Læsetid 3 min.

Vi kan se lidt, men vi får ikke lov at få overblik i Støjberg-sagen

Hvorfor må offentligheden ikke se, hvad Inger Støjberg skulle svare, hvis hun i marts 2016 på det første samråd i sagen om adskillelse af unge asylpar blev spurgt, om hendes håndtering af sagen var i overensstemmelse med menneskerettighederne?
15. juli 2017

Det er som at se en fodboldkamp gennem et raftehegn, når medierne via aktindsigt vil afdække, hvad der skete i Inger Støjbergs ministerium, da den ulovlige praksis i forhold til adskillelse af unge asylpar stod på i foråret 2016.

Man kan se lidt, men har ikke overblik. Og det, man så efter embedsmændenes nøje overvejelser og overstregninger, kan få lov at se af ministeriets interne materiale, fremstår ofte lidt for pænt og friseret.

Tag som eksempel det samråd, som ministeren var indkaldt til midt i marts, knap fem uger efter hendes kategoriske instruks den 10. februar havde påbudt Udlændingestyrelsen at adskille alle unge par, uanset om de havde børn eller ej. Det var den, som ombudsmanden langt senere kaldte ulovlig.

Op til samrådet, som var en af de første gange, hvor Inger Støjberg blev spurgt ud om myndighedernes praksis, udarbejdede en sagsbehandler i ministeriet 29 talepunkter. Her var de mulige svar på alle slags spørgsmål, som Inger Støjberg kunne risikere at blive stillet. Her kan man f.eks. se, at hvis ministeren blev spurgt, om »barnebrudene« var fra bestemte lande, kunne hun svare, at 14 par var fra Syrien, otte par fra Afghanistan, mens resten var fra Iran, Irak, Armenien eller statsløse.

Det fremgår af aktindsigten, som Information har fået, at der op til mødet om samlevende mindreårige på asylcentre blev udarbejdet forskelligt materiale i ministeriet, så integrations- og udlændingeministeren kunne være så opdateret som overhovedet muligt, når hun skulle møde ordførerne.
Læs også

Javel ja. Men otte af ministeriets 29 forslag til disse Q&A er så hemmelige, at offentligheden hverken må se spørgsmålene eller embedsværkets forslag til svar. Alt er gemt bag sorte overstregninger. Hvorfor må vi ikke mere end et år efter se, hvad Inger Støjberg blev forberedt på at skulle svare i marts 2016?

Overstreget er også de fleste af de svar, Inger Støjberg kunne holde sig til, hvis hun blev spurgt om »ordningen« (som den ulovlige praksis blev kaldt) var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Her er tre ud af fire svar overstreget. Det eneste, der ikke er overstreget i Q&A nr. 19, er, at myndighederne »naturligvis« skal overholde Danmarks internationale forpligtelser, og at det derfor kan være nødvendigt at gøre undtagelser i »helt særlige tilfælde«.

Q&A 20 drejer sig om, hvornår der så skulle gøres undtagelser. Men også her er der flere rafter end sprækker: 11 ud af i alt 14 mulige svar er overstreget.

Det samme er tilfældet med svaret på Q&A nr. 22, om ministeren har skiftet holdning, »når hun nu siger, at der i visse tilfælde skal gøres undtagelse?«. Omkring 80 procent af svaret er overstreget. Tilbage er kun et citat fra ministerens kategoriske pressemeddelelse den 10. februar.

Hvad er det i ministerens svar om en ændret forklaring, vi ikke må se?

En ’tilrettet’ praksis

Gemt bag overstregninger er også de sidste to sider af et »notat« om indkvartering af de unge asylpar. Notatet er fra slutningen af januar 2016 og lægger utvetydigt op til en praksisændring, som så kom den 10. februar: »Der skal tages stilling til, om Udlændingestyrelsens nuværende praksis bør tilrettes«, som det hedder. Men alt, hvad en sådan tilretning kunne indeholde, er omhyggeligt overstreget.

Det samme er også langt det meste af en »Baggrund om mindreårige gifte mv. på asylcentre og generelt« på tre sider. Her er datoen interessant: 24. februar 2016 – samme dag hvor Inger Støjberg i et folketingssvar til Naser Khader (K) gentog pressemeddelelses kategoriske budskab: Alle par skal uden undtagelse adskilles.

Dokumentet findes også i senere versioner med nye overstregninger.

Tilsvarende med konklusionen på to sider i en »intern notits vedrørende begrebet ’en afgørelse’«, der drejer sig om indkvartering og flyttepåbud til mindreårige ægtefæller. Notitsen med den indtil videre ukendte konklusion blev udarbejdet godt to uger før, at myndighederne efter ombudsmandens indgriben den 28. april valgte at indføre partshøringer af de unge forud for adskillelse og dermed lovliggøre den ’tilrettede’ praksis.

På samrådet den 23. juni vendte Inger Støjberg flere gange tilbage til, at »det centrale i den her sag er altså, at Udlændingestyrelsen under hele forløbet har foretaget en konkret individuel vurdering«. Det er den forklaring fra ministeren, som der nu rejses tvivl om.
Læs også

Det fremgår af aktindsigten, at embedsmændene fra Inger Støjbergs ministerium midt i april flere gange fik vendt konkrete formuleringer i den udtalelse, som Udlændingestyrelsen afleverede til ombudsmanden den 28. april. »Vi tænker at foreslå styrelsen følgende formulering«, som ministeriets embedsmand udtrykker det.

Det meste af mailen, hvor sagsbehandleren i Inger Støjbergs ministerium i øvrigt takker en kollega i Justitsministeriet for »snakken i dag«, er dog overstreget. Det fremgår dog, at styrelsen fremadrettet – »selv om den ikke er forpligtet hertil« – vil partshøre »i sager om flytning« forud for beslutningen om indkvarteringssted.

Resten er mest rafter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Bjarne Andersen
    Bjarne Andersen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Per Klüver
    Per Klüver
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Niels Nielsen, Bjarne Andersen, Dorte Sørensen, Per Klüver, David Zennaro, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Hvis alting var i orden, var det slet ikke nødvendigt med alle de hemmeligheder.
Hvorfor er der mon udbredt politikerlede, spørges der forundret, og kommentatorerne tilføjer loyalt, at dem de kender i Folketinget er både dygtige, dedikerede og hårdtarbejdende.
Det er nok 'populismens' skyld, er der enighed om.
Men næsten ingen pejer på det udbredte hemmelighedskræmmeri som en af de vigtigste faktorer.

Niels Nielsen, Flemming Berger, Nette Skov, Bjarne Andersen, Jette M. Abildgaard, David Joelsen, Dorte Sørensen, Ken Sass, Per Klüver, Tue Romanow, Frede Jørgensen, Rolf Andersen, Henning Kjær og Ulla Sauer anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

På Danske Spil (eller er det Bet365) kan man nogle gange følge med i en fodboldkamp i en forsimplet grafisk fremstilling, der egentlig bare viser at nu angribes der på den ene banehalvdel og hovsa, så på den anden. Selvfølgelig fordi der ikke er licens til at vise kampen . Sådan en fremstilling er selvfølgelig ikke noget publikum gider følge ret længe ad gangen og for er spiller er også resultatet der er mest interessant.