Læsetid: 6 min.

FN kritiserer Flygtningenævnet for tiende gang på et år

Siden juli sidste år har FN-komiteer rejst kritik af afgørelser truffet af Flygtningenævnet ti gange. ’Bekymrende’ og ’yderst alvorligt’, siger kritikere. Professor Thomas Gammeltoft-Hansen advarer om, at FN-komiteerne ikke bør forsøge at gøre sig selv til en tredje retsinstans
Senest i juni i år har en FN-komité kritiseret en afgørelse truffet af Flygtningenævnet. Sagen drejede sig om asylansøgere tilhørende det koptisk kristne mindretal i Egypten, som jævnligt udsættes for forfølgelse.

Senest i juni i år har en FN-komité kritiseret en afgørelse truffet af Flygtningenævnet. Sagen drejede sig om asylansøgere tilhørende det koptisk kristne mindretal i Egypten, som jævnligt udsættes for forfølgelse.

Amr Nabil

29. juli 2017

Den 28. juni sendte FN’s Menneskerettighedskomité i Genève et brev til de danske asylmyndigheders øverste instans, Flygtningenævnet i København. Brevet omhandler en sag, hvor nævnet har givet et koptisk kristent par fra Egypten afslag på asyl. Ifølge komiteen er den afgørelse kritisabel.

En sådan kritik ville for få år siden være en sjældenhed, men Flygtningenævnet er efterhånden blevet vant til kritikken. Det er tiende gang på et år, at nævnet får kritik af en komité under FN, viser en optælling på nævnets hjemmeside.

Ifølge Therese Rytter, juridisk chef i DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, er der tale om et »uhørt højt antal sager«, og hun finder det »bekymrende«.

Dorte Smed, juridisk teamleder i Asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp, der af og til bistår afviste asylansøgere i at klage til en FN-komité over en afgørelse, er enig:

»Vi synes, det skal tages yderst alvorligt, at danske myndigheder har truffet nogle afgørelser, som internationale organer under FN mener, er i strid med grundlæggende internationale menneskerettigheder,« siger hun og fortsætter:

»Jeg synes, det er svært at se det som andet end et udtryk for den dalende respekt, der er for internationale menneskerettigheder og en stigende villighed til at ’gamble’ med folks liv.« 

Dorte Smed understreger, at det er de færreste afgørelser fra Flygtningenævnet, som Dansk Flygtningehjælp mener, der er et behov for at klage over til FN.

En usædvanlig måned

FN har længe kritiseret Flygtningenævnet. Som Information beskrev i efteråret 2015, modtog Flygtningenævnet alene fra begyndelsen af august til starten af september 2015 kritik i fire sager fra FN’s Menneskerettighedskomité.

Dengang kaldte Flygtningenævnets formand, Henrik Bloch Andersen, det »alvorligt og helt usædvanligt« set i lyset af, at nævnet kun havde modtaget kritik i alt fire gange i løbet af de foregående 11 år.

Ifølge den erfarne flygtningeadvokat Jens Rye-Andersen er Flygtningenævnet i dag meget tilbøjeligt til at vurdere en asylansøgers forklaring som utroværdig, hvis der er mindre uoverensstemmelser eller ting, der er usammenhængende i forklaringen. 
 Arkiv
Læs også

Men siden den usædvanlige måned i 2015 er kritikken forsat. FN har siden da rejst kritik 15 gange, heraf 10 gange i løbet af et år, i perioden 1. juli 2016 til 28. juni 2017. Kritikken kommer i de fleste tilfælde fra FN’s Menneskerettighedskomité, mens den i nogle få tilfælde har FN’s Torturkomité og FN’s Kvindekomité som afsender.

Information ville gerne have spurgt Flygtningenævnet, hvad nævnet mener om kritikken fra FN.  Flygtningenævnet ønsker imidlertid ikke at lade sig interviewe, men henviser til tidligere kommentarer til kritikken.

Flere klager sendt til FN

At Flygtningenævnet de seneste år har modtaget så hyppig kritik fra FN’s komiteer, kan det ifølge Therese Rytter fra Dignity skyldes, at man i Danmark er blevet mere opmærksom på, at man kan indbringe sager til FN’s komiteer – og at danske advokater oftere gør det. Også Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor og forskningschef på det svenske Raoul Wallenberg Institut i Lund, mener, at det kan være en årsag.

Thomas Gammeltoft-Hansen peger på, at nogle af FN-komiteerne går længere i deres kritik end andre. Det kan betyde, at stater, myndigheder og visse forskere ikke altid ser lige alvorligt på kritikken fra visse komiteer. Men Menneskerettigheds- og Torturkomiteen, som størstedelen af kritikken af Flygtningenævnet kommer fra, er blandt de »tunge« komiteer, som man normalt tager alvorligt, vurderer han.

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen, der selv har været medlem af Flygtningenævnet, er det udmærket, at nævnet en gang imellem bliver »kigget i kortene«, men han mener ikke, at FN-komiteerne altid er de bedste til at rette kritik.

»Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvilken rolle komiteerne bør have i forhold til det her område. Det er kompliceret jura, og rigtig mange af de afgørelser, som komiteerne kritiserer, afhænger af troværdighedsvurderinger. Det er ikke en eksakt videnskab, men der er omvendt et ret udviklet system for troværdighedsvurderinger i det danske asylsystem. Det er flere eksempler på, at komiteer i Genève er gået ind og har efterprøvet ansøgerens konkrete troværdighed uden at have noget særligt at hænge det op på. Det mener jeg, er problematisk. Tilsvarende er det ikke alle afgørelser, der fremstår lige velfunderede i forhold til den asylretlige argumentation.«

Professoren mener, det er vigtigt, også i forhold til komiteernes legitimitet, at de påtager sig den rolle, de er berettiget til, hvad angår de mere principielle spørgsmål. Men de bør ikke gøre sig selv til en slags tredje instans i den danske asylbehandling.

Dorte Smed giver Thomas Gammeltoft-Hansen ret i, at det kan være vanskeligt at vurdere troværdighed på papiret.

»Men det, FN-komiteerne ofte gør, er, at de peger på fejl i selve proceduren omkring troværdighedsvurderingen, som de danske myndigheder har lavet. Det kan for eksempel være, når komiteen mener, at danske myndigheder har lagt for megen vægt på en usammenhængende forklaring uden at tage tilstrækkeligt højde for, at man måske kan forvente usammenhængende forklaringer fra torturofre,« siger hun.

Stadfæstet tre gange

FN’s komiteer er ikke domstole, og deres medlemmer er eksperter, men ikke dommere. Derfor er komiteernes afgørelser heller ikke juridisk bindende. Alligevel er de fleste af de sager, som FN’s komiteer har kritiseret afgørelserne i det seneste år, blevet genoptaget af Flygtningenævnet.

Når nævnet i et enkelt tilfælde har ladet afgørelsen i en asylsag stå ved magt trods FN-kritik, har årsagen været, at asylansøgeren, som sagen handlede om, var forsvundet og derved vurderes til at have forladt Danmark.

Sidste år udtalte Flygtningenævnet i Politiken, at nævnet fremover ville forbeholde sig retten til at være uenig i FN’s kritik. Information er ikke bekendt med, hvor mange gange nævnet i alt har stadfæstet en afgørelse, som har mødt kritik fra en FN-komité, men i løbet af de sidste to år er det sket minimum ni gange, mens det er sket mindst tre gange, at afgørelsen er blevet omgjort til den afviste asylansøgers fordel.

Ser man på de enkelte sager, hvor FN-komiteerne har udtalt kritik, handler mange om asylansøgere, der mener, at de risikerer at blive udsat for tortur, hvis de rejser tilbage til deres hjemlande.

Her går kritikken fra FN primært på, at nævnet ikke har undersøgt klagernes påstand om risiko for tortur grundigt nok. Derudover handler en del af sagerne om asylansøgere, der skal sendes tilbage til det første land i Europa, som de søgte asyl i.

Ti gange kritik fra FN

Ti gange på et år har en FN-komité kritiseret en af Flygtningenævnets afgørelser:

1. juli 2016: Kritik fra FN’s Menneskerettighedkomité af deportation til Afghanistan af afghansk mand, der tilhører det etniske mindretal hazara, og som påstår, at han er forfulgt af Taleban, fordi han har tolket for det amerikanske militær.

4. juli 2016: Kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité af deportation til Somalia af somalisk mand, der flygtede til Yemen som barn, fordi hans families klan efter sigende var forfulgt. Kom senere til Danmark.

7. juli 2016: Kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité af deportation af somalisk kvinde og hendes fire børn til deres første asylland, Italien.

12. juli 2016: Kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité af deportation til Bangladesh af mand, der påstår, at han er homoseksuel, og at han blev torteret i hjemlandet efter at være blevet opdaget med en anden mand i en rismark.

15. december 2016: Kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité af deportation af syrisk ægtepar og deres spædbarn til deres første asylland, Italien.

21. december 2016: Kritik fra FN’s Torturkomité af deportation til Rusland af russisk ægtepar, hvor manden hævder, at han er blevet fysisk mishandlet af den russiske efterretningstjeneste, fordi han blev set give to oprørere et lift.

10. april 2017: Kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité af deportation af iransk kvinde og hendes to børn til deres første asylland, Italien.

21. april 2017: Kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité af deportation af somalisk ægtepar og deres fire børn til første asylland, Italien.

31. maj 2017: Kritik fra FN’s Torturkomité af deportation af russisk ægtepar til Rusland. Ægteparret frygter, at de russiske myndigheder vil tortere parret pga. mandens forbindelser til tjetjensk oprørsgruppe.

28. juni 2017: Kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité af deportation af egyptisk kristent ægtepar, der påstår, at de er blevet udsat for vold, chikane og voldtægtsforsøg af Det Muslimske Broderskab i hjemlandet, fordi konen gav en bibel til en ung muslimsk kvinde.

 

Serie

Flygtningenævnet under beskydning

Flygtningenævnet er den øverste instans på asylområdet i Danmark, og siden sensommeren 2015 har nævnet mødt ualmindelig meget kritik fra FN. Uudførlige begrundelser for afslag på asyl og manglende torturundersøgelser har været nogle af begrundelserne for kritikken. Forinden havde nævnet kun modtaget kritik fra FN fire gange på 11 år. 

I denne serie følger Information udviklingen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Benno Hansen
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Benno Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Mon Inger Støjberg nu skal punge op med endnu en kage - 10 gange på 1 år må da være en ros til hendes politik om at gå lige til kanten og helst lidt over.

Men kan Danmark blive ved med komme op med så megen kritik og hvad med de mennesker det går ud over - hvordan går det med dem - hvor mange er dræbt eller anholdt osv...... ved hjemsendelsen.

Jesper Frimann Ljungberg, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, John Andersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Spin: Danmark lader sig ikke hundse rundt af elitære pladder humanister fra New York City. "Vi har et land, der skal være i førertrøjen. For et eller andet tåget, som ikke er anti-humanisme. Vi gør det for væksten.", lyder det.

Martin Kristensen

FN - er det ikke dem med Saudi Arabien som formand for menneskerettighedskomiteen?

Jeg tror vi kan tage den kritik med sindsro.

Der er meget at kritisere i den danske udlændingepolitik, men FN har hverken kompetence eller moralsk ret til at træde ind.

Charlotte Svensgaard, Mette Poulsen, Benny Jensen og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Christian Larsen

Det er dybt problematisk at FN sidder som en overstatslig ansvars- og omkostnings-fri organisation og moraliserer overfor medlemsstaterne. Har de overhovedet ressourcer til at undersøge de sager du kommenterer på eller er deres kritik baseret på input fra advokater og lobbyist organisationer.

Som organisation burde FN bruge deres ressourcer i verdens brændpunkter, hvor de gør et godt stykke arbejde.