Interview
Læsetid: 4 min.

’Jeg var meget fordomsfuld. Nu synes jeg, det er hyggeligt, at vi er forskellige’

Sofie Finne Bonde har fundet sig selv politisk og religiøst i en tidlig alder. Hun er dansk konvertit og stemmer til kommunalvalget på et parti, der kæmper for klimaet
Sofie Finne Bonde er 19 år og opvokset på Nørrebro i København. Hun konverterede som 17-årig. Til efteråret skal hun for første gang stemme til et kommunalvalg, og hun er engageret politisk og går op i bæredygtighed. Engang indførte hun en smiley-ordning i hjemmet, indtil hendes forældre satte sig imod at få en sur smiley, når de kom til at smide brød ud.

Sofie Finne Bonde er 19 år og opvokset på Nørrebro i København. Hun konverterede som 17-årig. Til efteråret skal hun for første gang stemme til et kommunalvalg, og hun er engageret politisk og går op i bæredygtighed. Engang indførte hun en smiley-ordning i hjemmet, indtil hendes forældre satte sig imod at få en sur smiley, når de kom til at smide brød ud.

Jakob Dall

Indland
26. juli 2017

Sofie Finne Bonde, 19 år, låser sin cykel foran Gefion Gymnasium i København. Sidste eksamen. Hun er grå i ansigtet. Man kan se panikken i hendes øjne.

I dag skal hun have huen. Hun skal op i engelsk, og hun går efter et 12-tal.

Hun vil gerne ind på RUC, læse psykologi med kultur- og sprogmødestudier som andet fag. Det kræver gode karakterer.

Hun har ikke rigtigt sovet i nat, fortæller hun.

»Jeg har stresset lidt over mine eksaminer.«

Hun er konverteret til islam og bærer hovedtørklæde. Hun er fastende. Det er ramadan – muslimernes hellige måned, hvor man ikke må spise fra solopgang til solnedgang.

Samtidig lider hun af OCD i mild grad. Det er blevet bedre, efter hun er kommet i terapi. Hun plejer at græde før en eksamen. Det gør hun ikke i dag. Hun kan dog stadig kun gå ind ad døre som den sidste – veninderne skal først ind, først da kan hun følge efter.

Hun forsvinder ind til sin eksamen. Trækker et emne: Growing up.

Døren lukkes bag hende.

I Kaliningrad

Sofie er vokset op på Nørrebro i København. Hendes far er førtidspensionist og syg med prostatakræft. Hendes mor arbejder som pædagog på et sted med udviklingshæmmede.

»Vi skal hjælpe de udsatte. Jeg er meget tilhænger af de høje skatter. Jeg ser, hvordan det har hjulpet min egen familie, fordi vi har haft brug for lidt hjælp.«

Hun er en af 10 vælgere, som Information har interviewet op til kommunalvalget. Sofie Finne Bonde skal stemme for første gang.

Hun er meget politisk interesseret og har deltaget i EU’s »Model European Parliament«. Sammen med en pige fra klassen var hun i Kaliningrad i en uge.

»Vi prøvede at lege med at sidde i EU, stille nogle lovforslag og diskutere politik.«

Turen var skelsættende for hende.

»Det er gået op for mig, at jeg kan lære helt vildt meget også af en ultraliberalist. Før i tiden gad jeg ikke en gang snakke med en liberalist. Jeg var meget fordomsfuld. Nu synes jeg, det er hyggeligt og dejligt, at vi er forskellige.«

Hendes hjertesager er »bæredygtighed, miljø og uddannelse«.

»Det er helt vildt vigtigt, at vi gør brug af de ressourcer, som naturen giver os, og at vi tænker over, hvordan vi bruger ressourcer, der skader miljøet. Det skal vi gøre til en del af vores hverdag.«

Hun bor stadig hjemme og indførte på et tidspunkt en smileyordning for sine forældre. De fik en sur smiley, hvis de ikke traf bæredygtige valg og f.eks. smed brød ud i stedet for at give brødet til fuglene eller købte for mange plasticflasker.

»Det tror jeg, de blev lidt trætte af, så det måtte jeg lige holde op med. Men når jeg en dag får mit eget sted, er det noget, jeg vil gå op i.«

Hun er skræmt over, at Donald Trump trak USA ud af Paris-aftalen.

»Klimaforandringerne skræmmer mig. Jeg tænker over, at jeg måske ikke er her om 100 år, men det er der andre, der er. Vi har kun det her sted, og det skal vi passe på.«

Alternativet eller Enhedslisten

Hun stemmer nok Alternativet. Eller Enhedslisten, som er det, hendes far stemmer. Hun mener bestemt ikke, at der er nogen modsætning mellem at være venstreorienteret og muslim.

»Jeg er træt af snakken om religion. Jeg har min, du må have din. Jeg synes, det er en ærgerlig samtale, vi har om muslimer. Men jeg forstår det sgu godt. Det er ikke, fordi muslimer gør det specielt meget lettere altid. Jeg har det sådan, at med den retorik ikkemuslimerne har, så må jeg jo vise, at det ikke er sådan, vi er. Det er min pligt som borger og muslim at vise et andet billede.«

Sofie konverterede, da hun var 17 år, meget mod sin families vilje. Forældrene truede med at smide hende ud, hvis hun gjorde det. De ville have, hun skulle vente.

Hun konverterede, pakkede sine ting i en kuffert og flyttede hjem til sin søster. Det skete under påvirkning af hendes muslimske veninder, men hun har omvendt altid været søgende.

»Nu er det bare hverdag. De elsker mig jo stadigvæk lige så højt. De kan se, jeg ikke ændrer mig. Jeg er den samme.«

Hun er ret overbevist om, at hun ikke ville have rørt alkohol uanset, så hun mener ikke, det har påvirket hendes ungdomsliv meget. Men hun føler, at hun er nødt til at føre lav profil som dansk konvertit. På gaden og på Facebook.

»Det er jo synligt, at jeg er muslim. Jeg bliver hvæset ad, hvis jeg går lidt for langt ude på fortovet. Ikke vildt tit. Men engang imellem. Jeg har også fået kommentarer som: ’Du er en forræder. Du er ikke dansker’.«

Hun tænker sig lidt om.

»Det er jo en lidt underlig diskussion for mig. For jeg blander det jo hver eneste dag. I mit liv og på skolen.«

Huen

Sofie kommer ud foran gymnasiet med sine veninder. Som hende bærer de hovedtørklæder. Hun fik 10.

»Selvfølgelig havde jeg håbet på en 12’er. Men jeg har fået huen.«

En fyr råber: »Tillykke!«

»Tak, Adam.«

Kl. 15.30 skal hun være i sin terapigruppe. Bagefter vil hun hjem og sove. Når solen går ned, skal hun ud at spise sammen med sine forældre. Og efter ramadanen går hun ud med sine veninder – også de ikkemuslimske – og laver noget hyggeligt.

Serie

Hver stemme tæller

Om lidt begynder den kommunale valgkamp. Liberal Alliance og Alternativet forsøger at slå igennem. Nye Borgerlige stiller op for første gang. Information giver ordet til 10 vælgere. Fra mekanikeren til bryllupsfotografen. Fra Tønder til Helsingør.

Journalist Morten Frich og fotograf Jakob Dall har kørt rundt i landet for at møde danskere på tilfældige steder uden forudgående aftaler. De har interviewet og fotograferet ti af dem, som sagde ja til at medvirke.

Folk har kunnet tale om lige de emner, de er optaget af. Målet er at gengive, hvad vælgerne taler om, og hvor de taler fra. Vi har spurgt, hvad de plejer at stemme, og hvad de overvejer at stemme til KV17. I udvælgelsen har Information tilstræbt en mangfoldighed af politiske anskuelser, geografi, erhverv, køn og alder.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Friis

Gad vide hvor mange muslimer der konverterer til kristendom eller andre religioner?
Hvad nu hvis kristendommen taber på sigt.

Citat fra wiki vedr Libanon
I 1932 udgjorde de kristnes andel af befolkningen 51,3% og muslimer og drusere samlet 48,3 %.
I begyndelsen af 1980-erne skønnedes de kristnes andel at være omkring to tredjedele og muslimernes og drusernes andel en tredjedel.
I 2012 skønnedes det, at muslimer udgjorde 54 % af befolkningen (heraf 27 % sunnimuslimer, 27 % shiamuslimer), kristne 40.5 % (heraf 21 % maronitter, 8 % græsk-ortodokse, 5 % græsk-katolske, 6.5 % andre kristne), drusere 5.6 %, desuden fandtes meget få jøder, baha'i, buddhister, hinduer og mormoner.[7]
Citat slut

1. Er der et scenario hvor Danmarks udvikling kan blive som Libanon?

2. Kan vi risikere at få (religions-) borgerkrige på sigt?

3. Hvad er det der tiltrækker især unge - ofte trods modstand fra familien?

Ad 1+2: Ja
Ad 3: Muligvis deres regelsæt.

Niki Dan Berthelsen

Måske fordi religion giver den ro mange ikke selv kan etablere.

Bo Stefan Nielsen, Niels Duus Nielsen, Michael Friis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Mao Tzung: Religion er opium for folket. Lidt det samme i øvrigt som Niki er inde på :)

Poul Sørensen

Længe leve demokratiet - noget for enhver.

Henrik L Nielsen

Det var nu Karl Marx der sagde det først.

"Den religiøse elendighed er på én gang udtryk for og protest mod den virkelig elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er er en hjerteløs verdens hjerterørelser, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium."

Annemette Due, Bo Stefan Nielsen, jens peter hansen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Michael Friis
Gad vist hvor mange amerikanere der i 1980'erne gik ind for en fastoid millardær som prædsident, det var ca 0 % og i dag har 49% procent af de amerikanske vælgere valgt en fastoid milliardær til president.... er det mon en udvikling eller et oprør, kan vi forlænge grafer ind i fremtiden? eller er udviklingen mere flydende eller måske betyder forskellene imellem Libanons og Danmarks historie et og andet i det regnestykke....
Man kan stille sig selv mange fjollede spørgsmål, men man kunne også spørge sig selv om man burde bruge tiden bedre...

Daniel Joelsen, Frederikke Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Det er måske værd at tage med, at en undersøgelse har for et par år siden vist, at dem der konveterede dengang var fortrinsvis folk med en intelligens over gennemsnittet.
- Personligt ser jeg også lige igennem kristendomme, det er en opdigtigt historie helt i tråd med mellemøstlig tradition for historie fortællinger. Helten var født den 24 dec. han kunne gå på vandet og bringe de døde tilbage til livet, han var omgivet af mænd og havde ikke sex med kvinder... det var åbenbart en historie der kunne gribe religiøse mennesker, der ikke var mainstream på den tid. Kristendommen blev først "populær" da en dikatatorisk kejser tvangs indførte den til, at bortlede hans befolknings opmærksomhed fra, at hans rige var ved at falde fra hinanden. Efter de kristnes mening er det et typisk eksempel på helligåndens virke...nok til få en til at sætte sprøgsmålstegn ved, hvad det er for en slags virke og helligånden også er årsagen til at 81% af de kristne evangelister stemte på Trump...

Kenneth Jacobsen

Det er altså ret svært at se, at du ser lige igennem kristendommen, Poul - det er vist snarere ovre i afdelingen for frugtsalat og konspirationsteorier. Og derfor beklageligvis også nærmest umuligt at regne ud, hvor man skulle begynde at tage fat...

Kenneth Jacobsen

Som religionskritiker af format er det værd at beskæftige sig med Marx. Hvad menes med hans udsagn? Der er tale om en diagnose af samfundet: den sociale elendighed findes - som den altid har gjort det. Derfor findes religion ikke som tilvalg, men som nødvendighed. At religion er opium for folket, handler derfor ikke om, at religion er sød underholdning eller tågede bortforklaringer, men om at religion ganske enkelt dulmer smerten. Religion spiller for såvidt en positiv rolle. Indtil videre, så længe elendigheden varer. Kan man så tage det smertestillende væk, som så mange nyere ateister rask væk advokerer? Næppe. Den sociale elendighed skal fjernes, før folket ikke længere har behov for religion. Det har Marx' filosofisk, og måske også åndeligt, mindre bemidlede efterfølgere, måttet sande det, da deres hjemmelavede og forcerede gudsrige viste sig at være ren utopi. Spørgsmålet der står tilbage, er vel, om mennesket overhovedet formår at udrydde den sociale elendighed, Marx så - og dernæst selvfølgelig videre: om der nogensinde vil findes en verden, hvor religion ikke vil spille en endda væsentlig rolle? Personligt tror jeg det ikke. Det er simpelthen ikke realistisk. Selv i vores eget socialdemokratiske gudsrige har religion ikke udspillet sin rolle. Snarere tværtimod, skulle jeg mene - der er såmænd masser af menneskelig smerte at dulme, for nu at blive i det billede.

Bo Stefan Nielsen, Henriette Bøhne, Torben Skov, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Michael Friis og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Kenneth Jacobsen

Jeg er fuldstændig enig i din tolkning. Den har andre også advokeret for på dette sociale medie. Fortolkningen er klart understøttet af Marxs videre skriverier og breve. Men de færreste der slynger sætningen ud har læst videre end selve citatet. Og endda oftest alene som én sætning.
Og der skal nok komme en hel del kommentarer til hvor mentalt afstumpede religiøse er. Det er jo i sig selv interessant set i lyset af diskussionen om hvorvidt ateisme er en religion.

Steffen Gliese

Åh, det er pragtfuldt, at der endelig er nogle øjne, der åbner sig for konteksten om Marxes analyse. Jeg har talt for døve øren længe.

Hans Larsen, Niels Duus Nielsen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den anden tolkning er jo ahistorisk: opium på Marxes tid var en pain-killer.

Steffen Gliese

Tænk, Else Marie Arevad, sådan tror jeg slet ikke, de selv ser på det. Jeg tror, at de oplever, deres liv får et nyt indhold, der hæver sig over det rent og skært materielle og rationalistiske.

Niels Duus Nielsen

Else Marie Arevad. Hvad er en tilbagestående religion? Hvordan defineres en ikke-tilbagestående religion? Er nogle religioner bedre end andre? Hvad betyder "bedre" i min foregående sætning?

Poul Solrart, jeg fornemmer, at du har personlige erfaringer med sekterisk kristendom. Og hvis det er Indre Mission eller Pinsemissionen, du angriber, har jeg fuld forståelse for din vrede. Men religion er mange ting, både en painkiller ligesom opium og en forvolder af stor smerte.

Jeg vil vove den påstand, at teokratiske tolkninger af en hvilken som helst religion er af det onde. Hverken Islam eller Kristendommen eller Jødedommen burde udgøre et problem for de ikke-troende, men det er det teokratisk sindede og velorganiserede mindretal, som får alle os tvivlere til at stå på bagbenene, på grund af det fascistoide islæt i deres fundamentalistiske tolkning af den hellige bog, hvilken af dem, man så tror på, er den "sande" bog.

Det er lidt tragisk, at medlemmer af "kristenheden", som Kierkegaard så spottende kaldte alle de mange bekvemmelighedskristne, er så villige til at kaste med sten, når de selv bor i et glashus.

Bo Stefan Nielsen, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Det grundlæggende elendige i vores liv er, at vi skal dø, og det er der nok ikke så meget at gøre ved - endnu - hvorfor religion altid vil have et potentielt publikum bestående af alle, der i perioder af livet kan blive ramt af dødsangst og søger lindring for dette.

Henrik L Nielsen

Poul Solraet Sørensen

Kan du linke til hvor der i de kristne tekster står at Jesus blev født den 24ende december? Og hvor der står noget om at han var omgivet af mænd og kun mænd? Og hvor der står noget om at han ikke var til kvinder?

De to første kan du ikke finde noget på, den sidste kan du kun henvise til at der ikke står noget om at han er gift, hvilket forspvidt ikke betyder noget. Hvis det betyder han ikke var, så var det såmænd meget normalt på den tid at ugifte ikke havde sex, men da det er ikke noget deres skrevet om, så det kan jo kun være en antagelse.

Og har du en Peer-reviewed kilde til den med intelligens?

Viggo Okholm

Personligt skal man vel være fri til at tro og tilslutte sig til den tro man føler mest for. religion tolkes nogen gange som muligheden for at bjerge/frelse sig selv, hvilket vel også var kommunismens mål, og man kan vel også lidt ondt sige at det var en religion ellers kan vi jo se på Nordkorea.
Men når den eneste sandhed bliver et dogme bliver det en ideologi og hermed kan den blive "farlig" især hvis man bliver så sikker på sandheden i sit eget at alle andre ikke er rigtig i hovedet. Det sidste her kan ind imellem føles set fra ateisters side. Personlig er jeg jo buddhist, men da jeg er startet sent må jeg jo forsøge at forstå den som jeg nu kan, men her er forskellen at sandheden er tom altså foranderlig.

Kenneth Jacobsen

Et par fattige bemærkninger angående sandhed og dogmer. Det er værd at holde sig for øje, at sandheden kristeligt set altid ligger udenfor mennesket. Når man taler om Sandheden, er det Gud, man taler om - og der rækker mennesket ikke til som skabning. Står vi ifm sandheden, skyldes det Guds åbenbaring, i særlig grad Jesus Kristus. Ifølge kristendommen, altså. Dogmer er noget andet. De udtrykker, hvad kirken er blevet enig om at kende som sandt. Det er retningslinjer for kirkens lære. Disse læresætninger må man som kristen forholde sig til. Er man uenig med dem, må man argumentere for sit synspunkt. Men det er ikke op til enhver at forlange sin mening ophøjet til dogme i stedet. Så skal man i hvert fald arbejde ualmindeligt vedvarende - og overbevise temmelig voldsomt mange mennesker! Man skal gøre sig klart, at man er oppe mod seriøse sværvægtere, teologihistorisk set. Det er muligvis generende for vor tidsalders individorienterede "dogmatik" at se noget så fællesskabsorienteret eller kollektivt tænkende i øjnene. Men de kristne dogmer giver faktisk rig mulighed for individuel gransken, som kan række langt ud over ethvert enkelt liv. Der er dybder og højder så rigeligt. Men som bekendt må hver enkelt både menneske og generation sørge sin egen forståelse på ny.

Steffen Gliese, Henrik L Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Libanon var fransk koloni efter ww1 til 1947 og dem der har installeret den religiøs system i Libanon. Var det en revanche mod revolutionen. Det tyder på det. Libanon er ikke et land men et lejr for mennesker. De fleste libanæser lever i udlandet og der er intet der. Derfor virkede kolonialismen utroværdig og fuld af løgn og måtte væk.

Torben Pedersen

"Når et menneske lider af en vrangforestilling kaldes det sindssygt. Når flere mennesker lider af en vrangforestilling kaldes det en religion". Citat Richard Dawkins.

Bo Stefan Nielsen

Dawkins og resten af det antiteistiske slæng er nok noget nær den dårligste reklame, ateister kunne bruge for deres religi...øh, deres sag.

Hvis du vil ind til benet af de virkelige vrangforestillinger, vi mennesker er tynget af, leverer hverken de etablerede verdensreligioner eller ateismen brugbare svar. Men tjek måske Eckhart Tolle ud og se, om du finder noget dér. Hvis du tør ;)

Bo Stefan Nielsen

Der er allerede sagt en del rigtige og vigtige ting om Marx' alt for ofte misforståede, og desværre mindst ligeså ofte misbrugte, 'opiums-citat'. Dejligt at se.

Alligevel lige et par underbyggende pointer omkring citatet og konteksten i Marx' 'Kritik af den hegelske retsfilosofi'.

En gængs misforståelse, også - eller måske endda særligt - på venstrefløjen er den, at pointen med kritikken skulle være, at religion bruges af de herskende som instrument til undertrykkelse. Hvilket ofte er sandt, da mangt en uhyrlighed er blevet retfærdiggjort med gudernes vrede eller vilje som figenblad. Tag fx GW Bush's besked fra Vorherre om, at havde en mission i Irak.

Det er imidlertid kun den side. Den anden, og vigtigste side af religionskritikken, er at religionen først og fremmest afleder opmærksomheden fra den virkelige undertrykkelse i 'den virkelige verden' (som det materielle plan kategorisk erkendes som i marxismen). Problemet er m.a.o. at kirkens eller statsreligionens betydning i samfundet skaber et disproportionalt forhold mellem det åndelige og det materielle, som kan stå i vejen for at almindelige mennesker gennemskuer at de selv er udbyttede og holdes for nar - og fast - i klassesamfundets trædemølle.

Så kritikken af religion (som generel samfundsinstitution, ikke en bestemt eller særligt reaktionær én) er en måde at få fokus tilbage på det jordbundne, hvor det bliver muligt at se, at "mennesket skaber religionen, religionen skaber ikke mennesket". Altså rettes kritikken opad, ikke mod den troende. Her er et vægtigt argument imod islamofobiske myter eller troper om muslimers iboende træk (som er dybt racistiske). Det er staten og samfundet, der "frembringer religionen som en fordrejet verdensbevidsthed, fordi de [staten og samfundet, bsn] udgør en fordrejet verden."

Og så skærer Marx den lige - for en sikkerheds skyld - ud i pap, så selv de langsommeste af os skulle kunne følge med: "Kampen mod religionen er da umiddelbart kampen mod hin verden, hvis åndelige aroma er religionen." It's the society, stupid. Den "hjerteløse verden", det kapitalistiske samfund, en sidste gang for Prins Knud.

Religionskritikken er en ideologisk kritik af den verden, religionen voksede frem i. Efter det citat, Henrik L. Nielsen bringer i sin fulde længde højere oppe i tråden, lyder fortsættelsen nemlig: "At ophæve religionen som folkets illusoriske lykke, er at kræve folkets virkelige lykke." Ikke, som sagt, at der er noget 'galt' i at folk er troende eller praktiserende religiøse. Religiøse mennesker og ikke-religiøse mennesker er alle blot mennesker med alt hvad det indebærer i en dybt ulige, krigshærget og forurenet verden, og grundlæggende ønsker de fleste af os det samme af tilværelsen. Den "illusoriske lykke" er derfor ikke udtalt som en hån, men en konstatering af, at mennesket ikke kan leve af bønner alene (for nu at vende Jesus på hovedet), det er den konsekvente insisteren på social retfærdighed.

Bo Stefan Nielsen

Og så lyder Sofie Bonde iøvrigt som en af de nok meget få, der har fundet sin fred i sindet i så ung en alder. Hyldesten til forskelligheden er en sjældent smuk blomst i dette samfund, og man fristes næsten til at udbryde i et "selvfølgelig!", når den næsten som et naturligt begrebspar følges af en stærk grøn og solidarisk holdning til omverdenen, som den gør for Sofie.

Det lyder iøvrigt til at hun kan have sprunget en hel del forvirring og åndelige forkvabbelser over, vi er andre, der bruger et halvt liv eller mere på at slå os på. Alt godt fremover, Sofie :)