Læsetid: 15 min.

’Vi skal holde op med at tro, vi kan få Firenzestemning alle steder i København’

Jens Kramer Mikkelsen trak hovedstaden ud af årtiers fattigdom og startede et byggeboom. Men nu er byen kun for de rige, og de nye bydele er døde, siger kritikere. I et sjældent interview forsvarer Kramer storcentre, Ørestad og Nordhavn – selvom han nok ville have gjort tingene anderledes i dag
Som administrerende direktør i By & Havn er Jens Kramer Mikkelsen en central spiller i udviklingen af Ørestad og Nordhavn.

Som administrerende direktør i By & Havn er Jens Kramer Mikkelsen en central spiller i udviklingen af Ørestad og Nordhavn.

Jakob Dall

20. juli 2017

Jens Kramer Mikkelsen er vant til at tale ud. To gange rækker jeg pengefingeren frem, sådan lidt Martin Krasnik-agtigt, i et forsøg på at generobre taleretten, og to gange knytter Kramer sin hånd omkring min pegefinger og taler videre. Imens smiler han som en gadedreng.

Han var socialdemokratisk overborgmester i København fra 1989 til 2004. Han smed tøjlerne for at overtage Ørestadselskabet, det senere By & Havn, der står for byudviklingen i Danmarks hovedstad.

Hans beslutninger påvirker ikke bare byens 1,3 millioner indbyggere, men har direkte betydning for både nationaløkonomien, for opdelingen mellem storby og udkant, den voksende ulighed i Danmark og det kommende kommunalvalg. Det er øretævernes holdeplads, men Jens Kramer Mikkelsen svajer ikke i vinden heroppe på toppen af P-hus Lüders i Nordhavn.

Taget er indrettet som kombineret legeplads og friluftstræningslokale med gratis crossfittræning hver lørdag. Stueetagen skal huse et supermarked, et kajakhotel og en genbrugsstation. Vi mødes her, fordi jeg gerne vil tage temperaturen på byudviklingen i København – og så er Lüders-huset det rigtige sted at måle, mener Jens Kramer Mikkelsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
ingemaje lange, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annika Hermansen

Hvornår var det nu Information blev en lokal avis for københavnerne? Kunne man forestille sig at Information skrev en artikel af denne karakter om Århus, Odense eller Ålborg? Nej vel.

Frank Klevenhaus

Vi skulle engang besøge en café for enden af 8-tallet I Ørestaden . Parkering ??
En anden gang skulle vi stoppe og købe et par sodavand I Netto overfor Ørestads Gymnasium .
Parkering ???? Jeg matte holde I tomgang under Metroen mens konen købte ind. Det er helt skævt.
Jeg kommer der aldrig mere...

Steffen Gliese

Det var en afgørende fejlprioritering at bruge grundsalg som finansieringskilde! Tværtimod skulle man have sikret pionererne billige udlejnings- og andelsboliger, som kunne have sikret hele den aktive og arbejdende del af byen steder at bo. Det ville også have lagt et helt nødvendigt pres på priserne i resten af byen, så vi ikke havde fået en rig by, men en levende by. Når byer bliver rige, stivner de i 'ordentlighed', som er så dræbende for folkelivet.

Anders Reinholdt, Flemming Berger, Anne Schøtt, ingemaje lange, Søren Kristensen, Per Torbensen, Ole Christiansen, Torben K L Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Steffen Gliese - enig! By og Havn, som jo er ejet af Københavns Kommune, sætter så høje priser på jord til boligbyggeri, at det ikke kan undgå at blive dyrt at bo i de nye boligbyggerier. Samtidig kører Københavns Kommune frem med løs snak, at man gerne vil fremme byggeri af billigere boliger. Som den altafgørende grundsælger har kommunen alle muligheder for at styre prisdannelsen på byggejord - men går i praksis konsekvent efter at maksimere prisen.

For så at gøre situationen fuldstændig absurd, så opretholder kommunen et tåbeligt krav om en stor gennemsnitsstørrelse (95 m2) i alle nybyggerier. Det bidrager yderligere til at gøre det umuligt for mennesker med almindelige indkomster at betale huslejen - specielt da der er et stigende antal singles.

Selvmodsigelserne står i kø!

Flemming Berger, Søren Kristensen, Per Torbensen, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Frank Klevenhaus
Husk at slukke motoren, når bilen ikke kører.

Hans Larsen, Flemming Berger, Søren Kristensen, Per Torbensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Det er åbenbart ikke længere tilladt at skrive indlæg. Mit indlæg, det 4 i rækken på 5 linjer, er sløjfet. Måske min spådom, at Ørestad er ved at udvikle sig til en ghetto. hvor metroen er den eneste livline, ikke faldt i god jord?

Søren Kristensen

For en cyklist som mig består fremtidens by af lutter ghettoer, bundet sammen af cykelstier.

Ole Rasmussen

Du er inde på noget helt rigtigt Søren. Hver bydel er sin egen. Den har sin markedsplads, har måske en slags torv, den har sin egen park, eller et grønt område, og den udgør en del af et puslespil, som tilsammen bliver til en by. Bydelen Christianshavn har alt dette, men den samlende plads er en trafikterminal, og resten er hat og briller. Valby har også elementer, ja selv Indre By kan komme i betragtning. Når man så bygger ny bydele uden øje for bydelens fremtidige identitet, så er der et problem. Det er By og Havn eksperter i, og Ørestad er et glimrende eksempel. En bydel hvor metroen er den eneste livline til den virkelige verden. Ingen forretninger, intet gadeliv, biler er forbudt og gæster er frabedt. Hertil kommer at Ottetallet er præget af byggesjusk, og der er konstant til salg skilte på facaderne. Det fortæller noget om tilfredshed. Om denne type byggerier er at trække byen ud af fattigdom, det sætter jeg et stort spørgsmål tegn ved.

Steffen Gliese

Da min mormor fik sin sidste lejlighed i Hollbæk sidst i 60erne, var det ude på Munkholmvej. I forbindelse med de almene boliger havde man været fornuftig/moderne/gammeldags nok til at bygge fire butikslokaler. En købmand, en slagter, en blomsterbutik og en bager. Og tænk: bortset fra købmanden drives de fortsat videre.

Slettet Bruger

Jeg går mere op i funktionalitet end æstetik, så det var rart at læse om alle de boliger der er bygget for mennesker med almindelige indkomster og i hvor høj grad København er blevet en by for alle. Jeg savnede blot noget konkret information om, hvordan almindelige mennesker kommer i betragtning til alle de betalelige boliger i hovedstaden, helst uden det kræver særligt gode forbindelser, partimedlemsskaber o.lign. og uden at skulle have bidraget i årtier til det håbløse pengemaskineri på boligforeningernes venteslister. Hvordan gik det i øvrigt til, at en såkaldt rød kommune på forholdsvis få år kunne få smidt så mange fattigrøve ud af byen, få solgt de af kommunens boliger som var beregnet til lave indkomster og reelt set indføre nye kriterier for at folk kunne få tag over hovedet. Startede det tilbage til Weidekamp eller var det alene Kramers fortjeneste?