Om lidt begynder den. Valgkampen. Sidst på efteråret, den 21. november 2017, er der lokalvalg i Danmark. I 98 kommuner skal vælgerne forny mandatet til den gamle eller sammensætte ny politisk ledelse.
De mennesker, der opnår valg, bestemmer, hvor meget hjemmehjælp vores ældre skal have. Hvor mange der skal gå i børnenes klasse. Hvorvidt mænd og kvinder skal dele svømmehal onsdag aften.
Hver stemme tæller. Forholdsmæssigt betyder en enkelt stemme kun en lillebitte smule. Symbolsk har hver stemme vægt: Ved at stemme lader vi os repræsentere. Vi viser, at vi er parate til at lade os bestemme over i stort og i småt. Vi viser hinanden, vores folkevalgte og demokratiske institutioner tillid.
Grundlæggende er det en misforståelse at tale om kommunalvalget i ental og bestemt form. Faktisk går vi til 98 individuelle valg. Selv om forskningen allerede for 50 år siden spåede deres død, findes der stadig et hav af lokallister.
Alligevel er vi selvfølgelig optaget af de partier, vi kender fra landspolitik:
Nye Borgerlige og Alternativet stiller op til lokalvalg for første gang.
Dansk Folkeparti er altid spændende. Partiet definerer stadig nogle af de mest potente spørgsmål i vores tid: Grænsekontrol. Udkanten. Udlændinge.
Derudover er der jo stadig de to store gamle kæmper, Venstre og Socialdemokratiet, hvis styrkeforhold kan vejes på borgmesterposter.
Men hvilke emner optager så danskerne til kommunalvalget? Hvad er vigtigt for dem? Dagbladet Information giver over de næste par uger ordet til ti tilfældigt udvalgte vælgere. Fra landmanden til bryllupsfotografen. Fra Tønder til Helsingør.
Vi har været på skydebane i Sønderjylland og på ridebanen i Holstebro; vi har været på neglesalon i Greve og på en båd i Helsingør; ved bageren i Hasseris i Aalborg, i Bilkas Bistro i Viborg og til studentereksamen på Gefion Gymnasium i hjertet København.
Vi lærte noget hvert sted.
De ti vælgere ved ikke nødvendigvis meget om alt. Faktisk sagde flere af dem som det første: Vi ved ikke meget om politik. Men de er alle optaget af noget. Og hvis man spørger lidt ind, viser en helt almindelig vælger at repræsentere særlige indsigter og vigtige eftertanker på i hvert fald et par områder.
De ti vælgerportrætter er skrevet til at læse hver for sig. Tilsammen giver de også et lille billede af Danmark i 2017.
Det er selvfølgelig en meget lille population, og de ti vælgere er på ingen måde repræsentative. Ti andre vælgere fra ti andre steder havde givet andre svar.
Kommunalvalget i 2013 huskes for en høj valgdeltagelse – næsten 72 procent – og relativ ro omkring konstitueringsaftalerne: Hvor der i 2009 var 14 kommuner med mere end én konstitueringsaftale og/eller partiskift i konstitueringsperioden, var det i 2013 kun tilfældet i fem kommuner.
Kommunalvalget huskes nok også for, at et af de helt store partier i det kommunale landskab – partiet Venstre – førte valgkamp med en formand presset af rejseudgifterne i GGGI-sagen. Desuden lykkedes det DR på selve valgaftenen at offentliggøre en exit-prognose, som spåede et stort nederlag til Socialdemokratiet, selv om partiet faktisk viste sig ikke at klare sig helt dårligt.
Konservative stod nærmest til udryddelse, men klarede sig pænt. Dansk Folkeparti og Enhedslisten stod til flotte valg – og fik det (dog uden at opnå mange borgmesterposter).
Så hvad vil vi huske KV17 for?
Den historie kan ikke skrives endnu. Den skrives først af vælgerne den 21. november.
I dag kan du møde to af dem – ægteparret Jacobsen fra Sønderjylland – i deres autocamper på campingpladsen i Charlottenlund.
Hver stemme tæller
Om lidt begynder den kommunale valgkamp. Liberal Alliance og Alternativet forsøger at slå igennem. Nye Borgerlige stiller op for første gang. Information giver ordet til 10 vælgere. Fra mekanikeren til bryllupsfotografen. Fra Tønder til Helsingør.
Journalist Morten Frich og fotograf Jakob Dall har kørt rundt i landet for at møde danskere på tilfældige steder uden forudgående aftaler. De har interviewet og fotograferet ti af dem, som sagde ja til at medvirke.
Folk har kunnet tale om lige de emner, de er optaget af. Målet er at gengive, hvad vælgerne taler om, og hvor de taler fra. Vi har spurgt, hvad de plejer at stemme, og hvad de overvejer at stemme til KV17. I udvælgelsen har Information tilstræbt en mangfoldighed af politiske anskuelser, geografi, erhverv, køn og alder.
Seneste artikler
En hillbilly på skydebanen: ’Man er sin egen lykkes smed’
22. august 2017Han stemmer Liberal Alliance, fordi danskerne trænger til at tænke lidt større. Drømme lidt mere. Også i Esbjerg, hvor Steffan Helbo Rosendahl, selvproklameret hillbilly, kommer fraI bryllupsfotografens smukke hus finder du et grusomt minde
19. august 2017Portræt- og bryllupsfotograf Karen Ahrenkiel er 70 år og medlem af Venstre. Hun tager billeder af alt det smukke i livet. Men hun har svært ved at glemme synet af fire redningsveste i vandkanten på den græske ø Leros’Skat blev alt, alt for stort og upersonligt. Det er det også i dag. Jeg bebrejder Anders Fogh’
14. august 2017Jens Simoni Hansen er 72 år og har arbejdet i skattevæsenet. Han forstår ikke, at Anders Fogh Rasmussen ødelagde det. Og så er han ’meget imod’ udlændinge
Jeg stemmer Enhedslisten.
Eva Schwanenflügel
Suprise
Hvad stemmer du, Christoffer,
Staten bestemmer helt overordnet mest.
Men det lokale kan præge udviklingen.
I Aabenraa kommune vil man fx. have Apple til at bestemme.
I Gentofte kommune bestemmer Carlsberg (udbygning af Tuborg Syd og Nord)
I SIlkeborg bestemte de lokale motorvejs føringen over Gudenåen, og i Århus bestemte de lokale udbygningen af havnen.
Det lokale selvstyre skal man ikke kimse af.
Du har ret, Michael Kongstad Nielsen.
Til kommunalvalg plejer jeg at tildele de 6 største partier et nr. og så slår jeg med en terning og stemmer på det parti som den lander på. Derefter stemmer jeg på den kvinde der står som næstnederste kandidat for det parti jeg stemmer på.
Til FT valg følger jeg altid meget med i debatterne der er aktuelle, vurderer også selv hvad jeg synes er vigtigst og så stemmer jeg ud fra det.
Tak skal du have Eva, det er altid rart med noget opbakning.
Det bliver sku' ikke, af de store partier der er i lommen på deres folketings kollegaer.
Vi får en betalingsbro, der skærer vores kommune over i to.
Desuden så sælger man ud mht. klima sikring så Roskilde fjord kun sikres syd for den nye bro.
Man har simpelt hen ikke magtet at råbe folketinget op om vi her i forstæderne (ja.. vi ligger i region hovedstaden), også har brug for infrastruktur, kystbeskyttelse m.m.
// Jesper
"Og hvis man spørger lidt ind, viser en helt almindelig vælger at repræsentere særlige indsigter og vigtige eftertanker på i hvert fald et par områder."
Den kom godt nok som et chock! Eliten fra Hovedstaden er stødt på indsigt i provinsen!
Jeg er godt nok ikke fra provinsen, men har også politiske ideer. Når nu 1000 kr. sedlen afskaffes, bankerne bliver dyrere og mere regelbundne og hjemmerøverierne hærger. Hvad så med lidt omsorg for os pengepugere? Håndværker tilskud (ja ikke fradrag, fradrag i hvad?) til sikkerhedsbokse i hjemmet - det var da meget rimeligt? De må gerne være malet grønne ligesom i Olsenbande-filmene for at få Alternativet med på vognen.
@Henrik Brøndum
Syntes jeg så en nævne her den anden dag.
Politiet 8,6 milliarder årligt
Jobcentre 14 milliarder årligt.
Så jeg håber dit forslag er sarkastisk ment.
Mon Thorkild Thyrring stiller op i København?