I Gitte Jensens barndomshjem var alkoholproblemer en del af hverdagen, og da hun som barn faldt ned fra et træ og brækkede en flig af knoglen i albuen, gjorde forældrene ikke noget.
Hun flyttede hjemmefra som 14-årig, og da hun som 18-årig slagteriarbejder løftede en tung gryde, brækkede knoglestykket igen af inde i armen. Siden har hun haft smerter, men har altid arbejdet. Først som sygeplejer, siden som sosu-assistent.
Hun bliver 62-år til august og er oppe på 15 operationer af armen. De tiltagende smerter og problemer med at bruge armene har de seneste syv år gjort det overordentligt svært for hende at arbejde.
Gitte Jensen holder let om den venstre arm, hvor albuen er dækket af ar. To gange har hun fået fjernet en del af knoglen, og hendes underarm buer let ind der, hvor knoglen mangler.
»De gnider mod hinanden, de to knogler, for der er ikke længere brusk. Så det brænder i armen hele tiden. Man vænner sig til det, men jeg har også en meget høj smertetærskel,« fortæller hun fra sit hjem i København. Her bor hun sammen med sin mand, der er på folkepension efter et langt liv som tømrer.
Han laver mad, skruer låget af shampooen og har hjulpet hende med at tage øreringe på i dagens anledning.
Selv om Gitte Jensens sagsbehandler har indstillet hende til førtidspension, har rehabiliteringsteamet på jobcenteret på Lærkevej i København gang på gang vurderet, at der måske alligevel var et eller andet, der ikke var blevet afprøvet.
»De finder på noget nyt hver gang. Selv om jeg har haft nogle utroligt gode sagsbehandlere, sidder der så en lægekonsulent hver gang og overtrumfer alt det, de siger,« fortæller hun.
Arbejdsprøvning på morfinpiller
Gitte Jensen kalder sig selv mønsterbryder, fordi hun kom væk fra sit barndomshjem, har haft en eksmand med et pilleforbrug og alligevel opfostret fire børn, der i dag klarer sig godt.
Hun har altid elsket at arbejde med mennesker, hvor hun som sygeplejer ofte blev sendt ind til de svære patienter.
Derfor har hun også arbejdet som besøgsven for hjemløse.
»Men jeg magter det ikke mere. Jeg håber, at der på et tidspunkt kommer et slutpunkt for det her, så jeg ikke skal være nervøs. Og måske igen engang kan blive besøgsven.«
Fra 2010 blev hun indstillet til et fleksjob, efter hun allerede var gået ned til 32 timer og havde været igennem en voldsom operation.
Der var dog ingen fleksjob til en med hendes lave arbejdsevne, og i stedet har hun været i arbejdsprøvning. Hun startede i Mændenes Hjem i 2010 »for at tale med mennesker«.
Her meldte hun sig syg efter tre dage på grund af smerter. Året efter var hun i et kursus for at lære at skrive sit cv.
Allerede i 2011 står der i en vurdering af hendes helbred, at hun har »kroniske smerter« efter de talrige operationer. Det samme står der i dokumenter fra 2012, hvor hendes smerter beskrives som vedvarende, »særdeles belastningsafhængige« og »resistente over for medicinske tiltag«. Her har en overlæge skrevet, at han ikke kan tilbyde mere kirurgisk behandling og anbefaler massiv aflastning.
I 2013 kom Gitte Jensen så i arbejdsprøvning hos Incita, der leverer arbejdsprøvning til Københavns Kommune som såkaldt anden aktør. Her oplevede hun for alvor at blive presset.
»Jeg skulle sidde og samle tandhjul. Det er netop de små bevægelser, der gør særligt ondt, og som jeg ikke kan. Så prøvede jeg at tage fat i en fysioterapeut, og så skulle jeg i stedet sidde og trykke på nogle knapper,« fortæller hun fra sin sofa, mens hun med den højre arm illustrerer, hvordan hun skulle mase hårdt indad med begge hænders pegefingre. Fordi den højre arm skal kompensere så meget for den venstre, har hun også her varige smerter og seneskedehindebetændelse.
»Og så skulle jeg vaske dørhåndtag. Når folk kom ud ad deres dør, gemte jeg mig lidt op ad væggen. Det var enormt nedværdigende på en måde.«
Gitte Jensen tager ugentlig tre-fire morfinpiller under navnet Ketogan. Men under den første arbejdsprøvning ved Incita tog hun tre om dagen for at holde det ud.
På et tidspunkt blev hun foreslået en medicinbehandling med antidepressiv medicin og epilepsimedicin, men det har for store bivirkninger.
»Det er den cocktail, de tilbyder. Man kunne da godt bare spise Ketogan som bolsjer, men man kommer i sådan en boble, og det er lige så vanedannende som narkotika. Jeg har set det igennem mit liv – også gennem mit arbejde – og jeg har ikke lyst til at være helt væk resten af årene.«
Siden har hun været i arbejdsprøvning på et værested for indvandrerkvinder. I 2016 var hun igen i arbejdsprøvning, denne gang på et kontor hvor hun blandt andet skulle scanne dokumenter.
Frustration over rehabiliteringsteams
I møder med jobcenterets rehabiliteringsteams har Gitte Jensen oplevet, at de har truffet skiftende beslutninger, der har trumfet alt det, hun tidligere har fået at vide.
»Sidste gang igen sagde de, jeg var fuldstændig afdækket, og i efteråret sidste år sagde de så, at jeg alligevel skulle prøve noget mere. Det gør mig nervøs, at jeg ikke ved, hvornår det slutter, eller hvad der nu skal ske.«
Et rehabiliteringsteam består af både sundheds- og socialfagligt personale og blev oprettet efter reformen af fleksjob og førtidspension fra 2013 med det formål at give en helhedsvurdering af de borgere, der ofte har flere problemer end bare arbejdsløshed.
Efter et møde i 2016 står der i Gitte Jensens sagsmappe, at hun i sin seneste virksomhedspraktik var tilstede én time to gange om ugen, hvor hendes arbejdsindsats blev vurderet til at være 15 minutter hver gang. Men fordi det ikke fremgår, at der er blevet forsøgt kompenserende ordninger eller »flere mødedage med øgning af arbejdstiden«, kan forløbet »ikke sige noget endegyldigt omkring din evne til at arbejde«.
Derfor besluttede teamet at sende hende til yderligere udredning for derefter at finde ud af, om hendes arbejdsevne kan »udvikles eller afprøves i en virksomhedspraktik«.
Den afgørelse klagede hun over med hjælp fra sin bisidder.
»Det er jo de der sundhedskonsulenter og sundhedskoordinatorer,« bryder hendes mand frustreret ind. »De har slet ikke læst dokumenterne. Socialmedarbejderne er jo dygtige, de er bare overbebyrdede,« siger han.
»Ideen er jo god nok«
Gitte Jensen er nu i et længerevarende ressourceforløb igen, hvor hun i marts blev udredt af det, der hedder Kliniske Funktion. Her fremgår det, at »der ikke har kunnet peges på yderligere behandling«, og at hun er »hæmmet af tiltagende kroniske smerter i begge albuer«.
Af de seneste års vurderinger fremgår det også, at de mange år har påvirket hende stærkt og gjort hende psykisk sårbar. Det har de seneste år givet hende et stort koncentrationsbesvær.
Det hele gør, at hun ikke har kunnet passe sine børnebørn, mens de er små.
»Det skulle ellers være det hyggelige. Men de er vokset op med, at de ikke må røre bedstemors arme, og jeg har ikke kunnet bære dem,« siger Gitte Jensen, der til daglig bruger hjælpemidler som elektriske knive og handicapbestik med tykke håndtag. »Ja, det er kikset,« siger hun og pakker det hurtigt væk igen.
Hun savner at arbejde, og en sjælden gang imellem bliver hun så træt af smerterne, at hun kan finde på at gøre rent i trods, »selv om det er dumt«.
Hele ideen med reformen af fleksjob og førtidspension fra 2013 var at afklare, om man via aflastning og behandling kunne finde fleksibelt arbejde til flere.
»Ideen er jo god nok,« mener Gitte Jensen. »Men det er aldrig godt nok, lige meget hvad man prøver,« siger hun.
Gitte Jensen ved ikke, hvornår hun skal til næste møde med rehabiliteringsteamet på Lærkevej. Her svarer jobcenterchef Maria Boje, at de ikke kommenterer på enkeltsager. Hun understreger i en mail, at jobcenteret følger den givende lovgivning og retter op, såfremt der er blevet begået fejl.
Gitte Jensen er ikke hendes rigtige navn. Hun har ønsket at være anonym af private årsager, men redaktionen er hendes rigtige navn bekendt
Striden på Lærkevej
En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.
I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.
Seneste artikler
Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater
14. november 2017Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarkiRigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige
10. november 2017Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre
16. oktober 2017Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Det virker som om at 'Krigen mod Terror' har misset nogle mål.....
// Jesper
Ja, og her har vi endda et konkret tilfælde?
Hvis vi ser bort fra hendes alder er problemet i en nøddeskal en dårlig arm. Ja i det her konkrete tilfælder er der sandsynligvis ikke udsigt til hun kommer i arbejde.
Men der er mange jobs hvor jeg mener en der var yngre sagtens kunne fungere. Fx receptionist, telefonservice etc.
Fejlen er måske der ikke kigges nok på alderen, sammenholdt med om der er perspektiv i efteruddannelse, som gør man kan tage jobs der ikke er fysisk krævende.
Det er nok ikke tilfældet her hvor Gitte har 3 år til folkepensionen.
Min onkel blev begravet i onsdags. Nu er det besluttet at han skal graves op igen.
Han skal starte i ressourceforløb, da men mener der stadig er en smule arbejdsevne, der skal afprøves.
For helved, altså !
Hvor mange penge, arbejdstimer, ekspertudtalelser og hvor meget mistet livskvalitet skal der til, før mennesker og myndigheder holder op med at pine borgerne på den måde?
Det lyder meget bekendt. Bare at jeg 41 og har en rygsøjle ødelagt af gigt. De har forsøgt at finde fleksjob i to år Mit liv er et limbo under administration. Alt sammen baseret på en "Vurdering" (ikke forklaret videre) og "det som der er lagt op til fra politisk side". Jeg giver ikke på før jeg har vundet i Lotto eller har fået en førtidspension.
Der er LANG vej endnu. Men hey, det er jo også kun mit liv.
Da kommunen fik et problem med den automatiske dørlukning på jobcentret, fandt man på en genial løsning, der må siges at være et rent win-win for både borger og kommune. Det var nemlig så heldigt, at 41-årige Liselotte, der i to måneder har ligget i koma efter en trafikulykke, hvor hun blev påkørt af en fuld lastbilchauffør, her kunne få sig et meningsfuldt arbejde, hvor hun igen blev en del af fællesskabet. Hendes seng blev placeret i døråbningen, hvor Liselotte nu holder de automatiske døre for alle de glade medarbejdere i jobcentret, der nu kan ånde lettet op over ikke mere at komme i klemme. Redaktionen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den effektive Liselotte, men hun er for travlt optaget til at besvare spørgsmål.
På samme måde som Støjberg tromler flygtninge ned, på samme måde bliver syge tromlet ned .... vores samfund er blevet omdannet til en damptromle der tromler folk ned.
- og ingen syntes for alvor at reagere.
Jeg husker tydeligt da der alt den snak om, at toiletterne på sygehuset var møjbeskidte og hvor en overlæge blev interviewet og gav udtryk for, at med alle de toiletter der er på et sygehus så er der ingen der vil betale for at toiletterne bliver gjort rent..... nej det er bedre at folk får nye sygdomme og skal ligge længere tid på sygehuset.... det er laaangt billigere (ironisk) ... men det var så en overlæge, der ikke havde mere overblik end en amøbe og han har endda bestået kurset "overlæge for dummies"....
- lad folk med lidt arbejdsevne gå på førtidspension, hvis de selv efter nogen tid opdager en og anden mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, så finder de nok selv vej og så vil de jo begynde at betale skat igen, så bliver udgiften til pensionen begrænset - men hvis man sender dem i igennem et altdestruerende job-prøvnings forløb, så spilder alle deres tid og det kommer til at koste meget mere, at gøre folk mere syge det bør være indlysende.
- Lidt commen sence i stedet for at spilde kræfterne i et destruktivt forløb.
... vores samfund flyder over af galde og det kan blive en værre trussel og meget dyrere forsamfundet end at sidde i rundkredse og diskutere tingene...
Gad vide om de sundheds soldater, læger, fysser og ergoer er blevet clearet ud fra devisen: Jo mindre du ved om personen ,des bedre kan du tromle. Du skal bere trække lidt på skuldrene, smile overbærent og mødelederen , som ingen kender CV. på, får sin nederdrægtige vilje.
Og lyve er en dyd! Empati er forbudt! Man skal jo ikke tage gode ben fra sig selv og øvrige i klanen.
At det så koster kassen er ligegyldigt. det holder jo hjulene i gang!
Hele præmissen om at alle der kan skal arbejde er i sin yderste konsekvens vanvittig. For enden ligger kun arbejdslejre, sengepraktikker og lignende tvangsforanstaltninger. Det fører lige lukt ind i helvede. Hvis ikke borgerne forstår det og vælger nogle andre politikere, er vi ,som vist alle de rædselsfulde skrækeksempler allerede viser, på vej ind i et totalitært mørke kun en borgerkrig kan trække os ud af. Det kræve at den leverpostejs smørende middelklasse kommer til fornuft og opgiver den indre svinehund, der ikke accepterer dem, der ikke kan bidrage på arbejdsmarkedet eller som ikke får lov.
Det problem der er værst, er de eksterne lægekonsulenter, der ikke er underlagt lægeløftet, uvist af hvilken årsag. Det er dem, der igen, igen underkender sagsbehandlernes indstilling til førtidspension.
Rehabiliteringsteams er sammensat af en flok der tjener penge via såkaldt 'anden aktør status', dvs at de tjener penge på at henvise ressourceforløbs deltagere til egne praksisser og kurser.
Deres arbejdsprøvninger munder ud i intet, fordi den ikke bliver beskrevet med borgerens bedste for øje, men simpelthen er en pengemaskine.
Hvorfor er kommunerne ikke opmærksomme på dette pengemageri fra de private aktører?
Fordi der går ideologi i sammenhængen. Visse kommuner VIL have, at deres tilbud skal give mening, fordi de har besluttet det. Never mind det egentlige resultat. Og de vil ikke tabe ansigt, der er de lige så slemme som kineserne.
Så selvom det ikke giver mening, giver de den alt den kan trække med spin.
Der er heldigvis flere og flere der får øjnene op - også et par politikere -
Jeg tror ikke man rationelt set arbejdsprøver indtil det er bevist at X kan arbejde.
Jeg tror man udbytter sålænge X ikke er 'i arbejde' i anden overenskomstmæssig forstand. Ved den slags 'genansættelse' af en positivt bedømt arbejdsprøvet indenfor et vist åremål gælder naturligvis offentlige ansattes overenskomster.
Hvor er det fedt at der er begyndt at komme fokus på Danmarks absurde og krænkende behandling af de syge. Og heldigvis i sommerferien, så man slipper for at høre de ansvarlige politikere snakke om at "meningen med førtidspensionen er god. Det er vigtigt at ingen står uden for fællesskabet!" Selvom Anna Mee Allerslev har fyret denne undskyldning af i flere interviews, og senest foran en gruppe syge og arbejdsløse demonstranter foran jobcenteret på Lærkevej. Bortset fra at der vel ikke er noget mere ekskluderende end fattigdom og skam, så er ideen med at "ingen skal stå udenfor fællesskabet" en patetisk undskyldning for at presse danske lønninger ned ved at øge arbejdsudbuddet. Det er een af mange reformer, som kun gavner erhvervslivet, og ikke de syge, arbejdsløse eller normale lønmodtagere. Faktisk er Dansk Erhverv ret nervøse for hvor godt det går:
"- Over det seneste år er der skabt 44.618 nye arbejdspladser. Med andre ord kan vi forvente, at beskæftigelsen når det højeste niveau nogensinde om mindre end et år, hvis tempoet på jobskabelsen fortsætter." udtaler cheføkonom hos Dansk Erhverv Steen Bocian til Finans.
Og det er jo et problem, for mangel på arbejdskræft betyder højere lønninger og dårligere konkurrenceevne. Løsningen er igen flere reformer, som forvandler syge og udsatte til "jobparate" ledige. Ikke ved at gøre dem raskere, men ved at undgå at ledige er på sygedagpenge, førtidspensioner, pension eller registreres som "aktivitetsparate" i stedet for "jobparate".
Jeg kan stadig ikke gennemskue hvordan fattigere ledige og lavere lønninger gavner væksten, men jeg er selvfølgelig heller ikke økonom.
Jeg mente selvfølgelig "meningen med førtidspensions-REFORMEN er god. Det er vigtigt at ingen står udenfor fællesskabet", som Anna Mee Allerslev formulerede det overfor til 200 syge kontanthjælpsmodtagere, da de demonstrerede mod at kræftsyg borger blev tvunget til at møde op til endnu et møde på jobcenteret Lærkevej.
Sandheden er, at vi i 30 år har været nødt til at opfinde stadigt mere spidsfindige overordnede stillinger til folk med uddannelser, der kun giver beskæftigelse, fordi de har formået at blive favoriseret af fagfæller: en bureaukrat kan altid se formålet med at ansætte folk til undersøgelser, statistik, kontrol - fremfor folk, der kan løse reelle opgaver, udvirke nye konkrete ideer, igangsætte aktiviteter, der i omfang kan brede sig som ringe i vandet og blive til områder af omfattende betydning.
"Vi kommenterer ikke på enkeltsager!"
Kan landets journalister ikke snart i samlet front gøre op med dette Ikke-svar? Alene bemærkningen er en kommentar, som omsat til andre ord betyder: "vi ønsker ikke at blive stillet til konkret ansvar!"
Kan man ikke følge op med at stille spørgsmålstegn ved en sådan ansvarsfralæggelse? Og så trykke svaret? Udstille absurditeten og den kujonagtige adfærd lidt mere?
Kommunerne bliver jo også belønnet i forhold til hvordan de ender/henstiller sagerne - der er et belønningssystem - hvilket i sig selv er dybt uetisk. hele tankegangen om private udbydere af ressourceforløb m.m. iført en masse cognitive terapiformer og menneskesyn uudviklet af akademikere, der så scorer kassen på en total umoralsk måde - er uhyggelig i sig selv.
En offentlig sektor skal være offentlig og skal ikke tjene penge - men være til glæde og gavn for borgerne - det gælder også offentlig trafik, energi, Læreanstalter, Postvæstnet - som lige nu koster kassen på grund af privatisering ...
Fællesskabet er fællskabet af alle borgere i et land - alt andet er forstadiet til facisme - Vores samfund som helhed er ganske langsomt ude på en glidebane, der stille og taktfast går i facistisk retning
Udviklingen på universitetrne viser med uhyggelig klarhed at vores politikere ikke længere er interesserede en uddannet befolkning, der kan tænke selvstændigt og dybt over livet og dets spørgsmål....
Al uddannelse på alle niveauer burde være gratis - det vil give en grad af høj oplysthed og dermed modstand over for de tiltag som lige nu sker - hvor mennesket er reduceret til et HOMO oeconomicus.
Meget kort fortalt mener jeg , at dette absurde og helt umenneskelige eksempel kun er et lille led i en større strategi, som har til formål at holde hele arbejdsmarkedet i stramme tøjler.
Ved igennem en årrække ,( de sidste 15-20 år ) gradvist at forringe vilkårene for de ledige, herunder også de kronisk syge kontanthjælpsmodtagere har man ( venstre, radikale, konservative og socialdemokratiet, fagforeningerne og i nogle tilfælde SF ) har man skabt er sandt rædselsscenariet af mistillid og kontrol.
Enhver lønmodtager med lidt respekt for sin lønningspose og sine faste udgifter vil derfor seriøst overveje , hvordan de opfører på deres arbejdsplads.
Hvilke krav de stiller til løn, arbejdsvilkår .ovs, fordi udsigten til en eventuelt arbejdsløshedsperiode ganske enkelt er for skræmmende. Og derfor vil for næsten enhver pris beholde deres faste arbejde.
Alene samarbejdet med DI og den tidligere udnævnelse af en tidligere underdirektør som beskæftigelseminister, samt DI's utallige udmeldninger og forslag til nye stramninger, taler her sit helt tydelige sprog.
Jeg håber nogle kvikke journalister vil se det som en oplagt opgave yderligere at belyse denne problematik og dens perskeptiver.
@Christoffer Pedersen; "Men der er mange jobs hvor jeg mener en der var yngre sagtens kunne fungere. Fx receptionist, telefonservice etc."
Du har tydeligvis absolut ingen indsigt i hvad de nævnte jobfunktioner kræver og hvor meget de belaster netop armene. Men måske er du sagsbehandle, hvad ved jeg?
men som systemet er skruet sammen nu kan det undre at man ikke har lavet tiltag med at man fks opsætter kondicykler på kraftværker så syge borgere kan fungere som en grøn vedvarende energi kilde - og er det benene den er gal med så kan man som alternativ benytte et håndsving.
Arne Albatros Olsen, jeg mener nu, at den tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen var formand for Dansk Arbejdsgiverforening, før Løkke fik ham på ministerholdet. Før han blev ansat, havde han rigtigt nok gjort sig bemærket i medierne med nogle meget nedladende betragtninger om lønmodtagere og arbejdsløse, hvor han netop foreslog 'reformer' der kunne fremme arbejdsudbuddet. Mit indtryk er, at han blev taget ind som frontfigur for at gennemføre kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, samt integrationsydelsen, og derfor bare skulle gentage sætninger som "syge mennesker skal ikke være på kontanthjælp" i en uendelighed, for så at glide videre til et andet 'grå eminence' arbejde uden konsekvenser for de rigtige venstrepolitikere.
Men du har da helt ret i, at DI også har fangarmene dybt infiltreret i regeringen, medsamt CEPOS, 'Bæredygtigt Landbrug' og kvotekongerne bla.
Eva.: Det skaL såmænd ikke skille os ad. (Han var administrende direktør for DA.)
Det nytter ikke at pege på en hel masse former for beskæftigelse, hvor der ikke er ledige stillinger. Vi skal huske, at en meget stor del af stillingerne i det offentlige i forvejen skyldes, at man har valgt at lave en ekstrem og unødvendig sagsbehandling.
Charlotte Svensgaard
Nej jeg har ikke selv prøvet at være receptionist. Men budskabet var også kun, at hvis det havde været fx en 30-årig person ville det virke som et tyndt grundlag at førtidspensionere på.
Nej jeg er ikke sagsbehandler.
Jeg kender heller ingen gang detaljeret til reglerne for førtidspensionering. Dog ved jeg at alle muligheder for behandling skal være udtømte.
Og så ved jeg der skal en eller anden grad af invalidering til før det hedder førtidspension i stedet for fleksjob.
Ja det er en frygtelig situation at være syg, invalideret og skulle hives gennem et system der grundlæggende er mistroisk.
Debatten bliver måske lidt kedelig og meget eensidig, hvis den består i person 1 skriver noget grimt om systemet, hvor efter det bliver bakket op af indlæg af samme skuffe. Det er jo ikke sjovt med en debat hvor alle er enige.
Men selve baggrunden for "systemet" nu går til makronerne og vil sikre sig at man virkelig er ubrugelig før man får førtidspension KAN jo også være forståelig. Af de mange som i dag er på førtidspension vil en pæn stor del have fusket sig til den, en anden del ville have fået fleksjob og andre er kommet over psykiske lidelser så de i dag ikke ville have fået førtidspension.
Det kunne være forfriskende med indlæg som indeholder forslag til konkrete forbedringer, gerne andet end UBI som hives frem som universalløsning, men som ikke er særlig realistisk pt.
Det undre mig også lidt at se i anden debat (nej, jeg kan ikke huske hvilken det var), at det kritiseres på det groveste at sagsbehandlerne slet ikke lytter til lægernes udtalelser. Og i denne her debat kritiseres det så, at læger overruler sagsbehandlernes anbefalinger.
I min egen omgangskreds kan jeg tælle 4 som er klienter i systemet på hver deres måde.
Den ene har haft fleksjob i omkring 10 år. Vedkommende supplerer sin indtægt med sort arbejde.
To har søgt førtidspension. Den ene pga blodpropper i hovedet som skyldes et langt stresset arbejdsliv med udsatte. Førtidspensionen blev tildelt efter ca 6 måneders frem og tilbage.
Den anden er blevet førtidspensioneret på grund af livslange psykiske problemer, som dog ikke er diagnostiseret. Jeg er ikke i stand til at vurdere om det var en rigtig afgørelse, men i mit stille sind kan jeg da godt undre mig over hvad der overkommes med utrættelig energi på ting som vedkommende synes er sjovt.
Den sidste er på kontanthjælp på ca 15. år nu og har været i et utal af praktikker etc samt mindst et ressourceforløb, desuden diverse kurser, hvoraf en del var "lær dig selv at kende"-kategorien.
Så jeg er helt enig med alle andre enige her i noget er galt. Men hvordan laver man lige en løsning, som er retfærdig, ens for alle (ellers var det heller ikke retfærdig), som sikre de som virkelig er førtidspensionskvalificerede, får førtidspension, samtidig med de som ikke er ikke får det?
Jeg ved det ikke. Gør du?
Christoffer, du skriver at havde det været en yngre person havde det været et tvivlsomt grundlag at tilkende førtidspension på. Det afslører jo faktisk, at du ikke ved hvad hulen du taler om.. En person på 30 kan ikke være syg eller invalideret??
Reglerne for fleksjob og førtidspension bliver pt. meget forskelligt fortolket af kommunerne. Visse kommuner har indset, at man ikke kommer borgeren imøde, endsige hjælper, med rigide fortolkninger af loven. Men i Københavns kommune bliver kun terminalpatienter I VISSE TILFÆLDE tilkendt førtidspension. Pt. er flere end 65 borgere DØDE, mens de var i ressourceforløb.
Ressourceforløb kan tage op til 5 år. Igen har Københavns kommune smidt borgere med afsluttet ressourceforløb TILBAGE PÅ KONTANTHJÆLP, selvom det er ulovligt.
Meningen med de famøse ressourceforløb var oprindeligt, at de skulle virke forebyggende for unge mennesker, men de bliver nu blot brugt til at forhindre syge i at få en påkrævet pension. De bliver brugt, når alle andre muligheder er udtømt, istedet for forebyggende, som intentionen var.
Selv fleksjob er på det nærmeste umulige at få tilkendt, og igen spændes der ben her, fordi alle krav til duelighed skal prøves og godkendes i en uendelighed. Der er mange eksempler på, at et fleksjob på hånden er blevet til en skiden i skuret, fordi alt skal gennemprøves og skrutiniseres ud i en uendelighed. Resultatet er, at mange bliver syltet ind i systemet, fordi det reproducerer sig selv.
Det er skam ikke nok, at alle muligheder for behandling er udtømt. Alle arbejdsevner skal også være det. Og det er de først når man ligger på langs i en etværelses med låg.
I øvrigt : det nuværende beskæftigelsesregulativ er på 30.000 sider. En sagsbehandler kommer på et 6 ugers kursus. Kan du se en lille diskrepans her ??
Christoffer Pedersen : "Debatten bliver måske lidt kedelig og meget eensidig , hvis den består i 1 person skriver noget grimt om systemet, hvor efter det bliver bakket op af indlæg af samme skuffe. Det er jo ikke sjovt med en debat hvor alle er enige".
Måske hentyder den sætning til, at du er komplet ligeglad med disse menneskeskæbner, som er udsat for det der må lignes ved tortur, og at dit engagement i debatten er at være uenig, fordi det er sjovere? I så fald er du ikke meget bedre end Knudsen, selvberømmet internet-troll.
Man kan ikke lave noget, der er ens for alle - i hvert fald kun tillempet, da vi alle er forskellige, også dem der sidder som sagsbehandlere m.m. Retfærdighed findes heller ikke rigtig, da den er underlagt samme. Man kan gøre sit bedste, dog.
Det drejer sig om menneskesynet, som har også med økonomi/ politik at gøre. Hvad er værdighed, næstekærlighed (ja, det går højt) - Jo større ulighed, naturlig eller konstrueret, des mere er der chancer for dårlig behandling af nogle grupper.
Folk, der ikke ejer meget er oftere venlige og hjælpsomme. Naturkatastrofer og krige kan give sammenhold. Kapitalisme omvendt.
Det bliver noget højtideligt! - Vi her kan se det, medierne kan, skønt meget forsigtige i mælet.
Hvor er viljen og realismen til at se, hvornår og af hvilken grund - man skal lade folk få fred til at leve ordentligt? Vi kunne engang?
Anne Eriksen, højstemt eller andet, jeg er fuldstændig enig med dig.
Nogle har sammenlignet vores 'system' med nazityskland! Langt ude eller..følgende tekst opstod. Hvem var mennesket i Nazityskland? 1. Kunne det tænkes at det konkrete menneske, en tysker af begge køn, som levede og arbejdede i det offentlige, under nazismen, var et ganske almindeligt menneske? 2. Kunne det tænkes at den enkelte offenlige ansatte var meget pligtopfyldende, flittig og loyal overfor fortsatte og opgaven uanset art? Kunne det tænkes fx, at den pligtopfyldende og kærlige familiefar langsomt' og uden at mærke den 'anden' empatisk, borgeren, jøden endte med at behandle mennesket, entydigt instrumentelt, dvs udfra regler, principper og love? Kunne det tænkes at systemet helt 'normalt' straffede pligtforsømmelse og illoyalitet? Kunne det tænkes at der indførtes bonussystemer for flid og punktlighed? Kunne det tænkes, at kritik der tog parti for borgeren næppe gav bonus? Kunne det tænkes at frihed og indviduelle valg næppe stod forrest for den udsatte borger? Kunne det tænkes at den udsatte borger ikke havde samme rettigheder som andre ikke udsatte borgere? Hvor stor er egentlig forskellen for dagens offentlige ansatte og den tyske? Jep der er en stor forskel, i forhold til konsekvenser og mål. Ingen tvivl om det, men lighederne er større. Ethvert magtsystem uanset politisk indhold, understøttes af nødvendige bureaukratiske systemer. Et sådan system vil uanset dets politiske baggrund stille det enkelte menneske i et instrumentelt forhold. For år tilbage var vores rettigheder større og i højere grad baseret på tillid, både hos borgerne og hos den ansatte. Det er det ikke i dag. Kontrol og tvang er betydeligt mere dominerende. Og ja så opstår der jo pludselig en genkendelse fra noget vi har set tidligere. Ikke samme mål og konsekvens, men den samme instrumentalisme eller? Dagens motto. Den der ikke arbejder snyder og er blot simulant.
Eva Schwanenflügel
Nej jeg ved faktisk ikke andet om førtidspension og reglerne end jeg giver udtryk for, dvs stort set ingenting. Og jeg afviser heller ikke at reglerne (som jeg ikke har dybt kendskab til), eller sagsbehandlerne (som jeg heller ikke kender) skulle et sted hen hvor der er meget varmt.
Og sådan set siger jeg heller ikke det modsatte.
Jeg synes de to første linjer i indlæg kl 19:53 fortæller jeg ikke er ligeglad med menneskerne det hele handler om. For selvfølgelig synes jeg ALLE skal behandles ordentligt, værdigt, fair og rimeligt. Og ud fra det jeg så selv ved, kombineret med bl.a artiklen her samt indlæggene kan jeg jo tydeligt se, at der åbenbart også er tilfældigheder med i spillet. Noget så vigtigt som en sag om førtidspensionering skal ikke bero på om man er "heldig" med sagsbehandlerne.
Lige så selvfølgeligt er det for mig, at der ikke skal gives førtidspension uden der er manglende arbejdsevne.
Og jeg siger heller ikke en 30-årig ikke kan være invalid. Det som jeg forsøgte at sige var:
En person på 30 år, som havde samme problem med armen, ville have meget længere tid til at uddanne sig og der ville muligvis kunne ske bedring med armen. Overordnet bør der rent logisk være kortere vej til en FT for en med kort tid til folkepensionen, end for et ungt menneske (min mening)
Men lige den med at Københavns Kommune kun giver FT til terminalpatienter kan jeg blankt afvise, for den person jeg omtalte, med blodpropper i hovedet er bestemt ikke terminal, og det er Københavns Kommune der har bevilget den. Så den del har du altså forkert information om.
Som jeg også skriver er jeg enig i der åbenlyst er noget rivende galt. Men jeg synes det er for tyndt hvis vi bare siger; "det skal være nemmere at få førtidspension" og "systemet er noget *bandeord*" og så videre, hvis ikke det følges op med konstruktive forbedringsforslag.
Og ja jeg har også tilladt mig at pege på hvad jeg tror kan være en medvirkende årsag til systemet har udviklet sig i den retning det; mistroisk som udgangspunkt.
"Nej Eva Schwanenflügel, jeg ved faktisk ikke andet om førtidspension og reglerne end jeg giver udtryk for, dvs. stort set ingenting". Siger du, Christoffer Pedersen.
Alligevel udtaler du med autoritet en masse fordomme.
Sig mig engang, hvad er der gået galt med at researche?
Der er mange debatter der drejer sig om følelser. Men her er en hvor du kan få facts, ganske enkelt ved at læse rapporter fra socialrådgiverne, sagsbehandlerne, case-stories fra mennesker der hele tiden er udsat for et kæmpe pres. Hvorfor ignorerer du disse vidnesbyrd?
Du har helt ret når du siger, at systemet har udviklet sig til at være mistroisk !
Eva Schwanenflügel
Hvis du selv læser indlæggene i den her debat, tror du så selv jeg er den eneste der ikke har læst rapporter fra sagsbehandlere etc, som du tilsyneladende mener man er forpligtet til for at have en mening?
Den eneste ”fordom” jeg selv kan finde i det jeg har skrevet, er ”fordommen” som går ud på debatten er utrolig ensidig. Og den del synes jeg nu ikke er særlig fordomsfuld men mere en konstatering.
Det ER sku da også ufatteligt ensidigt, at samtlige indlæg der handler om at kritisere, anbefales og bakkes op, mens et ret banalt indlæg med spørgsmålet ”Konkret hvordan burde det så være?”, skal jordes på helt usaglig vis.
At jeg så har nævnt eksempler som er fra noget jeg har helt nært på, som ikke passer så godt ind i det billede der ellers males, synes jeg ærlig talt ikke gør det til at være mindre faktuelt (tvært i mod) eller er en gyldig grund til at diskvalificere indlægget.
Og det ville være rart hvis du også kommentere det med Kbh Kommune IKKE kun tildeler FP til terminale patienter. For lige på det punkt er jeg så mere velinformeret end du er, selv om jeg så ikke har læst sagsbehandlernes rapporter.
Du skriver:
"Måske hentyder den sætning til, at du er komplet ligeglad med disse menneskeskæbner, som er udsat for det der må lignes ved tortur, og at dit engagement i debatten er at være uenig, fordi det er sjovere? I så fald er du ikke meget bedre end Knudsen, selvberømmet internet-troll."
Det er altid tilladt at bede om en uddybning eller supplerende forklaring hvis man er i tvivl. Men være i tvivl og så gå i selvsving, som her munder ud i jeg sikkert er komplet ligeglad med mennesker etc. Hvis altså jeg mener det som du tror jeg mener. Det er bare en ommer.
Og er det ikke mest sobert at holde egne synspunkter om personlige egenskaber hos andre der deltager i debatten adskilt fra øvrige argumentation?
Torben Kjeldsen:
Din sammenligning af nazisystemet og det nuværende danske, rammer hovedet på sømmet.
"Jeg gør jo blot, hvad jeg er ansat til" er nok et af de mest infame udtryk der findes.
Men desværre almindeligt forekommende.
@Christoffer Pedersen
"Det kunne være forfriskende med indlæg som indeholder forslag til konkrete forbedringer, gerne andet end UBI som hives frem som universalløsning, men som ikke er særlig realistisk pt."
Som flere gang på gang har vist eksempler på her i kommentar trådene, så har vi jo defacto UBI i store dele af vores tilværelse.
Du får Børnepenge i 18 år. Så får du måske SU i 5-7 år. Barsel i 1/2 - 3 år. Måske dagpenge i (5% af dit arbejdsliv) 2 år. Og så får du måske pension i 10-30 år.
Så derfor vil du se folk der er i live i dag der, selv om de har haft en aktiv arbejdsliv, der kommer til at have været på overførselsindkomst i 2/3 af deres liv.
UBI er for mig hovedsagligt et spg om at forsimple det system, der giver penge som er indkrævet i skat tilbage til folk. UBI vil IMHO være mere demokratisk og hjælpe til med at øge indtægterne til staten og gøre Danmark mere konkurrencedygtigt.
I dag bruges enorme ressourcer af arbejdskraft på at administrerer offentlige udbetaling systemer og til at 'stresse folk', hvilket bare gør flere mere syge.
UBI er her defacto i dag... det er bare ekstremt overadministreret, ugennemskueligt og fyldt med moralske pegefingre.
// Jesper
@Jesper Frimann Ljungberg
Jeg synes da stadig der mangler nogle nye forslag som er så realistiske, at de ville kunne vedtages i en overskuelig fremtid. For det er jo tydeligt mange bliver dårligt behandlet under de eksisterende regler og vejledninger.
Grundlæggende tror jeg UBI ville blive en sovepude for rigtig mange, som bare ville indrette deres iv ud fra de skal leve på UBI hele livet.
Jeg så hellere vi kommer tilbage til noget hvor de som burde være aktive , men ikke er det, bliver motiveret til at uddanne sig, komme i arbejde eller starte for sig selv.
Altså at samfundet hjælper mere end de straffer. Og de der notorisk ikke kan arbejde og skal på førtidspension mener jeg bør have lidt mere end andre som godt kan, men ikke vil arbejde. Det er måske en gammeldags holdning for en doven har vel samme materielle behov som en syg.
@Christoffer Pedersen
Jeg har været meget enig med dig (i henhold til at UBI bliver en sovepude).. for ja.. måske 10 år siden. Jeg syntes også, at sådan noget som efterlønnen var statssponsoreret spille golf tillæg.
Men jeg måtte så indse, at .. den måde det kører på nu.. virker ikke.. Man behandler svage og syge inhumant, man bruger enorme ressourcer på administration og kontrol.
Jeg kan huske, (man kan formodentlig google diskussionen frem her på information) deltog i en diskussion vdr. efterløn. Og var meget sådan.. ja.. det er også Efterkrigs generationen der bare skal ha' og ha'. Men jeg fik modstand og så måtte jeg jo læse nogle af de her kommissions rapporter og sætte mig ordentligt ind i stoffet. (Jeg skriver så rapporter og analyser i forbindelse med mit arbejde.. så ja) Og de lugtede.. de lugtede af 'Luder Rapport', altså en rapport der er skrevet til at underbygge en allerede besluttet konklusion. Når man så på de tal der var om folk på efterløns forbrug af medicin og sundhedsfaglige ydelser, så var de tydeligvis cherrypicked. Så jeg læste den rapport som tallene var taget fra. Og her var konklusionen lige nøjagtig det modsatte af hvad den her kommisions rapport sagde. Den lægefaglige rapport der henvistes til sagde, at generelt var folk på efterløn slidte. Og forklarede at det jo var logisk, at når mure Svendsen gik på efterløn, så skulle han ikke længere tage så meget håndkøbs smertestillende for, at holde ud at gå på arbejde.
Desuden så kunne man se at efterlønnen var en billig ordning, set i forhold til arbejdsløshedskøen. Det var basalt bare en nemkonto overførsel, og så var det 75 % af dagpenge satsen og så var der er element af egenbetaling. Jeg estimerede på daværende tidspunkt at en i arbejdløshedskøen kostede cirka 2-2.5 gange så meget i udgifter som en på efterløn. Og hertil regner vi ikke tabte mere reel rigtig BNP skabt som ville blive skabt af at flytte offentlige ansatte der arbejder i arbejdsløsheds sektoren over i det private erhvervsliv.
Jeg har også gennem mit arbejde set, hvor meget de her IT-systemer der bruges til at holde rede på 'de arbejdsløse' koster. Bare udbetaling Danmark koster 1 milliard om året at have kørende. (der arbejder 1000 mennesker).
Jeg ville da også have elsket at have UBI, nu hvor jeg startede egen virksomhed. I stedet kan jeg så indbetale B-skat af formodet kommende indkomst hver måned.. ja man betaler skat af penge man ikke har tjent i Danmark. Så man skal have en solid bankbog for at starte virksomhed i Danmark, for at kunne få sit cashflow til at gå op. Det skal så siges at jeg kunne have fået Dagpenge fra jeg holdt op med at arbejde hvor jeg nu arbejdede til jeg startede min virksomhed.. men valgte ikke at gøre dette, fordi jeg ikke ønskede at spilde tid på at søge meningsløse job og tage på kurser og... bla bla. når jeg nu nok gerne ville være selvstændig.
Så jeg kunne have 'fået hvad jeg kunne' man valgte det fra. Det undrer mig også, at man spilder folk der er arbejdsløses tid så meget som man gør. De har jo slet ikke tid til at finde et arbejde med alt det lort de skal. Man skulle næsten tro at systemet var sat op til at straffe folk i stedet for at hjælpe dem (*wink* clue).
Og når man så tager med hvor meget tid folk faktisk er på en eksisterende UBI i deres liv, kombineret med at vi alle betaler en mængde penge i skat.. og så får vi penge tilbage i form af komplicerede regler for alle mulige fradrag, iværksætter kontoer og andet administrativt shit.
UBI er.. også set i lyset af den teknologiske udvikling med øget automatisering, noget der nok vil komme ind af bagdøren....
// Jesper
Nu har jeg så startet egen virksomhed... og
Tja... mere ensartede ydelser og forenkling ville kunne gøre det tror jeg. Menmeninger er der heldigvis mange af - og de kan alle være lige gode-
Good Luck med din virksomhed, jeg håber den kommer til at gå forrygende godt :-)
Jesper Frimann Ljungberg,
Hvis det nu ikke bliver en stor succes med virksomheden, så kunne du jo gå ind i politik - du gider tilsyneladende at sætte dig ind i problemerne :)
@Anne Eriksen.
Jeg egner mig ikke til politik, jeg er ikke god til magtens spil, og ville ikke egne mig til nå dertil i et parti, at jeg ville kunne lave en levevej ud af det. Jeg er heller ikke en naturlig leder, en alfa han om du vil. Jeg er så gift med en alfa hun, men sådan er der jo så meget :)
Jeg leger dog med tanken om, at lave en IT-tænketank, der skulle komme med oplæg til løsninger på nogen af de samfunds problemer, der er relaterede til IT.
Men det kræver sponsorer. Lige nu holder jeg ferie betalt af min tidligere arbejdsgiver :)=
Men ellers tak for tilliden :)=
// Jesper