Læsetid: 4 min.

Alternativet foreslår alternativ kommunalskat

De fattige landkommuner skal have del i deres velhavende sommerhusejeres kommuneskat, foreslår Alternativet. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti kan i teorien godt forstå forslaget, men tror ikke på, at det kan lade sig gøre i praksis
I dag skal personer med bopæl i mere end én kommune udelukkende betale kommuneskat dér, hvor de er tilmeldt folkeregistret. Det betyder, at det typisk er de store bykommuner, der får hele fortjenesten, hvorimod de mindre landkommuner, hvor folk typisk har deres bolig nummer to, ikke får en krone.

I dag skal personer med bopæl i mere end én kommune udelukkende betale kommuneskat dér, hvor de er tilmeldt folkeregistret. Det betyder, at det typisk er de store bykommuner, der får hele fortjenesten, hvorimod de mindre landkommuner, hvor folk typisk har deres bolig nummer to, ikke får en krone.

Morten Langkilde

1. august 2017

Mange danskere nyder i disse dage ferien i deres sommerhuse, men en række landkommuner nyder ikke godt af disses kommunalskat. Derfor foreslår Alternativet nu en såkaldt flexborgerskat, så kommuneskatten deles op med henblik på at sikre en mere fair fordeling af skatteindtægterne mellem by- og landkommuner.

»Vi har jo et tilrejsende demokrati, hvilket betyder, at nogle områder i perioder bliver forøget med et stort antal borgere,« siger Alternativets ordfører for et sammenhængende Danmark, Roger Matthisen.

»Og hvis de borgere skal have indflydelse på deres lokalområde, og hvordan dette udvikler sig, er det rimeligt, at de også bidrager til at løfte denne udvikling.«

Stadigt flere huse i landkommuner købes og bruges som fritidshuse af folk fra de større byer, blandt andet som såkaldte flexhuse. Men i dag skal personer med bopæl i mere end én kommune udelukkende betale kommuneskat dér, hvor de er tilmeldt folkeregistret. Det betyder, at det typisk er de store bykommuner, der får hele fortjenesten, hvorimod de mindre landkommuner, hvor folk typisk har deres bolig nummer to, ikke får en krone.

Hvordan den alternative kommuneskat i praksis skal udformes, vil Alternativet lade være op til et nedsat ekspertudvalg at finde ud af. Men Alternativets ordfører for et sammenhængende Danmark forestiller sig en fordelingsnøgle for kommuneskatten, som afhænger af, hvor mange dage man opholder sig i boligen.

»En måde er, at man selv angiver, hvor mange dage man har været i sin anden bolig. En anden måde er at lave et skøn. Og en tredje måde kunne være en samkørsel mellem vand- og elregninger. Der er mange måder at gøre det på,« siger Roger Matthisen.

Alternativet har dog ikke overvejet, om man også bør kunne stemme to steder ved kommunal- og regionsvalgene – og i givet fald efter hvilken fordelingsnøgle i et sådant tilfælde.

»Hvis du er tre måneder et bestemt sted, vil du så også burde kunne stemme der? Det er da en interessant tanke, men som udgangspunkt handler det i første omgang kun om skatten,« siger Roger Matthisen.

’Drukne i administration’

Alternativets forslag, som er en del af et nyt udspil: »Et sammenhængende Danmark«, kommer samtidig med, at Dansk Folkeparti netop har foreslået ens kommuneskat over hele landet. Og så må pengene fordeles til kommunerne, efter hvilke udgifter de har. Et forslag, som tidligere på måneden fik støtte fra et flertal af befolkningen i en meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau (49 procent var for, 32,3 imod, og resten svarede ved ikke)

Dansk Folkepartis kommunalordfører, Susanne Eilersen, er dog skeptisk over for Alternativets forslag:

»Vi er da åbne for alle tiltag, som kan afhjælpe skævvridningen mellem by- og landkommuner. Men skal man så til at tælle, hvor mange dage man opholder sig det ene og det andet sted? Jeg tror desværre, at det vil drukne i administration.«

Heller ikke de to regeringspartier Venstre og Liberal Alliance støtter forslaget.

»Jeg synes ikke, man skal udvande det lokale selvstyre ved sådanne ordninger,« siger Liberal Alliances kommunalordfører, Villum Christensen.

»Der, hvor man har folkeregisteradresse, skal man selvsagt også betale skat og modtage den kommunale service. Disse to forhold må gå hånd i hånd.«

Snitfladen

Venstres kommunalordfører, Carl Holst, henviser til, at der hvert år i kraft af udligningsordningerne omfordeles 15,6 milliarder kroner mellem rige og fattige kommuner, og at Alternativets forslag i givet fald vil kræve en ændring af disse ordninger.

Et udvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet overvejer for øjeblikket, om der er behov for at ændre den kommunale udligningsordning – og hvordan dette i givet fald bør ske. Finansieringsudvalget skal være færdig ved udgangen af 2017, hvorefter regeringen vil komme med et samlet oplæg til ændringer. Ændringer skal så kunne træde i kraft i 2019.

»Det er klart, at der er et problem i forhold til kommunernes forskellige økonomiske forudsætninger og dermed rammerne for et nogenlunde ensartet serviceniveau,« siger Venstres kommunalordfører.

»Og jeg kan godt sætte mig ind i Alternativets tanke. Men hvordan skal man realisere forslaget konkret og finde den rigtige kommuneskat? Hvordan skal man tage højde for, at nogle er i sommerhuset hver weekend, mens andre stort set aldrig kommer af sted – eller lejer det ud til tyske turister, som skaber omsætning i området. Hvor skal snitfladen være?«

Til gengæld er SF, som tidligere selv har foreslået en sådan »delt kommuneskat«, anderledes positiv over for Alternativets forslag. Partiets kommunalordfører, Kirsten Normann Andersen, har dog en række forbehold og efterlyser blandt andet en afklaring af, hvad det netop vil betyde i forhold til kommunal- og regionsvalg.

»Hvor man grundet arbejde er nødt til at købe eller leje en bolig i en kommune, som samtidig har bopælspligt, mens man samtidig har en bolig i hjemkommunen, kan det give mening af undersøge konsekvenserne af et forslag om delt kommuneskat – på samme måde, som at det kan give mening, når det gælder beboelse i store dele af året i sommerhuse, som er beliggende i en anden kommune end der, hvor man har bopæl,« siger Kirsten Normann Andersen.

Kommunernes Landsforening (KL) har ikke ønsket at kommentere Alternativets forslag med henvisning til, at KL traditionelt ikke kommenterer enkeltpartiers forslag.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Alvin Jensen
  • Poul Anker Sørensen
Gert Romme, Alvin Jensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

En glimrende ide. Havde vi haft et fungerende skattevæsen, der kunne finde ud af at administrere det, ville det endda være muligt. Men det er jo ikke tilfældet.

Ret rimeligt, hvis det kan lade sig gøre med de nye "fremragende" teknikker Men et par konsulenter til 1000 kr i timen kan jo bremse gevinsterne ret så rigeligt.
Kan det være rigtigt at konsulenthonorarerne ligge i det leje? så tror da F... at det er så attraktivt.

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Udmærket forslag om end der er en oplagt fare for, at det hele sander til i administration og bureaukrati. Hvis det skal have gang på jord, er man nødt til at lave en fast fordelingsnøgle - fx 2/3 skat til primær- og 1/3 til sekundær kommune.

Kære Alternativet - Modellen findes allerede. Skat gennem rådighedsret over Danmarks jord.
Medfører samtidig et væld af andre fordele i er retfærdigt samfund.
FULD GRUNDSKYLD
I har jo selv en svag start i jeres program. Har I læst det ?

Anne Eriksen, odd bjertnes, Jørgen Lejf Hansen og Lars Bækgaard anbefalede denne kommentar
hans j knudsen

Jeg synes, man skal starte med at give sommerhusejerne en stemmeret i de kommuner, de betaler en ret så stor Grundskyld til.

Randi Christiansen

Ok, så tager vi den med fuld grundskyld. Jorden tilhører alle. Og vi betaler leje af den jord, vi bebor. Lejen fastsættes udfra diverse parametre : beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Ok, hvem definerer niveauet og parametrene? Men hvis alle steder er lige billige/dyre, hvad sker der så? Først til mølle? Det går jo heller ikke - altså, tilbage til vurderingerne, som er begrænsede, og som understøtter den sociale ulighed - nogen steder i danmark er bare mere attraktive end andre, nogen må finde sig i at bo op til motorvej, industriområde, gyllehørm eller andet?

Nå ikke? Så sørger vi for, at resten af den miljø-og socioøkonomiske forvaltning drager omsorg for biotopen og dens mennesker, således at alle steder er gode at være. Altså grundbehovene er dækket, jorden fordelt, ubi'en er på plads, og skattegrundlaget udgøres af grundskyld og skat på arbejde? Er der noget jeg har overset leo?

Jeg indrømmer, at min hjerne af en eller anden grund, har svært ved at krølle sig rundt om 'fuld grundskyld', og jeg tror ikke, at jeg er den eneste, som har det sådan. Du har sat dig ind i teorien og er repræsentant for den, så hvis du formår at fremstille den så klart, at selv en partiel retardo som mig kan fatte den, eller din fremstilling måske ligefrem inspirerer til at kvalificere og udvikle på teorien, så er det vel også godt.

Mennesker er er en sjov blanding af godtroende, kræmmersjæle. Vi køber ikke hvad som helst, men 'we gotta make a living' (alan watts) og så vil vi iøvrigt gerne hygge os resten af tiden. Mærkeligt, at det skal være så svært.

Som sagt mener jeg ikke, vi kommer videre, før vi tager et fundamentalt opgør med konkurrencestatens rovdrift på naturressourcerne, med privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet. Vi skal lære at dele - dvs hensigtsmæssig administration - og så er der nok af det hele.

Men det er nok for sent, og at menneskets hjerteløse, uempatiske opfindsomhed er tuen som vælter læsset - overbefolkning kombineret med rovdrift på overlevelsesressourcerne er en giftig cocktail - og forårsager den sjette masseudryddelse. Meget tyder på det.

Det er en stor omkalfatring af systemet, som sikkert vil være mere velfungerende end det nuværende. Men det bærende princip må være den bevidsthed, som integrerer den sociale nødvendighed i solidarisk samarbejde om de rigtige bæredygtige løsninger i en given biotop. At samarbejde udfra en forståelse af biotopens iboende lovmæssigheder, er den vigtigste forudsætning for et velfungerende samfund.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bo Stefan Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Man kunne jo også bare klare det over udligningsordningen, man ved jo hvor mange helårshuse og fritidshuse der er i hver kommune. Man ved jo nok også hvor mange borgere i en kommune som har fritidshuse i andre kommuner, og endda hvilke. Men dette ville jo være for nemt, så hellere endnu en håbløst kompliceret ordning blot for at Alternativet kan fremføre endnu en tåbelig mærkesag.

Lars Bækgaard

Lad mig forsøge at forklare fuld grundskyld :)
Udgangspunktet er, at alle har ligeret til naturgrundlaget og dets økonomiske værdi. Denne ligeret brydes, når nogle har eneret til et stykke jord, som de kan bruge og holde andre ude fra.
Ideen med fuld grundskyld er, at jordejeren skal betale en årlig afgift til fællesskabet. Denne afgift skal så vidt muligt være lige med jordens årlige brugsværdi.
På den måde vil alle får del i jordens beliggenhedsværdi, og det vil ikke længere være muligt at tjene penge på køb og salg af jord.
Samfundsskabte friværdier, boligbobler og deraf afledte kriser vil være afskaffet.
Fuld grundskyld vil sætte en effektiv stopper for en væsentlig kilde til ulighed. Efter min vurdering, skyldes den stigende ulighed i høj grad, at private indkasser værdier, vi skaber i fællesskab.
Ikke al jord bør privatiseres og indhegnes. Vi har stadig lige og fri adgang til de fleste strande, og selv med fuld grundskyld vil det vil være en katastrofe, hvis strandene privatiseres. Efter min opfattelse bør så megen jord som muligt være fælles fælleder.
Det er lykkedes for storkapitalen eller højfinansen (vælg selv betegnelse :)) at bilde os ind, at fuld grundskyld vil gå ud over mennesker med få penge.
Sandheden er, at spekulanter indkasserer kæmpe gevinster, fordi grundskylden er forholdsvis lav.
Ovenstående er min opfattelse af principperne for fuld grundskyld. Det er selvfølgelig også vigtigt at afgøre, hvordan grundskyldens størrelse skal fastsættes, og hvordan tildelingen af jordrettigheder skal håndteres. - Det bliver en anden gang :)

Flemming Berger, Bo Stefan Nielsen, Viggo Okholm, Vibeke Hansen, Leo Nygaard og Jørgen Lejf Hansen anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Fuld grundskyld er ikke en skat. Det er en økonomisk kompensation for retten til at bruge et stykke jord og at lukke andre ude fra jordstykket.
Det svarer til at leje en bil.Grundskylden er en lejeafgift for brugsretten til jordstykket.

Bo Stefan Nielsen, Vibeke Hansen, Jørgen Lejf Hansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Jeg har egentlig også sympati for ideen, men det eneste parti som reelt havde/har? det som prioriteret er retsforbundet, Som jeg ser det vil det på sin vis være et opgør med den hellige ejendomsret, hvilket for mig er helt ok.

Lars Bækgaard

Karl Marx (tør jeg nævne ham?) skrev, at socialisering af grundrenten (=fuld grundskyld) vil indebære en fundamental ændring af magtrelationen mellem kapital og arbejde.

Randi Christiansen

Tak for jeres svar.

Jeg kan se, at jeg overså en indtægtskilde, nemlig skat på ressourceforbrug.

For mig at se er det væsentlige, at vi balancerer miljø-og socioøkonomien. Altså : at det ikke tillades at privatkapitalisere på og konkurrere indbyrdes om overlevelsesressourcer. Disse må administreres til fælles bedste og efter bæredygtige principper, hvor planetens cirkulære økonomi forstås og respekteres. Når denne målestok er anerkendt iblandt os, har vi dermed en konstant at måle vores handlinger udfra. Og problemet med grundskyld - og kleptokratparasitterne og deres ødelæggende privilegiehåndtering - vil være løst.

Det store problem er, at disse ignorante typer tillades at fængsle alle i et jerngreb af finansielle konstruktioner, som de åbenbart hverken fatter det ødelæggende for alle i - dem selv inklusive - eller er til sinds at tilbyde resten af parthaverne en andel i bestyrelsen af.

Viggo Okholm, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Så ville der komme andre boller på suppen .... og kom nu ikke med den der med 'repræsentativt demokrati' som i sin nuværende form og udøvelse er en hån mod borgerne og en parodi på et folkestyre. Hvor dumhed, korruption og frygten for udkommet som en evigt overhængende fare med et jerngreb holder borgerne fast i positionen som offerlam og malkekvæg for den ene procent og co - og dette understøttes af mediernes partiske og overfladiske dækning.

Viggo Okholm, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar

Alternativets flok af luftakrobater har tilsyneladende helt glemt (eller ikke opdaget!), at alle landkommuner via den kommunale udligning i forvejen modtager en stor del af skatteprovenuet fra - hovedsagelig - hovedstadsområdets kommuner.

Oven i det får de grundskyld fra sommerhusene - en grundskyld, som jo betales af personer, der kun i meget begrænset omfang, om overhovedet, belaster land-kommunens udgiftsbudgetter.

Så kommer så her oven i Alternativets tåbelige luftballon.. Er der overhovedet ingen grænse for deres uigennemtænkte idéer?

Anne Eriksen, Rikke Nielsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Alternativet har mange gode idéer, uden at være fageksperter på alle områder.
Det er Informations debattører til gengæld.
Jeg har fx. hørt, at mange bor ulovligt helårs i deres sommerhus, med en dækadresse til folkeregistret hos en tante i byzone. Dermed får tantens kommune den skattemæssige hovedrelation til delinkventen, Det kunne forhindres ved en alternativ udgave af Alternativets udmærkede forslag.

Men lad ikke SKAT administrere ordningen. Det vil koste 10-15 års udvikling af nye it-systemer, der desværre aldrig kom til at virke.

Per Torbensen, Flemming Berger, Randi Christiansen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Nutidens politikere er lappeskræddere. Stor reformer har ikke en chance. Væsentlige emner udsættes for studehandler, som udvander betydningen. Viser der sig ulemper, som de risikerer at få skyld for, kommer de med lapperne, efter forudgående skænderi om, hvem der har skylden.
Forsigtighed og små skridt er en dyd. Det gælder også Alternativet.

Derfor må man slutte, at partier og MF`ere elsker :
- Bobler i ejendomsmarkedet.
- Indviklede ejendomsvurderingsvurderinger.
- Ejendomsspekulanter.
- Dyre boliger i etagehuse langs havnefronter, istedet for anlæg for byernes borgere. (se artiklen om København).
- Materiel vækst, grådighed og statusjag.
- At jagte borgernes flittigt indtjente penge.
- At tvinge ledige borgere til tvangsarbejde til de segner.
- At flest mulige småbørn skal i vuggestue og børnehave.
- En stadig størrei overflødig overvågning af borgerne.
- Måle, veje, kontrollere offentlig ansattes indsats.
- Og i det hele tager mest mulig centralisering af samfundsfunktionerne.

Alternativet må gerne vise sig at være fantasifulde, konkrete og modige, og tackle disse væsentlige emner. Hvad skal vi ellers med et alternativ.

Viggo Okholm - 14:07 :
" Som jeg ser det vil det på sin vis være et opgør med den hellige ejendomsret, hvilket for mig er helt ok."
Kun for jorden - ikke huset. Angiver forskellen på det naturgivne og det menneskeskabte - det fælles og det private.

Michael Kongstad Nielsen

Næ, næ, Leo Nygaard, oprindeligt var det jorden, der fik tilført menneskabt arbejde og dermed værdi, en mark, der bare passede sig selv, kom der ikke noget hartkorn ud af, men det gjorde der af den, der blev dyrket. Huset var bondens bolig, som for det meste var skabt af naturværdier, som ifølge georgismen tilhørte alle.

Michael Kongstad Nielsen

I dag er huset den største indtægtskilde ved siden af det eventuelle arbejde, ikke fordi man gør noget ved det, men fordi det bare stiger i værdi helt af sig selv.

Jørgen Lejf Hansen

Michael vrøvl: " en mark, der bare passede sig selv, kom der ikke noget hartkorn ud af" der kom/kommer da masser af hartkorn/værdi ud af den, biodiversitet med masser af insekter fugle og dyreliv,- og ikke mindst rent grundvand.
Den dyrkede mark, som gav hartkornsskatterne ved menneskelig kraft, blev afskaffet i 1903.
Vi fik indkomstskatten i stedet for hartkornsskatterne, Ændringen var en stor lettelse for de landmænd, der ejede der bedrift på det tidspunkt, med den sparede hartkornsskat, steg jordprisen maturligvis.
Mange blev derfor rige, men ungdommen fik svære vilkår, når de skulle betale merprisen for ejendommen. De blev gældsat til kreditforeningen, og renterne af det større lån svarede til til den hartkornsskat den gamle landmand, var blevet befriet for.
Af det kan vi så lære, at den unge generation blev snydt, - og sådan er det stadig, vores børn og børnebørn skal holde hamsterhjulet i gang.

Michael Kongstad Nielsen

Jørgen Lejf Hansen
Tak for din venlige indgangsreplik.
"vrøvl".
Så ved man ligesom, hvad man er oppe imod.
En ung landmand købte engang en ødegård i Vendsyssel, han sled og slæbte for at få den op at stå, og det gik godt.
En dag kom præsten forbi og sagde:
"Med Guds og din hjælp, skal der nok komme en god gård ud af dette"
Hvortil vendelboen svarede:
"Så skulle du have set den dengang, Vorherre han var alene om den"

Jens Winther, Per Torbensen, Viggo Okholm og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

Jens Winther, det er med en hvis bæven du møder tre Georgister, det bære dit indlæg også indtryk af.
Er det Georgister der har smadret vores ejendomsvurderingen system næ, det var den borgerlige regering med Kristian Jensen i spidsen, og efter min ufravigelig mening, en bevidst politisk handling.
Så tillid, ja det er ikke noget vi kan have, til det nuværende politiske partier,- især ikke de fire gamle.
Se venligst mit indlæg fra Henry George School, der bliver demokrati også omtalt som en forudsætning.
"opføre et hus på en grund ejet af staten" hvor har du den fra, den grund er købt i almindelig handel, du har ejendomsret til den grund, det danner grundlag for vudering/vurderingerne.
Jeg kender såmænd ikke, til den sag fra København du omtaler - kommer fra den gamle kongeby.
" Hvor mange kan se rimeligheden, etikken eller logikken i det system...?" Vores nuværende system ja det, kan jeg godt forstå du sætter ? Ved Jens Winther.

@Jørgen Lejf Hansen, din udlægning af georgismen forekommer særegen: jeg har ikke tidligere opfattet, at georgismen indebar uindskrænket privat ejendomsret til jord, og retten til at handle jord i almindelig handel mellem private.

Georgisme består vel i (sådan har jeg opfattet det), at staten ejer al jord og enten lejer brugsretten ud til borgere eller sælger den til borgere med tilbagefaldspligt og opkrævning af en af staten fastsat "jordrente", som tilsigter at inddrage (nationalisere) jordens "afkast". På den måde kan staten i praksis - sådan som jeg antydede det - også nationalisere de huse, som private for egen regning måttet have opført på jorden.

Sagen om tilbagekøbspriserne på københavnske grunde med hjemfaldspligt har været omtalt i samtlige landsdækkende dagblade.

Jørgen Lejf Hansen

Jens Winther, frit efter Bent Straarup's bog - Snydt.
Jordens pladsværdier - eller dens brugsværdi - er ikke umiddelbart synlig som materielle værdier, men de ses derimod tydeligt på handelspriserne. En smuk udsigt, fordelen ved offentlige transportmidler m.m.
Af handelsprisernes bevægelser kan man fastsætte brugsværdiens størrelse. Handelspriserne er et udtryk for, hvor efterspurgt jorden er i det pågældende område.
Grundafgiftens størrelse skal være bestemt af udbud og efterspørgelse i et frit marked - den skal ikke fastsættes ud fra politisk hensyn.
Grundejernes ejendomsret til den plads, de har betalt for, er vigtigt for selvejet. Selveje er en del af markedsøkonomien og er vigtigt for borgernes motivation til at drive selvstændig.
Grundafgiften må ikke være en politikerbestemt skat, der bliver forhadt. Grundskyld er blevet forhadt, fordi den bruges som en del af det nuværende skattesystem og ikke appellerer til vores urinstinkt og ejendomsret.
Grundafgift skal være bestemt af udbud og efterspørgsel. Indtægten fra grundafgiften er en menneskeret for alle borger i samfundet.
Jeg kan anbefale alle at købe den lille bog.
OB's jeg kan godt huske, der var en sag om boliger på en vej i København, men kan ikke udtale mig om denne.

@Jørgen Lejf Hansen, jeg læser din/Straarups idé sådan, at der fortsat skal være et frit marked for køb og salg af jord med fri kommerciel prisfastsættelse, og at jordejerne har fuld ejendomsret. Det "geniale" lyder til at være, at der indføres grundafgift i form af en 100% beskatning på alle realiserede gevinster på salg af jord. Eller er det meningen, at køber og sælger skal komme overens om den grundafgift, som sælger eller køber skal betale til staten? Og provenuet fra grundafgifter skal så ike indgå til dækning af statens udgifter, men uddeles til alle danskere (samme beløb pr hoved - eller...?).

Selvejet, som du priser så fint, er jo i det forslag reduceret til en symbolsk formalitet!

Jeg har ikke læst Bent Straaups bog - og vil ikke gøre det. Det ville være hensynsløst overfor min familie og vores børn, der ville miste forsørger: risikoen for at jeg døde af grin undervejs ville være overhængende!

Det her er sgu længere ude end selv det hedengangne Retsforbundet!

Jørgen Lejf Hansen

Jens Winther, undlad venligst,- for Guds skyld ikke at læse bogen " Snydt", en sådan nær døds oplevelse, havde jeg da en statsminister, kan ikke huske navnet - sikkert en af dine partivenner, sagde at de " økonomiske lærebøger skulle skrives om".
Det er besynderligt med Retsforbundet i 2019 bliver det 100 år - hvorfor!, ja det interessere så ikke dig.
De snærende bånd som den kommunale grundskyld, er lagt i skal sløjfes, og kommunerne stilles frit, (også kommuner som Fanø der har mange sommerhus)mod at en forøgelse af grundskylden, krone for krone bruges på at sænke den kommunale skat på arbejde, ja skat på arbejde er en krænkelse af borgenes ejendomsret.
Det kunne stoppe de samfundsskadelig bobler ( gode tider - dårlige tider ) ja så ville også dine børn, kunne komme ind på boligmarked Jens Winther, de vil ikke blive " Snydt" og så kan du død i fred.

Konstruktivt forslag - til alle partier.
Afskaf ejendomsværdiskatten og overfør provenuet til grundskylden.
Start derefter en forøgelse af grundskylden (også for sommerhuse), men under en ubelastet betegnelse, som f.eks Arealafgift - samtidig med en målrettet Resurseafgift.
Fællesbetegnelse NATURSKAT.
Lemp i takt hermed indkomstskatten generelt.
Knyt argumentationen til klimapolitikken.
Og ikke et ord om Retsforbundet. Alle må kunne se fornuften og nødvendigheden.

Randi Christiansen

Hvis du skal undskylde noget jens winther, så er det din uargumenterede hån ...

Faktum er, at det er de få, som profiterer på det, som tilhører alle.

Hvordan ellers sørge for at alle får deres fair andel, og at ingen profiterer uretmæssigt? Tænk lige lidt over det.

@Leo Nygaard, næh, der er masser af tåbeligheder og urimeligheder i det nuværende skattesystem. Men det er jo ikke noget argument for at gøre det endnu mere elendigt, vel!

Det mest grundlæggende problem er, at de offentlige udgifter er så store, at politikere og embedsmænd er nødsaget til at brandbeskatte alt og alle. Vi har et hårdt beskatningspres over en bred kam, og det gør skattesystemet mere besværligt, fordi borgernes berettigede krav om objektivitet og præcision i beskatningen bliver mere firkantede. Sagt på en anden måde: jo mere af ens samlede indtægt, man skal aflevere - jo mere kritisk bliver det, at skatteberegningen er præcis (millimeterretfærdig) og objektivt.

For nu at starte med noget, som vi - muligvis - kunne blive enige om: Jeg mener, at det er urimeligt, at realiserede fortjenester på boliger ikke beskattes. Der er tale om en - ofte betydelig - kapitalgevinst, og den bør rimeligvis beskattes - ganske som andre kapitalgevinster. Der gives naturligvis fradrag for foretagne forbedringer ved beregning af avancen - det vil i sig selv fjerne incitamentet til at benytte sort arbejde.

Ud over det, findes der to beskatningsobjekter, som i mine øjne ikke beskattes hårdt nok: lotterigevinster og arv. I begge tilfælde er der tale om indtægter, som indtjenes uden nogen personlig indsats af arbejde, kapital eller risikotagning. De kommer dryssende ned ved tilfældets gunst (jeg ved godt, at den afdøde sikkert har arbejdet for at tjene pengene, men det er i den forbindelse ligegyldigt). De penge, jeg køber mad for har jeg jo også betalt skat af inden, men alligevel bliver købmanden beskattet af sin avance. Sådanne gevinster bør beskattes hårdere end de penge i form af løn og kapitalafkast, som mennesker opnår som følge af en personlig indsats. Der er i begge tilfælde tale om en betydelig forøgelse af beskatningen og et betydeligt årligt (nyt) skatteprovenu.

Den løbende ejendomsbeskatning er i vid udstrækning en urimelighed, som desuden baseres på et beregningsgrundlag, som SKAT tilsyneladende trækker op af en hat i Ringkøbing, eller hvor de efterhånden er lokaliseret. Når man beskatter realiserede fortjenester på boliger, giver det desuden ikke nogen mening med en løbende beskatning.

Beskatningen på arbejdsindkomst bør reduceres - primært gennem et større beskæftigelsesfradrag (bundfradrag på arbejdsindkomst - bemærk: der står arbejdsindkomst!) og lavere marginalskattesats.

Der bør indføres differentieret moms, som i de fleste andre civiliserede lande: momsen på arbejdskraftintensive varer/ydelser og på basale, lavt forarbejdede fødevarer bør ikke være over 5%.

En lang række tåbelige og tungt administrerbare afgifter, som tilfældigvis er indført gennem de sidste 50 år bør saneres - eller i det mindste ensartes, fx til en afgift på en fast procentsats beregnet af salgsprisen omfattende alle de varer, det giver nogen reel mening eller logik at udtage til beskatning. Det burde sådan set ikke være ret mange, men provenuhensyn taler for en vis afgiftsbelastning.

Registreringsafgifterne bør reduceres - men til "gengæld" pålægges alle køretøjer, der anvendes til personbefordring (ikke cykler).

Afskrivningssatsen på vindmøller bør reduceres fra 25% af saldoværdi til jævn afskrivning over 20 år for alle investorer/ejere ikke bare dem, som er blevet tilfældigt ramt af det seneste indgreb.

Beskatningen af kapitalafkast børe være den samme %-sats uanset om der investeres personligt, i personligt drevet virksomhed, i selskabsform eller gennem en pensionskasse. Der ligger faktisk en hel del provenue her, men samtlige pensionskasser incl ATP vil helt sikkert råbe og skrige. Når skrigeriet er i gang alligevel kunne man passende afskaffe fradragsretten for indskud i pensionsordninger (hvorfor skal man have fradrag, hvis man sparer op i en pensionskasse - men ikke, når man opsparer på anden vis?).

Og: ikke noget med lange overgangsordninger. Fuldt bang med det samme. Når SKAT pludselig fjerner/reducerer et fradrag eller udvider beskatningsgrundlaget gennem en eller anden finurlighed, så er det jo heller ikke med 10 års indtrapning.

Men de samlede offentlige udgifter skal ned - der er stadig masser af muligheder for besparelser uden at det går ud over behandlingstiderne på hospitalerne og pasning/undervisning af vores børn.

Lang historie, men opfattede lidt Leos kommentar som en opfordring - selvom det er uden for emnet...

Jørgen Lejf Hansen

Det lyder sku ikke fornuftigt, den løbende beskatning af boligen " grundskyld" skal bevares.
Det andet sjov med beskatning, ved salg vil kun låse mobiliteten i samfundet, ja det ville være "dummebøder" hvis du kære dig om dit hus og matrikel.
Svenskerne prøvede det med ringe resultat,

@Jørgen Lejf Hansen, i Sverige overfører man anskaffelsessummen på det tidligere hus, hvis man køber et nyt. Det betyder, at man ikke betaler skat af gevinsten før man "går ud af ejerboligen", men så betaler man til gengæld al skatten helt tilbage fra ens første hus/lejlighed. Systemet har kørt i adskillige år og fungerer fortsat aldeles fremragende. Svært at se noget argument mod det! Det reducerer ikke mobiliteten, netop fordi man kan udskyde beskatningen af realiserede gevinster ved at købe et nyt hus.

Det er derimod ualmindelig vanskeligt at finde noget argument for, at der skal betales grundskyld. En jordlod er ikke mere "vi alles ejendom" end alt andet på denne Jord. Hertil kommer den åbenlyse urimelighed i at SKAT - arbitrært - fastsætter en værdi af en ubebygget grund i et fuldt udbygget område og derefter anvender denne "vurdering" som beregningsgrundlag for en skat. Det er en helt basal og rimelig borgerrettighed, at en skat, som det offentlig pålægger en borger at betale, fastsættes på et objektivt og replicerbart beregningsgrundlag. Og det er netop ikke tilfældet med grundskyld. Alene af den årsag er opkrævning af grundskyld et overgreb på basale borgerrettigheder.

Det er nok muligt, at grundskyld er nem at beregne (og at regulere efter myndighedernes forgodtbefindende) og vanskelig at unddrage sig for borgeren. Men statens bekvemmelighed på ikke prioriteres højere end borgernes rettigheder. Og ellers kunne vi jo bare indføre det helt enkle princip, at alle borgere (i lyset af at de alle har samme rettigheder på ydelser fra staten/samfundet), betaler den samme skat! Beregningsmæssigt og opkrævningsmæssigt nemt, ingen muligheder for skattesnyd, objektivt osv...

@Leo Nygaard, der er talrige og ualmindelig gode årsager til, at selv det formodentlig sidst medlem af Retsforbundet, Ib Christensen, måtte konkludere, at partiets idéer var uden klangbund i samfundet, og at det derfor var klogest at lukke og slukke. Den cigar er gået ud for allersidste gang - og godt det samme.

Jeg skrev et svar. Enten slettet eller jeg glemte at afslutte. Så nogen af jer noget efter kl 14 ?

Winter - Hvor har du denne slutbemærkning fra ?
Hvad du ikke kan argumentere for, kan andre. Det er et spørgsmål om holdninger.
Hvis en borgerrettighed fjernes, kan den ikke overskrides.
Du siger : " En jordlod er ikke mere "vi alles ejendom" end alt andet på denne Jord."
Mon du overhovedet har fattet, det du så kategorisk afviser.

Den nuværende grundskyld er et levn fra studehandler, som for mig gerne kunne slettes.
Det svarer til at pumpe cyklen med en brøkdel af luft og køre på det.
Her i landet er der hovedløst skat på alt muligt uden ideologisk grundlag.

Michael Kongstad Nielsen

Al fast ejendom bør beskattes for 1) at at undgå inflation (bobler) og 2) for at få nogle fornuftige penge i statskassen

Randi Christiansen

Den svenske model med at vente med skat på fortjeneste ved salg af fast ejendom er vel en winwin - bortset altså fra de, der tjener på at handle med boliger.

Boligen er en overlevelsesressource, som ikke bør udsættes for uforudsigelighed.

Alle naturressourcer er fælleseje og bør ikke udsættes for privatprofitering og indbyrdes konkurrence. Når dette er en ufravigelig, lovfæstet præmis er resten meget nemmere at finde ud af. På samme måde som det ikke er til diskussion at mord, tyveri og andre forbrydelser ikke tillades i et retssamfund, selvom man kunne skabe et skattegrundlag med den slags aktiviteter.

At mennesker vågner op til den form for væren er en forudsætning for, at vi overlever som art.

Al fast ejendom bør deles i grundareal og bygninger 1) for at vurdere arealet nemmere og beskatte det efter beliggenhedsværdien, og 2) for at afskaffe vurdering af huse og privatisere bygningen uden beskatning.

Jørgen Lejf Hansen

Jens Winther, jeg har overlevet et latter anfald, og nu kommer det næste.
@Leo Nygaard, der er talrige og ualmindelig gode årsager til, at selv det formodentlig sidst medlem af Retsforbundet, Ib Christensen, måtte konkludere, at partiets idéer var uden klangbund i samfundet, og at det derfor var klogest at lukke og slukke. Den cigar er gået ud for allersidste gang - og godt det samme.
Hvori føler du din berettet til at dømme Retsforbund ude, ja du er nok betalt for at have den mening, mennesker med evnen til selvstændig tænkning vil altid findes, ja Retsforbund siden 1919 og nu Alternativet, som dog famler lidt i blinde.
Vi er flere en Ib Christensen der kan se, at den samfunds model, som du hylder og nok er betalt for at hylde - med din manglende evne, til selvstændig politisk tænkning .

2) Når huset ikke beskattes, er vurdering overflødig - og vurderingen af grunden alene bliver meget nemmere. Det overlades til køber og sælger at aftale prisen på huset efter deres indbyrdes "vurdering".
Simpelt !
Ikke så simpelt : Med grundskyldens gradvise forøgelse, går grundens handelsværdi mod nul.

Michael Kongstad Nielsen

Randi Christiansen
03. august, 2017 - 18:48

Komplet uforståeligt pludder pladder.
"Boligen er en overlevelsesressource, som ikke bør udsættes for uforudsigelighed.", skriver du,
Gælder det slottet såvel som hytten, Strandvejsvillaen såvel som den hjemløses loftsværelse?
Nåh, hvor er det synd for overklassen, at de skal beskattes af deres luksusboliger.
Det er jo en overlevelsesressource at eje en Arne Jacobsen lejlighed på Bellevuevej.

Randi Christiansen

Michael du ved, når privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcer ikke længere er comme il faut, vil overforbrug forsvinde og omstilles til common sense. Også kaldet kollektiv enighed om hvad man kunne kalde miljø-og socioøkonomisk bæredygtige løsninger. Og det nye menneske, som har bortkrænget konkurrencestatens udtjente ham, vil rejse sig af asken.

Michael Kongstad Nielsen

Folk er hamrende ligeglade med, hvad der er comme il faut, når det kommer til stigende huspriser. Der gælder kun én regel, og det er: - scor kassen!.

Mig selv, 19.07 : " Ikke så simpelt : Med grundskyldens gradvise forøgelse, går grundens handelsværdi mod nul."
Der var ingen der undrende bed på den krog :-)

Forklaringen er, at køber overtager en betydelig udgift for rådighedsretten. Det vil nedsætte købesummen for grunden - og dermed den samlede købesum. Da det betyder, at den udgift, ejeren har haft ved sin erhvervelse af grunden, reduceres gradvist og ender på nul, bør ejeren kompenseres for tabet.
Jeg har derfor det særstandpunkt, at staten fra starten skal overtage jorden mod erstatning jf grundloven. Staten overtager derved grundandelen af belåning og friværdi - og betaler friværdien (på afbetaling) til ejeren. Staten afgør "handelsværdien" som grundlag for beregningen.
Da tidsrummene er vidt forskellige for ejerne, vil det vare maksimalt resttiden for lånene - omkring 20 år - for at fuldføre processen for de sidste.

Det betyder jo, at handlerne kun omfatter bygningerne, og at grunden overtages gratis, idet husejeren lejer grunden af staten - eller måske kommunen, som Alternativet er inde på jf artiklen.
Spekulation og bobler undgås, og den samfundsskabte værdi falder ikke i private lommer som nu.
Skatteunddragelse og snyderi stoppes. Jorden kan jo ikke flyttes i skattely. Betales jordlejen ikke, er bygningen pant efter normal procedure.
Nye byzone arealer overtages af staten mod erstatning og de nye bygherrer overtager jorden gratis.
Udviklingen i huspriserne afhænger herved kun af markedet og af prisen på nybyggeri.

Videre har tilrettelægning af alt dette indflydelse på by-og landsplanlægning og udvikling, herunder tyskeres køb af sommerhuse. En anden historie.

@Leo Nygaard, jeg så den godt - men var nu ikke overrasket. Du fremfører så mange urimeligheder..

Hvorfor ikke bare kalde det ved dets rette navn: tvangsnationalisering - at fratage mennesker deres ejendom og arbitrært fastsætte "erstatningen" og derefter lige så arbitrært fastsætte grundskylden, som det tidligere ejer af grunden nu skal betale, fordi hans hus pludselig ligger på statens jord. SKAT har jo vist sig at have en fin forståelse af metoden til "værdifastsættelse" - demonstreret ved ejendomsvurderingerne gennem en årrække. Og ligesom der, ville du naturligvis også foreslå, at der ikke er nogen klagemuligheder, og at indlysnede fejl ikke rettes - det ville jo indebære en masse arbejde at rette fejlene, og det er jo også bare tilfældige borgere, der rammes.

Og så toppen af vrøvl: når man undlader at vurdere huset, bliver det meget nemmere at vurdere grundens værdi! Øhhh, hvordan det? Og hvordan skal man i øvrigt fastsætte en "markedsværdi" på en grund, når der ikke er et frit marked (fordi al jord ejes af staten).

At fordele den samlede vurderede markedsværdi af en ejendom på grund og bygning er næstne lige så vanskeligt som at dele det lunkne vand i varmt og koldt. Det fandt selv det såkaldte Engberg-udvalg ud af (der var ellers ikke mange lyspunkter fra den side..). Vi andre har vist det altid.

En lille morsom slutbemærkning så jeg også "Udviklingen i huspriserne afhænger herved kun af markedet" - som om det nogensinde har været anderledes! Det behøver man sgu ikke hverken nationalisering af al jord, arbitrære grundskyldsberegninger eller de tilsidesættelse af borgerrettigheder, som du foreslår, for at opnå.

Jeg savnede egentlig kun at få oplyst, at gennemførelse af dine særstandpunkter også ville garantere solrige somre og fravær af influenza i al evighed.

Christoffer Pedersen

Jeg deler helt Leo Nygaards misundelse over de lukrative forhold for boligejerne. Men staten har bevist den ikke duer til andet end de basale statsopgaver og selv det går det ikke så godt med. Lad udbud og efterspørgsel styre ejerboligmarkedet. Men beskatning af avance ved salg af ejerbolig og gerne lempelse af krav til nye boligejeres økonomi ville give et mere retfærdigt boligmarked. De krav bankerne stiller (fordi de selv skal leve op til EU etc´) er helt ude af proportioner i forhold til reel risiko.

Sider