Læsetid: 8 min.

Flere danske partier vil have flygtningelejre i Afrika – DF afviser blankt

V og S vil have asyllejre i Afrika med Tyrkiet-aftalen som forbillede. Eksperter mener, det vil kræve fælles EU-politik og en afskaffelse af retsforbeholdet, mens DF kalder det ’en bombe under asylsystemet’
8. juli 2017

EU bakser med en løsning for at bremse flygtninge- og migrantstrømmen. Løsningen ligger i Afrika, og under G20 forsøger Tyskland at sætte en økonomisk Marshall-hjælp til kontinentet på dagsordenen.

Herhjemme foreslår Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet at sende migranter og flygtninge tilbage til lejre i afrikanske lande. Lejre drevet af EU, hvorfra man kan søge om beskyttelse og asyl, og hvortil man kan tilbagesende dem, der ellers risikerer livet over Middelhavet for at søge beskyttelse på europæisk jord.

»Det betyder, at migranterne ikke skal bruge familiens opsparing på at betale menneskesmuglere og samtidig risikere liv og lemmer for at nå til Europa,« siger Hummelgard til Berlingske.

Også i regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen fra 2016 står der, »regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for ved de europæiske grænser.«

Men den løsning kan ifølge eksperter kollidere med Danmarks retsforbehold. Samtidig afviser Danmarks andetstørste parti – Dansk Folkeparti – fuldstændig ideen. Ifølge dem vil asylcentre på afrikansk jord øge antallet af flygtninge frem for bremse det og i øvrigt pille ved kernen af retsforbeholdet i form af modstanden mod en fælles EU-politik.

Danmarks forbehold kan stå i vejen

Hvis lejrene skal styres af EU i samarbejde med FN, skal det være efter fælles regler. Det siger Louise Halleskov Storgaard, lektor ved Aarhus Universitet i EU-ret med fokus på asyllovgivningen:

»Hvis de tyske og danske ideer skal føres ud i livet for alvor, vil det formentlig indebære, at der laves en EU-aftale om at ændre væsentlige dele af asyllovgivningen. Her har EU’s andre lande jo allerede fælles EU-lovgivning for bl.a. modtagelse og procedurer og hvilke krav, der skal være opfyldt for at få asyl. Men Danmark er slet ikke en del af den lovgivning, på grund af vores retsforbehold. Om Danmark efterfølgende vil kunne få en parallelaftale er uklart, som vi så med hele Europol-processen, for det afhænger altid af, hvad de andre lande vil gå med til.«

EU arbejder målrettet på at bremse flygtninge- og migrantstrømmen til Europa, og i denne måned har Angela Merkel bl.a. været i Niger for at understrege ambitionen om særaftaler.
Læs også

Derudover vil en aftale om asylcentre udenfor Europa ifølge Louise Halleskov Storgaard indeholde en fælles fordeling af dem, der får tildelt asyl, hvis lejrene skal give mening.

»Indtil nu har man fra dansk side været forbeholdne over for at tage del i sådanne ordninger. Men i sidste ende kommer det igen an på, hvad man kan forhandle sig frem til med de andre lande,« siger Louise Halleskov Storgaard.

Uafklarede konsekvenser

Adjunkt på Aalborg Universitet Martin Lemberg-Pedersen har i et årti forsket i aftaler om flygtninge med lande uden for Europa. Han advarer mod at undervurdere de massive udfordringer med EU-sikrede lejre i de usikre lande.

»Det virker urealistisk, og som om man fra danske politikeres side har travlt med at tale til sine vælgere og derfor naivt fejlkarakteriserer, hvad der virkelig skal til for at få modellen til at fungere.«

Som eksempel kan Lemberg-Pedersen ikke forestille sig en situation, hvor landene ikke skulle drive lejrene efter fælles EU-asylregler. »Der kan jo ikke være 26 forskellige landes regler. Hvem skal så sikre hvilke rettigheder?«

Han er derudover enig med DF i, at modellen kan gå hen og betyde flere asylansøgere.

»Man kan godt forestille sig, at køen bliver rigtig lang, for det vil lette adgangen til at søge beskyttelse. Det kunne man måske afhjælpe ved at differentiere lidt, så nogen kan søge om sæsonarbejde, hvor man rejser frem og tilbage. Men man må bare erkende, at en model med lejre i de her lande vil resultere i enorme, nykoloniale opbevaringslejre med uoverstigelige humanitære konsekvenser. Derfor er der langt mere perspektiv i at ændre de europæiske politikker, der er medvirkende til, at folk flygter til at begynde med.«

Fire danske partier giver deres bud på ambitioner for lejre i afrikanske lande

Astrid Dalum

Martin Henriksen (DF): »Man fifler med kernen af vores retsforbehold«

»Nej, man skal ikke oprette lejre i Afrika, det ville være en bombe under asylsystemet. Det her er jo et gammelt forslag, som har været luftet flere gange i EU-regi og står i regeringsgrundlaget. Det er typisk – EU kommer med et udspil, der bliver normalt i EU-jargon, og så går regeringen og Socialdemokratiet med strømmen. Men det kan have uoverskuelige konsekvenser, hvis man kan søge asyl uden, at man behøver komme til Europa. Jeg kan lige forestille mig køen uden for det asylkontor. Det vil betyde større indblanding fra EU og omfordelingskvoter internt i EU.«

»I stedet skal Danmark afvise asylansøgere ved grænsen. Måske vil det kræve, at vi opsiger Dublin-forordningen, men så må vi gøre det.«

»Der er ingen tvivl om, at man begynder at fifle med kernen af restforbeholdet, nemlig at vi kan føre vores egen asylpolitik.«

– Hvorfor støtter i op om en regering, der i regeringsgrundlaget går ind for noget, i er så meget imod?

»Du kan finde en del områder, hvor vi er uenige med regeringen. Mange af de stramninger, der er kommet igennem, har Venstre også været imod til at starte med.«

Finn Frandsen

Marcus Knuth (V): »Tyrkiet-aftalen giver mig håb«

»Vi ønsker at sende både tilbage til sikre lande i Afrika. Danmark kan ikke gøre det alene, så det vil kræve en form for international samarbejde, men det er for tidligt at sige hvilket. Problemet består i, at der ikke er et land, som vi har kunne identificere til, at her skal det være. Libyen er for ødelagt af borgerkrigslignende tilstande til, at det kan være her og nu.«

»Det giver mig håb, at det er lykkedes at få en Tyrkiet-aftale, som har reduceret tilstrømningen med omkring 90 procent. Det var en meget kompleks situation, men det lykkedes EU at få en aftale på plads. Så jeg håber, man kan gøre noget lignende med eksempelvis Libyen på sigt.«

– Hvis det indebærer, at Danmark må ophæve retsforbeholdet, skal vi så gøre det?

»Venstre vil aldrig nogensinde opgive retsforbeholdet. Retten til at bestemme over vores asylpolitik skal altid foregå i Danmark.«

– Hvad er alternativet, hvis vi stadig gerne vil være med i aftalen om lejre?

»Jeg kan ikke se en situation, hvor Danmark ikke kan bidrage frivilligt og samtidig beholde vores forbehold. Vi indgår for eksempel allerede i Frontex-samarbejdet. Hvis man så kunne lukke helt af for ukontrolleret asyltilstrømning, kunne vi træffe en beslutning om at tage et antal kvoteflygtninge, men det skal bestemmes i Folketinget. Du kan sammenligne det med FN’s kvotesystem. Indtil vi satte det i bero, tog vi 500 om året. Men det er jo ikke det samme som at tilbyde asyl til alle, der har behov for det. Om det er 500 eller mere eller mindre, ville man skulle diskutere.«

– Hvad skal vi tilbyde til gengæld til de lande, der lægger land til lejrene?

»Tyrkiet-aftalen har jo inkluderet en kæmpe håndsrækning. Det præcise beløb, må vi se på, men jeg har svært ved at forestille mig en situation, hvor vi ikke bidrager økonomisk.«

Thomas Borberg

Peter Hummelgaard (S): »Beskyttelsen skal primært finde sted i Afrika«

»I dag samler vi folk op i havsnød, fordi vi antager, at det er flygtninge med ret til asyl. Men hvis man bliver sejlet til et modtagelsescenter, hvor man kan søge om beskyttelse fra Europa, mindsker det over tid incitamentet til at drive trafik over Middelhavet. Vi skal kunne adskille flygtninge og migranter, og det kan man gøre ved at afklare kravet om beskyttelse i Afrika, så beskyttelsen primært finder sted der.«

»Nogen vil så have krav om langvarig beskyttelse, hvor man som EU-land må melde ind med, hvor mange man vil tage imod. Jeg tror ikke, det er muligt hverken før G20 topmødet eller for den sags skyld på den lange bane muligt at få de østeuropæiske lande med på en obligatorisk omfordelingsløsning, og vi kan ikke vente på, de bliver enige.«

– Skal det indebære en fælles EU-asylpolitik?

»Det er klart, det ville indebære en fælles politik på området. Der må Danmark være med, så meget vi nu kan, på frivillig basis. Det vigtigste er at antal og integration hænger sammen.«

– Hvis det indebærer, at Danmark må ophæve retsforbeholdet for at være med i aftalen, skal vi så gøre det?

»Jeg tror godt, det kan lade sig gøre at være med inden for de eksisterende forbehold, hvor Danmark melder ind frivilligt. Og vi må forholde os realistisk til, at det ikke lykkedes os at overbevise danskerne om at afskaffe forbeholdet.«

– Hvad skal vi tilbyde til gengæld til de lande, der lægger land til lejrene?

»Dybest set skal man forsøge at kopiere skitserne fra den aftale, man har med Tyrkiet, og som Spanien har bilateralt med Marokko. Det kan også være lande, der ligger længere nede syd for Sahara, men hvis man som minimum kunne have aftaler med alle nordafrikanske Lande, ville man være nået langt.«

– DF siger nej, fordi de frygter, at flere vil få asyl i Europa. Kan afvise det?

»Det vil ikke ske, hvis beskyttelsen primært finder sted i modtagecentrene, og det er hovedtanken. Mange på flugt fra Syrien vil jo gerne tilbage igen, så snart det sidste skud er løsnet.«

Martin Lehmann

Kristian Hegaard (R): »Det handler om at opretholde EU’s ydre grænser«

»Vi støtter op om modellen, fordi den grundlæggende præmis for EU’s åbne og indre grænser er at opretholde de ydre grænser. Det skal foregå, som vi kender det fra andre lejre, hvor vi sender så massiv støtte, at lejrene er attraktive og med gode muligheder for uddannelse. Og så skal vi investere i Afrika.«

»Forudsætningen for det er en fælles EU-asylpolitik med en solidarisk fordeling af flygtninge. Man er nødt til at tage et fælles ansvar, hvis det skal lykkedes. Vi mener derfor, at retsforbeholdet skal afskaffes for at kunne stable det nødvendige samarbejde på benene om blandt andet de her lejre.«

— Det ville formentlig kræve en stopper for muligheden for at kunne søge spontant asyl i Europa. Er i med på den?

»Forudsætningen er formentlig, at man stopper for spontan asyl, fordi man i stedet får mulighed for at være i en sikker lejr. Igen handler det om at opretholde de ydre grænser, og der er det en god ide at starte asylbehandlingen i Afrika.«

– Hvorfor skal vi overhovedet gå den her vej, hvis ingen kan nævne ét eneste land, hvor modellen er en mulighed?

»Hvor det præcis skal være, må bero på ekspertvurderinger. Jeg siger ikke, at det er en let løsning, men det er den rigtige løsning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg kan gode lide indledningen ... økonomisk Marshall-hjælp, som jeg mindes med glæde, da Europa havde brug for den i 1945.

Afrika er måske de kontinent, der er mest forsømt gennem tiden, så intet under, at vi ser en voksende flygtningestrøm fra syd mod nord. Når vi med udviklingshjælp giver flere børn mulighed for uddannelse, så følger vel helt naturligt, at man vil mere - f.eks. have en meningsfyldt arbejde.

Endelig synes jeg om Peter Hummelgaards ideer i alm. og her i særdeleshed hans forslag om .. Lejre drevet af EU, hvorfra man kan søge om beskyttelse og asyl - fremfor at vælge de farlige veje med risiko for lemlæstelse eller død.

Henrik Brøndum

De fleste regeringer i Afrika er jo blevet trætte af alt det demokrati bøvl der kommer fra Europa, og vil hellere arbejde med Kina hvor der er en god respekt for magthaverne?

Henning Kjær

Det lyder flot med "lejre drevet af EU, hvorfra man kan søge om beskyttelse og asyl, og hvortil man kan tilbagesende dem, der ellers risikerer livet over Middelhavet for at søge beskyttelse på europæisk jord", men det har ingen gang på jord.

Hvem vil levere soldater til beskyttelse af disse lejre på Afrikansk/fremmed territorium. Nogen skal beskytte personale og flygtningene i disse lejre.
Hvilket land vil acceptere at EU eller andre opretter STORE flygtningelejre på deres territorium.
Hvem vil forsøge alle disse flygtninge i lejrene.

Bo Stefan Nielsen

Det er slående at høre den himmelråbende afstand mellem politikernes desperate forsøg på at please laveste fællesnævner i den populistiske kamp om 'midten' (eller rettere, det ekstreme center) i dansk politik - og så en af landets fremmeste flygtningeforskeres manen til besindelse:

»Men man må bare erkende, at en model med lejre i de her lande vil resultere i enorme, nykoloniale opbevaringslejre med uoverstigelige humanitære konsekvenser. Derfor er der langt mere perspektiv i at ændre de europæiske politikker, der er medvirkende til, at folk flygter til at begynde med.«

Adjunkt Martin Lemberg-Pedersens nøgterne vurdering af, at vi kan vælge mellem katastrofal nykolonialisme eller en helt anden dansk og europæisk freds- og udviklings)politik burde være substansen i denne her diskussion.

Resultaterne af nogle af de mest åbenlyse minimumskrav til vore folkevalgte lovgivere som tøjring af finanskapitalen efter finanskrisen, stop for skattelysvindlere efter Panama-papirerne og ikke mindst en seriøs klimapolitik står og blinker lige for næsen af os alle. Viljen til i det mindste at prøve at løse problemerne fuldstændig fraværende. Istedet spises vi af med den uendelige konkurrence om hvem der kan være mest fremmedfjendsk og nationalromantisk.

Er det helt utænkeligt, at der kunne være tale om en slags stærktvirkende massehypnose?