Læsetid: 5 min.

Marstal: Okay at diskriminere efter alder og køn – men ikke etnicitet

Kønsdebattør Henrik Marstal vil forbyde alle mænd under 21 år adgang til Roskilde Festivals campingområde for at komme seksuelle overgreb til livs. Kollektiv afstraffelse af uskyldige mænd er nødvendigt for at beskytte kvinderne, mener Alternativets folketingskandidat, som dog ikke vil forbyde indvandrere adgang, selv om de statistisk set begår flest voldtægter
’Mit forslag går på, at mænd under 21 år ikke skal have adgang til campingområdet, uanset etnicitet. For mig at se har den her debat intet at gøre med etnicitet. Det handler om unge mænd, hvor nogle af dem desværre har en bestemt seksualitetskultur,’ siger Alternativets Henrik Marstal, som i Politiken har fremført fem forslag for at sikre, at kvinder fremover ikke udsættes for seksuelle overgreb på Roskilde Festival.

’Mit forslag går på, at mænd under 21 år ikke skal have adgang til campingområdet, uanset etnicitet. For mig at se har den her debat intet at gøre med etnicitet. Det handler om unge mænd, hvor nogle af dem desværre har en bestemt seksualitetskultur,’ siger Alternativets Henrik Marstal, som i Politiken har fremført fem forslag for at sikre, at kvinder fremover ikke udsættes for seksuelle overgreb på Roskilde Festival.

Per Lange / Ritzau Scanpix

4. juli 2017

Roskilde Festival er blevet en »de facto-voldtægtsfest«, og derfor skal alle mænd under 21 år i en forsøgsperiode på to år forbydes adgang til campingområdet, foreslår Alternativets folketingskandidat Henrik Marstal. Forslaget kommer, efter at svenske Bråvalla Festival i weekenden besluttede at aflyse næste års festival som følge af flere voldtægter.

130.000 mennesker deltog ved dette års Roskilde Festival, og foreløbigt har politiet modtaget seks anmeldelser om seksuelle overgreb mod kvinder. Det truer festivalens kerneværdier og brand, mener Henrik Marstal.

I et debatindlæg i Politiken foreslår han derfor fem tiltag, fra forinterview af mænd om samtykkepolitik, inden de får adgang til festivalen, til at forbyde mænd under 21 år adgang til campingområdet, eftersom »det efter alt at dømme er i denne gruppe, at voldtægtskulturen er mest udbredt«, skriver han.

Over for Information erkender Marstal, at det er kontroversielt at forbyde titusindvis af unge mænd adgang til det store campingområde alene på grund af deres alder og køn. Men det er desværre nødvendigt, tilføjer han:

»Jeg ved godt, det er et radikalt forslag, men det er vigtigt, at vi tænker ud af boksen og overvejer alle muligheder. Vi har en situation, hvor unge kvinder føler sig meget lidt trygge. Vi skal sikre, at de kan feste i fred uden at skulle frygte drug rape, eller at nogen kommer ind i deres telt,« siger Marstal og tilføjer, at han udtaler sig som privatperson, ikke som talsmand for Alternativet.

– Hvorfor mener du, det er okay at diskriminere unge mænd på baggrund af deres alder og køn?

»Jeg synes da også, det er ulykkeligt, at vi skal diskriminere mod unge mænd, der bare gerne vil på Roskilde og have en god fest, og de så skal have at vide, at det må de ikke. Men jeg stiller det op mod en anden situation, som er lige så ulykkelig: At unge kvinder åbenbart ikke kan gå i fred på festivalen og føler sig utrygge.«

– Så fordi enkelte mænd begår overgreb, er det okay kollektivt at afstraffe alle de uskyldige unge mænd?

»Jeg vil ikke kalde det kollektiv afstraffelse. Men det er i hvert fald en hindring af ens råderum. For min skyld må en 15-årig godt købe billet, han skal bare blive på festivalområdet (hvor koncerterne foregår, red.) og ikke komme ind på campingområdet, hvor voldtægterne har fundet sted på Roskilde.«

– Men hvorfor det her med alder? Mener du, at mænd under 21 år begår flere voldtægter end mænd over 21 år?

»Nej, 21 år er sådan en standard. Engang var det alderen for stemmeret i Danmark. Det er myndighedsalderen i USA. Det er sådan en alder, hvor mange vil sige, at folk er kommet ud over de mest impulsorienterede handlinger. Jeg har ikke rigtig set festivalgængere på 16-17 år inde på festivalområdet. De fleste mellem 15-18 år er ude på campingområdet og holder fester der. 20-21 år er åbenbart der, hvor man begynder at bruge festivalen og gå til koncerter. Ikke at jeg skal blande mig i, hvad folk bruger festivalen til. Men nu har jeg skrevet en aldersgrænse på 21 år – det kunne have været 18 år. Det har du ret i.«

Ikke et etnisk problem

I perioden 2004 til 2014 blev i alt 615 mennesker dømt for voldtægt i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Berlingske, som dog ikke opgør voldtægtsforbrydere efter alder.

Til gengæld viser opgørelsen, at 34,5 pct. af de dømte voldtægtsforbrydere i perioden var indvandrere eller efterkommere. Det er tre gange så stor en andel, som gruppen generelt udgør i den danske befolkning, men Henrik Marstal mener ikke, det nødvendiggør diskriminering på baggrund af etnicitet.

Læs også

– Når indvandrere og efterkommere er markant overrepræsenterede i voldtægtsstatistikkerne, mener du så også, den gruppe skal forbydes adgang til campingområdet?

»Det er et kontroversielt spørgsmål at stille mig. Jeg vil sige, når tallene er så høje for muslimer og indvandrere, er det rigtig mange ting. Jeg tror ikke, at tallet reelt er så højt. Det skyldes, at mange af de voldtægter, der finder sted i Danmark, er kontaktvoldtægter. Det vil sige, du kender vedkommende i forvejen og vælger ikke at anmelde dem, fordi du ved, at det kan få konsekvenser for dem. Men hvis det er en indvandrer, er det typisk ikke en kontaktvoldtægt, fordi interaktionen mellem etniske danskere og indvandrere ikke er så høj i Danmark. Men når du spørger om det, er det jo virkelig et dilemma, for det ramler ind i meget ømtålelige debatter om folk med etnisk minoritetsbaggrunds ret til at være i offentlige rum. Men for mig at se vil det ikke være et problem på festivalen, for jeg tror, at antallet af mennesker, der har etnisk minoritetsbaggrund, er utrolig lille på Roskilde. Jeg har ikke statistik på det, men jeg har min empiri. Jeg har været på Roskilde de senere år og kan se, at det mest er etniske danskere, der er der.«

– Men du siger, det er nødvendigt at diskriminere på baggrund af alder og køn af hensyn til kvindernes sikkerhed. Hvis indvandrere og efterkommere viser sig at være den statistisk farligste gruppe, hvad angår voldtægter, hvorfor vil du så ikke forbyde dem adgang?

»Mit forslag går på, at mænd under 21 år ikke skal have adgang til campingområdet, uanset etnicitet. For mig at se har den her debat intet at gøre med etnicitet. Det handler om unge mænd, hvor nogle af dem desværre har en bestemt seksualitetskultur.«

– Når jeg nævner det, er det, fordi du foreslår kollektiv afstraffelse på baggrund af alder og køn. Men hvorfor ikke etnicitet, når nu statistikken viser, at det er en markør for voldtægt?

»Det har jeg ikke rigtig forholdt mig til i mit indlæg, så det vil jeg ikke rigtig gå ind i. Det er en anden debat.«

– Men det er vel relevant, når du foreslår at diskriminere imod titusindvis af uskyldige mænd på grund af deres alder og køn …

»Jeg foreslår ikke at give dem mulighed for at være på campingområdet under festivalen. Det er ikke en straf, men en risikovurdering, fordi nogle kvinder bliver voldtaget.«

– Men før sagde du, at de unge festivalgæster ikke er oppe og høre musikken. At det var din empiri. Så er det vel en straf at forbyde dem adgang til campingområdet?

»Jeg vil ikke bruge ordet straf. Det er et forsøg på at tænke ud af boksen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Åh - gisp - Undskyld, det tog lidt tid inden jeg fik grinet af. Et rigtig ALT-forslag - lidt i stil med den gang en MF'er foreslog, at i og med, at en overvældende del af trafikulykkerne begås af unge mænd 18-25 år, så skulle mænd først kunne få kørekort, når de var fyldt 26.
Forslaget bekræfter hvor løs i fugerne ALT er. Besynderligt, at de har kunnet overleve så længe.

Bjarne Bisgaard Jensen, Toke Andersen, Flemming Berger, Søren Ferling, Torben K L Jensen, Michael Hullevad, Christina Hauer Jerløw, Morten Clausen, Rie Forchhammer, Henriette Bøhne, Jonas Karlsen, Hans Larsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Kollektiv straf - skørt. Lidt ligesom, hvis man straffede alle kvindelige hjerneforskere pga. Penkowa
sagen ...

Niels Duus Nielsen, Peter Wulff, Michael Hullevad, Morten Clausen, Rie Forchhammer og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Jonathan Smith

Manden der gør at mange ikke kan tage kvindekampen alvorligt er på spil igen. Gad vide om han inderst inde er mandschauvinist, og troller...

Morten Pedersen, Søren Ferling, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Michael Hullevad, Christina Hauer Jerløw, Paul Santner, Morten Clausen, Rie Forchhammer, Arne Lund, Jonas Karlsen, Frank Hansen og Camilla Krag Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Hvis ellers aldersgrænsen er sat ud fra et statistisk velbegrundet argument, så kan jeg ikke se et problem i det, forudsat de afviste kan få tildelt et alternativ camping område.

Christoffer Pedersen

@Henrik L Nielsen
Ak ja hvis statistisk velbegrundede argumenter var gyldige kunne der laves rimelig diskrimination flere steder.
Men forsikringsselskaberne havde mange år dyrere takster for unge mænd end unge damer. Selvfølgelig fordi forsikringsselskaberne havde meget større udgifter til skader forvoldt af unge mænd end damer. Men det blev afprøvet ved en domstol (jeg kan ikke huske hvilken), og dommen blev at der ikke måtte forskelsbehandles alene på grund af køn. Så nu betaler unge damer mere i forsikring og unge mænd betaler sikkert det samme de altid har gjort.
Så jeg vil tro det vil blive dømt diskriminerende hvis evt forbud kun gælder for unge mænd.
Men virkelig skammeligt med 5 mulige voldtægter på en festival.

Christoffer Pedersen

@Henrik L Nielsen
Jg fik ikke skrevet at tidligere var unge mænds forsikringer betydeligt dyrere end unge kvinders og det er det som blev anset for diskriminerende.

Torsten Jacobsen

Tak til Information for at udstille mandens hykleriske og totalitære tankespind. Mon ikke Alternativet med fordel kan genoverveje hvorvidt Marstals forestillingsverden flugter med partiets grundholdninger?

Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Møller, Niels Duus Nielsen, Mette Poulsen, P.G. Olsen, Morten Pedersen, Clara Farquharson, David Zennaro og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Roskilde Festival, nu med køns- og alderskontrol.
Hvem tør for øvrigt mere kalde sig en rigtig mand i disse LGBTQ+ - alternative tider … ;-)

Kenneth Jacobsen

Henrik Marstal taler gerne på kvindernes vegne, men det er ikke til at øjne, at de har bedt ham om det.

P.G. Olsen, Michael Hullevad, Morten Clausen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Jonas Karlsen

Hentrik Marstals forslag er ægte manshuvanism. Han ser kvinden som et svagt køn der har behov for hans beskyttelse.

Alternativet er endnu en gang kilde til morskab. Henrik Marstal øjnede fejlagtigt lidt billige point på den konto.

Poul Sørensen

...tilbage til enhedslisten, det eneste parti der har en seriøs politik, der ikke udelukkende går ud på at, at gøre de rige rigere, fordi det er det bedste der kan hjælpe de fattige - Super rige mennesker og koncerner er nu om dage nærmest det eneste middel imod fattigdom og arbejdsløshed, som politikerne i folketinget vil benytte sig af og derfor skal de rige have endnu flere penge i skattelettelser.....at der virkeligt så svært at se, hvor crazy plutokratisk vores samfund er efter at socialplutokraterne har lagt den politiske linje her i landet i det sidste 50 år efter at socialdemokratiets ideologi kollapsede Anker Jørgensen gav op....

Ole Rasmussen

Den festival er ved at udvikle sig til syg affære. Hvis jeg havde en datter under 18, så ville jeg i dag sikre hun ikke udstillede sig for løsslupne falloser, hvilket Festivalen ikke magter. De tænker kun i penge, og synes at være en pengemaskine baseret på frivillig arbejdskraft fra Roskilde.

Mette Poulsen

Det kan vel ikke overaske nogen, at når man har så stor en samling af folk ~ 130,000, hvor en stor del er påvirket af whatever, ja, så sker der overgreb. Ligesom der sker andre voldshandlinger.
Ulykkeligt for den enkelte, det går ud over.
Og bekymrende hvis det fejes af med "hun har nok bare fortrudt", "det er hendes egen skyld", "kvinder og mænd er jo bare forskellige", "det er bare en del af spillet mellem kønnene" eller hvad man nu har hørt gennem tiden.
Løses ikke med forbud mod campering. Hvis Marstal ikke selv kan høre hvor gakket det er, så ved jeg ikke rigtigt hvad man skal stille op.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Jonas Karlsen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Når man er kommet sig over det nær-fatale latteranfald, ansporet af dette uhæmmet idiotiske og tragikomiske forslag. Bør man måske bruge et par minutter på at bekymre sig over folkestyrets tilstand. Når en folketingskandidat, selv fra et nyt og uerfaren parti som Alternativet, kan finde på at lukke sådan en gang retarderet bræk ud i offentligheden.
Hvor dum har man lov til at være ?

Kim Houmøller, Flemming Berger, Hans Larsen og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det skuffer mig, at Alternativet har accepteret Marstals opstilling. Det må da være en fejl, eller går Alternativet virkelig ind for totalitære metoder? Uffe, nu må du sgu på banen og præcisere, hvad der er Alternativets politik, og hvad der er Marstals personlige holdninger.

Kenneth Jacobsen

Åh altså - og tak himlen for det! Jeg ser i Politiken, at det gakkede forslag if manden selv blot blev stillet for at råbe forsamlingen op...

niels astrup

Måske er der en meget, meget, meget åbenlys grund til, at Marstal gerne vil have de unge fyre væk fra festen. Manden har rundet de 50.

PÅ mig lyder han sgu som brunetten der er landet ved en blondinefest.

Toke Andersen

Uanset den bagvedliggende årsag til denne skamløse hjerneblødning fra Henrik Marstal, vil min fremtidige støtte til Alternativet, være helt afhængig af ledelsens fundamentale afstandtagen til denne vanvittige fascistoide tankegang, samt at manden mentalundersøges(klinisk og professionelt) og gennemfører for et forløb med genskoling i fundamentale demokratiske principper, hvis han fortsat skal være aktivt medlem.

Der er vidst nogen der er væltet over en bardun her.

Jeg er overbevist om at den eneste grund til at der er fokus på dette, er fordi curling forældrene har været på banen. Det kan være vi slipper for det segment næste år.

Jesper Grand

Jeg forslår at alle medlemmer af alternativet, også som privatpersoner, forbydes adgang til roskilde festivalen.
På den måde indgår vi deres selektive emperi.
Forøvrigt et rigtig godt interview.