Læsetid: 6 min.

At anbringe børn er symptombehandling, hvis ikke familien får hjælp

Ny forskning giver for første gang indblik i de opvækstvilkår, anbragte børn i danske plejefamilier har. Især støtten til familierne og de tidligere anbragte over 18 år halter bagefter, mener Inge Bryderup, der er professor i socialt arbejde på Aalborg Universitet og står bag undersøgelsen
Ifølge lovgivningen skal der arbejdes med den dysfunktionelle familie, mens barnet er anbragt, fordi enhver anbringelse sker med henblik på hjemgivelse, men det sker meget sjældent, at man gør noget i forhold til familien, påpeger professor Inge Bryderup.

Ifølge lovgivningen skal der arbejdes med den dysfunktionelle familie, mens barnet er anbragt, fordi enhver anbringelse sker med henblik på hjemgivelse, men det sker meget sjældent, at man gør noget i forhold til familien, påpeger professor Inge Bryderup.

Jakob Dall

1. august 2017

Selv om flertallet af anbragte børn i dag bor i plejefamilier, eksisterer der næsten ingen dansk forskning på området. Det råder professor i socialt arbejde Inge Bryderups undersøgelse blandt mere end 3.200 plejefamilier bod på.

Undersøgelsen tegner et foruroligende billede af, hvor svagt tidligere anbragte i realiteten er rustet til tilværelsen, når de fylder 18 år, og den giver et fingerpeg om, hvorfor andelen af anbragte børn har været konstant i 100 år.

Når der eksisterer så lidt viden og forskning om plejefamilier, skyldes det ifølge Inge Bryderup, at dansk børneforsorg både historisk og i dag er langt mere privat end i langt de fleste andre lande. Det gælder både opholdssteder, døgninstitutioner og familieplejere.

»Statens opgave (i den første børnelov fra 1905, red.) var at fjerne børnene, og den del, der handlede om at redde, resocialisere eller opdrage børnene, overlod man til den private velgørenhed, fordi de havde erfaringen igennem mange år. Man kan se direkte i lovgivningen, hvor lidt man interesserer sig for, hvad der foregår under selve anbringelsen, og det er stadigvæk tilfældet i dag, hvor hovedparten af paragrafferne handler om, hvordan man fjerner børn fra familien,« siger Inge Bryderup.

Selv om der i dag er lidt større sammenhæng mellem de politiske tiltag og den måde, anbringelsesområdet fungerer på, så er der stadig et stykke vej fra lov til handling, når det gælder anbragte børn, mener Inge Bryderup. Omkring hver femte familieplejer har ikke fået det obligatoriske grundkursus eller den efteruddannelse i form af to temadage om året, som de har et lovkrav på.

Også når det gælder hjælpen til forældrene til den anbragte, ser virkeligheden noget anderledes ud, end loven foreskriver. Ifølge lovgivningen skal der arbejdes med den dysfunktionelle familie, mens barnet er anbragt, fordi enhver anbringelse sker med henblik på hjemgivelse, men det sker meget sjældent, at man gør noget i forhold til familien, påpeger Inge Bryderup.

Selv om der i årevis har været meget retorik om en tidlig og forebyggende indsats, så har de forebyggende indsatser til omkring fire procent af de udsatte familier, der risikerer at få fjernet deres barn, ikke ændret på andelen af børn, der bliver anbragt, forklarer Inge Bryderup.

»Det skyldes, at vi i stort omfang symptombehandler, når vi anbringer børn, hvis ikke familierne også får hjælp,« siger hun.

Det kan være en af forklaringerne på, at antallet af anbragte børn er så relativt konstant. For 100 år siden blev cirka 1 procent af 0-17-årige fjernet fra hjemmet, og selv om det sociale system i dag er langt mere veludrustet, er andelen af anbragte børn stadig den samme.

En tidligere undersøgelse af døgnanbringelse og behandling af hele den udsatte familie på døgninstitutioner viser, at kun en tredjedel af børnene efterfølgende blev anbragt. De gode resultater skyldes ifølge Inge Bryderup, at man her har gjort noget for hele familien og ofte gjort det meget tidligt. Anbringelser af hele familier er en meget dyr anbringelsesform, men resultaterne burde få kommunernes øjne op for, hvor vigtigt det er at tilbyde de anbragtes familier hjælp, mener professoren.

»Men langt de fleste af de 11-12.000 anbragte børn og unges familier får ingen støtte i forbindelse med anbringelser,« siger hun og tilføjer, at nogle af de gamle døgninstitutioner laver et stort set frivilligt arbejde med de anbragtes familier.

Problemet er, at et stigende antal døgninstitutioner er lukket de seneste ti år. I stedet bliver 60 procent af børn fra udsatte familier i dag anbragt i plejefamilier.

Arketypisk familie

Den typiske plejefamilie er ifølge Bryderups undersøgelse ægtepar i 50’erne og 60’erne, der bor på landet eller mindre byer og har været gift i over 10 år. Gennemsnitligt er de bedre uddannet, har flere børn og er mere kristne end andre danskere i samme aldersgruppe. De plejefamilier, staten vælger, repræsenterer på den måde stadig en gammel ideologi om, at børnene skal ud af den farlige by, ud i et sundt opvækstmiljø på landet.

»Mange ideologier i samfundet har ikke rod i virkeligheden, og en af de stærkeste ideologier er kernefamilien. I flere hundrede år er kernefamilien blevet set som den eneste rigtige måde at vokse op på som barn. Selv om befolkningsstatistikken viser, at der er rigtig mange enlige forældre og andre måder at leve og vokse op, så overlever ideen jo, og den præger især anbragte børn rigtig meget, fordi de stræber efter en normalitet, som de tror eksisterer,« siger Inge Bryderup.

Blandt de danske plejefamilier er der meget få yngre, få enlige, få byboer og så godt som ingen med anden etnisk baggrund. Plejefamilierne er dermed meget langt væk fra den virkelighed, som børnene er vokset op i.

»Plejefamilierne repræsenterer nogle rammer, som er totalt ukendte for de børn, som typisk er vokset op i byen i små lejligheder, har leget på gaden, i parken og har haft nem adgang til andre børn, sociale aktiviteter og også til andre voksne end forældrene, så det er en meget anderledes verden at bo hos en plejefamilie på landet. Men oftest er det jo de samme forhold, børnene kom fra, som de skal tilbage til,« siger Inge Bryderup.

Alene i verden

Selv om de anbragte børn i plejefamilier oftest er under fem år, er det et stort miljøskift at komme i pleje. Mange plejebørn har samtidig ikke særligt meget kontakt til forældrene.

»Det er et af de resultater i undersøgelsen, der overrasker mig mest, at børn i familiepleje ser deres forældre så lidt,« siger Inge Bryderup med henvisning til, at 43 procent af børnene aldrig har kontakt til deres far, og 18 procent aldrig har kontakt til moren. Hele 60 procent af børnene overnatter aldrig hos deres forældre.

Det sporadiske samvær kan skyldes, at det kan belaste barnet for meget. En anden årsag kan være, at næsten hvert fjerde barn i pleje er tvangsanbragt.

»Det giver et anstrengt forhold i feltet mellem forældre, kommune og familiepleje, men det er kun én dimension. En anden kan være, at de børn, der anbringes, primært er storbybørn, og langt de fleste plejefamilier bor ude på landet, så der også er nogle logistiske besværligheder for forældrene og barnet i at ses,« siger Inge Bryderup.

Spinkle netværk

Men det er ikke kun familien, som anbragte børn ikke har kontakt til. Bryderups undersøgelse viser også, at mange anbragte ikke deltager i fritidsaktiviteter, har lange perioder uden skolegang og ser meget få jævnaldrende, og det tegner et bekymrende billede af, hvor sårbare tidligere anbragte er.

»Det er nogle ekstremt spinkle netværk, de unge anbragte står med, men kun 20-25 procent får støtte efter det 18. år. Samtidig med, at andre unge bliver boende hjemme længere og er mere afhængige af forældres netværk og støtte, så står de tidligere anbragte dér og blafrer fuldstændig alene, når de skal til at finde ud af alt det, som deres egne forældre ikke kunne få til at fungere med at finde bolig, få uddannelse og arbejde,« siger Inge Bryderup.

Over halvdelen af de tidligere anbragte har ingen eller meget lidt kontakt til plejefamilien, efter de flytter væk. Anbragte unge kan være både trætte af systemet og plejefamilien, men når mange tidligere anbragte selv ender med at få anbragt deres børn, ikke får en uddannelse eller ikke kommer i arbejde, er det ifølge Inge Bryderup bydende nødvendigt, at langt flere tidligere anbragte får en form for støtte efter det 18. år.

»Både de, der har boet på institution, men også i familiepleje, er jo blevet serviceret og sørget for, fordi de har haft det svært. Derfor er der rigtig mange ting, de skal lære. Så set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det jo fuldstændig tåbeligt, at man har investeret over 500.000 kroner om året i at anbringe et barn, men ikke følger den indsats op.« 

Serie

Systemets børn

Omkring en procent af de 0-17-årige børn er på en given dag anbragt uden for hjemmet. Sådan har det været de sidste 100 år. Men hvad sker der, når du bliver systemets barn, der er afhængig af omsorg og kærlighed fra mennesker, der er ansat til at tage sig af dig?

I en kronikserie fortæller tidligere anbragte unge i løbet af sommeren om deres opvækst, og Information går i en række artikler tæt på de dilemmaer, som opholdssteder, plejefamilier, sagsbehandlere og det danske velfærdssamfund står med, når de overtager ansvaret for barnets opvækst.

Seneste artikler

  • Ombudsmanden vil have styr på anbringelser af børn

    14. august 2017
    Ombudsmanden er gået ind i en række sager om manglende handleplaner for anbragte børn i de seneste år. Før sommerferien henvendte han sig til kommunerne og Social- og Børneministeriet om problemet. Hvis ikke det bliver løst, vil Ombudsmanden gå videre til Folketinget, som kan overveje sanktioner mod kommunerne
  • Forældre til anbragte får ikke den hjælp, de har ret til

    2. august 2017
    Selv om forældre til anbragte børn har haft ret til en støtteperson siden 2001, så blev der i 2015 blev kun tildelt en støtteperson i 16 procent af anbringelserne. Problemet er, at det ikke har nogen konsekvenser for kommunerne ikke at overholde loven, mener lektor i socialret
  • Kommunen var et sted med en masse voksne, der ikke lyttede

    26. juli 2017
    Min mor drak, til hun ikke kunne stå, tale sammenhængende eller helt blev bevidstløs.  Men da jeg henvendte mig til kommunen for at få hjælp, blev jeg sendt hjem med besked om at holde op med at lyve 
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Colère Lenau
  • Jens Peder Nielsen
  • Niels Jensen
  • Bruger 293258
  • Torben Skov
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Pia Colère Lenau, Jens Peder Nielsen, Niels Jensen, Bruger 293258, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hallberg Borg

So must yesterday!
Forskningen kommer først på banen nu - da næsten alle professionelle anbringelsessteder, der inddrog familien med hjemgivelsesmålsætning, er nedlagt.
De tilbageværende institutioner har man pillet pynten af og ført dem tilbage til gammeldags koncepter, hvor anbringelsens formål er ... anbringelsen.
"ALT skal dig gives - men først når det er for SENT"

Pia Colère Lenau, Lars Steffensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar