Læsetid: 7 min.

Under et loft på Frederiksberg sidder ph.d.-studerende Niels og skiller Finansministeriets regnemaskine ad

Hvorfor ser Finansministeriets regnemaskine ud som den gør? Det forsøger en ph.d.-studerende – for første gang – at finde ud af. Foreløbig har han opdaget, at regnemaskinen har forandret sig flere gange gennem dens nu 41-årige liv, og hvis det står til et flertal uden om VLAK-regeringen, kan maskinen stå overfor endnu en forandring – den måske hidtil mest revolutionerende af slagsen
Niels Fuglsang skriver ph.d. om Finansministeriets regnemodeller, og hvordan de har udviklet sig gennem tiden.

Niels Fuglsang skriver ph.d. om Finansministeriets regnemodeller, og hvordan de har udviklet sig gennem tiden.

Sille Veilmark

20. juli 2017

I en hvid herskabsvilla på Frederiksberg er en ph.d.-studerende gået i gang med, for første gang, at skille Finansministeriets berømte/berygtede regnemaskine fra hinanden.

Villaen tilhørte tidligere Den kongelige Porcelainsfabrik, men i 2004 købte Copenhagen Business School (CBS) den i forbindelse med, at fabrikken flyttede produktionen til Glostrup (et årti senere produceres det meste i Thailand).

Og i dag afslører et lille metalskilt på husmuren, at de fire etager huser CBS’ Department of Business and Politics’. Men hvor Den kongelige Porcelainsfabrik i sin tid stillede villaen til rådighed for fabrikkens direktører, stiller CBS den nu til rådighed for sine professorer, lektorer og ph.d.- studerende.

»Det er et meget hjemligt sted med køkken og køleskab,« siger den 32-årige ph.d.-studerende Niels Fuglsang, som det seneste år har haft kontor helt oppe under loftet i villaen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Slettet Bruger
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
  • Oluf Husted
Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Slettet Bruger, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Indledningen til artiklen virker ret mystisk: "Hvorfor ser Finansministeriets regnemaskine ud som den gør? Det forsøger en ph.d.-studerende – for første gang – at finde ud af."
Hvis sætningen skal forstås sådan at det er første gang for den pågældende ph.d.-stipendiat, er det utvivlsomt rigtigt, men han er til gengæld nok ikke den første person i Danmark der skaffer sig indsigt på dette område. At ADAM og andre økonomiske beregningsmetoder løbende er blevet opdateret, justeret og udsat for små og store ændringer over årene, er ikke just nogen hemmelighed eller nyhed. Den slags er en helt naturlig og nødvendig del af arbejdet med enhver økonomisk model der skal bruges over længere tid. Der findes masser af mennesker, primært økonomer, der har været med i denne proces eller fulgt den på sidelinjen, og som derfor har ganske god viden om udviklingen i de danske toneangivende modeller og dens årsager, og mange publikationer og notater rundt om som beskriver baggrunden for de forskellige ændringer. Men det kan selvfølgelig være fint nok at få systematiseret nogle af disse og formidlet videre på ikke-teknisk vis til den interesserede offentlighed.

Eva Schwanenflügel

Det der med at sætte kikkerten for det blinde øje passer vist meget godt på regnemodellen nu.

Kurt Nielsen, Thomas Olsen, kjeld jensen, Teodora Hansen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"...den sammenhæng findes ikke i modellen. Så den er kun en del af virkeligheden – ikke hele virkeligheden."

Det er netop derfor, det hedder en model.

Det er virkelig opløftende, at der endelig er nogen, der sætter sig ned og prøver at finde ud af, hvorfor det lige præcis er denne bestemte model, Finansministeriet bruger, og ikke en anden.

Det hænger selvfølgelig sammen med den politiske "retning", altså både "tilretning" og "intention", der tales om, og så med den manglende politiske vilje til at forske i, om der er forhold, der ikke medtages, men som burde medtages.

"Spørgsmålet er bare, hvem der har ansvaret for at lave sådanne undersøgelser.", siger finansministeren, men for mig er svaret klart: Det har regeringen - især når den hele tiden smider modellen i hovedet på os og påstår, at der er tale om videnskab. Politikken er kun "nødvendig", hvis modellen er tilnærmelsesvis korrekt, og det er jo det, der er sat spørgsmålstegn ved. At fortsætte med at tale om en "nødvendig politik" er at vildlede befolkningen.

Maria Rasmussen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Thomas Olsen, Søren Roepstorff, kjeld jensen, Olav Bo Hessellund, Teodora Hansen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Før vi fik modellerne, gik det bedre - bl.a. fordi samfundet fokus var rigtigt: på hvilket fremskridt, der skulle gennemføres, mens det i dag handler om at begrænse udgifterne til det, der allerede findes, men ikke fungerer hensigtsmæssigt mere.

Maria Rasmussen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I sidste ende er det om offentlige investeringer eller om det er skattelettelser (øget forbrug) der genererer flest arbejdspladser - her er offentlige investeringer en sikker fugl i hånden mens skatteletter er flyvske fugle på taget - såre simpelt.

Kurt Nielsen, Ole Henriksen, Flemming Berger, Thomas Olsen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Torben, skattelettelser til de rige har det jo med netop ikke at medføre øget forbrug, men blot øget spekulation, mens skattelettelser til de fattige bliver lynhurtigt udhulet af andre reguleringer og afgifter, som fx forslaget om at unge på produktionsskolerne ikke mere skal have løn, men ned på SU-niveau. Så du har helt ret.

Kurt Nielsen, Thomas Olsen, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek, Teodora Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg mødte første gang Adam, da nogle finans-regne-pædagoger var ude for give min 9. klasse et indblik i nationaløkonomisk modelberegning.
Først et foredrag om at eleverne nu stod over for den ægte vare, så alt hvad de nu blev præsenteres for var store erhvervshemmeligheder. Spændringen steg. I det mindste hos mig. Om det også gjaldt eleverne var mere uklart. Nu kom så det store øjeblik. Eleverne sad bænket ved skolens computere, intet måtte installeres, intet måtte kopieres, og Adam matrialiserede sig. Op af taske trak de Danmarks økonomi i al fremtid i 12 eksemplarer. 12 disketter på 1.4 Mb, en til hvert hold.
Jeg var dybt rystet, og de herrer var særdeles utilbøjelig til at besvare spørgsmål om programmet. Det det drejede sig om for dem, var at fodre pogrammet med geniale spørgsmål af typen: "lønnen stiger", og så betragte de tal og kurver programmet frembragte.
Jeg husker ikke ret meget fra forløbet, men er dog helt sikker på, at det var noget skidt, at lønnen steg.
Efter endt kursus sikrede de sig, at intet var efterladt på computerne, og Adam forsvandt i tasken igen.
Jeg har senere prøvet at undersøge, om det virkelig var Adam jeg mødte, eller det var en neddroslet ligegyldig version til propagandaformål, men det er ikke sådan lige at få svar på.
Jeg håber virkelig ikke, at rigets politik i flere årtier har hvilet på et lille beregningsprogram, der dårligt kunne dække regnskabet i større købmandsbutik.
Men det kan jeg nok få svar på her.

Søren Fosberg, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Thomas Olsen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Torben. Jeg var klassens lærer og det må være omkring år 2000. Var det blot de vises sten, men jeg er bange for, at de gode nationaløkonomers arbejde mere var at sammenligne med alkymisternes drøm om de vises sten. Jeg så intet guld.

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Steffen - arbejdspladser=skatteindtægter. Arbejdsudbud er løntrykkende= mindre skatteindtægter.
Det troede jeg du vidste.

Søren Fosberg

Det centrale for modeller og der der er politisk relevant et de forudsætninger de bygger på. Resultaterne er ligegyldige hvis ikke man forstår forudsætningerne.

Desværre fokuserer alle på resultaterne som om de repræsenterer noget objektivt sandt. Det er her kæden falder af.

Maria Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, men det er ikke en LOVMÆSSIGHED, det er sådan, fordi nogen har VEDTAGET, at den sammenhæng skal være der.

Ivan Breinholt Leth

Det mest slående eksempel på dynamiske effekter af offentligt forbrug i Danmark er nok vores position på verdensmarkedet mht. vindenergi. Engang i begyndelsen af 70erne opførte nogle venstreorienterede 'hippier' verdens største vindmølle i Tvind - i øvrigt til stor moro for det politiske establisment og det borgerlige Danmark. Selvom man for det meste lo ad disse 'dagdrømmere', var der nogle nogle forskere på landets universiteter, som blev interesseert i dette projekt og indledte et privat/offentligt samarbejde med praktikerne i Tvind. Forskningen i vindenergi opnåede gennem årene en del statsstøtte, selvom borgerlige regeringer ihærdigt har forsøgt at sabotere en sådan støtte. I årevis var Danmark førende i verden mht. vindenergi, og vi er stadigvæk nr. 1 på verdensmarkedet mht off shore vindmøller. Der er meget få lande i verden, som ikke satser kraftigt på vindenergi, og nu er det også gået op for de borgerlige partier, at der er både penge og arbejdspladser i vindenergi. Denne succeshistorie kan vel ikke kaldes andet end en dynamisk effekt der vil noget?

Maria Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar