Hver stemme tæller

Om lidt begynder den. Valgkampen. Sidst på efteråret, den 21. november 2017, er der lokalvalg i Danmark. I 98 kommuner skal vælgerne forny mandatet til den gamle eller sammensætte ny politisk ledelse.

De mennesker, der opnår valg, bestemmer, hvor meget hjemmehjælp vores ældre skal have. Hvor mange der skal gå i børnenes klasse. Hvorvidt mænd og kvinder skal dele svømmehal onsdag aften.

Hver stemme tæller. Forholdsmæssigt betyder en enkelt stemme kun en lillebitte smule. Symbolsk har hver stemme vægt: Ved at stemme lader vi os repræsentere. Vi viser, at vi er parate til at lade os bestemme over i stort og i småt. Vi viser hinanden, vores folkevalgte og demokratiske institutioner tillid.

Grundlæggende er det en misforståelse at tale om kommunalvalget i ental og bestemt form. Faktisk går vi til 98 individuelle valg. Selv om forskningen allerede for 50 år siden spåede deres død, findes der stadig et hav af lokallister.

Alligevel er vi selvfølgelig optaget af de partier, vi kender fra landspolitik:

Nye Borgerlige og Alternativet stiller op til lokalvalg for første gang. 

Dansk Folkeparti er altid spændende. Partiet definerer stadig nogle af de mest potente spørgsmål i vores tid: Grænsekontrol. Udkanten. Udlændinge.

Derudover er der jo stadig de to store gamle kæmper, Venstre og Socialdemokratiet, hvis styrkeforhold kan vejes på borgmesterposter.

Men hvilke emner optager så danskerne til kommunalvalget? Hvad er vigtigt for dem? Dagbladet Information giver over de næste par uger ordet til ti tilfældigt udvalgte vælgere. Fra landmanden til bryllupsfotografen. Fra Tønder til Helsingør.

Vi har været på skydebane i Sønderjylland og på ridebanen i Holstebro; vi har været på neglesalon i Greve og på en båd i Helsingør; ved bageren i Hasseris i Aalborg, i Bilkas Bistro i Viborg og til studentereksamen på Gefion Gymnasium i hjertet København.

Vi lærte noget hvert sted.

De ti vælgere ved ikke nødvendigvis meget om alt. Faktisk sagde flere af dem som det første: Vi ved ikke meget om politik. Men de er alle optaget af noget. Og hvis man spørger lidt ind, viser en helt almindelig vælger at repræsentere særlige indsigter og vigtige eftertanker på i hvert fald et par områder.

De ti vælgerportrætter er skrevet til at læse hver for sig. Tilsammen giver de også et lille billede af Danmark i 2017.

Det er selvfølgelig en meget lille population, og de ti vælgere er på ingen måde repræsentative. Ti andre vælgere fra ti andre steder havde givet andre svar.

Kommunalvalget i 2013 huskes for en høj valgdeltagelse – næsten 72 procent – og relativ ro omkring konstitueringsaftalerne: Hvor der i 2009 var 14 kommuner med mere end én konstitueringsaftale og/eller partiskift i konstitueringsperioden, var det i 2013 kun tilfældet i fem kommuner.

Kommunalvalget huskes nok også for, at et af de helt store partier i det kommunale landskab – partiet Venstre – førte valgkamp med en formand presset af rejseudgifterne i GGGI-sagen. Desuden lykkedes det DR på selve valgaftenen at offentliggøre en exit-prognose, som spåede et stort nederlag til Socialdemokratiet, selv om partiet faktisk viste sig ikke at klare sig helt dårligt.

Konservative stod nærmest til udryddelse, men klarede sig pænt. Dansk Folkeparti og Enhedslisten stod til flotte valg – og fik det (dog uden at opnå mange borgmesterposter).

Så hvad vil vi huske KV17 for?

Den historie kan ikke skrives endnu. Den skrives først af vælgerne den 21. november.

I dag kan du møde to af dem – ægteparret Jacobsen fra Sønderjylland – i deres autocamper på campingpladsen i Charlottenlund.