Kommentar
Læsetid: 5 min.

Det er bedre, at udsatte borgere protesterer højlydt, end at de intet siger

Vi vil gerne have udsatte borgere til at blande sig i demokratiet. Når de så gør det, bliver det politiske establishment forskrækket over, at de gør det på en anden måde, end establishmentet er vant til
Information har tidligere dækket en demonstration foran jobcentret på Lærkevej i København, hvor borgere mødte op for at protestere mod reformer af arbejdsmarkedsområdet og støtte en 63-årig kvinde, der skulle møde op til en samtale, selv om hun på grund af sygdom måtte ligge ned under mødet. Københavns beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R), talte til de fremmødte.

Information har tidligere dækket en demonstration foran jobcentret på Lærkevej i København, hvor borgere mødte op for at protestere mod reformer af arbejdsmarkedsområdet og støtte en 63-årig kvinde, der skulle møde op til en samtale, selv om hun på grund af sygdom måtte ligge ned under mødet. Københavns beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R), talte til de fremmødte.

Sille Veilmark

Indland
31. juli 2017

Under kommunalvalget i 2013 arbejdede jeg for kampagnen ’Stemmer på Kanten’, der med Lisbeth Zornig Andersen i spidsen havde til formål at mobilisere socialt udsatte borgere til at bruge deres stemme.

Over mange måneder tog vi rundt i landet for at arrangere borgermøder på væresteder, værtshuse og i byerne. Ofte fik vi lokalpolitikere til at deltage. Pointen var, at de skulle lytte til borgerne, som nu skulle begynde at stemme til valget.

Det lykkedes til dels – stemmeprocenten blandt kontanthjælpsmodtagere steg – og mange mennesker mødte hinanden på kryds og tværs af politik og udsathed.

Problemet var bare, at det er svært at mobilisere andre til at tro på demokratiet med en enkelt kampagne. Og i år smider regeringen langt færre penge efter at øge valgdeltagelsen end sidst.

Årets kommunalvalg nærmer sig, og denne gang er der sket noget nyt. En stor gruppe sygdomsramte borgere har organiseret sig i grupper som Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne. De mobiliserer svækkede borgere til demonstrationer, borgermøder og facebookdebat.

Initiativtagerne til Næstehjælperne var selv en aktiv del af ’Stemmer på Kanten’, og de har nu skabt en platform, hvor ikkearbejdende og ’reformramte’ hjælper hinanden og protesterer i fællesskab. De har over 20.000 medlemmer over hele landet, og i Information har vi beskrevet dem som en ’social modstandsbevægelse’. De arbejder tæt sammen med Jobcentrets Ofre, hvor borgere hjælper og taler hinanden op.

Ophedet debat

Gennem aktionerne har flere fået en sag at kæmpe for. Og lige nu handler den sag om problemer med sagsbehandling og de reformer, der presser sygdomssvækkede borgere ud i langstrakte udredninger. Information har særligt dækket diskussionen om jobcentret på Lærkevej i København og gruppernes debat med kommunens beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R).

En mangeårigt sygdomsramt kaldte i den forbindelse kampen på de sociale medier »en revolution«, fordi de nu deler hinandens sager, hjælper hinanden med at klage og råber systemet op, når der sker fejl. Samtidig lægger de et stort pres på alle på Facebook, de er uenige med.

Her har flere på Lærkevej givet udtryk for, at situationen er mere ophedet, end den plejer at være. Den tilspidsede situation har især udspillet sig på Facebook, hvor beskæftigelsesborgmesteren og borgerne diskuterer direkte med hinanden. Enkelte sagsbehandlere er blevet hængt ud med navn, og under en demonstration blev der råbt højlydt af borgmesteren.

Striden på Lærkevej tog for alvor fart, da en fagforeningsmand under en demonstration sammenlignede sagsbehandlernes ansvar på jobcentret med tyskernes ansvar i Auschwitz.

Fagforeningsmanden Jan Hoby talte til en frustration, mange af de fremmødte borgere kender til efter i årevis at have følt sig syltet af systemet og trampet på af de ansvarshavende. Mange klappede.

Da Anna Mee Allerslev bagefter talte imod at klappe af den slags og for at undlade at give sagsbehandlerne kritik, buh’ede de fremmødte. Selv om borgmesteren efterfølgende brugte lang tid på at tale med demonstranterne, haglede kritikken ned over hende i dagene efter.

På den konservative politiker Rasmus Jarlovs facebookvæg blev debatten om situationen så ophedet, at han midlertidigt lukkede siden for åben debat.

»Det ville ikke give hverken mig eller mine andre facebookvenner noget positivt at lukke den slags mennesker herind. Folk, der befinder sig på det niveau, kan man ikke få en fornuftig dialog med,« skrev han som begrundelse. »Ballademagere« er den samme gruppe mennesker blevet kaldt af P1.

Værd at lytte til

Selvfølgelig er Auschwitz-sammenligningen dybt kritisabel. Men der blev sagt meget andet den dag fra de sygdomsramte borgere, som ikke fik samme dækning i medierne. Borgere, der røg smøger med deres socialrådgivere og fortalte dem, at de også kæmper for at forbedre socialrådgivernes arbejdsplads. 

Man skal ikke finde sig i alt. Og nogle vrede borgere råber højere og er mere politisk ukorrekte og direkte end de fleste. Men hvis man er interesseret i at inddrage de mest udsatte og frustrerede lag af vores samfund i en demokratisk debat, giver det mening at prøve.

Ikke nødvendigvis på Facebook, men i tæt dialog. For der sker fejl. Ressourcerne er pressede. Men borgerne i Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne ved efterhånden mere om socialforvaltning og jura end de fleste. De er mere end værd at lytte til.

Det er for let at overse grupper, der alligevel ikke stemmer eller blander sig i debatten. Her bør idealet ikke være, at de lokalpolitiske kandidater blot skal lefle for en slags laveste fællesnævner for at opsuge vrede, udsatte stemmer. Men derimod at udsatte mennesker bør inddrages, når vi udformer den politik, der i sidste ende skal hjælpe selvsamme mennesker.

Hvordan bruges magten?

Folk fra grupperne har nu i løbet af over et år formået at mobilisere hinanden, selv om mange af dem knap kan stå oprejst.

Mange bliver så vrede, at »de har lyst til at give borgmesteren én over næsen, altså verbalt«, som en demonstrant sagde på Lærkevej. De har ikke en fagforening, men de har facebookgrupper, der er aktive døgnet rundt.

Her forsøger flere af arrangørerne at opfordre til at tale ordentligt og gå lovens vej ved at klage, demonstrere og ikke mindst bruge deres stemme. For eksempel til at »stemme Anna Mee ud ved næste valg«, som flere skriver i gruppen.

De har opdaget, at deres metoder giver pote, men samtidig bliver udsat for kritik som al anden magt. At nogle politikere lukker af over for deres metoder, mens andre lytter mere til larmen, jo mere desperat den bliver.

De skal nu finde ud af, hvordan de bruger deres magt på en måde, hvor den opmærksomhed, de har skabt, ikke forsvinder af forskrækkelse over de mange decibel. Det kræver omtanke.

Og skal der ske noget, kræver det, at de kaster den frustration ind i stemmelokalerne den 17. november og bruger deres demokratiske ret til at stemme for forandring. Måske kan det få politikere fra alle partier til at lytte lidt mere til samfundets svageste.

Hvis dialogen og stemmeafgivelsen lykkes, kan grupperne være med til at skabe det, der var intentionen med ’Stemmer på Kanten’. Og det er ikke så lidt for en gruppe af borgere med så komplekse problemer, at de fleste af os håber, vi aldrig skal igennem det samme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Bemærkning til - "På den konservative politiker Rasmus Jarlovs facebookvæg blev debatten om situationen så ophedet, at han midlertidigt lukkede siden for åben debat.
»Det ville ikke give hverken mig eller mine andre facebookvenner noget positivt at lukke den slags mennesker herind. Folk, der befinder sig på det niveau, kan man ikke få en fornuftig dialog med,« skrev han som begrundelse." -

Den med at lukke en debat , når folk går over stegen i en debat - bør fx. P1 så ikke undgå at bede Joacim B Olesen (LA) at deltage i debatter, da han for det meste sukker og kommer med latterliggørende bemærkninger om sine med debatørere - i sær dem fra EL - i stedet for at argumenterer fagligt for sine egne standpunkter.

Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Knud Chr. Pedersen, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Hans Larsen, Susanne Andersen, Ole Christiansen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Carsten Munk, Bitten Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Birthe Christensen

Jan Hobys udtalelser handler om, at folk, der sidder og administrerer en lov, der skader andre mennesker har pligt til at sige fra...

Jens Thaarup Nyberg, Egon Stich, Søren Andersen, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Hans Larsen, Odin Rasmussen, Peter Wulff, Susanne Andersen, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Bitten Jensen, Anne Eriksen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Politikere som J.B.Olsen og Rasmus Jarlov har ganske rigtigt provokeret og prøvet at latterliggøre andre mennesker i rigtig lang tid, og når folk forventeligt reagerer voldsomt på nedrakningen og mistænkeliggørelsen, spiller de forargede. Sandheden er nok snarere den, at de er helt bevidste om deres retorik, og forventer afmægtige, frustrerede reaktioner. Det understreger nemlig deres fordomme om 'underklassen' og giver dem gode argumenter for deres indskrænkede holdninger overfor de pæne middelklassevælgere.
Jan Hobys udtalelser ved demonstrationen på Lærkevej var helt i orden. Han sammenlignede ikke sagsbehandlerne med nazister, men drog en parallel til 'ondskabens banalitet', et udtryk den jødiske forfatter Hannah Arendt er ophavskvinde til. Hun overværede retssagen mod Eichmann, som var ansvarlig for at organisere 'transporterne mod øst', altså tvangsflytningen af millioner af jøder til koncentrationslejrene. Det hun nåede frem til, var at det var en blanding af retorik og bureaukrati, der gjorde det muligt for embedsmænd som Eichmann at distancere sig fuldkommen til, hvad der egentlig foregik - massemord, og gemme sig bag ordene : "Jeg fulgte bare ordre", og dermed fralægge sig ethvert ansvar.
Parallellen til jobcentrene idag er, at sagsbehandlerne også 'bare' følger love og regler.
Måske var det bare ikke så smart at sige ved et offentligt møde, for det kom som bekendt til at overskygge hvad demonstrationen egentlig handlede om, og Anna Mee Allerslev og andre misbrugte det i deres spin.

Viggo Okholm, Knud Chr. Pedersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, kjeld jensen, Carsten Wienholtz, Hans Larsen, Ib Christensen, Dorte Sørensen, Susanne Andersen og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Det er bedre for demokratiet, at udsatte borgere protesterer højlydt. Når politikerne skaber ulighed, kommer der en modreaktion ude blandt befolkningen, dette er ganske naturligt, og en meget sund reaktion. Politikerne har ingen FØLING med dem nedskæringerne rammer, og de kender tydeligvis ingen af dem. Vi har et demokrati som bevidst skaber fattigdom.

Det her handler om mennesker, ikke systemer, diskussionen er ikke overophedet, men tvært imod is kold, egoismen og sociopatien har bredt sig ud over dagens Danmark. Vi skal have de enkeltes historier ud i medierne, hvilket praktisk talt er umuligt i dagens aviser med deres betalingsmure m.m.

Der er kun en måde at stoppe nedskæringerne på, og det er ved at skabe sociale alliancer og kontrakter, oprøret mod de fattigdomsskabende politikere starter fra bunden. Tiden er moden til en organisering af dem som nedskæringerne går ud over. Skal vi have pengene og empatien tilbage, skal vi først og fremmest have demokratiet tilbage, vi må tilkæmpe os demokratiet da det ikke frivilligt frigives.

I forrige århundrede gik fagforeningerne forrest i kampen i mod uligheden. I dag er strejkeretten i praksis solgt og fagforeningerne negligerer uligheden. Det store spørgsmål er nu hvordan vi i civil regi aktiverer strejkeretten, skal den først igennem en fase hvor den lovliggøres, på lignende måde som strejkeretten blev i forrige århundrede? Eller rettere, taler vi om civile demonstrationer m.m? Strejkerne havde en effekt fordi de nedlagde produktionen, hvilket kostede, det ramte på pengepungen, kun det virker.

Hundrede tusinde i bunden af samfundet har fået fjernet livsgrundlaget, trecifrede milliard beløb er stjålet fra os og givet til virksomhederne. En antinedskæringspolitik er alt afgørende, over en million mennesker bliver fattigere år for år, fordi politikerne har bestemt at overførselsindkomsterne ikke må følge reallønnen, hvilket bevirker årlige nedskæringer. Vi skal have Danmark ud af reformhelvedet. Bunden er nu drænet for penge, mens husejerne - de 58 % rejser på første klasse.

Vi kæmper for en retfærdig procentvis del af samfundskagen, imod minimalstaten og blinde politikere med sociale skyklapper på, imod devaluering af den almindelige vælgers stemme til fordel til princippet; en million en stemme, som er blevet normen ved de riges lobbyfirmaer og propagandamedier, de danske politikere har formået at monopolisere den politiske dagsorden til fordel for virksomhederne og en privilegeret klasse.

Viggo Okholm, Vivi Rindom, Anne Eriksen, Ole Christiansen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Alle overser, at de mennesker, som havde deres daglige arbejde ved gaskamrene og krematorierne ikke var nazister, men derimod jøder, der på grund af god fysik fik dette hårde arbejde, indtil de blev slidt op, hvorefter de selv blev gasset og brændt.

Så sammenligningen med KZ-lejrene er ikke helt ved siden af: Vore vogtere er mennesker ligesom os, blot er de blevet bragt i en situation, hvor de ikke føler de kan sige nej til at udføre umenneskelige opgaver. De fleste endte selvfølgelig selv i gaskamrene til sidst, men de overlevede da et par uger.

Jens Kofoed, Egon Stich, Viggo Okholm, Trond Meiring, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Susanne Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er snart nogle år siden jeg fik nok og tog et job jeg egentlig ikke kan klare, i hvert fald rent fysisk. Jeg ved ikke om de daglige smerterne er værre end at skulle møde i jobcentret eller hos deres såkaldte aktører, men lige nu holder jeg ud. For der skal noget til før jeg igen møder en sagsbehandler eller jobkonsulent, hvis det står til mig. De har i virkeligheden ikke noget at byde på, for en skranter som mig. I øvrigt er der en masse indlysende fordele ved at have et dagligt arbejde, så det handler vel bare om at hænge på til man kan gå pension. Tiderne skifter og lige nu er det meget vigtigt at ingen af os får penge uden vi også arbejder for dem. Det skal kunne betale sig at arbejde, også når det måske ikke kan betale sig.

Jane Jensen, Niki Dan Berthelsen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Man hører det gang på gang på de social medier; husk at holde en pæn tone, for ellers bliver vi ikke hørt og taget alvorligt. Jeg er ret sikker på, at såfremt man taler som politikerne og journalister er vant til, er de fuldstændig i stand til at overhøre og ignorere hvad de hører. Men hører de andre toner, vil det uvante få dem til at lytte, og hører de vrede og skarpe ord, vil de også forstå meningen, selv om sproget ikke er det pæne de plejer at høre. Det var ikke ligefrem stuerene taler og hensynstagende ord jeg hørte da fagforeningerne stadig virkede. Dengang kunne politikere og arbejdsgivere godt både høre og tage det alvorligt, for de var klar over, at hvis ikke de lyttede - blev det endnu værre.

Lad så diverse Jarlov og Anne Mie Allerslev-typer blive forargede og vende ryggen til - for lytter de ikke, vil protesterne på et tidspunkt blive af en art, som de ikke kan ignorere.

Egon Stich, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels Nielsen, Jan Hoby kludrede i det, da han refererede til krematorieovnene, han mente faktisk gaskamrene. Igen en grund til at undlade at smide nazi-kortet ved en demonstration, uden at være yderst specifik og have alle facts i orden. Man kan overhovedet ikke sammenligne de forhold der var for de jødiske slaver, med de arbejdsvilkår der er en sagsbehandler til lod, det er for grotesk!
Igen kommer debatten til at omhandle hvad der foregik i koncentrationslejrene, fremfor den bagvedliggende ondskab, legitimeret af retorik og bureaukrati. Det var det, Jan Hoby forsøgte at italesætte, desværre noget forfejlet.

Niels Duus Nielsen

Overdrivelse fremmer forståelsen, Eva Schwanenflügel. Men du har da ret i, at man skal være forsigtig med at smide nazikortet, netop fordi det afsporer diskussionen. Således også denne; det skulle handle om den banale ondskab, der dagligt udøves indenfor beskæftigelsesindustrien, men bliver i stedet en diskussion, hvor ignoranter, der ikke ved ret meget om, hvad der faktisk foregik i udryddelseslejrene, forarges mere eller mindre per automatik.

En af de store erkendelser, Holocaustforskningen er nået frem til i de senere år, er netop, at täterne ikke er de uhyrer, vi går og forestiller os, men ganske almindelige menneske , fx ambulanceførere, sygeplejersker, gartnere og røgtere, som tilfældigvis blev sat til at gasse andre mennesker fordi det var dem, der var ansatte på de institutioner, hvor man eksperimenterede med eutanasi, og derfor havde erfaringen, da beslutningen om Endlösung blev truffet.

Proportionerne er ikke de samme, men princippet er: Sagsbehandlerne administrerer en umenneskelig politik, fordi de nu engang er dem, der var i nærheden, da beslutningen om at genere de arbejdsløse og de syge mest muligt blev truffet.

Egon Stich, Viggo Okholm, Kim Houmøller, Vivi Rindom, Ivan Breinholt Leth, Mikael Velschow-Rasmussen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nemlig, Niels Nielsen, det er ondskabens mærkværdige logik, som Hannah Arendt fandt frem til.
Det skal her lige nævnes, at hendes konklusion ikke blev vel modtaget i Israel, hvor retssagen fandt sted. Flere af hendes nære venner lagde pludselig afstand til hende, og kaldte hende et monster.
Fordi de havde behov for, at andre blev monstergjort, (nazisternes bureaukrater).
Idag tænkte jeg netop på, at grunden til menneskehedens misere måske skyldes, at vi har et kæmpe behov for fjender for at føle os i live? En eller anden urgammel tendens vi har prøvet at kanalisere over i 'games'. Men måske mest af alt, at der stadig findes psykopater der elsker at udnytte andre, og aldrig kan få nok penge og magt. Suk..

Ole Christiansen, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Ivan Breinholt Leth, Mikael Velschow-Rasmussen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Eva S og Hans N
Tak for jeres kommentarer, som får mig til at tænke på, om der bag den demokratiske fernis ligger en underspillet latent umenneskeliggørelse, som tidligere historisk set men vel også nu er i spil, og som ganske naturligt følger i kølvandet på de initiativer, som kommer fra Folketinget. Dengang som nu. Både jeres eksempler men også de ressourcer, der bliver brugt, når f.eks. dyneløfteriet hos enlige mødre bliver sat i system. Offentlige ansatte på gode lønninger, der går herefter går hjem til deres familier og fortæller, hvad de så har lavet i dag. Sat folk på gaden og gjort dem fattige.

David Adam, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Knud Chr. Pedersen, lige min pointe.

Torben K L Jensen

Fortrængningens mekanisme en overlevelsesstrategi der i høj grad bliver udnyttet af magthavere af enhver art.
Som KAPO´erne i koncentrationslejrene og som i abernes tre-enighed om tavshed,døvhed og blindhed. Effektiviteten i truslen om udelukkelse af fællesskabet har alle dage været brugt som strategi i totalitære regimer. Øhh - vi lever da i et demokrati? Ja-netop - desto mere er der grund til at råbe vagt i gevær - selv ved at bruge nazi-allorgien - noget de fleste forstår.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvem er Hans N. , Knud Chr. Pedersen ?

Eva Schwanenflügel

Jeg tror du er en troll

Ivan Breinholt Leth

"Selvfølgelig er Auschwitz-sammenligningen dybt kritisabel." Hvis formålet med sammenligningen er at sandsynliggøre, at de ansatte i Jobcenteret er en slags 'skabs-nazister', er sammenligningen dybt kritisabelt. Men hvis sammenligningens formål er at sandsynliggøre, at medarbejderene på Jobcenteret udførerer deres arbejde ukritisk og med en tankeløs støtte af systemet, uanset at systemet påfører andre mennesker smerte og måske død, er sammenligningen relevant. (I 2015 døde 65 mennesker i de såkaldte ressourceforløb. Den egentlige dødsårsag er ikke blevet fastslået.) Det er den evt. tankeløshed der er problemet, ikke Jobcentermedarbejderens forestillede politisk holdning, og tankeløsheden italesættes næsten altid med bemærkningen: "Jeg udfører blot mit arbejde."
Hvis det er kritisabelt at kritisere tankeløsheden, er Nürnberg-processen også kritisabel. Nürnberg-processen fastsatte nemlig et overset vigtig moralkodeks: Man kan ikke blive frikendt på en påstand om, at man blot udførte ordrer, og at man ikke havde andet valg.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ole Christiansen, Werner Gass, Viggo Okholm, Ebbe Overbye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den menneskelige mavefornemmelse ifølge Peter Skaarup :
Vi skal alle følge vores følelser det er ligemeget hvad.
Hvis jeg føler for at slå dig ned er det i orden.
Hvis jeg føler for at nedvurdere dig pga din hudfarve er det i orden
Hvis jeg prøver at kontrollere dig er det i orden.
Skal vi nu til at lave en ny bande?

Eva Schwanenflügel

Ivan, problemet med at sammenligne med Auschwitz, eller nogen anden koncentrationslejr, er at man viderefører den borgerlige retorik om at 'vores samfund er meget bedre'.
Jan Hoby har ret, men han går de borgerliges ærinde uforvarende.

Knud Chr. Pedersen

Eva S
Niels Nielsen, mente jeg. Undskyld Niels.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Alt det klynkeri. Er dagligdagen for hård; få en Au Pair. Det må være svaret fra Anna Mee Allerslev. Denne personlige slave, kan man så lade sine frustrationer gå ud over!

Bunder den problematik her ikke i manges holdning omkring det at vi som "ydende" ikke kan klare at der er mennesker der i en blanding af alkoholisme, manglende disciplin gennem skoletiden og måske en smule magelighed lever bare nogenlunde altså tæt på eksistensminimum,. Reelt set kan ikke alle få arbejde af mange forskellige grunde og magthaverne har så vedtaget at det er synd for dem, hvilket rigtigt giver arbejde til systemets slaver med ekspertise fra nævenyttige konsulenter til ydelser omkring 500-1000 kr i timen. grundholdningen og menneskesynet må jo komme et sted fra- er det "os" eller politikerne som tror de bare opfylder de "flittiges" ønsker om at vi ikke ønsker "nassere" i vores samfund? Eller ligger forargelsen et helt andet sted? Vore nye muslimske medborgere skal sgu se at komme i gang og væk fra nusseriet i de små ghettosamfund? Men dem kan vi ikke ramme alene så derfor skal alle som er lidt syge af en eller anden art eller "dovne" i gang for en hver pris. Hellere bruge milliarder på systemer der frem for at nogle mennesker bare lever for "almisser" Lidt groft sat op, men jeg havde lige behov for en måske anden vinkel.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Offentlige ansatte på gode lønninger, der går herefter går hjem til deres familier og fortæller, hvad de så har lavet i dag. Sat folk på gaden og gjort dem fattige.
Øh er der ikke enlige forsørgere blandt offentlige ansatte eller er det kun kontanthjælpsmodtagere. Sosu'er, HK'ere, lærere, sygeplejersker og læger for at nævne nogle, kan såmænd også være enlige forsørgere.
At sammenligne forholdene med KZ er lige så sygt som da Jarlov gik rundt med Jødestjernen for at forhindre at ungdomshuset kom til at ligge på Vandværksgrunden.

Knud Chr. Pedersen

Jens Peter Hansen
Nu du skriver om det, som jeg skrev tidligere, så er det ikke fordi, at enlige ikke kan være dem, som du skriver om. Det har du helt ret i. Men de offentligt igangsatte kampagner for at knalde enlige kvinder på kontanthjælp, dyneløfteriet, er efter min mening en del af en umenneskelighed, som gemmer sig bag et lag demokratisk fernis. Offentlige administratorer, der gennemfører sengepraktik, for at holde sig inden for lovens rammer, som de siger. Initiativerne bliver gennemført, og der står mennesker bag.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det har de jo også gjort over for pensionister, der som de eneste i DK behandles som par når det gælder folkepension. Det er mange år siden konens/mandens indtægt blev sambeskattet, men for pensionisterer er udbetalingen afhængig af mandens/konens indtægtsforhold. Hallo det er 2017 vi snakker om.

Knud Chr. Pedersen

Jens Peter Hansen
2017, jamen da, det vidste jeg ikke. Tak for oplysningen.
Een ting er, hvad befolkningen i øvrigt bliver udsat for under skiftende regeringer. Det, jeg forholder mig til her, er, at mennesker bliver sendt i sengepraktik og dyneløfteriet overfor enlige på kontanthjælp, som er eksempler på offentlig administration og forvaltning i virkelighedens 2017. Dine højtråbende patroniserende bemærkninger, kan du i øvrigt beholde helt for dig selv.

jens peter hansen

Dine højtråbende patroniserende bemærkninger, kan du i øvrigt beholde helt for dig selv.
Hvilke patroniserende bemærkninger ??

Jens Thaarup Nyberg

’ondskabens banalitet’ - ´nødvendighedens politik´

Knud Chr. Pedersen

Hallo, Peter hansen, en anden gang må du gerne adressere dine kommentarer, og du skal ikke banke i bordet overfor mig.

jens peter hansen

Jeg har "#¤%&/() ikke banket i bordet over for dig. Chr. Pedersen. Hvad er det galt ???

jens peter hansen

ups. hvad er der galt ?

jens peter hansen

ups. hvad er der galt ?

Christoffer Pedersen

Må indrømme jeg synes kometarene gennemgående omhandler det onde system og uretfærdigt lave overførselsydelser, urimelig kontrol, lede politikere og så videre.
Jeg synes de satser der er for førtidspension og kontanthjælp lyder lidt lave. Men er der nogen der i kroner og øre kan komme med et bud på hvad det ville være rimeligt at skulle have ?
PS - uden alle mulige forbehold for dyr bolig etc for det skal vel være ens for alle?

Knud Chr. Pedersen

Tag et glas mælk før du flipper helt ud, Peter Hansen.

jens peter hansen

Chr. Pedersen har du smidt sutten væk ?

Knud Chr. Pedersen

Spis brød til Peter Ha, systemets koleriske førstemand.