Tre gange i hans liv har det været lige ved og næsten, at Lars blev far.
Første gang var på efterskolen i teenageårene, hvor hans kæreste blev gravid. Men parret besluttede, at de var for unge til at blive forældre, og hun fik en abort.
Anden gang var et stykke oppe i 20’erne med en ny kæreste. Men da barnet blev født, viste det sig, at det ikke var ham, der var faren.
Og tredje gang, da han var tæt på at fylde 30 år, få uger efter, at han og den kvinde, han havde set i nogle år, var gået fra hinanden, viste det sig, at hun var gravid. Det endte også i en abort.
»Det sidste der, det kan godt ærgre mig nu,« siger Lars, der i dag er 50 år gammel.
Han har efterhånden vænnet sig til tanken om, at hvis han nogensinde skal være far, så er det fordi, han gifter sig med en kvinde, der allerede har børn. I mellemtiden må han have nok i at være legeonkel for sine venners børn, siger han.
Lars er ufaglært, og som barnløs er han derved en del af statistikken, der bygger på ny nordisk forskning fra blandt andet Rockwool Fonden, som viser, at hver tredje ufaglærte mand i hans generation aldrig er blevet far. Han ville ellers gerne have stiftet familie, for han har altid været glad for børn, og han får også at vide, at han er god til dem.
»Det kan jo ikke nytte noget at gå rundt og ærgre sig. Men mit liv havde godt nok været anderledes i dag, hvis jeg var blevet far. Det er jo hypotetisk, om det så havde været et bedre liv. Men når jeg ser på mine venner med børn, så under jeg dem det, men jeg misunder dem også. Det handler jo om, at de har noget andet at leve for end dem selv.«
Ikke en ønskesituation
Lars havde som ung en stor drøm om at komme i Søværnet og uddanne sig som officer – det var egentlig det, han altid havde regnet med, at han skulle ende med at lave. Men nogle skæve led i ryggen gjorde, at han i teenageårene måtte droppe den plan.
Omkring samme tidspunkt arbejdede han som piccolo i en stor virksomhed, og det var allerede på plads, at han kunne komme i et uddannelsesforløb, men så ville skæbnen det sådan, at virksomheden gik konkurs.

Herefter skulle han så genopfinde sig selv, som han kalder det, og han tog det ene job efter det andet, mens han levede et ungt og ubekymret liv som »heavygut« med fester og langt hår. Han havde sine jobs, men det var som regel »bare« ufaglært, for han kunne aldrig rigtig finde ud af, hvad han ville uddanne sig til.
»Groft sagt kan man sige, at jeg har været i vildrede med det siden mine oprindelige planer gik i vasken,« siger Lars, der gennem sit liv primært har arbejdet som servicemand i forskellige virksomheder. Siden den 1. april har han været jobsøgende. Han bor på Nørrebro, og i sin fritid kan han godt lide at fotografere og skrive.
Dengang han var ung, syntes han, at verden lå åben, men i dag fortryder han, at han ikke tog en uddannelse.
»For helt ærligt, jeg sidder sgu ikke i en ønskesituation lige nu, det gør jeg ikke,« siger han og understreger, at han heldigvis har en »livsappetit«, der gør, at han ikke »knækker«, men at han inde i sig selv alligevel godt kan føle, at det hele er en smule »træls« af og til.
Tallene fra Rockwool Fonden viser en klar sammenhæng mellem mangel på uddannelse og barnløshed, da det kun er omtrent hver femte mand fra Lars' generation med en uddannelse, der ender med aldrig at få børn, men det altså er hver tredje ufaglærte. Det, synes Lars, er sørgeligt, men for ham giver det også god mening.
»Jeg kan da godt mærke, hvad kvinderne tænker, når man siger, at man er ufaglært. De tænker, at det er usikkert og svævende med en som mig, Hvad med indtægt? Hvornår kan vi rejse og gøre alle de ting sammen, som man gerne vil som par? Den er jeg helt med på. Jeg vil også gerne de ting. Så jeg kan da ikke bebrejde dem det,« siger Lars og tilføjer, at det da i det mindste er en trøst, at han kan være helt sikker på, at han ikke bliver taget for pengene, hvis han en dag møder en kvinde.
»Tidligere, da jeg var i 20’erne, kunne jeg jo nå at blive meget mere end ufaglært. Det kan jeg selvfølgelig stadig, men dengang har mine partnere højst sandsynligt tænkt ’det ændrer sig nok med ham’. Men med den alder, jeg har i dag, så er det desværre noget andet,« gætter Lars, der en enkelt gang har prøvet at blive droppet af en kvinde, fordi han var ufaglært, og hun ikke syntes, at han »kom videre« i sit liv hurtigt nok.
Mænd uden kvinder
- En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderede i 2012, at 43 procent af alle ufaglærte mænd i alderen 30-49 år lever alene. Modsat lever kun lidt over en femtedel af mænd med videregående uddannelser alene. Mænd uden familie fører oftere en mere usund livsstil, hvilket øger risikoen for sygdomme. Mænd, der er alene, lever gennemsnitligt syv år kortere end mænd i et forhold.
- I de danske økommuner er der færrest kvinder pr. mand i alderen 20-29. I 2016 var der 176 mænd per 100 kvinder på Ærø. I alt oplever 31 kommuner minimum 20 procent flere mænd end kvinder, de fleste af dem land- og provinskommuner
’Here we go’
Der er mange ting ved livet uden børn, som Lars er glad for. For eksempel kan han være impulsiv, gå på café med vennerne og rejse, hvorhen han vil, når han vil det. Men det sker også, at tanken om at blive ensom som ældre slår ham.
»Det bliver edderbankme også kedeligt hen ad vejen, hvis man skal være helt alene,« siger Lars og tilføjer, at »gudskelov« for venner og familie.
For ham er det en vigtig pointe, at mennesker har brug for at have noget at kæmpe for og at være noget for andre for også at kunne hive dem selv op.
»Hvis du bare skal passe på dig selv, så er det nok med et eksistensminimum, og så kan du bilde dig selv ind, at du ikke behøver at gøre mere ud af livet for eksempel arbejdsmæssigt. Det kan så være en sutteklud. Men hvis nogle kvinder havde mod til at få børn med en ufaglært, ville de måske se ham blomstre. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg fungerer bedre, hvis jeg er i et forhold. Så kan jeg bedre komme i gang med ting,« siger Lars, der kan se, at nogle af hans venner, når de har fået børn, har »taget sig meget sammen«.

På den måde handler det ikke så meget om samfundets forventninger til, om han skal have børn. Han tror, at det er lettere at være en barnløs mand end en kvinde uden børn, og at folk undrer sig mere, når en kvinde ikke har børn, end når en mand ikke har det. Det er jo dem, der går rundt med bageovnen, mændene har bare melet, som han siger, og han tror da heller ikke, at han havde fået børn alene, hvis det var muligt for mænd på samme måde, som det er for kvinder.
Men han drømmer stadig om at få en familie, og engang imellem slår tanken ham også, at det måske ikke er for sent endnu.
»Helt ærligt, hvis forholdet var det rigtige, og kvinden var med på det, så ville jeg sige here we go. Og det er uanset, hvor jeg så stod fagligt og økonomisk.«
Svend Aage Madsen om barnløse mænd
Chefpsykolog og forskningsleder ved Rigshospitalet og formand for tænketanken Viden om Mænd.
»Der er sket en historisk bevægelse, hvor kvinder er blevet bedre uddannet og har gennemgået et selvstændighedsprojekt, der har givet dem større økonomisk og anden frihed til også at vælge partner. Samtidig bliver nogle mænd altså hægtet af den her udvikling, hvor de kommer til at leve et liv uden partner og familie.«
»Der er i gang med at ske en gennemgribende ændring af forholdene mellem kønnene, hvor langt flere mænd i dag end tidligere har en lavere status end kvinder. Det betyder kortere uddannelse, dårligere jobs og ringere indkomst. Og det betyder sandsynligvis, at de lavere uddannede mænd ikke er så attraktive at vælge på parforholdsmarkedet.«
Kenneth Reinicke om barnløse mænd
Lektor i mandeforskning ved Roskilde Universitet.
»Det er et kendt fænomen, at ufaglærte har større risiko for barnløshed. Men undersøgelsen viser, at tallene nu står mere klart frem. Tendensen er altså blevet forværret. Og hvis vi ser på den demografiske udvikling, så ved vi også, at nogle områder i Danmark simpelthen bliver affolket af unge kvinder i den fødedygtige alder. Kvinderne flytter til de områder, hvor uddannelserne ligger, og de bliver der efterfølgende. Det sætter de lavtuddannede mænd i en mere sårbar situation.«
I en tidligere version af denne artikel fremstod Lars med sit fulde navn. Dette er ændret af privatlivshensyn.
Der er to problemer her. Det første er at kvinderne som gruppe får deres børn for få og for sent, deri ligger også en samfundsopgave med børnetilskud, barsel etc.
Det andet er en kombineret "Erasmus Montanus" falden på halen overfor enhver idiot der kan sige "diskursanalyse" og en markedsfejl, der betaler for lidt til de særdeles værdi skabende slagteriarbejdere, murerarbejdsmænd, vinduespolerere etc. og for meget til administratorer, akademiske eller ej i den offentlige sektor.
Henrik Brøndum
Det må kvinderne da selv om.
Og hvad er problemet forresten.
Mangler verden børn?
Henrik Brøndum
Stakkels børn hvis det er på grund af større børnetilskud de bliver sat i verdenen.
Statistikker kan åbenbart bruges til meget. Information dykker så ned og finder personer der passer ind.
Men i min lille hjerne er det meget problematisk at børn, familie og parforhold kan være afhængig af status og faglige uddannelsesforhold. Hvis det her udbasuneres som sandhed skal det da nok være befordrende for selvværdet for de mennesker som ikke var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Der er bestemt for få børn i Europa, og de fødes af for gamle mødre. Fødselsraten skal op på 2,1.
Hvis samfundet tager et initiativ ved at gøre børnepengene større for yngre en for ældre mødre, får børnene yngre og friskere forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Specielt de veluddannede kvinder får børn når de er 35 - om nogle generationer forsvinder ordet oldemor!
For øjeblikket snuppes mange ledige pladser af indvandring. Det pres bliver af sig selv mindre hvis vi har lidt mere rigelig europæisk ungdom.
@Henrik Brøndum "om nogle generationer forsvinder ordet oldemor" Ikke ifølge politikkerne og deres medløbere. Vi bliver jo alle 110 år og skal derfor arbejde til 75 år!
Synd for de mænd, i sær hvis de gerne vil have kone og børn. Men der er stadig mange ufaglærte mænd, der får børn. Og får man dem ikke, så må man sgu mande sig op. Børn er ikke en garanti mod hverken ensomhed eller melankoli. Og man(d) kan sagtens have et udmærket liv uden børn - kvinde eller mand. Det er blot provokerende at sige det højt. Ta en tudekiks og kom videre.
Det er nok ikke de "ikke uddannede mænd", der taler her - det er som sædvanligt en begavet, skrivebords statistiker, der synes at der er for få til at "skaffe skattepenge" til staten?
"...betaler for lidt til de særdeles værdi skabende slagteriarbejdere, murerarbejdsmænd, vinduespolerere etc. "
Det grundlæggende problem er det enorme spild af menneskeliv som neoliberal fordelingspolitik medfører. Det er ikke sådan at folk dør, men uligheden er formentlig årsag til at en stor gruppe mænd ikke har mulighed for at stifte familie. Og der er ikke meget der tyder på at de finder alternative måder skabe en meningsfuld tilværelse på. I stedet har vi en gruppe mænd, der klarer sig dårligt i forhold til både familie, helbred, misbrug og kriminalitet.
I den anden ende har vi en gruppe ufrivilligt barnløse kvinder med akademiske udanelser og gode indkomster. Kvinder, der konkurrerer benhårdt om den lille gruppe mænd, der er højere på den sociale rangstige end de selv er. Det er svært at forstå at dette skulle være en ideel samfundsform.
Prisen for velfærdssamfundets deroute er, at man igen varer sig, når man stifter familie, fordi man ikke mere kan regne med samfundets solidaritet.
Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor "kvinder" ikke får flere børn eller hvem de vælger som fader. Men jeg kan fortælle hvorfor jeg er en af dem som trækker gennemsnittet ned: Simpelthen på grund af de herres illoyalitet i forhold til deres børn og mødre. Jeg er ikke et Kinder æg og ja, at udfylde 3 roller på en gang (eller flere) er faktisk for meget.
Var jeg født i hin tider var jeg gladeligt gået i kloster, simpelthen for ikke at skulle stå til rådighed for mand og medfølgende børn.
Hånden på hjertet - og jeg har stillet dette spørgsmål til flere mandlige bekendte som er barnløse og brokker sig over situationen - ville du bytte og få et barn selv hvis du kunne blive kvinde. Svaret er som regel et rungene nej. Bagefter har jeg bedt dem om at gå ud og se sig selv i spejlet
Hvis alle børn var ønskebørn, ville jeg nok have været barnløs. Jeg ville nok ikke engang selv have eksisteret.
Det er ikke et individuelt problem mere, når det viser sig så massivt i statistikken, som det gør. Det er ikke hverken de berørte mænd, der skal tage sig sammen, eller de afvisende kvinder, der skal være mere large, men rammerne for kærlighed og privatliv, der skal ændres.
Jeg gætter på, at folk forelsker sig, som de altid har gjort, altså uden at fornuften blander sig. Men når det handler om at stifte familie, tror jeg at folk er langt mindre impulsive. Det er dyrt og besværligt at have børn, så de fleste vil uvilkårligt lave en cost/benefit analyse, før de beslutter sig. Og i et samfund, hvor høj løn giver høj status, er lavtlønnede mænd ikke så interessante for de vordende mødre.
Kvinder er jo altid interessante for os heteroseksuelle mænd, uanset indkomst, så kvinderne kan selvfølgelig ikke rigtigt se problemet.
Er fødselsraten lav i Danmark fordi nogle mænd bliver udkonkurreret af andre mænd? Fordi "ufaglært" objektivt set er for lavt i hierarkiet til at få en af flokkens hunner?
Det kan jo ikke passe. Igennem alle tider og i alle lande har mænd konkurreret med hinanden uden at det i sig selv har medført andet end store børneflokke.
Så her er en anden ide. Hvad hvis mænd bliver udkonkurreret af en ny, større spiller: Velfærdstaten.
Når en kvinde kan føle sig sørget for sådan helt automatisk, så er hun fri til at spørge sig selv hvad en almindelig mand egentlig kan bidrage med i hendes liv. Hun er fri til at følge sit instinkt og vendte på en mand der er væsentligt bedre stillet end hende selv. Og vendte. Og vendte.
Til de mænd som dette vedrører, vil jeg sige: Ja, I har aldrig fået en fast forbindelse til kvinder, og dermed familier, og dermed samfundet. I bliver nød til at finde noget andet at gå op i. Det er ikke sund at bekymre sig om noget som aldrig blev.
Jeg er egentlig ret træt af den fordom om kvinder generelt, som denne artikel er et billede på. Kvinder er åbenbart nogle beregnende fødemaskiner, som er forprogrammerede til at udvælge en alfahan med uddannelsesvenlige og konkurrencerundsave på albuerne.
Der kan være 100 årsager iud over ufglærtheden til at denne mand ikke har nogle børn af egen avl og at han heller ikke har nogen fast partnerske.
Når man analyserer et sagsforhold og allerede har udstukket årsag-virkning på forhånd, som her, så bliver det sgu så firkantet og fordomsfuldt, at det bliver decideret uinteressant.
Lise-Lotte Rahbek, hvem udstikker årsag-virkning på forhånd? Der kan være 100 årsager til, at kvinder får mindre i løn end mænd, men det ændrer ikke på, at kvinder får mindre i løn end mænd. Skal vi bare acceptere lønforskellen?
Niels Nielsen
Forsideartiklen i dagens Information fortæller, at en voksende procentdel ufaglærte mænd ikke får børn og årsagen angives til, at det er fordi kvinder ikke vil have børn med ufaglærte mænd. Ovenstående artikel giver et eksempel på en ufaglært mand, som selv mener at vide, at det er fordi han er ufaglært, at ingen kvinde har født hans børn.
Man kan sgudaikke slutte, at årsagen til at ufaglærte mænd ikke får børn, er fordi kvinder er træske og udvælger mænd efter indtægten.
Det er der sørme ikke megen videnskabelighed i.
(En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten - agtig. )
Til Lise Lotte Rahbek
Hypergami, altså kvinders trang til at vælge rigere, højere og bedre uddannet mænd er fint beskrevet. Vi behøver ikke at "bevise" fænomenet på ny hver dag.
Hvis du har lyst til at modbevise det, så ønsker jeg dig held og lykke.
Mads Jakobsen
Hvad? Hvis alle kvinder kun valgte rige, høje og højere uddannede mænd som forældrepartnere.. hvordan filan kan der så være 1.1 mill børn under 18 år i Danmark, hvoraf man jo lissom må antage, at det ikke er de samme 100 høje, højtuddannede rige mænd som er fædre til dem allesammen.
Eller det er det måske..
...Satans. Jeg må hellere informere min ikke særligt høje, mediumuddannede og middellønnede kæreste om, at han - og mænd som han generelt - umuligt kan være far til sine børn.
Hvis man skal anerkende problemet, som opstillet, så kunne der jo være andre ting end uddannelsen, der talte - i stedet til at gøre "de stakkels mænd uden uddannelse" til noget der er uinteressant for de profithungrende mødre - in spe. Jeg skal love for at spanden med fordommene får sig en tur.
Der er heller ikke rigtig nogen (mand) der finder det mærkeligt, at vi endnu ikke har ligeløn :)
Niels Nielsen, du mener altså ikke, at mænd er interessante for kvinder, bare fordi de er mænd?
Nå da...
Når man forelsker sig (selv når man gifter sig) så er det tit noget med personens personlighed og udseende at gøre
Mads Jacobsen: en pendant, dyremødre vil helst have det bedste afkom, som muligt - dertil mænds forkærlighed for "rimeligt brede bagdele"!
Der er ikke meget nyhedsværdi i, at det også på dette område er en fordel at have god uddannelse og økonomi, men det virker også lidt tendentiøst at skrive at “ufaglærte har større risiko for barnløshed” - for mange kunne det netop også indebære “gode chancer for at undgå...” for heldigvis er det endnu ikke kommet så langt, at det igen er nødvendigt at sætte mange børn i verdenen for at kunne få mad på bordet, når man ikke selv længere magter at arbejde.
I 2016 havde 34 procent af de 45-årige ufaglærte ikke børn - det er en fordobling i forhold til 1991. Også flere ufaglærte kvinder får ikke børn, men ikke i samme grad.
Uanset hvad årsagen er, tyder det jo på, at de mere velhavende danskere vælger at få børn, mens de mere fattige danskere vælger ikke at få børn. Man kan selvfølgelig mene, at det viser, at de fattige i vore dage er mere ansvarlige end tidligere, når de ikke mener, at de har råd til at få børn, men det kunne jo være, at denne pludselige ansvarlighed skyldes, at de fattige er mere fattige end de var i 1991 - både mænd og kvinder.
Fattigdom er ikke vejen frem, uanset hvad de borgerlige siger.
Måske det er håb i fremtiden, når robotter tager ufaglærtes arbejde. Vi kan se at problemet ligger i det ufaglætes arbejde ( Mand påvirker sin børn med 99% i opdragelse) eller kvinden ikke vil have børn med ufaglærte af mange årsager. Det vil fordre ny tilpasning.
.
Der findes masser af ufaglærte mænd som er stabile og udmærkede forældre. Det er nok ikke status som ufaglært, som er det største problem. Nok mere et adfærds problem.
Anne Eriksen skrev: "Mads Jacobsen: en pendant, dyremødre vil helst have det bedste afkom, som muligt - dertil mænds forkærlighed for "rimeligt brede bagdele"!
Fuldstændigt korrekt. Kvinders forkærlighed for hypergami modsvares af mænds forkærlighed for fysiske tegn på frugtbarhed.
... Men om lidt vil Lise Lotte Rahbek sikkert fortælle os at mænd ikke kan lide smukke kvinder.
Statistik er en god tjener med en farlig herre. Det må også spille ind her, at der er relativt færre ufaglærte i dag end tidligere. Hvis man i stedet benyttede akkumuleret indkomst indtil 45 år, og så stillede mændene op i en række fra den højeste til laveste akkumulerede indkomst, hvordan ville barnløsheden blandt de 20 pct dårligst stillede se ud på de to tidspunkter. Jeg dømmer weekend tjans til de udmærkede regnedrenge i Arbejderbevægeksens Erhvervsråd.
I øvrigt dejligt at se hvordan de kvindelige debatører fnyser over, at det antydes at kvinder aktivt skulle fravælge en barnefar på grund af hans sociale status. En god kvinde tænker med hjertet og noget med hjernen er devicen. Jeg vil stadig hævde at social status har det med at gå tværs gennem hjernebarken og lige i ovarierne. Jeg har selv oplevet det, da jeg gik fra at være en ganske vidst anerkendt specialist til pludselig chefstilling med 20 folk på kontoret.
@Kim Houmøller
Ok da, men mon oldemor kan genkende rødhætte i den alder?
Manden i artiklen præsenterer en universel problemstilling meget godt: han havde nogle muligheder tidligere i livet, som han ikke benyttede sig af. Fordi det ikke føltes rigtigt, ikke var det rette tidspunkt eller andet. Og nu, midt i livet, hvor han gør status, så tænker han over, hvordan livet ellers ville have udfoldet sig, havde han valgt en anden vej.
Han klynker ikke over det og skyder heller ikke skylden på andre (modsat nogle i kommentarsporet).
Selv hvis man trives med sine egne valg, bliver de sat på en prøve hvis de ikke er gængse valg, netop fordi man uvilkårlig sammenligner sig med andre og folk også spørger ind til afvigelser. Ingen børn er et af dem.
Et liv uden børn kan være et ligeså godt, og i nogle tilfælde bedre liv end et med børn. Diverse undersøgelser viser, at livskvaliteten falder efter man får børn og denne først stiger, når børnene er store nok til at flytte hjemmefra. Det er åbenbart en røvsyg livsstil. Også selvom man elsker sine børn overalt på jorden. Det er bare ikke comme il faut at tale om.
@Mads Jakobsen, mandelig hypergami er, når en mand lægger an på en langt flottere kvinde end hans eget udseende berettiger til ;-)
Henrik Brøndum
14. juli, 2017 - 08:20
Der er bestemt for få børn i Europa, og de fødes af for gamle mødre. Fødselsraten skal op på 2,1.
Hvorfor skal den det?
Europa er et af de tættest befolkede områder i verden. Vi behøver ikke at bruge fødselsraten til at hævde os, eller til at holde afrikanske migranter væk.
Så hvorfor osse sprede de uheldige gener yderligere ?
I gamle dage på landet fik man mange børn. Jeg ved ikke hvorfor. Måske var det en indgroet darwinistisk tro på, at jo flere, jo bedre overlevelseschancer. En slags refleks, men trods alt afhængig af evnen til at brødføde afkommet. Den logik er ikke altid til stede i hele verden.
Mange tilstande i verden er bygget rationelt og det blev offentligt afsløret, bare det er ikke alle mennsker der er opmærksomme eller kan ikke finde sammenhænge. Jeg husker, jeg har læst formand Mao af Kina( jeg har aldrig mødt ham) sige "hvis det kommer en verdenskrig en halv milliard kinesere dør i krigen men en andenhalvmilliard overlever den, og det var vist før kina har overskredet en milliard. Den overskydende del af mennesker skulle udgøre en garanti mod den kolossale arsenalevåben Vesten besidder. Mao har sagdt det i et møde med Kroutchov Soviet Unionen. Og det samme man skal sige om Egypten( og Israel. Pakistan og Indien (begge har atom våben). OSV.. Vesten med de enorme mængde våben ( se de blev kasten mere bomber over Irak end Over Tyskland i WWII. I vesten reagirer befolkning som uskyldig for at undsylde deres maghaver. Sådan har jeg set på det og jeg har altid gjordt det.
Mange tilstande i verden er bygget rationelt og det blev offentligt afsløret, bare det er ikke alle mennsker der er opmærksomme eller kan ikke finde sammenhænge. Jeg husker, jeg har læst formand Mao af Kina( jeg har aldrig mødt ham) sige "hvis det kommer en verdenskrig en halv milliard kinesere dør i krigen men en andenhalvmilliard overlever den, og det var vist før kina har overskredet en milliard. Den overskydende del af mennesker skulle udgøre en garanti mod den kolossale arsenalevåben Vesten besidder. Mao har sagdt det i et møde med Kroutchov Soviet Unionen. Og det samme man skal sige om Egypten( og Israel. Pakistan og Indien (begge har atom våben). OSV.. Vesten med de enorme mængde våben ( se de blev kasten mere bomber over Irak end Over Tyskland i WWII. I vesten reagirer befolkning som uskyldig for at undsylde deres maghaver. Sådan har jeg set på det og jeg har altid gjordt det.
Mange tilstande i verden er bygget rationelt og det blev offentligt afsløret, bare det er ikke alle mennsker der er opmærksomme eller kan ikke finde sammenhænge. Jeg husker, jeg har læst formand Mao af Kina( jeg har aldrig mødt ham) sige "hvis det kommer en verdenskrig en halv milliard kinesere dør i krigen men en andenhalvmilliard overlever den, og det var vist før kina har overskredet en milliard. Den overskydende del af mennesker skulle udgøre en garanti mod den kolossale arsenalevåben Vesten besidder. Mao har sagdt det i et møde med Kroutchov Soviet Unionen. Og det samme man skal sige om Egypten( og Israel. Pakistan og Indien (begge har atom våben). OSV.. Vesten med de enorme mængde våben ( se de blev kasten mere bomber over Irak end Over Tyskland i WWII. I vesten reagirer befolkning som uskyldig for at undsylde deres maghaver. Sådan har jeg set på det og jeg har altid gjordt det.
Fejl. det skal stå selvfølgelig "Magthaver" jeg beklager.
Når kvinder har ægløsning er de meget mere tilbøjelige til at få sympati for mænd der signalere styrke, herunder også ofte psykopater. Kvinder er i ægløsningsfasen også mere utro end i andre perioder. Det bunder udelukkende i urgamle instinkter. det damme gør sig gældende bare mere synligt hos mange dyr, hvor hannerne kæmper og den stærkeste får givet sine gener videre.
Inden lynchstemningen indfinder sig hos kvindelige læsere, vil jeg sige at det ikke er MIG der er skyld i naturen er indrettet på den viselige måde.
Der forekommer en del censur i informations debatforum, sørgeligt men sandt.
Information forbeholder sig åbenbart ret til at mene hvad der er rigtigt og forkerte meninger omkring en artikel og hvordan de udtrykkes.
Det er faktisk temmeligt dumt.
@charlie white
Du må da bare lære at skrive de rigtige ting så
Selvfølgelig går kvinder efter succesfulde mænd og da det giver mere status at være højt end lavt uddannet, for nu at udtrykke det på den måde, så er resultatet ikke overraskende. Det kan selvfølgelig være forholdet ændrer sig, hvis vi på en eller anden måde formår at opgradere det ikke-akademiske arbejde, men det har indtil videre vist sig at have lange udsigter og den stigende robotisering, med deraf følgende udfasning af manuelle arbejdspladser, peger heller ikke i den retning.
Noget der imidlertid godt kan ændre lidt på kvinders syn på mænd er den stigende interesse for bæredygtighed og økologi, hvor de industrielle og automatiserede løsninger ikke altid er de bedste. Se bare på Bonderøven, som i den grad har næverne skruet rigtigt på. Han er tidens måske bedste advokat for manuelt arbejde og samtidig lidt af en alfahan. Men igen, ufaglært er han jo ikke i praksis, snarere tvært imod.
Kvinder er i deres gode ret til at vælge mænd der kan noget, men det kan være vi giver for lidt plads til mænd der kan noget andet. Det er en anden diskussion.
@Michael Kongstad Nielsen
Det er jo sjældent noget de enkelte individer gennemtænker, men ved kun at få et enkelt barn tvinger du jo stakkelen til at forsørge ikke en men to pleje og omsorgskrævende gamlinger når deres tænder falder ud og de ingenting kan mere. Ligesom samfundet beskytter børn mod pædofili, bør det også beskytte mod en sådan slavetilværelse.
At tro at de indvandrende unge mænd fra Mellemøsten og Afrika vil forsørge os og vores forældre er efter min mening naivt.
Christoffer Pedersen
Er det ikke det samme som ham Erdogan i tyrkiet mener.
I de moderne tider er ptoblemet ikke at brødføde afkommet, lanbruget er udviklet i mange lande( specielt i mellem østen, hvor der er først opstået historisk, man kan se det i København det vrimler med mad fra mellem østen: som Couscous. burgul, falafel et mechoui. dvs, grillet lamme kød. Det er industri det er behov for og først og fremmest indføre vand og electricitet i hjemmet; dvs, producere meget af det er tilstede, Da det ikke kan bruge heste, og andre mulddyr, skal de bruge motor. Folk har brug installering af store mejeri, frugt og andet selskaber. Industri er kendt ved masse pruduktion og supermarker. At tænke på mad og sult er det 200 år baglens, Selv i København mange kvarterer var uden bad og toilet i hjemmet;først kom de ting i de sidste 10-15 år. jeg har været længe nok her til at vide det. Kina vidste det godt, du får ikke importet mad fra kina men industri og tekstil varer, for kinæser kan producere masse produktion. U-lande har brug for Boing of dassaut . Der mangler egntligviden om hvad er et traditionnel og modern samfund.
charlie white
Jo jeg tror han ville være helt enig
Henrik Brøndum
15. juli, 2017 - 10:32
Jeg forstår ikke rigtig, og det er måske godt det samme.
Men mener du, at vi i Europa skal føde mange børn, for at holde afrkanske migranter ude, for de kan alligevel ikke pleje gamle europæere?
Kan man tale om Europeere i den forbindelse? hvem er europeere er det EU,men England er ude og Rusland er der ikke. Hvad har Malta med dansker. Det tales Tunesisk dialekt der. "Europa er historisk et uspecifeceret begreb, er det et navn for en Fønisk(gamle Libanon( pige som var Kidnappet af "Zeus" den græsk Gud og voldtog hende i Kreta. Grækerne kan stadig tjene penge på det ved at vise stedet til turister. De gamle græker har ikke tænkt sig at gøre det til et navn for et kontinent. Ok alle navne er en myte. Men den forenede Europeiske stater findes ikke
@Michael Kongstad Nielsen
Ja! Generationsproblemet er dog ikke den eneste grund. For afrikanske migranter fra f.eks. Somalia er kun 10 pct selvforsørgende efter 10 år i Danmark, for vietnamesere er det 90 pct!
Hvis vi skal have migranter kan vi dage lige så godt tage nogen der vil lære dansk og forsørge sig selv, i stedet for nogen der ønsker en subkultur på overførselsindkomst?