Læsetid 3 min.

Kriminologer: Ingen tør tage ansvar for uledsaget udgang til terrordømt

Selv om uledsaget udgang og åbent fængsel er vigtige redskaber til resocialisering af langtidsdømte, gælder det ikke for terrordømte som Mohammad Zaher fra Vollsmose, der løslades om et år. Men kan samfundet være tilfreds med, at Direktoratet for Kriminalforsorgen hellere vil være ’safe than sorry’, spørger to kriminologer
Mohammad Zaher er på fri fod om et år – og lighed med andre terrordømte har han ikke været i åbent fængsel, som ellers ville kunne hjælpe med resocialiseringen. 

Mohammad Zaher er på fri fod om et år – og lighed med andre terrordømte har han ikke været i åbent fængsel, som ellers ville kunne hjælpe med resocialiseringen. 

Sille Veilmark
18. juli 2017

Om et år bliver Mohammad Zaher løsladt fra Statsfængslet Østjylland ved Enner Mark nær Horsens, hvor han afsoner en dom på 12 års fængsel for forsøg på terror. Han er dansk statsborger med palæstinensisk oprindelse og blev dømt i den såkaldte Vollsmosesag.

Men selv om Mohammad Zaher hidtil har gennemført over 40 ledsagede udgange, der alle er forløbet problemløst, og selv om statsfængslet og den lokale afdeling af Kriminalforsorgen for længst har anbefalet, at han får tilladelse til at komme på uledsagede besøg hos sin familie, så vender Direktoratet for Kriminalforsorgen tommelfingeren nedad. Ikke bare for Mohammad Zaher, men for næsten alle terrordømte.

»Mit gæt er, at ingen tør tage ansvaret for at give tilladelse til uledsaget udgang,« siger Mohammad Zaher i en artikel i dagens avis.

»Det tror jeg, at han har ret i,« siger kriminolog og forskningsleder Linda Kjær Minke fra Juridisk Institut ved SDU.

»Som jeg vurderer hans sag, så er det en klassisk Catch 22-situation. Uanset, hvilken beslutning der bliver taget, så kan den være forkert,« siger hun.

Terrordømte i danske fængsler har svært ved at påbegynde resocialisering, fordi de generelt ikke får lov til at komme på uledsaget udgang og blive overflyttet til åbne fængsler. En af dem er Mohammad Zaher, der afsoner en dom på 12 års fængsel for forsøg på terror i den såkaldte Vollsmosesag. Om 12 måneder kommer han på fri fod
Læs også

Linda Kjær Minke peger på, at terrordømte er Kriminalforsorgens ansvar, så længe de fuldbyrder deres straf. Hvorimod det er samfundets og politiets ansvar, når en indsat ikke længere er bag muren.

Samme vurdering kommer fra professor i kriminologi og straffuldbyrdelsesret Anette Storgaard fra Aarhus Universitet:

»Set udefra virker det som om, at ingen tør tage ansvaret. Konsekvensen er, at Mohammad Zaher får den mindst muligt hensigtsmæssige løsladelse, fordi han bare bliver sat på gaden, når han kommer på fri fod,« siger hun.

Anette Storgaard peger desuden på, at straffuldbyrdelsessystemet, dvs. fængselssystemet, derved fraskriver sig muligheden for at føre en kontrol med Mohammad Zaher, der ville vare længere end selve straffen, hvis han f.eks. havde fået tilladelse til en prøveløsladelse. Den mulighed udelukkes, når Direktoratet beholder ham til endt traf, fortæller hun.

Særlig restriktiv praksis

Direktoratet har skriftligt oplyst om sine overvejelser bag afslaget til Mohammad Zaher:

»Når det drejer sig om udgang, gælder der en særlig restriktiv praksis for terrordømte. Det skyldes, at der foreligger særlige retshåndhævelseshensyn i disse sager på grund af kriminalitetens meget alvorlige karakter.«

Direktoratet tilføjer, at »der foretages en meget grundig behandling af sager vedrørende lempelser af afsoningsvilkårene for terrordømte.«

Det fremgår af Mohammad Zahers sag, at Fyns Politi ikke længere har indvendinger, når statsfængslet og den lokale afdeling af Kriminalforsorgen har anbefalet uledsaget udgang til Mohammad Zaher og overflyttelse til et åbent fængsel. Selv har Direktoratet først sagt ja, men siden ændret mening og siger nu nej. To gange har spørgsmålet om uledsaget udgang til Mohammad Zaher været forbi justitsministeren.

At kriminelle, der under afsoning af en fængselsstraf har hyppig kontakt med deres familie og tilladelse til weekendbesøg, sjældnere vender tilbage til kriminalitet, når de er færdige med deres afsoning, er for længst anerkendt. Det bekræftes bl.a. af en dansk undersøgelse fra 2009, som Justitsministeriets Forskningsenhed henviser til i en rapport fra 2015 om forskning i effekten af straf og resocialisering.

’Better safe than sorry’

»Man ved, at den bedste løsladelse sker ved den gradvise overgang, og der er viden om, at udgangsforløb er med til at understøtte den indsattes kontakt til familie og det omgivende samfund, og at det virker kriminalitetsreducerende. Men i de her sager er der ingen, der tør tage ansvaret, for hvad nu hvis det skulle gå galt? Derfor tror jeg, at man navigerer ud fra et princip om better safe than sorry,« siger Linda Kjær Minke.

– Hvad ville du gøre, hvis du skulle træffe beslutning i hans sag?

»Jeg kender ham jo ikke, men det er tankevækkende, at fængslet har vurderet ham som ikke-kriminalitetstruet og indstillet ham til et uledsaget udgangsforløb, og at Fyns politi ikke har haft indvendinger mod det. Jeg ville nok i den situation lytte til fængslet og stole på deres vurdering, for det er dem, der kender den indsatte bedst. Kriminalforsorgen kender kun den indsatte gennem sagsakter, men har ikke et personligt kendskab,« siger Linda Kjær Minke.

I tillæg hertil påpeger Anette Storgaard, at hvis der skønnes at være behov for opfølgning og fortsat kontrolmulighed efter løsladelse, burde man »altid arbejde for en glidende overgang og prøveløsladelse med tilsyn og dermed mulighed for kontrol.«

»Det drejer sig ikke alene om hans sociale og personlige situation, som sikkert ikke er let at håndtere, når man står med sin sorte sæk på den udvendige side af fængselsmuren. At sige nej til prøveløsladelse betyder også, at straffuldbyrdelsessystemet afskærer sig fra at følge op på ham,« som hun siger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape (K).

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu