AE: Genopretning efter finanskrise kom fire år for sent

Den historisk langstrakte genopretning efter den sidste økonomiske krise skyldes ensidig satsning på reformer af udbudssiden i økonomien, fremgår det af en analyse fra AE Rådet. Dernæst en i særklasse følgagtig overopfyldelse af EU’s henstillinger. Både Sverige og Tyskland kom hurtigere igennem ved at føre en mere ekspansiv finanspolitik. Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen indvender, at den langsomme genopretning forhindrede flaskehalse på arbejdsmarkedet
De danske politikeres ensidige fokus på at styrke udbuddet af arbejdskraft i forlængelse af finanskrisen betød, at det tog længere tid at få gang i beskæftigelsen i Danmark.

De danske politikeres ensidige fokus på at styrke udbuddet af arbejdskraft i forlængelse af finanskrisen betød, at det tog længere tid at få gang i beskæftigelsen i Danmark.

Stine Bidstrup
11. juli 2017

Det var en meget slem krise. Men et var, at vi skal helt tilbage til 30’erne for at finde samme dybder, når det gælder arbejdsløsheden.

»Noget andet er, at genopretningen også gik ekstremt langsomt,« konstaterer Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Selv om det er gået fremad med beskæftigelsen siden 2013, hæfter Bjørsted sig ved, at der skulle gå fire år, efter at BNP ramte bunden i 2009, før danskerne begyndte at komme i arbejde.

I AE har økonomerne sammenlignet perioden efter finanskrisen med oliekriserne og ’de syv magre år’ fra 1987-1993.

»Og denne gang tog det betragteligt længere tid, inden beskæftigelsen begyndte at stige igen,« siger Erik Bjørsted, der mener, at den altoverskyggende årsag skal findes i politikernes ensidige fokus på at støtte op om udbudssiden af økonomien, og at man ikke gjorde nok for at stimulere efterspørgselssiden.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det bedste fra Information

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Einar Carstensen
    Einar Carstensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Einar Carstensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jørgen Hvid
Jørgen Hvid

Har længe undret mig over, at finanskrisen i 2008 bliver talt op i en sådan grad. Kim Bach siger f.eks. her at man skal tilbage til 30-erne for at finde en tilsvarende krise. Men målt på ledighed er vi jo aldrig siden nået i nærheden af de 12%, som vi oplevede i 70-erne. Og ja, BNP gik i minus i 2009 og 2010, men siden har den da været positiv.

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

Enig. Og hvis verdenspressen ikke havde blæst den sådan op ville panikken have været mindre, krisen endnu mindre.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Hvorfor kommer erkendelsen så sent? Austerity og finanspagten har medført et massivt underskud i velfærdssamfundet, og det fortsætter åbenbart med 200 milliarder årligt. 'Reformerne' er i lang tid gået ud over de svageste, og det er skam ikke slut endnu, der kommer skattelettelser financieret bla af nedskæringer på produktionsskolerne. Det eneste opmuntrende er, at Enhedslisten går frem, men tvivler på at det forandrer Christiansborg og synet på ganske almindelige mennesker i klemme i systemet. Håbet er en let, men nærende kost..

Torben K L Jensen, Rolf Andersen, ulla enevoldsen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Steffensen
Lars Steffensen

"Men målt på ledighed er vi jo aldrig siden nået i nærheden af de 12%, som vi oplevede i 70-erne. Og ja, BNP gik i minus i 2009 og 2010, men siden har den da været positiv."

Den nominelle størrelse af ledigheden fortæller ikke hele historien. For at nærme sig en mere fuld forståelse må man se på efterspørgslen udtrykt som reallønsstigninger. For den enkelte lønmodtager vil krisen være mere precist beskrevet som behovet er for den arbejdskraft han eller hun kan levere. I en markedsøkonomi er dette behov udtrykt som prisen på arbejdskraft.

Den generelle situation er at prisen på arbejdskraft udvikler sig fladt selv under store produktivitetsstigninger. For den almindelige arbejdstager hjælper det ikke at den nominelle ledighed falder, hvis a) dette skyldes "kunstig" beskæftigelse gennem tilskudsordninger (f.eks. løntilskud) og b) derfor afspejler ændringer i udbud og c) sikrer en forsat lav efterspørgsel.

Venstrefløjen i dansk politik har ikke fundet det muligt, nødvendigt eller attraktivt at se på efterspørgsel på arbejdsmarkedet som en målsætning for den førte politik. Den lave efterspørgsel rammer dog ikke specielt ligeligt. Hvis man har uddanelse, relevant erfaring og nogenlunde konstant beskæftigelse er man attraktiv og efterspurgt. Hvis man mangler uddanelse, relevant erfaring og har være ledig i længere perioder så er man langt mindre efterspurgt end en teoritisk gennemsnitlig lønmodtager.

I et velstående land som danmark har det betydet at lønmodtageres opfattelse af situationen groft kan opdeles i to perspektiver: De som kva deres uddanelse m.m. er efterspurgte og som ikke kan forstå "klynkeriet" og de som kva deres situation er ekstremt lidt efterspurgte og ikke kan se noget håb for fremtiden.

Denne situation opretholdes over tid ved den førte politik sigter på at undgå "overophedning" (dvs. arbejdskrafts efterspørgsel) og at holde inflationen (penge-udbudet) nede.

Søren Kristensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Niels Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Lars Steffensen
Rigtigt. Men i stedet for at stimulere efterspørgslen på arbejdskraft, skal vi bevæge os væk fra indkomstskat og i retningen af skat på ressorceforbrug og produktionsapperatet. Mener jeg.

Eva Schwanenflügel, Lars Steffensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulla enevoldsen
ulla enevoldsen

Danskerne skylder kleptokraterne fra finanskrisen enorme beløb. Finanskrisen er i fuldt udbrud, en lille i København lejlighed koster 3 - 4 millioner - det er fuldstændig absurd. Dem som købte billigt er blevet mangemillionærer ved intet at lave, boligbobler er tyveri af værste skuffe: http://www.eftertrykket.dk/2017/05/01/3757/

Niels Nielsen, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

ulla enevoldsen
I dit link er svaret, det er et spørgsmål om tillid og den er opbrugt, kun ved at indføre, at banker kun må tjene penge, ved rentemarginalen mellem ud og ind-lån, kan ulykken forhindres.

Det lyder drastisk, men alternativet er fortsat ingen tillid og alle ved dybest inde, hvor og hvordan ingen tillid til hinanden og ingen respekt for hinanden, altid ender.

"European states have progressively turned their backs on a search and rescue strategy that was reducing mortality at sea in favour of one that has seen thousands drown.

Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, Amnesty International

Link: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2017/07/central-mediterranean-dea...

Brugerbillede for ulla enevoldsen
ulla enevoldsen

Philip hvad er din pointe? Mener du man bør have tillid til de private udsugende banker? Nej, det går ikke. Man skal derimod kræve at bankerne nationaliseres og kommer under demokratisk kontrol. Og så skal kleptokratisk gældspolitik og bobligbobler forhindres.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

ulla enevoldsen
Det er ikke løsningen, at staten driver alle banker, det er en helt sikkert en vigtig kontravægt til private banker, men selv hvis alle banker var statseje, er princippet om banker kun må tjene på rentemaginalen nødvendigt for ikke, at tilliden skal forsvinde til hele systemet.

For mig kan alle banker godt være statseje, hvis de opfylder det krav.

Brugerbillede for Lars  Steffensen
Lars Steffensen

@ Lise Lotte
Jeg er ikke sikker på at jeg forstår det du foreslår. Som jeg forstår det så er problemet med et skævt arbejdsmarked (dvs. et som altid er "købers marked") at almindelige mennesker har for lidt indflydelse på deres egen situation og at en stor gruppe marginaliseres ud i ekstrem magtesløshed.

Er risikoen ikke at skat på ressourceforbrug kun er effektivt indtil at man kompenserer for den ved at øge uligheden en tand mere?

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

De gamle neo-liberale økonomiske ligevægtsteorier har slået fejl fordi de aldrig har været andet end end vandrehistorier som feks. "trickle down"-effekten - Verden må finde nye veje for forstå dynamikken i verdens økonomiske historie. Thomas Piketty kom frem til at der hele tiden sker en koncentration af penge hvor det i dag er så grelt at kun 8 (otte) personer ejer lige så meget som den fattigste del af verdens befolkning. Vi må begynde at opdele verdens formue i imaginære værdier (fiktive penge) og reelle værdier (værdi af arbejde og infrastruktur) for så at se deres belastninger på den igangværende politiske proces (lobbyisme) inden det løber fuldstændigst af det spor der ser på klimaændringer og uligheder. Magten over finanserne skal i fremtiden være hos folket - måske med den kinesiske model med statskapitalisme som en slags overgang.
Lad os se koncentrationen af penge som et "sort hul" princip hvor penge (magt) tiltrækker penge og ender i et uproduktivt sort hul.

Torben Arendal, Eva Schwanenflügel og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Lars Steffensen
De overordnede linier i det jeg forslår, går ud på at den skat, vi lægger på borgernes indkomster i form af lønarbejde, skal bevæges over til produktion og ressourcer istedet.
Fordi: Som indkomstskattesystemet er nu, vil der altid stå mennesker som ikke kan få et job. De kan være syge, gamle, unge eller bare ikke attraktive for arbejdsmarkedet, som det ser ud lige nu. Lønningerne skal holdes i ro, og det sikrer systemet ved at sørge for, at der aldrig er fuld beskæftigelse. Der er mange stemmer som taler om, at der fremover vil blive færre lønnede jobs end i nutiden og derfor vil de skatteindtægter, som staten får ind til den fælles kasse, blive mindre end nu. Robotter og maskiner beskattes jo ikke.
Omvendt kan man, hvis man har penge nok, i den grad få lov at bruge løs af den natur, de værdier og de ressourcer, vi alle skal leve af. Og det er uanset om man tkener sine penge ved produktion af fornuftige ting eller ved at sætte logaritmer til at investere i aktier eeller spille på høstudbytte. Det er den måde, systemet fungerer på. Og det er svært uholdbart, for til sidst vil kun få mennesker have råd til at købe de produkter, som produceres.

Mit bud på denne misere er, at den indkomstskat, vi alle opkræves, skal lægges om - naturligvis i langsomt tempo - så det ikke har den store betydning for samfundets midler, om der går mange eller få mennesker rundt uden et lønnet arbejde for en arbejdsgiver.

De tekniske detaljer - dem kommer vi til.

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Steffensen
Lars Steffensen

@ Lise Lotte
Jeg har forsøgt at læse mellem linierne, men finder stadig ikke nogen forklaring på hvordan en sådan omlægning kommer marginaliserede til gode.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Lars Steffensen
Omlægningen skal kombineres med en form for betingelsesfri borgerløn, fik jeg ikke skrevet - ellers giver det ingen mening. Så står vi samme sted som idag, hvor marginaliserede glider længere og længere mod det punkt, hvor de ikke har noget håb eller noget tilbage at miste, andet end deres liv.

Niels Nielsen, Lars Steffensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

@Lise Lotte Rahbek
Selv om kontanthjælpen erstattes af noget andet (betingelsesløs borgerløn) Pengemangel er ikke eneste forklaring på der findes marginaliserede.
Hvis al skat lægge på produktion vil vores vare blive dyrere som medfører dårligere konkurrenceevne, hvilket betyder mindre eksport og mindre til alle.....
VED nogen med sikkerhed om der overhovedet bliver brug for mindre arbejdskraft fremover ?

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Christoffer Pedersen
Det er ikke bevist, at der bliver brug for mindre arbejdskraft i fremtiden. Det er en tendens, som jeg er overbevist om, når jeg ser på arbejdsløsheden i sydeuropa og mange andre steder i verden.
Det er heller ikke bevist, at menneskene har nogen fremtid på kloden, hvis vi bliver ved at opføre os, somom vi har en ekstra klode, når vi har svinet denne til og udslettet mangfoldigheder af liv på den.

Jeg tror, det er det som vil ske. Jeg kan kun håbe på, at det ikke sker, før jeg dejser om af alderdom.

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

Bare rolig Lise Lotte Rahbek. Det bliver ikke i din eller dine børns tid jorden går under. Og (måske lidt kynisk betragtning) hver gang der sker en større katastrofe er der altid nogen eller noget der overlever. Så er problemet som i høj grad skyldes overbefolkning være løst. Hvis alligevel menneskene uddør vil evolutionen efter nogle hundrede millioner år frembringe nogle andre fantastiske væsner.....Så fremtiden er lys

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

"Der er lige kommet en rekrutteringsrapport, der viser, at selv nu er der relativt få rekrutteringsproblemer." Er det ikke underligt, at når efterspøgslen efter arbejdskraft stiger og ledigheden følgelig falder, så er de ledige pludselig ikke dovne mere? Det er de kun, når der er krise og arbejdsløshed. Det kan måske alligevel godt betale sig at arbejde - eller hva'?

Niels Nielsen, Jane Jensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Christoffer Pedersen
11. juli, 2017 - 01:33
Man skal vist være middelklassedansker for at tro på, at finanskrisen er noget verdenspressen har fundet på. 12% ledighed i USA, 14% i UK, 10% i Frankrig, 24% i Spanien, 25% i Grækenland, 22% i Portugal osv. Og det fald i ledigheden, som har fundet sted i lande som USA og Frankrig skyldes primært en stigning i prekære ansættelser, med lønninger som man knap kan leve af. Dertil kom at et par millioner amerikanere mistede deres hjem, og ca. en million mistede deres pensionsopsparing. I Grækenland er gennemsnitsindkomsterne faldet med 30-40%. Men det er måske også noget, som verdenspressen har fundet på?

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

Ivan Breinholt Leth
Jeg blev selv hårdt ramt af krisen Jeg hørte til dem der blev fyret, banken lukkede kassekreditten og forlangte jeg solgte min lejlighed og indfriede kassekreditten. Men jeg mener pressen har spillet en stor rolle for fx hussalget med den massive omtale af elendighed på elendighed. Psykologien betyder meget for os når vi tager store beslutninger og usikkerheden sætter meget i stå. Og det er dér jeg mener pressen medvirkede til at smide brænde på bålet.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Lise Lotte Rahbek
11. juli, 2017 - 14:30

"Der er mange stemmer som taler om, at der fremover vil blive færre lønnede jobs end i nutiden og derfor vil de skatteindtægter, som staten får ind til den fælles kasse, blive mindre end nu. Robotter og maskiner beskattes jo ikke."

Du er nok nødt til at starte forfra for at få din 'fremtidsmodel' til at hænge lidt mere sammen. For det første afhænger statens evne til at afholde sine udgifter ikke af skatteindtægter "til den fælles kasse". Der findes ingen 'fælles kasse' - det er en abstraktion - og staten opkræver ikke skat for at afholde sine udgifter, men for at styre pengemængden i samfundet og skabe råderum for sit eget forbrug, uden at inflationen bliver for høj. Staten sørger altså for med sin skatteopkrævning, at inflationen ikke løber løbsk. Det drejer sig om, at pengemængden helst ikke må vokse for meget i forhold til værdien af den producerede varemængde. Derfor er det - for det andet - ikke afgørende for statens mulighed for at afholde sine udgifter, at der bliver flere eller bare et konstant antal jobs i fremtiden. Hvis produktiviteten stiger samtidig med, at antallet af lønnede jobs falder - altså hvis værdien af den samlede mængde varer stiger på trods af et fald i beskæftigelsen - er et muligt fald i antallet af beskæftigede ligegyldigt for statens evne til at afholde sine udgifter - selvom det måske ikke er ligegyldigt for de ledige, der gerne vil have et lønnet arbejde. Staten afholder sine udgifter ved at overføre elektroniske penge fra et regneark i statens regnsskab til et regneark i en eller anden banks regnskab. Det kan staten gøre så længe den suverænt råder over sin egen valuta. At en suveræn stat er afhængig af skatteindtægter, for at den kan bruge penge, er noget som finansministre og diverse økonomer bilder folk ind, for at vi ikke skal opdage, at deres 'nødvendige økonomiske politik' skyldes, at de har afgivet en del af Danmarks pengepolitiske og finanspolitiske suverænitet til EU. (Politiske beslutninger kan som bekendt omgøres.)

En suveræn stat kan ikke løbe tør for sine egne penge, og derfor er det også noget sludder, når Christoffer Pedersen skriver, at "pengemangel er ikke eneste forklaring på der findes marginaliserede."
Hvis der er pengemangel i Danmark (og det er der p.t. ikke), så skyldes det udelukkende, at Danmark har skrevet under på EU's Vækst- og Stabilitets Pagt, som begrænser statens underkud til 3% af BNP. Dvs. den danske stats mulighed for suverænt at skabe sine egne penge er delvist begrænset af en pagt med EU, som er en politisk beslutning - ikke en naturnødvendighed som det ofte fremstilles som.

Og iøvrigt er skat på robotter, som bl.a. Bill Gates har foreslået, rent nonsens. Når skatter opkræves for at begrænse borgernes mulighed for forbrug, kan det ikke nytte noget at beskatte maskiner, som ikke har noget forbrug i den forstand, at de ikke efterspørger varer. Hvis maskiner bruger f.eks. energi, er det deres ejere, som betaler for denne energi, og hvis man beskatter robotten er det dens ejer, som betaler skatten. Ellers kunne man jo bare beskatte blæsten eller regnvejret.

Skat på ressourcer fremfor på arbejde vil måske blive nødvendigt, når vi formentlig inden for en overskuelig årrække løber ind i diverse knaphedsproblemer. Men skat på ressourcer er ligeså asocial en beskatningsform som moms, og derfor må skat på ressourcer kombineres med en anden fordeling af samfundets produktive output - det som al økonomi i virkeligheden handler om. (Ikke om statslige indtægter i form af skat, etc.) Og det forudsætter en anden magtstruktur end den for tiden herskende.

Søren Roepstorff, Jens Thaarup Nyberg, Niels Nielsen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Ivan Breinholt Leth
Der er ingen tvivl, at jeg har masser at lære om nationaløkonomi. Jeg forstod ikke så meget af dit første afsnit andet end at indkomstskatten ikke er nogen indtægt for staten, men et reguleringsredskab.
At der er brug for en anden magtstruktur i staten, hvis noget som helst skal ændres, det er til gengæld indlysende.

Jeg ved bare ikke hvilken.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Heldigvis ser vi ikke længere de mange flaskehalse fra Carlsberg og Tuborg på de danske arbejdspladser, som fyldte frokostbordene dengang det for alvor kunne betale sig at arbejde. I dag kan det langt bedre betale sig at drikke energidrik fra sutteflasker, dvs. med kort hals og lukkefunktion - også selv om de sidste er noget dyrere i indkøb. Når det arbejdende folk alligevel har råd til sådan en eksorbitant luksus skyldes det den lave inflation, samtidig med at vi er begyndt at få flere penge mellem hænderne, hvilket i sig selv er ret ulogisk. Om en sådan overflod af rigdom er holdbar i længden er svær at spå om, men så længe vi ikke helt glemmer at brygge øl går det nok. Økonomien bevæger sig som bekendt i bølger og før eller siden får vi flaskehalsproblemer igen. I hvert fald hvis det går som det plejer.

Niels K. Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

Ivan Breinholt Leth
I indlæg (11.7- 22.07) skrev jeg: "Pengemangel er ikke eneste forklaring på der findes marginaliserede" Her mener jeg udlukkende den personlige indtægt for den enkelte marginaliserede. Grunden til jeg mener det er at psykisk sygdom, misbrug mv. er vigtigere årsager.
Så sluder var det ikke.
Der i mod er det en forvrøvlet sludrehistorie du kommer med når du mener staten ikke er afhængig af skatteindtægter.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Christoffer Pedersen: "...psykisk sygdom, misbrug mv. er vigtigere årsager..."

Ja og nej, hvis vi taler social marginalisering.

Hvis man er bindegal eller skidefuld 24 timer i døgnet bliver man selvfølgelig socialt marginaliseret og udstødt af det såkaldt "gode selskab". Men hvis man oven i sit handicap bliver erklæret doven og sat på integrationsydelse af kommunen, fordi man er for tosset eller for fuld til at kunne dokumentere, at man har opholdt sig i landet i syv ud af de seneste otte år, bliver man også økonomisk marginaliseret.

Det er kombinationen af personlige brister og en dårlig moral i stat og kommuner, som skaber marginaliseringen. Sindssyge og kronisk alkoholisme er det svært at kurere, men en dårlig økonomi er det noget nemmere at rette op på. Det gør ikke folk hverken mindre sindssyge eller mindre alkoholiske, men de får trods alt muligheden for at leve et nogenlunde anstændigt liv.

Faktisk kender jeg en del, der er blevet dybt deprimerede af at blive parkeret på kontanthjælp.Så kausaliteten er ikke entydig: Også velfungerende mennesker kan blive psykiske syge af at komme i kontakt med tvangsaktiveringskontrolsystemet.

Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Christoffer Pedersen
12. juli, 2017 - 11:51
Jeg går ud fra, at vi kan blive enige om, at Bo Sandemann Rasmussen er professionel økonom? Jeg vil bede dig om, at lægge mærke til, hvad han siger:

"På grund af det store offentlige forbrug formindskede de råderummet i dansk økonomi." Han siger netop ikke, at det store offentlige forbrug medførte at statens udgifter var for høje i forhold til statens indtægter. Det gør han naturligvis ikke, for det første fordi han ikke ligesom dig, er faldet for politikernes bluff. For det andet fordi han ved, at statens underskud intet har at gøre med manglende indtægter i form af skatteopkrævninger - eller for høje udgifter i forhold til indtægter. Staten har ingen indtægter og ingen penge - bortset fra beholdninger i udenlandsk valuta. Den har en computer, som kan generere tal, og når den skal dække sine udgifter overfører staten et tal fra statens 'konto' (et elektronisk regneark) i nationalbanken til en konto i en hvilken som helst bank, hvor modtageren af de elektroniske penge har sin konto. Den primære grund til at mange stejler overfor disse fakta, er, at de sammenblander privat husholdning med statslig husholdning. Du og jeg kan ikke skabe penge til at dække vores forbrug, og hvis vi gør det alligevel, bryder vi loven. Det gør staten ikke. Det står i den dansk grundlov.

Det er efterhånden gået op for de fleste mennesker, at private banker skaber penge i form af kreditter, og at de ikke kun låner penge ud, som de har modtaget i indlån. Det, du og mange andre så påstår, er, at Danske Bank kan skabe penge, men det kan den danske stat ikke, selvom det står højt og tydeligt i grundloven! Den danske stat er ifølge denne besynderlig logik - til forskel fra Danske Bank - nødt til at have penge ind i 'kassen' før den kan forbruge (henholdvis udlåne).

Tilbage til Sandemann Rasmussen. Grunden til at han bruger udtrykket 'råderum' er, at han ved, at staten opkræver skat for at styre pengemængden i samfundet - ikke for at skabe indtægter. Når staten har et højt forbrug, er den nødt til at dæmpe den private sektors (erhvervslivets og forbrugernes) evne til at efterspørge varer ved at opkræve høje skatter. Hvis både stat og den private sektor har et højt forbrug er der en øget risiko for at inflationen løber løbsk. Derfor er det logik for perlehøns, at staten opkræver skatter for at styre pengemængden i samfundet - ikke for at skabe indtægter i sin egen valuta. En suveræn stat kan naturligvis aldrig løbe tør for sine egne penge.

Se på en hvilken som helst statsbankerot fra Argentina til Rusland. Det hænger altid sammen med, at disse stater af den ene eller den anden grund gav afkald på eller mistede deres pengepolitiske suverænitet. De løb tør for udenlandsk valuta, men naturligvis ikke for deres egen valuta. Det er grunden til, at Zimbabwe ikke er gået bankerot. Landet har blot måttet opgive at 'trykke' sin egen valuta, fordi ingen har tillid til zimdollaren, efter at inflationen nåede op på flere tusinde procent. Ingen vil naturligvis eje en valuta, hvis værdi falder, for hvert minut der går. Sådan går det, når man ødelægger en nations produktion af reelle varer, samtidig med at man lader pengemængden vokse. Den zimbabweanske stat magtede ikke at afveje pengemængden i forhold til produktionens værdi. Det har intet at gøre med, at den zimbabweanske stat brugte for mange penge i forhold til statens indtægter. Den zimbaweanske stat er til forskel fra f.eks. Grækenland en suveræn stat. Grækenland ejer ikke sin egen valuta (kan ikke skabe sine egne penge) og er derfor i konstant fare for at gå bankerot.

I tiden op til euroens dannelse var Margeret Thatcher den eneste politiker i Europa som var vågen - må jeg desværre tilstå, eftersom jeg er imod alt hvad Thatcher stod for. Hun sagde højt og tydeligt, at England aldrig ville tilslutte sig euroen, eftersom det ville betyde, at England ville overgive sin pengepolitiske suverænitet til Bruxelles. I Athen vendte de det døve øre til, og det betaler almindelige græske lønmodtagere nu en høj pris for.

Søren Roepstorff og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Korrektion: Det var den såkaldte valutaslange eller EMS'en, som Thatcher var imod. Begrebet euro opstod først efter, at hun var gået af som premier minister.

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

@Ivan Breinholt Leth
Tak for belæringen. Det må så betyde at regeringen har 100% ret når de siger skattelettelser er vejen frem.
Det jeg ikke helt synes hænger sammen i forklaringen er at Grækenland mangler penge (de får jo nødlånfra IMF/EU), noget af det der peges på i den forbindelse er netop at Grækenlands skatteopkrævning sejler og er ineffektiv. Det skulle jo ikke betyde noget iflg. din forklaring ?

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Christoffer. Vejen frem mod hvad? Det kommer da an på, hvad man vil. Hvis man gerne vil øge efterspørgslen efter varer, kan skattelettelser være en måde at gøre det på. Men det skal så ikke være skattelettelser til de, der bruger pengene på at købe kunst på Christie's i London, derivater i USA eller på hemmelige konti henhv. skuffeselskaber på Cayman Island eller i Panama. Det skal være skattelettelser til de, der bruger det meste af deres indtægt på forbrug af varer. Alternativt kunne man også fjerne loftet på kontanthjælpenen. Kontanthjælpsloftet blev gennemført på et tidspunkt, hvor inflationen nærmede sig nul. Det er fuldstændig hul i hovedet at begrænse borgernes forbrugsmuligheder, når økonomien er ved at gå i deflation. Vi har en regering, som tilsyneladende ikke fatter almindelige økonomiske grundregler. Og en befolkning, som tror på forvrøvlede historier om, at vi er nødt til at skære ned på det offentlige forbrug, i en situation hvor økonomien er ved at gå i deflation. Tror de mon, at Danmark er Tyskland? Man kan kun begrænse hjemmemarkedet, hvis man har en stor eksport, som kan kompensere for tab af efterspørgsel på varer på hjemmemarkedet (den tyske model).

Påstanden i AE's analyse ovenfor, er, at der tog alt for lang tid for DK, at nå ud af krisen, fordi regeringen havde alt for travlt med at begrænse det offentlige forbrug. Det påpeges også, at dette skyldtes en henstilling fra EU. Dette er en skjult henvisning til Vækst- og Stabilitetspagten, og til at DK har givet delvis afkald på sin pengepolitiske suverænitet.

Det hænger således sammen, at hvis den offentlige sektor har et lille underskud er overskuddet i den private sektor lavt. Omvendt hvis den offentlige sektor har et stort underskud er overskuddet i den private sektor højt. Det er et regnskabmæssigt faktum, som er udenfor diskussion. P.t. er inflationen i Danmark steget fra 0,1% i februar til 0,9%. Mod en gennemsnitlig inflation i EU på 1,9%. Dvs. at rent inflationsmæssigt kan staten øge sit underskud (eller sænke skatterne), uden at det går ud over konkurrenceevnen på EU's marked. Om DK også har et råderum i forhold til Vækst- og Stabilitetspagten, kan jeg ikke afgøre. Jeg synes, at DK skal ud af den aftale og iøvrigt også ophæve kronens binding til euroen, så vi kan genvinde vores pengepolitiske og finanspolitiske suverænitet.

Du må da have opdaget, at Grækenland ikke har sin egen valuta? Når et land giver afkald på sin valuta, kan landet kun dække sit evt. statslige underskud ved at opkræve skatter eller ved at låne penge enten af de nationale banker eller af den internationale finanskapital. Den græske stat kan ikke skabe euros, ligesom den danske stat ikke kan skabe dollars til at købe olie for. Det som jeg gentagne gange har påpeget overfor, er, at en suveræn stat ikke kan løbe tør for sin egen valuta. Grækenland er løbet tør for euros - en valuta som den græske stat ikke råder over.

Og så skal jeg hilse fra min græske svoger, som er ansat i den græske stat, hvor der efterhånden er bedre styr på skatteopkrævningen, end der er i DK. Det er løjerligt at høre danskere kritisere andre landes skattesystemer tilsyneladende fuldstændig uvidende om, at der i løbet af et par år er forsvundet over 100 mia kr ud af det danske skattesystem. Hvis ikke danskerne havde stemt nej til euroen, ville denne situation have medført græske tilstande i DK. Vi ville formentlig have været tvungne til at dække tabet i euros ved at låne penge på det internationale finansmarked med voldsomme nedskæringer på den offentlige sektor til følge. Nu er ca. 80 mia kr af de forsvundne penge forsvundet i DK. Eftersom vi råder over vores egen valuta er disse 80 mia kun tal i et regneark, og de udgør ikke noget egentligt tab for den danske stat. Det er derfor, at du ikke hører en eneste politiker sige, at vi er nødt til at skære endnu mere ned på det offentlige forbrug for at kompensere for tabet. Pengene eksisterer nemlig ikke. De er kun tal i en computer.

Søren Roepstorff og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

Ivan Breinholt Leth
Lyder lidt som "helicopter-pengeteorien" som så kun er en teori. Jeg forstår ikke hvorfor Danmark låner penge i udlandet, når Nationalbanken "bare" kan indsætte nogle tal i et regneark, som så veksles til penge der kan betale for statens indkøb, lønninger mv. O.
Jeg ved ikke andet om det græske skattesystem end jeg har læst i medierne. De sidste nyheder jeg har set vedr Grækenland var at det går væsentligt bedre med deres økonomi nu på grund af de gennemførte reformer mv, og sikkert også pga forbedret skatteopkrævning (gæt)

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Christoffer. Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det betyder bl.a. at udlandet skylder flere penge til DK, end DK skylder til udlandet. Private danske virksomheder kan låne penge i udlandet, hvis de skønner, at det er fordelagtigt. Jeg kan ikke sige præcist, hvorfor den danske stat låner penge i udlandet, men du skal lægge mærke til, at det jeg har skrevet om, at en stat aldrig kan løbe tør for sine egne penge gælder suveræne stater, som suverænt råder over deres egne valutaer. Grunden til at jeg bragte Grækenland ind i diskussionen var, at det netop er et fremragende nutidigt eksempel på, hvad der kan ske, når en stat giver afkald på sin pengepolitiske suverænitet. Grækerne gik ind i euroen med bind for øjnene. De havde ikke et effektivt skattesystem, som kunne skabe indtægter for staten i euros. Derfor var de henvist primært til det internationale finansmarked for at dække statens underskud. Da så renten på deres statsobligationer faldt til næsten tysk niveau, efter de fik euros, lånte den græske stat bare løs til en fordelagtig lav rente, og de troede åbenbart, at det kunne fortsætte forever. Så kom finanskrisen og den bratte opvågning. Jeg har altid ment, at det var uansvarligt, at lukke et land som Grækenland ind i euroen. Alle vidste hvor fucked up den græske økonomi var. Alle vidste, at Grækenland havde fiflet med tallene med Goldman Sachs som hjælper. I Bruxelles lod de som ingenting - særdeles uansvarligt. Men Tyskland tjente jo masser af penge på det. Uden euros ville grækerne ikke have været i stand til at købe f.eks, tysk militært junk. (Grækenland er i forhold til landets befolkning den 8. største militærmagt i verden.) Hvis ikke sydeuropæiske lande havde været villige til at sætte sig i gæld, havde tysk industri ikke kunnet akkumulere så stort et overskud. Et lands overskud forudsætter et andet lands underskud.

Du har læst, at det går bedre med den græske økonomi. Hvis du tager gælden ud af den græske stats regnskab, har den græske stat et pænt overskud. Men hvad nytter det, når en stor del af det græske folk er sunket ned i dyb fattigdom, og produktionen er faldet, fordi det er særdeles vanskeligt at låne penge til produktive investeringer - og staten kan ikke træde til som investor? I EU tror man åbenbart, at en sund økonomi, er en økonomi med lav inflation, lave lønninger og overskud på statens budget. (Eller i det mindste et lille underskud.) Man har bildt hinanden og befolkningerne ind, at økonomi handler om nogle bestemte tal. Efter min mening er en sund økonomi en økonomi, som tilfredstiller befolkningens behov så godt som muligt. Om statens underskud er på 3, 5 eller 10 % af BNP er fuldstændig ligegyldigt, så længe staten suverænt råder over sin egen valuta. Den græske gæld vi aldrig blive tilbagebetalt. Det ved enhver økonom.

Danmark har som bekendt ikke euros, men vi har alligevel delvist givet afkald på vores pengepolitiske suverænitet. Det er det, som politikerne aldrig fortæller den danske befolkning, når de ævler løs om 'den nødvendige økonomiske politik'. Og ingen journalister ulejliger sig med at spørge, hvad det egentlig betyder. Hvis den danske stat låner penge i udlandet, kan det være fordi, at den danske statsgæld når op omkring 3% af BNP, så kan den danske stat ikke længere dække sine udgifter ved at skabe elektroniske penge (altså uden at bryde EU's regler, som kan udløse en bøde). Staten er herefter henvist til at låne penge - enten indenlandsk eller udenlandsk. Desuden har en tidligere dansk regering været så tåbelig at binde kronen til euroen. Det kan betyde, at Nationalbanken ikke kan holde bindingen, hvis staten skaber for mange elektroniske penge. Og det kan udløse spekulation mod kronen. Jeg kan ikke se, hvorfor DK skal forsætte med at binde kronen til euroen. Sverige ophørte med at binde den svenske krone engang i begyndelsen af 90erne, og det har ikke skadet svensk økonomi. Grunden til at DK indførte denne binding, var, at man mente, at det ville blive nemmere for den private sektor med stabile valutakurser. Danske virksomheder, som vil eksportere/importere slipper for at tegne forsikringer mod kurssvingninger. Hvis DK opgav bindingen og iøvrigt trådte ud af Vækst- og Stabilitetspagten, ville DK genvindne sin fulde finans- og pengepolitiske suverænitet, og al snak om 'den nødvendige økonomiske politik' kunne ophøre. Men det bliver ikke under den nuværende regering - næppe heller under en socialdemokratisk ledet regering. De foretrækker allesammen at lade som ingenting, nu da det er lykkes dem at bilde den danske befolkning ind, at der findes en 'nødvendig økonomisk politik', som vi ikke kan gøre noget ved, andet end at fortsætte med nedskæringerne af den offentlige sektor. Det er et eklatant bedrageri. Og de søvnige, selvglade danskere stemmer på det, hver gang der er valg.

Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Ivan, jeg forstår mere og mere økonomi takket være dine generøse input.
Forstår så bare stadig ikke, at det åbenbart kun er en meget lille skare, der ved noget om hvordan det i virkeligheden hænger sammen. Mon ikke du skulle bebrejde medierne og uddannelsessystemet, snarere end 'den sløve dansker'?
Selvom jeg mener, at jeg ikke er helt tabt bag en vogn, må jeg virkelig koncentrere mig for at forstå de større sammenhænge, uanset hvor pædagogisk du har forklaret dem :-)

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Hej Eva
Det er ikke kun fordi, at danske vælgere ikke kender og forstår Modern Monetary Theory, at jeg uden tøven kalder dem søvnige. Over 100 mia er forsvundet fra Skat, og det meste af ansvaret herfor, synes at hvile på Kristian Jensen. Esben Lunde Larsen er en af de mest korrupte og løgnagtige politikere i nyere dansk politk (f.eks. sagen om 'kvotekongerne'), Inger Støjberg bryder udlændingeloven, osv. Partiet Venstre er sidst jeg så efter gået 2% ned i meningsmålingerne siden sidste valg! Hvis de danske vælgere var vågne, ville Venstre ryge under spærregrænsen. Alt andet er i min optik horribelt. Et flertal af danske vælgere synes, at amerikanere er latterlige og dumme, når de vælger en præsident som Trump. Hvad med os selv? Det er så typisk dansk. Vi synes, at de fleste andre folkeslag er uvidende - for ikke at sige lidt tilbagestående - og grækerne er da de dummeste af alle folkslag, når de ikke er i stand til at få deres skattesystem til at fungere, og når de har ladet sig forføre af korrupte politikere til at låne for mange penge. I diskussionen ovenfor er det ikke første gang, jeg har fanget en typisk repræsentant for dansk middelklasse i at kritisere Grækenland for ikke at kunne etablere et effektivt skattesystem. Og mht. 'uansvarlig' gældsætning havde danskerne den største private gæld i Europa lige efter finanskrisen brød ud. Vi havde en af de største boligbobler i Europa, og det største antal banker der gik bankerot (i forhold til befolkningens størrelse). Det meste af alt dette rod skyldes (som det fremgår af AE artiklen oven over) en Anders Fogh regering, som lod den offentlige sektor ekspandere voldsomt samtidig med, at man gav bankerne lov til at udlåne penge til privat forbrug næsten ubegrænset (afdragsfrie lån) og iøvrigt gav finanskapitalen meget frie tøjler, så staten måtte intervenere og rydde op i deres roderi. Og desuden involverede Anders Fogh Rasmussen Danmark i en ulovlig krig, så han kunne blive chef for NATO. Anders Fogh Rasmussen er stadigvæk den mest populære politiker de sidste 20-25 år, og vi synes stadigvæk, at amerikanerne er det politisk set mest dumme folk i den vestlige verden. Folk der stemmer på Venstre tøver ikke med at kalde venstreorienterede personer for 'uansvarlige' og 'ude af trit med virkeligheden'.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg hører til på venstrefløjen. Den danske venstrefløj lider af mange skavanker. Hvis vi ser bort fra diskussionen om 'socialdemokratiseringen' af EL, så synes jeg, at jeg møder alt for mange venstreorienterede, som kun baserer deres holdninger på noget følelsesmæssigt. Det er OK at have følelserne med. Jeg synes også, at det er synd for de fattige, og jeg ved lidt om, hvad fattigdom gør ved mennesker, da jeg har boet og arbejdet ca. 12 år i 5 afrikanske lande. Men det er bare ikke nok. Da jeg for ca. 7 år år siden vendte hjem fra Afrika, opdagede jeg, at jeg på mange måder havde levet i en osteklokke - ude af trit med hvad der egentlig skete i den vestlige verden. Jeg opdagede også, at der var noget der hed CEPOS og neoliberalisme, og jeg så, at disse personer indenfor mainstream økonomi og politik, faktisk havde faktuel viden på mange områder, og at de var ret dygtige til at latterliggøre venstreorienterede som en samling håbløse dagdrømmere, der ikke havde opdaget, at hippietiden var forbi. Jeg er hverken økonom, sociolog eller politiker, men jeg besluttede mig for at 'opruste'. Jeg mener, at hvis venstreorienterede vil debattere i det offentlige rum, er vi nødt til at have mere styr på økonomisk teori. Ikke fordi jeg tror på, at det bedste argument flytter ret meget, men de skal ikke have lov til hele tiden at køre med klatten med deres nonsens, om at der ikke er noget alternativ til frie markeder, nedskæringer af den offentlige sektor og 'den nødvendige økonomiske politik', osv. Og mht. medierne så påpeger jeg ofte (også ovenfor), at på den ene side forklarer politikerne aldrig hvad 'den nødvendige økonomiske politik' egentlig går ud på, og på den anden side spørger journalisterne aldrig. Journalister og politkere tænker alt for ens, og det skyldes grundliggende at de tilhører samme (middel)klasse, og at de har været igennem det samme uddannelsessystem. Og så kan jeg iøvrigt oplyse dig, at min analyse af Warren Mosler og MMT bliver offentliggjort på kritiskdebat.dk den 5. august - hvis det interesserer dig.

Søren Roepstorff, Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Ivan, din analyse interesserer mig helt sikkert, og jeg har skrevet i kalenderen hvor og hvornår den offentliggøres. Forhåbentlig kan jeg læse den uden abonnement?
Tænkte på, om du ikke havde lyst til at skrive en bog? I så fald har du en bogkøber her :-)

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Eva. Mht. økonomisk teori har jeg indenfor de sidste par år læst William Mitchell, Warren Mosler, Randall Wray, Mark Blyth, Heiner Flassbeck, Costas Lapavitsas, James K. Galbraith, David McNally, Christen Sørensen (tidligere økonomisk 'vismand'), Philip Mirowski, Yanis Varoufakis, Thomas Fazi, David Graeber, Ha Joon Chang, Thomas Piketty, Wolfgang Streeck, Paul Mason, David Harvey og Ole Bjerg. Jeg burde måske også nævne Naomi Klein selvom det strengt taget ikke er økonomisk teori hun beskæftiger sig med. Jeg har stor respekt for Naomi Klein. Desuden følger jeg lidt med på følgende websites og blogs: Project Syndicate, Michael Roberts Blog, Kritisk Debat, Social Europe og William Mitchell's Blog (billy blog). Jo mere jeg læser af personer som ovennævnte, jo mere uvidende føler jeg mig. Det eneste jeg gør, når jeg debaterer, er at forstå og anvende det, som andre har tænkt og skrevet. Det er kun lidt jeg føjer til selv, og jeg føler mig slet ikke kompetent til at skrive en bog om økonomi. Fra min synsvinkel er det bedst at være ydmyg. Der er ikke noget værre end personer, som hårdnakket påstår, at de ved noget, selvom de tydeligvis kun har læst avisoverskrifter. Iøvrigt er bogforlag - ligesom kronikredaktører - vanskelige at have med at gøre. Jeg har en gang forsøgt at skrive en bog om Afrika, men det gik ikke, og det forsøger jeg ikke igen. Men jeg takker for tilliden. Kritisk Debat er et venstreorienteret online debatforum. Det koster ikke noget at læse artiklerne.

Torben K L Jensen, Jens Thaarup Nyberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

@Ivan Breinholt Leth
Jg går ud fra det er mig du hentyder til omkring det med "typisk repræsentant for middelklassen" og at jeg skulle have taget helt fejl mht det græske skattesystem.
Hertil vil jeg spørge dig om hvad der får dig til at placere mig i en bestemt socialgruppe, når jeg ikke selv har udtrykt noget som helst om mine sociale forhold?
Det andet er, at helt faktuelt så HAR Grækenlands manglende skatteinddrivelse været medvirkende til Grækenlands økonomiske nedtur iflg. bl.a IMF, som har undersøgt ALT meget grundigt før de deltog i de enorme nødlån til Grækenland. I en periode opkrævede Grækenland skatter via elregningen fordi det var noget de vidste virkede. At situationen nu er forbedret ændre ikke en tøddel ved at Grækenland snød sig ind i EU ved at lyve, alene det sætter jo spørgsmålstegn ved alle oplysninger som Grækenland selv kommer med.
At det før, under og efter krisen er gået bedre for Danmark end Grækenland er en kendsgerning. Så regeringerne i Grækenland må have været endnu dårligere og uansvarlige end de skiftende danske regeringer i perioden.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Christoffer
Det danske samfund er et middelklassesamfund. Socialforskningsinstituttet foretog for nogle år siden en undersøgelse, som viste at 70% af den danske befolkning regner sig som hørende til middelklassen. I disse 70% indgik også sosu assistenter og kassedamer (-mænd). Desuden er der det karakteristikum ved dansk middelklasse, at de ikke i samme grad som andre landes middelklasse - fra USA til UK, Frankrig, Grækenland, Spanien osv. - blev ramt af finanskrisen. I USA medførte krisen en voldsom deklassering af en del af middelklassen. Dansk middelklasse støtter i vid udstrækning op omkring den bestående orden. De oplever stadigvæk, at systemet er på deres side, og at deklassering af middelklassen er noget, som kun finder sted i udlandet. De har langt hen ad vejen vist sig villige til at acceptere - og til en vis grad ignorere - at vi har rangeret en forholdsvis lille gruppe af borgere ud på et sidespor af relativ fattigdom, og de har accepteret en slags heksejagt på alle mennesker på overførselsindkomster og en slags forfølgelse og stigmatisering af syge mennesker. Jeg har i en anden sammenhæng kaldt det Eichmann-syndromet, eftersom f.eks. ansatte i jobcentre opfører sig som små Eichmann-typer, der tankeløst administrerer regler, som ikke er andet end overgreb på svage medborgere.

Hvor ved jeg fra, at dansk middelklasse støtter denne orden og den syge politik som ligger bag? Når folk stemmer på de politiske partier, som har gennemført denne udstødelse af en del af vores medborgere, antager jeg at de støtter, at f.eks. at syge mennesker skal straffes for deres sygdom.
Hvor du står i forhold til alt dette, ved jeg ikke noget om. Men hvad angår den ulykkelige situation, som har ramt det græske folk, repræsenterer du en typisk dansk middelklasseholdning: Eftersom vi ikke selv i nævneværdigt omfang blev ramt af krisen, må det være dem i udlandet, som der er noget i vejen med - hvadenten det er uansvarlige grækere, politisk umodne amerikanere eller populistisk forførte englændere, som ikke vil vide af EU.

Jeg kan se, at du stadigvæk ikke har forstået, hvad det betyder, når et land opgiver sin pengepoilitiske suverænitet. Med det roderi, som euroen har medført, er jeg glad for, at det danske folk stemte nej til den fælles valuta. Bl.a. derfor ramte krisen ikke Danmark så hårdt som andre lande. En anden grund er, at vi har en større eksport end f.eks. Portugal og Grækenland.

Hvis Grækenland havde beholdt deres drachmer, ville det græske skattesystem udelukkende have været et græsk anliggende som ikke vedkommer andre nationer. Det græske skattesystem har reelt været ikke fungerende, siden ophøret af den tyrkiske besættelse af Grækenland i 1821. Hvorfor bliver det græske skattesystem et internationalt anliggende i 2010? Når det er så magtpåliggende for dig, at sandsynliggøre, at den græske krise udelukkende er et spørgsmål om det græske folks 'uansvarlighed', tøver jeg ikke med at kalde dig en typisk repræsentant for dansk middelklasse tænkning. Vi har det bedst, hvis vi helt konkret kan udpege en entydig syndebuk, som vi så kan skælde ud på som værende uansvarlig, doven, uærlig osv. Det hæver os selv lidt op over det 'lave niveau' i udlandet, og det bekræfter typisk dansk selvforståelse: Vi er små, men vi er både dygtigere og ærligere end alle de andre her i vores lille 'tillidssamfund'.

Fra min synsvinkel er sagen langt mere kompliceret. Når et kreditforhold ikke er bæredygtig, synes folk udelukkende at ville placere et ansvar på debitoren. Det ligger dybt forankret i kristen kultur, at gæld og synd er næsten det samme. (På det sprog Jesus talte - aramæisk - er det det samme ord.) Helt automatisk og uden at tænke os om placerer vi det fulde ansvar på debitor, når en gæld ikke kan betales tilbage. Det gælder også for professionelle, f.eks. de som arbejder i banker.

På enhver handelsskole i verden undervises der i kreditvurdering. Det er simpelthen grundliggende ABC for enhver bankuddannet person. Foretog de tyske og de franske banker ikke en kreditvurdering, før de udlånte penge til den græske stat? Hvis svaret er nej, indebærer det, at de ikke passede deres arbejde, og så burde de fyres. Hvis svaret er ja, er der kun en mulig konklusion: De vidste udmærket godt, at risikoen for, at den græske stat ikke kunne tilbagebetale lånet var reelt eksisterende. Altså regnede de med, at EU (måske især Tyskland?) ville dække deres tab, hvis/når det gik galt. De spekulerede m.a.o. med andre folks penge. Er det ansvarligt? Hvem har givet franske og tyske banker lov til at spekulere med europæiske skatteyderes penge? Det har såmænd de politikere, som de europæiske skatteydere har stemt på.

Mht. Grækenlands svindel bedyrede både Draghi og Barosso deres uvidenhed. De vidste absolut intet om, at den græske stat havde fiflet med regnskaberne. Og det selvom den græske regering havde truet Bruxelles med at afsløre, at Italien nogle år forinden også havde svindlet sig ind i euroen ved at fifle med deres regnskaber.
"Mario Draghi har en fortid som næstformand i Goldman Sachs i Europa fra 2002 til 2005. Han var således på posten, da Goldman Sachs hjalp Grækenland med at skjule sin store gæld ved hjælp af kringlede finansielle arrangementer. På den måde fik Grækenland et ekstra lån på omkring en milliard euro, mens Goldman Sachs tjente styrtende på handlen."
http://www.business.dk/finans/goldman-sachs-saetter-sig-paa-europa

Mario Draghi (nuværende præsident for Den Europæiske Centralbank) var chef for Goldman Sachs' europæiske anliggender, da GS hjalp den græske stat med at tilsløre sit store underskud med et valuta swap. Men han vidste ingenting. Hvis han virkelig ikke vidste noget, hvorfor spurgte han så ikke Lucas Papademos, som var direktør for den græske nationalbank, da svindlen foregik. Papademos blev senere vicepræsident for Den Europæiske Centralbank. Han vidste heller ikke noget. Jeg kunne fortsætte med at opremse eksempler på, hvordan 'ansvarlige' personer i Bruxelles tilsyneladende ignorerede, at de var i fuld gang med at lukke en stat ind i euroen, som de udmærket vidste ikke levede op til deres egne kriterier for en 'sund' økonomi. Men spørgsmålet om, hvorfor de gjorde det, er langt mere interessant. Her kan jeg kun gætte, men jeg konstaterer, at hvis der ikke havde været 'uansvarlige' debitorer i eurozonen, ville lande som Tyskland, Finland og Holland ikke have været i stand til at akkumulere disse enorme overskud. M.a.o. mistænker jeg især tyske politikere og industri for helt bevidst at have taget røven på befolkningerne i Grækenland, Spanien, Portugal, Italien og Irland. Selvom lande som Danmark og Sverige ikke er med i eurozonen, er jeg overbevist om, at vi har scoret vores del af gevinsten ved dette gemene trick. Vores største eksportmarked er Tyskland. Mit spørgsmål er derfor: Hvem er de egentlige svindlere her: Overskudslandene eller underskudslandene (altså deres politiske ledere og deres overklasse)? Hvad overskudslandenes politiske ledere sandsynligvis ikke havde forudset var, at deres fupnummer ville medføre en dyb splittelse i EU, som truer selve sammenhængskraften i unionen. Det er det (selvskabte) problem, som de nuværende politisk ledere i EU nu tumler med. Mange håber på, at Macron har løsningen, og de snakker om Mercron. Jeg tror, at det er et rendyrket selvbedrag, som ikke tjener andet formål end at trække tiden ud, mens man håber på, at et eller andet uventet sker:
https://www.information.dk/udland/2017/06/macron-chanceloes-tyskland-par...

Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Ivan, det ærgrer mig at du ikke skriver en bog, men jeg kan selvfølgelig godt forstå hvorfor, når forlagene er så modvillige. Men dit andet argument om, at det hele er noget du har læst dig til, og at udgive en bog på den baggrund er at ligne med kun at læse avisoverskrifter holder ikke efter min mening.
Der mangler en INDFØRING i disse teorier, samt en gedigen samfundsanalyse, især en der er så passende pædagogisk, at selv en økonomisk analfabet som jeg gider læse med, og forstå hvad der står.
Men okay, så må jeg nøjes med at følge med her i spalterne, indtil teorierne efterhånden går op i en højere enhed :-)

Brugerbillede for Holger Madsen
Holger Madsen

Vi lever ikke i nogen Bananrepublik i DK, da vi jo ikke dyrker bananer her til lands.
Lad os derfor kalde det en Kartoffelrepublik, med Venstre i førersædet. :-)

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Eva. Du har misforstået mig lidt - men never mind. Hvis du virkelig er interesseret, foreslår jeg Anders Lundkvist. F.eks. "Eurokrisen - Europa mellem pengestyre og folkestyre". Lundkvist skriver meget pædagogisk på et let forståeligt dansk. Jeg mødte ham for et par måneder siden, og han er ved at skrive på en bog om Danmarks økonomiske historie. Den udkommer til efteråret.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Ivan Breinholt Leth; 15. juli, 2017 - 18:23
"... spørgsmålet om, hvorfor de gjorde det, er langt mere interessant. Her kan jeg kun gætte, men jeg konstaterer, at hvis der ikke havde været ’uansvarlige’ debitorer i eurozonen, ville lande som Tyskland, Finland og Holland ikke have været i stand til at akkumulere disse enorme overskud."
En forbløffende teori er, Tyskland skulle have kompensation for dets omkostninger ved den tyske forening, efter murens fald.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Jens Thaarup Nyberg. Man kan få mistanke om, at en sådan studehandel (konspiration) har fundet sted. Hvad jeg ved, er ar Tyskland var tøvende mht. at tilslutte sig euroen. De ville nødigt give afkald på deres stærke deutsch mark, mens Frankrig var ivrig efter at skabe en europæisk centralbank for derigennem at kunne få indflydelse på tysk økonomi. Tyskland gik med i euroen til gengæld for fransk støtte til tysk genforening, og for at tysk økonomisk politik blev indskrevet i Maastricht Traktaten. Det er derfor, at vi i EU har den strenge antiinflatoriske politik - også kaldet austeriry. Det har jeg fra forskellige af hinanden uafhængige kilder, så det tror jeg på. Resten er gætværk.

Jens Thaarup Nyberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Ivan, tak for boganbefalingen.
Hold nu op, det bliver mere og mere evident at vi er udsat for økonomiske sammensværgelser.
Håber aldrig vi går med i Euroen.

Ivan Breinholt Leth og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Michael. Det er ikke et spørgsmål om, kun at læse det, som bekræfter ens egen holdning. Du tror vist nok, at det er det, som jeg anbefaler? Blandt de forfattere, som jeg har remset op ovenfor er William Mitchell, Warren Mosler, Randall Wray ikke at betragte som venstreorienterede, og tidligere vismand Christen Sørensen er socialdemokrat. Jeg har læst både Milton Friedman og Friedrich Hayek, som må betragtes som de neoliberales absolutte top-guruer. Desuden har jeg læst lidt Adam Smith.
Jeg kender en, som underviser i økonomi på Syddansk universitet. Hun siger, at økonomer generelt ryster på hovedet af det, som politikerne fortæller deres vælgere. Og det uanset deres politiske orientering. De almindelige politiske fortællinger om, hvordan økonomien hænger sammen, har meget lidt at gøre med, hvad der undervises i på vores universiteter. Næste gang du møder en neoliberal økonom - sådan en som stemmer på LA - så spørg ham hvorfor staten opkræver skat. Hvis du virkelig går hårdt til ham, og hvis han/hun er ærlig vil han/hun fortælle dig, at selvfølgelig opkræver en suveræn stat ikke skat for at skabe sig en indtægt. Det ved enhver økonom. De siger det bare ikke højt.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen. Jeg kender til gengæld lidt til dine holdninger, og jeg er ret sikker på, at din skelnen mellem politiserende og ikke-politiserende økonomi er anderledes end min.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Michael Pedersen, jeg er ikke 'en ny debattør på siderne', som du let og elegant prøver at insinuere.
Det ville du også vide, hvis ikke det var dig selv der var ny.
Min viden om økonomisk teori er ganske rigtigt ikke enorm, som fx Ivans kundskaber. Men til forskel fra dig ved jeg, at Ivan er meget ydmyg og neutral, og aldrig kolporterer 'biased opinions' for at fremme egne synspunkter og holdninger. Det er derfor jeg stoler på ham.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Jens Thaarup Nyberg, politisk/økonomisk sammensværgelse, ja.
Det er det, der er skræmmende.

Sider