Læsetid 4 min.

Lykketoft: ’Trump har sået tvivlen i NATO’

Det er utrygt at have både en russisk og en amerikansk præsident, som man ikke kan regne ud, siger tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S). Han mener, at det ikke er muligt at lave ordentlige aftaler med Putins Rusland, uden at der er sammenhold i NATO. Det håber Lykketoft, at USA vil erkende – også under Donald Trump
’Der er selvfølgelig en række overvejelser i EU om, hvordan man bedre kan koordinere forsvarssamarbejdet, men der kommer ikke en europæisk arm af NATO lige med det samme. De europæiske investeringer vil gå til det, som landene finder mest interessant, men ikke – som Trump synes – at NATO skal opruste sin tilstedeværelse i andre verdensdele,’ siger Mogens Lykketoft. Billedet er fra Lykketofts tid som formand for FN’s Generalforsamling, hvor han boede i Trump Tower i New York.

’Der er selvfølgelig en række overvejelser i EU om, hvordan man bedre kan koordinere forsvarssamarbejdet, men der kommer ikke en europæisk arm af NATO lige med det samme. De europæiske investeringer vil gå til det, som landene finder mest interessant, men ikke – som Trump synes – at NATO skal opruste sin tilstedeværelse i andre verdensdele,’ siger Mogens Lykketoft. Billedet er fra Lykketofts tid som formand for FN’s Generalforsamling, hvor han boede i Trump Tower i New York.

Cicilie S. Andersen

27. juli 2017

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) grunder lidt over spørgsmålet:

»Hvor længe Danmark kan lade sin sikkerhedspolitik være afhængig af Donald Trumps luner? Jae, det er i hvert fald rigtigt, som kansler Angela Merkel sagde efter G7-mødet, at Europa mere end før er nødt til at tænke på at klare sig selv. Det er bemærkelsesværdigt, at en så afdæmpet og mådeholden politiker som Merkel efter topmøderne med Trump kom med så markant en udtalelse. Det er også forbløffende, at vi har fået afdækket, hvordan Trump ikke ville aflægge NATO’s musketéred, selv om hans toprådgivere havde arbejdet formentlig i ugevis på at få ham til det. Efterfølgende har Trump så ved et pressemøde med den rumænske præsident sagt det rigtige – det, han skulle have sagt. Og siden gentaget det i en tale i Polen. Men tvivlen er sået.«

– Hvad betyder det for de europæiske medlemslande i NATO?

»Der er selvfølgelig en række overvejelser i EU om, hvordan man bedre kan koordinere forsvarssamarbejdet, men der kommer ikke en europæisk arm af NATO lige med det samme. De europæiske investeringer vil gå til det, som landene finder mest interessant, f.eks. cybersikkerhed, men ikke – som Trump synes – at NATO skal opruste sin tilstedeværelse i andre verdensdele.«

– Er USA ikke under alle omstændigheder – og uanset Trump – på vej væk fra Europa og i stedet på vej mod Stillehavet og Asien?

»De vil vel ikke glide væk. Men for USA i en langsigtet sikkerhedsanalyse er det mere interessant, hvad den anden store supermagt – Kina – foretager sig. I dette århundrede bliver Kina og USA de to afgørende supermagter. USA’s balancegang er både at forstå, hvor der er interessemodsætninger i forhold til Kina, men også hvor der er et meget stærkt sammenfald af interesser, f.eks. på handel og investering. Det er dér, hvor Trump hurtigt er kommet på andre tanker: En handelskrig mod Kina er en dårlig idé.«

Russisk trussel?

– Er Danmark reelt truet af Rusland?

»Altså, Rusland har en aggressiv og svært forudsigelig adfærd i de her år. Vi har set russisk genererede cyberangeb f.eks. mod Estland, og vi har set russisk indblanding i valgprocesser – med deres fake news. Vi har også set militære manøvrer, der har truet med at udløse sammenstød til søs og i luften.«

– Hvilken interesse har Rusland i at skræmme sine nabolande. Man skubber f.eks. Finland og Sverige tættere ind i vestlige alliancer?

»Ja, det gør man helt åbenbart. Lande som Sverige og Finland reagerer meget voldsomt, og de har allerede foretaget flere militære investeringer, end vi har, som reaktion på russisk adfærd.«

– Hvad er så det russiske rationale?

»Ja, det er et godt spørgsmål. Det er meget utrygt at have både en russisk og en amerikansk præsident, som man ikke kan regne ud: Hvilke motiver, hvilke hensigter har de?«

– Hvorfor prøver vi ikke at snakke os overens med russerne, inden et rustningskapløb kommer ud af kontrol?

»Man er nødt til at forstå, at hvis man går til det her, sådan som man nogle gange har måttet forstå Trump: ’Nu laver vi en stor aftale med russerne’ – så må man spørge: På hvis bekostning? Består Ukraine efter en sådan aftale? Og bliver Estland igen en forstad til Sankt Petersborg, sådan som en af Trumps nære rådgivere har udtrykt det?«

Deling af Europa?

– Kunne Trumps ’store aftale’ med russerne blive en ny slags Hitler-Stalin-pagt om deling af Europa?

»Nu skal man altid passe på med historiske paralleller. Men jeg har lige besøgt Litauen og Estland, hvor der er en meget nærværende frygt for en eller anden form for russisk intervention eller indblanding – f.eks. ved påvirkning af russiske mindretal. Der er også frygten for, at der pludselig står små grønne mænd på gaden (som man kaldte de russiske invasionsstyrker på Krim, red.). Vi skal tale med russerne, ja, men vi skal gøre det ud fra en enig europæisk-amerikansk holdning om, at hvad der er sket i Ukraine, er uacceptabelt.«

– Er den russiske annektering af Krim et fait accompli, der bliver stående?

»Det kan man frygte. Men det er et meget farligt kompromis at anerkende det. Hele efterkoldkrigstidens orden i Europa bygger på respekt for de bestående grænser. Krim er et problem, vi vil leve med meget længe. Men Østukraine er et glødende problem, også en humanitær katastrofe. Over en million er fordrevet fra deres hjem.«

– Men er det noget, der kan findes militære løsninger på?

»Det er ikke altid militære løsninger, der skal til, men lige nu synes Rusland at tilstræbe en militær løsning pr. stedfortræder i Ukraine.«

– Og stedfortræderne for russerne er oprørsstyrkerne?

»Der ville ikke have været nogen militær opstand i Østukraine uden russisk bistand.«

– Vil det ikke være meget bekosteligt for EU at skulle opbygge de kapaciteter, f.eks. til troppetransport, som USA i dag stiller til rådighed for NATO?

»Jo. Og derfor håber vi vel stadig alle sammen, at musketéreden står ved magt, for det er det eneste, der med sikkerhed kan afskrække.«

– Men hvor længe holder den?

»Jeg tror, at der både før og efter Trump – og forhåbentligt også under Trump – er kræfter, der vil være i stand til at forklare, at det er også er i USA’s egen interesse, at musketéreden er klar. Man kan ikke lave aftaler med Rusland, der er ordentlige, uden det sammenhold i NATO.«

– Hvordan skal danske politikere få overtalt befolkningen til at droppe forsvarsforbeholdet over for EU?

»Der er ikke noget godt svar på det – lige nu. Danske politikere er i den grad slået tilbage af udfaldet af andre EU-folkeafstemninger. Men hvis den usikkerhed om USA’ rolle varer ved, så kan vi komme i en anden situation. Men det ligger ikke lige for. Det ville også forudsætte, at der var et mere håndgribeligt europæisk alternativ.«

Hvad gør Danmark, hvis USA svigter NATO?

Med Donald Trump er uberegneligheden kommet til at præge USA’s forhold til verden.

Hvad betyder det for dansk sikkerhedspolitik, der hidtil har lænet sig op ad supermagten på den anden side af Atlanten? Skal Danmark lede efter andre løsninger? Bliver det nødvendigt at ophæve forsvarsforbeholdet over for EU?

Det spørger Information politikere, eksperter og fagfolk om i denne artikelserie.

Seneste artikler

  • Rusland er svag, og den russiske trussel er stærkt overdreven

    3. august 2017
    Danmark skal ikke frygte Rusland, og USA er stadig Danmarks tætteste allierede – selvom Donald Trump er blevet præsident. Det mener Bertel Heurlin, der er mangeårig professor i international politik på Københavns Universitet. Information har mødt ham til en snak om det nuværende trusselsbillede og danske forsvarsalliancer
  • ’Danmark skal først og fremmest levere det, NATO har brug for’

    2. august 2017
    Truslen fra Rusland er meget lavere nu end under Den Kolde Krig. Til gengæld er der en betydelig større risiko for, at situationen kommer ud af kontrol, siger chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang. Derfor skal Danmark deltage i afskrækkelsen af Rusland og levere det, NATO ønsker
  • Det dramatiske år 1948 førte Danmark ind i NATO

    26. juli 2017
    Ved indledningen til Den Kolde Krig satsede danske socialdemokrater på et skandinavisk forsvarsforbund. Det blev spoleret af svensk-norsk uenighed. Derefter valgte socialdemokraterne det USA-ledede NATO, som De Radikale gik imod
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Knap

Rusland er ikke Sovjetstaten. Rusland er en stor østlig magtfaktor, som vi har levet med i mange år. Efter Sovjetunionens fald bad de om at blive en del vores vidensamfund. Vi nægtede dem adgang. Som vi for nylig nægtede Tyrkiet at rykke tættere på EU. Som vi efter 1. Verdenskrig nægtede Tyskland almindelige statsrettigheder.
Vi elsker at have fjender.

Achim K. Holzmüller, Jacob Jensen, Christian Larsen, Hans Aagaard og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Lejf Hansen
Jørgen Lejf Hansen

Mån ikke Mogens Lykketoft skulle læse dette.
Arbeiderpartiets sentralstyre vedtok tirsdag 7. februar forslag til nytt partiprogram. Dette er et vedtak med historisk sus! Programmet inneholder en forsvarspolitisk nyvinning: et tydelig ønske fra Norges største politiske parti om å styrke det utenriks- og sikkerhetspolitiske samarbeidet i Norden.
http://www.dagbladet.no/kultur/nordens-tid-er-na/67035795

Brugerbillede for Achim K. Holzmüller
Achim K. Holzmüller

Lige meget, om Trump tilstræber en "store aftale" med russerne, eller lige nu en skærpelse af sanktionerne.
Alt det diametrale og forvirrende har et hovedformål: at svække Europa/EU i de geopolitiske forhold, føre en slags ublodig ressourcekrig, så USA kan skaffe sig en bedre position på verdensmarkedet som kommende storleverandør for fossile energibærer olie & gas, der udvindes ved det teknologisk tvivlsomme fracking.

Brugerbillede for Recep INAL

Hvorfor er Lykketoft så SHY til at pege fingeren ad Trump som den som man hverken kan regne IND/UD eller MED, altså absolut UBEREGNELIG? Hvorfor inddrage Putin ind i "regnestykket"?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Peter Knap - hvad kæmper du for?
Det samme spørgsmål kunne man stille Achim k Holzmüller, der mener, at Trump vil svække Europa til fordel for russerne.

Brugerbillede for Peter Knap

Michael Kongstanke Nielsen. Jeg kæmper ikke. Jeg giver min mening og holdninger til kende og lytter til andres. Du har dine meninger om Trump, og det generer mig ikke.