der er skam grænser for solidariteten med klienterne.
Ikke desto mindre mener jeg ikke, at vi vinder noget ved at udnævne sagsbehandlerne til fjender. Det er også i deres interesse, at vi får bedre forhold. Lige nu er der en frygtkultur på de offentlige kulturer, jeg hævede stemmen lidt forleden, da jeg efter at have rendt fra Herodes til Pilatus løb ind i noget fuldstændig åndssvagt bureaukrati, og det fremkaldte rædsel i de ansattes blikke.
Link til Dennis Kristensens vrede:
http://www.avisen.dk/chokeret-foa-formand-nazisammenligning-er-helt-ude_...
Sider