Læsetid: 15 min.

’Vi skal holde op med at tro, vi kan få Firenzestemning alle steder i København’

Jens Kramer Mikkelsen trak hovedstaden ud af årtiers fattigdom og startede et byggeboom. Men nu er byen kun for de rige, og de nye bydele er døde, siger kritikere. I et sjældent interview forsvarer Kramer storcentre, Ørestad og Nordhavn – selvom han nok ville have gjort tingene anderledes i dag
Som administrerende direktør i By & Havn er Jens Kramer Mikkelsen en central spiller i udviklingen af Ørestad og Nordhavn.

Som administrerende direktør i By & Havn er Jens Kramer Mikkelsen en central spiller i udviklingen af Ørestad og Nordhavn.

Jakob Dall

20. juli 2017

Jens Kramer Mikkelsen er vant til at tale ud. To gange rækker jeg pengefingeren frem, sådan lidt Martin Krasnik-agtigt, i et forsøg på at generobre taleretten, og to gange knytter Kramer sin hånd omkring min pegefinger og taler videre. Imens smiler han som en gadedreng.

Han var socialdemokratisk overborgmester i København fra 1989 til 2004. Han smed tøjlerne for at overtage Ørestadselskabet, det senere By & Havn, der står for byudviklingen i Danmarks hovedstad.

Hans beslutninger påvirker ikke bare byens 1,3 millioner indbyggere, men har direkte betydning for både nationaløkonomien, for opdelingen mellem storby og udkant, den voksende ulighed i Danmark og det kommende kommunalvalg. Det er øretævernes holdeplads, men Jens Kramer Mikkelsen svajer ikke i vinden heroppe på toppen af P-hus Lüders i Nordhavn.

Taget er indrettet som kombineret legeplads og friluftstræningslokale med gratis crossfittræning hver lørdag. Stueetagen skal huse et supermarked, et kajakhotel og en genbrugsstation. Vi mødes her, fordi jeg gerne vil tage temperaturen på byudviklingen i København – og så er Lüders-huset det rigtige sted at måle, mener Jens Kramer Mikkelsen.

»Det her siger noget om vores ambitionsniveau. Parkeringshuse er ikke det mest bylivsskabende eller æstetisk kønne, men de er nødvendige for at få bilerne væk fra gaden. Jaja Architects har her formået at skabe et unikt hus, der giver liv i gaden, som skaber et unikt aktivitetsrum her på taget, og som trækker tråde til historien, den gamle havnebygmester F.V.W. Lüders, som er afbildet på facaden,« forklarer Jens Kramer Mikkelsen. Bag ham glitrer Københavns havn.

»Hvis du ser på gadeudstyret (f.eks. cykelstativer, bænke, gadelamper, red.) er det heller ikke det billigste, vi har valgt. Det gør vi for at signalere til bygherrer og investorer i Nordhavn, hvad vores kvalitetsniveau er, også materialemæssigt. Det var en af lærerne fra Ørestad – hvor vigtigt det er, at den del af infrastrukturen, vi har ansvaret for, er af høj kvalitet.«

– Nordhavn er det næste store projekt efter Ørestad. Hvad har I så lært fra Ørest …

»Du kan ikke sige ’efter Ørestad’. Det er det suverænt største projekt, vi har, som strækker sig over så mange år. Der har været kritik af Ørestad, men byudvikling er altid præget af den tænkning, der er på det tidspunkt, det bygges. Ideen om æstetik, funktionalitet og økonomi udvikler sig, og så skal vi ikke komme 15 år senere og sige, det var forkert,« siger Jens Kramer Mikkelsen.

»Jeg tror, at dem der traf beslutninger i Ørestad i 90’erne, gjorde det ud fra, hvad der på det tidspunkt var den klogeste tankegang om den gode by. Det samme gør vi i dag i Nordhavn. Og så kan det selvfølgelig godt være, at tankegangen er en anden om 15 år …«

Smukt tænkt, men svært

Deri er mange uenige. En af de vægtigste kritikere af Ørestad har været Jan Gehl, Danmarks 80-årige, verdensberømte byplanlægger og stifter af Gehl Architects. Sidste år kritiserede han Ørestads planlægning med sine høje huse og lange veje for at have »ødelagt klimaet« i bydelen.

»Ud af de 12 kvalitetskriterier for gode byrum, vi har været med til at udtænke, er det lykkedes at overse de 13 i udformningen af Ørestad City,« sagde Gehl til Information. Blandt andet pegede han på Kaj Fiskers Plads mellem Fields og metroen som et sted, der kunne have samlet bydelen.

Pladsen kunne være blevet et nyt Sankt Hans Torv med cafeer og udeliv, men er endt som et vindblæst fortov, man skynder sig væk fra, lød kritikken.

På taget i Nordhavn har Jens Kramer Mikkelsen dog ikke lyst til at gå ind i en diskussion med Jan Gehl:

»Jeg har stor respekt for Jan Gehl, men det er jo ikke stentavler. Der blev bygget det, der kunne bygges. Noget af det ville vi nok gøre anderledes i dag. Men forestillingen om, at man kunne lave en by i Ørestad, der voksede op med små butikker og diversitet ude på Lars T's mark, det er smukt tænkt, men svært at gøre. Der findes ikke mange eksempler på det i verden, med mindre du har at gøre med meget store befolkningskoncentrationer,« siger Kramer.

Han peger på, at Ørestad er blevet en oase for de børnefamilier, som for få år siden konsekvent flyttede ud af København for at finde lys, luft og grønt. Bydelen har lagt grund til verdensberømt arkitektur som 8-tallet og VM-bjerget, og man har udviklet bæredygtige løsninger, som inspirerer fra Hamborg til Singapore.

Vandløbet i Ørestad er således renset brøndvand, der snor sig fra Københavns Universitet hele vejen gennem bydelen og danner en kile mellem det nye og det gamle Amager.

Den realistiske arkitekt: »Arkitekttegninger af nye bydele altid sommerbilleder, hvor børnene rendt rundt på en eng, og der er tusind drager i luften. Der er høj sol og ingen biler på vejene, det kan blive lidt for jubeloptimistisk. Derfor har jeg ålet en af vores arkitekter til at lave en tegning, hvor der er snestorm, masser af biler og en stor Lidl-butik. Jeg bruger ofte billedet, når jeg holder foredrag om Københavns byudvikling. Det handler både om at have lidt selvironi, men også om at vise, at byudvikling er en proces, hvor solen ikke altid skinner.« - Jens Kramer Mikkelsen. Foto: By og Havn

Og ikke uvæsentligt er Ørestad vokset med en hastighed, ingen havde turdet håbe på. Grundsalget har finansieret Københavns metro, mens indflytterne har medvirket til at gøre hovedstaden rig.

Det er selvfølgelig ikke én mands fortjeneste. Men mottoet ’Kramer vil se kraner’, som man sagde på rådhuset i 1990’erne, gik i opfyldelse. Det er længe siden, den eneste byggekran i København blev brugt til bungyjump ude ved havnemolen.

Måske derfor føler Jens Kramer Mikkelsen, at han har historien på sin side, når han i dag beder om mere tålmodighed til Ørestads fortsatte byudvikling.

»Den smukt tænkte by, vi alle godt kan lide, tager mange år at opbygge. Brokvartererne, med sine publikumsorienterede tilbud i stueetagen, efterfulgt af to-tre lag erhverv og to-tre lag bolig oven på, var ikke planlagt sådan til at starte med. Det er ekstremt svært at lave, for du har sjældent et boligmarked og et erhvervsmarked, der svinger samtidig. Og hvem tager risikoen og åbner en ny butik i stuen, når der ikke bor en kritisk masse af mennesker i området?«

I den gode smags tjeneste

By & Havn har ellers prøvet at sparke liv i detailhandlen i Ørestad, blandt andet med fordelagtige lejeaftaler, netop for at skabe det caféliv, Jan Gehl og andre efterspørger. Men butiksejerne »lurepasser, til betonelementerne ikke længere svinger gennem luften«, og det er jo egentlig forståeligt nok, medgiver Kramer.

I Nordhavn har By & Havn derfor valgt en helt anden strategi:

»Hver gang vi sælger en byggeret, går vi med det samme ind og køber stueetagen tilbage. Det er der to formål med. Den første er, at bygherren ofte er nervøs for, om de nu skal døje med en tom stueetage i 10 år, inden der er kunder nok til at udleje til en butik. Den risiko tager vi fra dem, så de hurtigere tør gå i gang med byggeriet,« forklarer Jens Kramer Mikkelsen.

»Den anden grund er, at vi tidligere kan aktivere bylivet. Vi får mere styring over koncepterne, så vi ikke får fire grønthandlere ved siden af hinanden, men noget, der spiller sammen. Sammen med de mindre karreer, giver det os muligheder for at lave et strøgtorv med butikker og liv her i Nordhavn.«

Noget lignende var oprindeligt tanken i Ørestad City ved Arne Jacobsens Allé. I de gamle arkitekttegninger sad byboerne ved små cafeer ned til vandet. Tanken var at skabe »et moderne modstykke til Københavns gamle centrum«, hvor City skulle have en »meget bymæssig karakter« med tæt bebyggelse for at modstå den »stærke syd- og vestenvind«, som det fremgår af Helhedsplanen fra 1995.

Men det endte med, at Arne Jacobsens Allé fik Danmarks længste lukkede facade med storcentret Fields. Muligvis fordi økonomien i projektet i 1998 var så skrøbelig, at det nødvendiggjorde et storsalg, spekulerede Information dengang. Mange har siden peget på, at Fields ødelagde muligheden for at skabe det levende byrum, som By & Havn nu forsøger i Nordhavn.

Men kritikken er ifølge Jens Kramer Mikkelsen et udtryk for »korrekthed« og småsnobberi.

»Fields er jo ikke en nærbutik for Ørestad, men et superregionalt center. I det lys er Fields en succes. For nylig var jeg i et andet storcenter, Fisketorvet. Det pissede ned udenfor, og det slog mig, hvor mange mennesker, der gik rundt indenfor i poloer og uden regntøj og paraplyer. Og i hele den der debat om butikscentre, man ikke kan lide – er alle de mennesker dumme? De ved slet ikke, at det ikke er den gode by, de går rundt i. Er de så dumme?« spørger Jens Kramer Mikkelsen og svarer selv:

»Det tror jeg ikke, de er. Hør nu her. Det er meget rart med et storcenter, hvis du gerne vil handle ind i februar måned i en polo. Jeg synes, det er fantastisk med bylivet i København, men vi skal holde op med at tro, vi kan få Firenzestemning alle steder.«

Dén udlægning køber arkitekt Jan Gehl dog ikke, da Information udlægger Kramers synspunkt for ham:

»At sige, at vi bare kan gå indendørs i de kommercielle centre for at finde mødesteder i byen, er jo noget vrøvl. Det er jo helt forskellige ting, der tilbydes i shoppingcentre og i de gode offentlige rum. Heldigvis for København har vi gode tilbud – men det kniber gevaldigt på Amager med at finde gode byrum, der kan supplere de kommercielle tilbud. Havde man i Ørestaden taget denne udfordring op, havde man fået en imponerende succes – også udendørs.«

Som administrerende direktør i By & Havn er Jens Kramer Mikkelsen en central spiller i udviklingen af Ørestad og Nordhavn.

Ditte Valente

En by for de rige?

Det skulle egentlig handle om Nordhavn, men Ørestad dukker konstant op som et referencepunkt for udviklingen af Københavns nyeste bydel.

Når Jens Kramer taler om at »have is i maven« og modstå det økonomiske pres for at sælge byggegrunde i 2012, da markedet var værst, så By & Havn bedre kunne detailplanlægge bydelen, er det svært ikke at tænke på årene fra 1995-1998, hvor ideen om et superregionalt indkøbscenter pludselig opstod i Ørestad.

Koldblodigheden ser ud til at virke. En 12-14 unger med vedhæng leger lykkeligt rundt på taget af Lüders-huset, kun afbrudt af ture ned til den lokale vinbar på hjørnet, hvor der er toiletter og mulighed for at købe forældrekaffe. Vinden føles også blødere i Nordhavn, men jeg har også kun været her i solskin, så sammenligningsgrundlaget er dybt uretfærdigt.

Til gengæld døjer Nordhavn med et andet problem, mener kritikerne. Den er udtryk for, at »København er ved at blive en by kun for de rige«, som hovedstadens tidligere stadsarkitekt, Jan Christiansen, sagde i Information sidste sommer.

Potentielt er det et opgør med den socialdemokratiske tanke om ’den blandede by’, hvor kassedamen bor side om side med bankdirektøren. Men sådan ser Jens Kramer Mikkelsen det ikke

»Det prispres, vi mærker på boligerne i København i disse år, tror jeg ikke, vi vil ved blive med at se. For nogle år siden sagde et fremtrædende regeringsmedlem, at vi ’kunne købe hele verden’, men sådan tror jeg ikke, det er. Udviklingen vil udjævne sig, og derfor deler jeg ikke Jan Christiansens bekymring,« siger han.

»Desuden har By & Havn fra starten prioriteret vigtigheden af den blandede by. 18 pct. af vores samlede portefølje er almene boliger, selv om vi kunne have tjent mere på at lade være. Her i Nordhavn er det rigtigt, at boligerne er dyrere, blandt andet fordi kun 20 pct. af boligmassen er toværelseslejligheder, mod 40-45 pct. i resten af København. Men det ser jeg som et udtryk for, at København har haft brug for flere store boliger for at fastholde familier.«

Jens Kramer Mikkelsen bider mærke i, at 45 pct. af indflytterne til Nordhavn kommer fra andre dele af København, hvor de sandsynligvis efterlader mindre og billigere boliger. Han er stor tilhænger af 25-procent-instrumentet, der siden 2016 har givet kommuner mulighed for at stille krav om, at op til 25 procent af det samlede boligareal i nye lokalplaner skal anvendes til almene boliger.

»Hvor i Europa er der storbyer i vækst, hvor du ser den samme prioritering af almene boliger, som almindelige indkomster kan håndtere? Du ser det ikke mange steder, men du ser det her,« siger Kramer.

»Nordhavn er heller ikke en rigmandsghetto, men er præget af en diversitet på baggrund af de værktøjer, der nu engang var til rådighed, da lokalplanen blev vedtaget. Indkomsterne her bliver ganske vist højere, end de er så mange andre steder, men vi får også almene boliger, og der er planer om et kollegium med 277 studenterboliger, om end det har givet noget modstand herude

Bag os leger landsholdsmålmand Anders Lindegaard med sin søn, mens solen spiller i glasvinduerne i ’The Silo’. De største lejligheder er 300 kvm store og koster knap 19 millioner kroner pr. styk.

Ikke et ord om fælleden

Vi trisser lidt rundt i cirkler.

Med undtagelse af en enkelt arbejdsdag den 25. oktober 2004, hvor SF’eren Hellen Hedemann vikarierede som overborgmester, har København altid været ledet af en socialdemokrat. Der er tale om en ubrudt linje siden 1938, hvor overborgmesterposten blev oprettet, fra Viggo Christensen og til Frank Jensen i dag.

Jakob Dall

Men i en meningsmåling foretaget af Gallup for Berlingske i juni måned, står Enhedslisten nu til at få 22 pct af stemmerne i hovedstaden. Det vil gøre dem til Københavns næststørste parti og et overraskende bud på en ny overborgmester. Ifølge målingen tegner der sig nemlig et 'grønt flertal' til kommunalvalget i november bestående af Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale.

Hvis den tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen synes, det er en katastrofal udvikling for sit gamle socialdemokrati, skjuler han det godt.

»Jeg kommenterer ikke på meningsmålinger, og jeg blander mig ikke i politik. Det bliver, hvad det bliver, og vi er klogere medio november. Det er ikke noget, der forstyrrer min nattesøvn,« siger han.

En mærkesag ved valgkampen forventes at blive ’Slaget om fælleden’. 42.000 borgere har skrevet under på, at de er modstandere af, at den sidste del af Ørestad, det såkaldte Ørestad Fælled Kvarter, udbygges. Jeg forsøger at skærme Jens Kramer Mikkelsen, så han ikke kan kigge på sin pressekvinde, mens jeg spørger ind til projektet. Det var der nu ikke nogen grund til:

»Det er et fantastisk projekt, Vandkunsten har lavet – at få en by, der spiller sammen med det grønne. Og jeg bemærker, at både Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet var med til at indgå aftalen i sin tid. Alt andet er politik, og det blander jeg mig ikke i. Vi bygger Ørestad Fælled Kvarter, indtil andet måtte blive besluttet,« siger Kramer.

Og kan så ikke lade være med at tilføje:

»Det, der kan ærgre lidt, er, at vi ikke har været gode nok til at vise, at det er en meget lille del af Amager Fælled, der bebygges. Vi taler om seks til syv procent af det samlede areal. Jeg har venner og bekendte, som tror, det er hele Vestamager, vi fylder med tusindvis af boliger. Vi kunne godt have været tydeligere omkring, at det ikke er tilfældet.«

– Nogle vælgere frygter glidebanen. At når man først begynder at grave sig ind i fælleden, vil det give politikerne blod på tanden om 10, 20, 30 år til at bygge mere ind i fælleden for at tjene penge?

»Det er jo derfor, man har et fredningsinstrument.«

Et barn af København

Pressekvinden begynder at tappe på det ur, hun ikke har om håndleddet. Jens Kramer Mikkelsen fortæller om sin første tid i byrådet, hvor man regnede på, hvad det ville skæppe i kommunekassen, hvis bare man kunne fastholde nyuddannede tre måneder længere, før de flyttede væk.

Tommelfingerreglen var, at de veluddannede flyttede ud af storbyen, mens de sociale tilfælde flyttede ind. Den udvikling er vendt direkte på hovedet.

»Det er helt vildt, hvad der er sket de seneste 30 år. I dag er København attraktiv på grund af sine styrker og sine fordele og kvaliteter, mens den for 30 år siden nok mere var attraktiv på grund af sine problemer,« siger Jens Kramer Mikkelsen.

– Er du stolt af den indflydelse, du har haft på Danmarks hovedstad?

»Det har været en fantastisk rejse fra en periode, hvor København var på hælene og til det, vi har i dag. For mig er det et kæmpe privilegium at bidrage til den udvikling,« siger Jens Kramer Mikkelsen og kigger ud over det endeløse vandspejl. Holder pause. Vender sig ind mod Østerbro.

»… Du ved, Lars (Kramers bror, red.) og jeg er vokset op med mor og far derovre i Fanøgade i en toværelses på 60 kvadratmeter uden bad og med et toilet, der var så lille, at du blev nødt til at gå ind på samme måde, som du skulle ud. Man kunne ikke vende eller dreje sig. Vi boede der, fordi vi ikke havde råd til at blive boende i de nye lejligheder ude i Husum med bad. Det var et traume for min far. Hver gang vi kørte forbi Bellahøj, lød det: ’Det, derinde Jens, det er meget, meget dyre boliger.’ Det er det sgu ikke mere.«

Jens Kramer Mikkelsen siger det ikke, men: Måske bliver det også sådan en dag i Nordhavn?

– Kramer fik sine kraner?

Han tager min hånd.

»Det her holder jeg meget af. Der kommer 18 nye byggerier næste år i Ørestad syd for arenaen. Tak for i dag.«

En tidligere udgave af denne artikel henviste til en meningsmåling foretaget af Megafon, hvor Enhedslisten stod til at få 35,6 procent af stemmerne i hovedstaden. Undersøgelsen var fra 2012. Information beklager.

Kramers kritikere

Fire kritikere om Københavns nye bydele.

Jan Christiansen

Københavns stadsarkitekt 2001-2010.

København bliver en by for de rige – sådan er det bare’. Dagbladet Information, 11. juli 2016:

»At man starter med at bygge Fields i Ørestad City, er fuldstændig godnat; man lægger alle butikker i ét hus i stedet for at sprede dem ud. Det har ødelagt hele Ørestad City. Jeg kæmpede meget for at få banket huller i Fields, og det er vist lykkedes. Der kommer to nye åbninger i facaden, som skal hjælpe lidt. Men det er håbløst.«

Anne Beim

Leder af center for industriel arkitektur på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Nu skyder København i vejret. Dagbladet Information, 10. juni 2016:

»For mig er det døde byområder, der vokser frem (Kalvebod Brygge i Sydhavn, Ørestad og det nye Nordhavn). Ingen har lyst til at opholde sig der, du bliver blæst omkuld eller sidder i skyggen. Der er intet liv og ingen mangfoldighed. Jeg er ikke pr. definition imod at bygge høje huse, men jeg synes, at vi skal stille ambitiøse krav til beslutningstagerne og til dem, der bygger, så København udvikler sig som en levende by, hvor folk får mulighed for at komme hinanden ved.«

Mogens Kirkeby

Formand for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) i Storkøbenhavn.

Frygt: Nordhavn kan ende som en kulturørken. Dagbladet Politiken, 30. august 2015:

»Vi frygter, at Nordhavn ender ligesom andre byudviklingsprojekter i København, hvor man kommer for langt med boligudviklingen, før man får skabt rum, rammer og ressourcer til kulturudvikling. Systemerne må ikke gentage sig selv, så vi får et Ørestad nummer to.«

Jan Gehl

Arkitekt.

Jeg har svært ved at pege på én vellykket ny bydel i København’, Dagbladet Information, 19. juli 2016:

»Jeg har de her fantastiske avisudklip fra begyndelsen af 1990’erne om, hvad planlæggerne sagde om den kommende Ørestad. Den skulle blive intim og hyggelig, den skulle afspejle traditionerne fra København. Men så kom man i stærk pengenød, fordi der skulle skaffes penge til at finansiere den der sporvogn (metroen, red.). De blev ved med at lægge flere etager på, så det blev mere koldt og blæsende og skyggefuldt for at skaffe et overskud. Det var en ulykkelig kombination. Nu er det den samme økonomiske kobling, der er lavet i Nordhavn, som vi nu skal udvikle for at skaffe penge til en ny sporvogn. Det er et meget dårligt udgangspunkt for at lave en god by.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
ingemaje lange, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annika Hermansen

Hvornår var det nu Information blev en lokal avis for københavnerne? Kunne man forestille sig at Information skrev en artikel af denne karakter om Århus, Odense eller Ålborg? Nej vel.

Frank Klevenhaus

Vi skulle engang besøge en café for enden af 8-tallet I Ørestaden . Parkering ??
En anden gang skulle vi stoppe og købe et par sodavand I Netto overfor Ørestads Gymnasium .
Parkering ???? Jeg matte holde I tomgang under Metroen mens konen købte ind. Det er helt skævt.
Jeg kommer der aldrig mere...

Steffen Gliese

Det var en afgørende fejlprioritering at bruge grundsalg som finansieringskilde! Tværtimod skulle man have sikret pionererne billige udlejnings- og andelsboliger, som kunne have sikret hele den aktive og arbejdende del af byen steder at bo. Det ville også have lagt et helt nødvendigt pres på priserne i resten af byen, så vi ikke havde fået en rig by, men en levende by. Når byer bliver rige, stivner de i 'ordentlighed', som er så dræbende for folkelivet.

Anders Reinholdt, Flemming Berger, Anne Schøtt, ingemaje lange, Søren Kristensen, Per Torbensen, Ole Christiansen, Torben K L Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Steffen Gliese - enig! By og Havn, som jo er ejet af Københavns Kommune, sætter så høje priser på jord til boligbyggeri, at det ikke kan undgå at blive dyrt at bo i de nye boligbyggerier. Samtidig kører Københavns Kommune frem med løs snak, at man gerne vil fremme byggeri af billigere boliger. Som den altafgørende grundsælger har kommunen alle muligheder for at styre prisdannelsen på byggejord - men går i praksis konsekvent efter at maksimere prisen.

For så at gøre situationen fuldstændig absurd, så opretholder kommunen et tåbeligt krav om en stor gennemsnitsstørrelse (95 m2) i alle nybyggerier. Det bidrager yderligere til at gøre det umuligt for mennesker med almindelige indkomster at betale huslejen - specielt da der er et stigende antal singles.

Selvmodsigelserne står i kø!

Flemming Berger, Søren Kristensen, Per Torbensen, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Frank Klevenhaus
Husk at slukke motoren, når bilen ikke kører.

Hans Larsen, Flemming Berger, Søren Kristensen, Per Torbensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Det er åbenbart ikke længere tilladt at skrive indlæg. Mit indlæg, det 4 i rækken på 5 linjer, er sløjfet. Måske min spådom, at Ørestad er ved at udvikle sig til en ghetto. hvor metroen er den eneste livline, ikke faldt i god jord?

Søren Kristensen

For en cyklist som mig består fremtidens by af lutter ghettoer, bundet sammen af cykelstier.

Ole Rasmussen

Du er inde på noget helt rigtigt Søren. Hver bydel er sin egen. Den har sin markedsplads, har måske en slags torv, den har sin egen park, eller et grønt område, og den udgør en del af et puslespil, som tilsammen bliver til en by. Bydelen Christianshavn har alt dette, men den samlende plads er en trafikterminal, og resten er hat og briller. Valby har også elementer, ja selv Indre By kan komme i betragtning. Når man så bygger ny bydele uden øje for bydelens fremtidige identitet, så er der et problem. Det er By og Havn eksperter i, og Ørestad er et glimrende eksempel. En bydel hvor metroen er den eneste livline til den virkelige verden. Ingen forretninger, intet gadeliv, biler er forbudt og gæster er frabedt. Hertil kommer at Ottetallet er præget af byggesjusk, og der er konstant til salg skilte på facaderne. Det fortæller noget om tilfredshed. Om denne type byggerier er at trække byen ud af fattigdom, det sætter jeg et stort spørgsmål tegn ved.

Steffen Gliese

Da min mormor fik sin sidste lejlighed i Hollbæk sidst i 60erne, var det ude på Munkholmvej. I forbindelse med de almene boliger havde man været fornuftig/moderne/gammeldags nok til at bygge fire butikslokaler. En købmand, en slagter, en blomsterbutik og en bager. Og tænk: bortset fra købmanden drives de fortsat videre.

Slettet Bruger

Jeg går mere op i funktionalitet end æstetik, så det var rart at læse om alle de boliger der er bygget for mennesker med almindelige indkomster og i hvor høj grad København er blevet en by for alle. Jeg savnede blot noget konkret information om, hvordan almindelige mennesker kommer i betragtning til alle de betalelige boliger i hovedstaden, helst uden det kræver særligt gode forbindelser, partimedlemsskaber o.lign. og uden at skulle have bidraget i årtier til det håbløse pengemaskineri på boligforeningernes venteslister. Hvordan gik det i øvrigt til, at en såkaldt rød kommune på forholdsvis få år kunne få smidt så mange fattigrøve ud af byen, få solgt de af kommunens boliger som var beregnet til lave indkomster og reelt set indføre nye kriterier for at folk kunne få tag over hovedet. Startede det tilbage til Weidekamp eller var det alene Kramers fortjeneste?