Læsetid: 3 min.

Hans Engell: Der er langt fra Uffe Ellemanns EU-sokker til Løkkes linje

Søren Pind får opbakning til sine Europa-optimistiske ambitioner fra koryfæer i Venstre, mens kommentator Hans Engell efterlyser mod fra Venstre selv, hvis ikke Danmark skal falde agterud, når Macron og Merkel rykker EU-samarbejdet fremad
’Lige nu bliver vi presset af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Vi har svært ved at komme med et positivt budskab, der bygger på reformer, Europa og på ansvarlige menneskerettigheder,’ lød det fra forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind (V) i lørdagens Information. To Venstre-koryfæer – Uffe Ellemann-Jensen og Bertel Haarder – er enige i den udlægning

’Lige nu bliver vi presset af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Vi har svært ved at komme med et positivt budskab, der bygger på reformer, Europa og på ansvarlige menneskerettigheder,’ lød det fra forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind (V) i lørdagens Information. To Venstre-koryfæer – Uffe Ellemann-Jensen og Bertel Haarder – er enige i den udlægning

Nicolai Tobias

10. juli 2017

Hvis det står til Søren Pind (V), skal Danmark med i front, når den franske præsident Emmanuel Macron og tyske kansler Angela Merkel fremover vil styrke og satse på EU-samarbejdet.

Han ser gerne sin egen regering »blive bedre til den håbefulde fortælling« om Europa, som han i weekenden sagde til Information.

Den ambition er flere Venstre-folk enige i.

»Jeg er helt enig med Søren Pind og ser store forhåbninger i Macron og Merkel,« siger Uffe Ellemann-Jensen, der i sin tid som udenrigsminister for Venstre blev kendt for sine EU-sokker.

Ifølge ham kan de borgerlige politikere slet ikke undgå at trække dansk politik væk fra en ellers »beklagelig ligegyldighed« over for EU-samarbejdet.

»Det ville være for dumt. Se på udviklingen med Rusland, USA og Storbritannien. Der er ved at ske noget i Europa, og det bliver for pokker vigtigere at finde ud af, hvem vi skal støtte os til. Alene kan vi jo ikke stå,« siger Uffe Ellemann-Jensen.

Derfor har Ellemann-Jensen »det dårligt med, at vi har en udenrigsminister, der anbefalede et nej til afstemningen om retsforbeholdet. Her kunne man godt prøve at få Liberal Alliance til at se, at verden har ændret sig, og jeg vil ønske Søren Pind held og lykke«.

Samme melding kommer fra Bertel Haarder (V), der udover at have været europaminister har siddet syv år i EU-Parlamentet.

»Jeg ønsker Danmark med i kernen, når Tyskland og Frankrig samarbejder. Det kan vi ikke på grund af forbeholdene, men det betyder ikke, at vi elsker de forbehold.«

Han afviser, at Venstre selv er for splittet om EU-politikken til at tage ansvar for et europæiske bindende samarbejde.

»Jeg tror, der er bred enighed i partiet om, at EU skal være løsningen – ikke problemet.«

Letkøbt kritik af de andre

I interviewet gav Søren Pind Socialdemokratiet og DF skylden for, hvorfor det er svært at trække Danmark i Macrons fodspor.

»Lige nu bliver vi presset af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Vi har svært ved at komme med et positivt budskab, der bygger på reformer, Europa og på ansvarlige menneskerettigheder,« lød det fra forsknings- og uddannelsesministeren.

Både Ellemann-Jensen og Haarder er enige i den udlægning. Men kritikken er for letkøbt, siger Hans Engell, politisk kommentator og tidligere leder af De Konservative.

»Det er et bekvemmelighedsargument, hvor de er sure over, at DF og S har fundet hinanden. Men ingen af de borgerlige partier har turdet tage fat i den store debat om, hvad Danmark egentlig vil i det europæiske samarbejde. De lider af berøringsangst,« siger kommentatoren.

Uddannelsesminister Søren Pind kritiserer sin egen regering for at ligge under for presset fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det blokerer Danmarks muligheder for at knytte sig tættere til Europa, siger han
Læs også

Samme modsvar kom i weekenden fra Socialdemokratiets europaordfører, Peter Hummelgaard. Ifølge ham bør Søren Pind rette op på Venstres egen tendens til at tale EU ned under gulvbrædderne.

»For eksempel hvor grimt de har snakket om rumænske jordbærplukkere. De har excelleret i øvelsen i at tale det projekt ned,« lød det fra ordføreren.

Samtidig peger Hans Engell på en langvarig lunkenhed over for EU i regeringen, der blandt andet derfor ikke er lykkedes med at overbevise danskerne om at afskaffe retsforbeholdet.

»Nogen i partiet ser EU mere som et problem end som en løsning, særligt på flygtningeområdet, og der er langt fra Uffe Ellemanns EU-sokker til Løkkes linje,« lyder det fra Hans Engell.

»Så længe Søren Pind ikke er i stand til at puste mere mod i sin egen partiformand, er det her bare ord. Og vi kommer til at stå med en situation med Macron og Merkel, hvor Danmarks sagtens over en periode på 5-10 år er sakket helt agterud og får stadigt flere problemer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Tine Toft

Vi skal have de 4 - 3 aktive - forbehold helt væk.

Jeg lover, at stemme JA til en fuldstændig ophævelse af disse forbehold, hvad enten vi stemmer om et forbehold af gangen, eller alle sammen på een gang.

Til gengæld stemmer jeg NEJ, hvis politikerne kommer med delvise ophævelser, opt in modeller eller andre snu prokuratorkneb.

Danmark kan sagtens forhandle med de andre EU-lande på lige for, uden at vi behøver nationalchauvinisiske, ansvarsforflygtigende og umodne tilvalgsordninger.
Frit efter Erik Boel, debatindlæg i Politiken d. 10.11.2015

Christian Lucas

Det er utroligt Pind ikke har forstået, at EU modviljen er et resultat af Venstre's virkelighedsfornægtelse mht. klimaet, meget langvarig "Austerity", hæjrefkæjens og Socialdemokraternes maniske nedlæggelse så mange sociale sikkerhedsnet i Danmark for at erstatte det med en elendig aktiveringsindustri? Der er lavet så mange New Public Management brølere (SKAT, Landbrugspakken, DONG og F35 alene burde faktisk koste dem rigtig mange mandater ved næste valg), at det eneste der holder dem ved magten er partistøtte og værdipolitik for landets absolut mindst sofistikerede mennesker. Og det siger jeg selvom jeg faktisk mener at der skulle gøres noget ved invandringen midt i "nnullerne" - sagen er bare at hverken Venstre eller DF kan finde ud af at stoppe deres strammer linie. Det ligner efterhånden en slags "pæn" jakkesæts fascisme.