Hver sagsbehandler på jobcenteret på Lærkevej i København har i gennemsnit ansvaret for 220 sager om de såkaldte aktivitetsparate borgere. Det vil sige borgere, som ikke er klar til job, og som ofte har flere problemer end blot arbejdsløshed. Det overstiger langt det anbefalede, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening.
»Det er det højeste tal, jeg kender til,« lyder det fra regionsformand Rasmus Balslev.
»Vores anbefaling på baggrund af vores undersøgelser er mellem 40 og 55 sager. Det høje sagstal bidrager til borgernes frustration, fordi der er lang sagsbehandlingstid, og sagsbehandlerne ikke er tilgængelige, når de har så mange sager.«
Tallene er fra juni og kommer fra de løbende rundspørger, Socialrådgiverforeningen laver på landets jobcentre. Også i Odense Kommune ligger tallet højt på omkring 175 sager i gennemsnit, og kommunen har fra august valgt at nedbringe antallet.
Det anbefalede tal bygger på, hvad der ifølge socialrådgiverne skal til for at kunne fastholde fagligheden i sager, der ofte er enormt komplicerede, når de skal leve op til dokumentationskravene i lovgivningen.
Eksempelvis kan man håndtere færre sager, hvis borgeren har flere problemer på én gang, og det er tilfældet for de fleste borgere på Lærkevej. Københavns Kommune har samtidig fået kritik for at tolke loven mere restriktivt end andre kommuner, og det er med til at forklare, hvorfor presset er ekstra stort i Hovedstaden.
Sagen om Vladimira
Mandag skrev Information om sagen om Vladimira Kristensen, hvis manglende arbejdsevne efter 20 år i systemet stadig ikke var dokumenteret tilstrækkeligt, så hun kunne få førtidspension.
Det var også mandag, at en gruppe vrede borgere demonstrerede foran jobcenteret for at sætte fokus på de mangeårige forløb, sygdomssvækkede borgere skal igennem. Som optakt har debatten på Facebook været så ophedet, at det har skabt pres og bekymring blandt sagsbehandlerne.
Ifølge jobcenterchef Maria Boje betyder det høje antal sager, at medarbejderne har mange borgermøder hver dag og kort tid til forberedelse.
»Derfor har vi også sørget for, at alle får en individuel sagsbehandler i København. Jeg er bare ked af, at det bliver det eneste argument, og når vi undersøger det, kan vi jo se, at vi giver dem en førtidspension, som skal have en førtidspension,« siger Maria Boje.
Beskæftigelsesborgmester Anne Mee Allerslev (R) har i snart syv år haft ansvaret for området. Hun anerkender, at det høje sagsantal har en betydning for at afklare borgernes sag hurtigere.
– Det er vel dit ansvar at sørge for at bringe det høje sagsantal ned?
»Det er jo et politisk valg, og netop derfor skal medarbejderne ikke bebrejdes for, at de laver en faglig vurdering ud fra loven. Det er Christiansborg, der har ansvar for loven, og det er mit og flertallet på rådhusets ansvar, at der er nok ressourcer,« siger borgmesteren, der understreger, at hun har kæmpet for flere midler til området.
Striden på Lærkevej
En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.
I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.
Seneste artikler
Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater
14. november 2017Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarkiRigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige
10. november 2017Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre
16. oktober 2017Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Suk, stem Nye Borgerlige, som vil indføre en form for borgerløn, og afskaf hele det cirkus.
Køre længere på literen for at bevare velfærden, det lyder lidt ligesom skat. Men hvem er dette flertal når nu borgmesteren er åh så uskyldig?
Gennem en ihærdig indsats fra de regeringsbærende partier i folketinget er det lykkedes at skabe en byrokratisk og uigennemskuelig kolos på lerfødder, hvor hensynet til LOVEN vejer betydeligt tungere end hensynet til de borgere som er omfattet af LOVEN.
Hvad med at begynde helt forfra.
- brug den sunde fornuft
- lad den lokale læges beretning veje tungere osv.
- lad folk komme hurtigt på en midlertidig ordning
- lav ordninger så personen kan overgå til arbejde med et sikkerhedsnet om at komme på førtidspensionen igen hvis arbejdsevnen bliver dårligere igen.
-osv.......
Ordningen med at førtidspensionister kunne få "orlog" fra førtidspensionen, hvis personen fandt en arbejdsgiver, der ville ansætte personen, og så kunne komme på førtidspension igen hvis personen ikke magtede arbejdet, var tidligere en mulighed. Hvorfor ikke bare udbygge denne mulighed i stedet for den nuværende udværdige ordning?
Den med at folk blev sat ud på sidelinjen uden muligheder var ikke så bogstaveligt, som politikerne der fik indført den nuværende ordning i dag påstår.
Hvorfor ønsker politikerne gøre syge og svage mennesker til bedragere og det der er værre? Mon de selv ville ønske denne behandling overgik dem selv eller deres nærmeste????
Problemet er helt grundlæggende, at politikerne er kommet til at se arbejdsmarkedet som centrum for aktivitet i samfundet. Det er det IKKE. Arbejdsmarkedet er der, hvor ressourcerne til aktivitet i samfundet skabes. Hvad skal vi ellers sige om de generationer af kvinder, der fik lov at gå hjemme og passe deres børn, fordi én indtægt i en familie var nok?
Det er tidligere blevet bagtalt, fordi pengene i stedet for friheden har fået alt for meget at sige i mange år, og at det selvfølgelig har været nødvendigt for kvinderne at tjene deres egne penge for at opnå uafhængighed i familien. Det burde dog have kunnet løses på anden vis, på individuelt plan.
Ideologisk har det været et meget dårligt bytte, fordi det på sigt har ført til den kommercielle massegrav, vi står i nu.
Dorte Sørensen har ret: lad os afskaffe serviceloven og mange års dagpengestramninger - og få bistandsloven. efterlønnen og et effektivt dagpengesystem tilbage.
Steffen Gliese har ret; arbejde er blevet en dumsmart religion, der i politikernes øjne er en forudsætning for at tilhøre fællesskabet. I realiteten bliver folk netop presset til at afstå fra de fællesskaber de selv vælger, ved at der bliver ført uhørt streng kontrol med, hvad de foretager sig.
Har de bare et minimum af overskud til noget som helst, det være sig at bage nogle småkager til jul fx, sidder der en emsig sagsbehandler og spionerer på deres Facebook, og så får de at vide, at deres arbejdsevne er større end først antaget!
Det hysteriske formynderi har taget fuldstændig overhånd, og folk får i tilgift til deres fysiske dårligdomme psykiske lidelser, som angst, depression og PTSD af den behandling, de udsættes for af kommunerne og ankestyrelsen.
Loven er slem nok i sig selv, den fordrer ikke den rigide overfortolkning som bla. Københavns kommune udsætter deres borgere for!
@Bjarne Bisgaard Jensen
Bortset fra at vi jo åbenbart heller ikke interesserer os for loven længere. Ministre kan jo bare lyve og deres kumpaner i folketinget gør intet.
Hvornår var det nu Information blev en lokalavis for københavnere?
Annika Hermansen, jeg har nu læst denne sætning i flere kommentarspor, og den giver ikke rigtig mening. Er du en bot?
Det er ikke arbejde der er politikernes religion, det er der imod socialudstødning af alle dem, hvis arbejde det er mere økonomisk at outsource eller som det er billigere at hyre polsksarbejdskraft til udføre. Ved at behandle disse mennesker dårligt, så mister disse mennesker magten over deres tilværelse og de får svære ved at kræve deres ret til et liv.... det er det der foregår.
- Man forsøger at pådutte folk at de skal sige undskyld fordi de lever....og det bruger systemet gladeligt milliader på - man bruger 14 milliarder på at arbejdsprøve folk og jeg er sikker på politikerne gladeligt sætter er par milliarder ekstra af til af arbejdsprøve dødsyge mennesker.....neoliberalisterne føre en krig imod svage og syge mennesker.
De påstår, at grunden til at prosttution ikke er et legalt erhverv, er for at beskytte folk imod at blive prostituerede, men alle og enhver ved, at det fordi de ønkser at fratage prosituerede deres menneskerettighed til at være respekteret på lige fod overfor loven præcis som man ønsker at tage erettigheder fra syge mennesker og arbejdsløse - selvfølgelig ønsker man heller ikke at prostituerede skal have rettigheder. Politiet foretager en razzia i prostitutions miljøet en gang hvert tidende år og resten af tiden hersker der nærmest lovløshed og det er politikerne der står bagved at sexarbejder ikke har nyder godt af de fordele som lovene på arbejdsmarkedet giver, men sexarbejderne skal selvfølgelig betale skat ligesom arbejdsløse skal arbejde uden at får løn.....
- De Plutokratiske partier har netop som deres vigtigste punkt at fremme rigsmandsvældet og det gøres bedst ved at træde på alle de fattige..... Fra og med SF og ud til DF, LA og de konservative der arbejderne alle partierne for rigmansvældet og de forsøger at begrænse almindelige menneskers rettigheder til at være i live...
Det her viser jo bare at Anna Mee er en uduelig borgmester. Alle andre steder end i politik, var hun blevet fyret.
Har annika ikke bemærket det anselige antal udkantsdanskere, som boltrer sig her på avisens kommentarspor ....
Åbenbart ikke, det er da slet ikke nogen mangelvare i "udkanten", der har været rigtig mange sager på Fyn, bl. a. i Svendborg og jyderne ligger bestemt ikke lunere.
København bliver hængt op på lidt af hvert som hovedstad - positivt og negativt. I mindre byer er der altid "nogen, der kender nogen". Hvem ved, måske var det muligt at indsamle fra mange steder i landet (skønt uinteressant for nogen - især). Loven gælder jo alle steder og lige her tror jeg ikke man giver ved dørene...
Forleden dag var det Lolland - Falster, hvem er det senere?
Det er ligesom med flygtningene, det er ikke vores kommune.
De fattige er ikke vores ansvar, det er Christiansborg.
... grunden til at prostitution ikke er et legalt erhverv er, at politikerne har givet prostitution et dårligt ry... bare en strø tanke.