Læsetid: 10 min.

Det næstbedste hjem

I tre årtier har ægteparret Jórun Magnussen og Klaus Toke Madsen drevet et opholdssted i Hundested som et hjem. Her vokser de anbragte unge piger med kærlighed, kram og en hverdag som en familie
Jórun Magnussen er uddannet pædagog, psyko- og familieterapeut. Hun og manden Klaus Toke Madsen var først plejefamilie. Men da der kom stadig flere børn og unge til, konverterede de rødstensvillaen til et opholdssted. Det er knap 30 år siden, og i dag drives Home som en fond med ni ansatte og plads til syv anbragte unge piger i alderen 12 til 22.

Jórun Magnussen er uddannet pædagog, psyko- og familieterapeut. Hun og manden Klaus Toke Madsen var først plejefamilie. Men da der kom stadig flere børn og unge til, konverterede de rødstensvillaen til et opholdssted. Det er knap 30 år siden, og i dag drives Home som en fond med ni ansatte og plads til syv anbragte unge piger i alderen 12 til 22.

Jakob Dall

21. juli 2017

Når man åbner lågen i det rødmalede plankeværk, mødes man af en hidsig gøen. Villaens to hunde Berta og Robert, der hilser på i gårdhaven, er det første signal om, at ’Home’ i Hundested ikke er et helt almindeligt opholdssted. Det næste er de vævede tæpper på gulvene, planter i alle ledige hjørner, familiebilleder på kaminhylden og landskabsmalerier på væggene.

»Det her er ikke en institution. Det er et hjem. Og derfor har vi indrettet os, så det ligner de andre hjem i byen og er lige så hyggeligt at komme i,« siger Jórun Magnussen og tilføjer:

»Vi kalder Home for ’det næstbedste hjem.’ I respekt for, at når det ikke kan lade sig gøre at bo hjemme hos mor og far, er det her det næstbedste.«

Jórun Magnussen er uddannet pædagog, psyko- og familieterapeut. Hun og manden Klaus Toke Madsen var først plejefamilie. Men da der kom stadig flere børn og unge til, konverterede de rødstensvillaen til et opholdssted. Det er knap 30 år siden, og i dag drives Home som en fond med ni ansatte og plads til syv anbragte unge piger i alderen 12 til 22.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Flemming Berger
  • ingemaje lange
  • Per Jongberg
  • Randi Christiansen
  • Hans Larsen
Anne Eriksen, Flemming Berger, ingemaje lange, Per Jongberg, Randi Christiansen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Berger

Jeg er fuld af beundring for de kræfter og det psykiske overskud,der bliver skildret i artiklen.
Det er sandt,at det er ,hvad sårede unge - og voksne - har brug for og at det er det eneste virkeligt healende.
Og hvor er det svært at mobilisere hos sig selv !

Johnny Winther Ronnenberg

Flemming Berger
21. juli, 2017 - 20:08

Det kan jeg som far til en hjerneskadet søn kun være enig i er en god tilgang, selv om den ikke anses for at være for at være god pædagogik.

Der findes andre ildsjæle der gør mere end det der forventes. Omvendt sker der desværre det, at dem der gør det "rigtige" ofte forårsager varige skader på de anbragte børn / unge, det er der mange forældre der kan tale med om, specielt i forhold til dem hvor det ikke er hjemmet der problemet, men hvor der andre årsager til anbringelsen.

Jeg har været bisidder og rådgiver for forældre i godt tyve år og har derfor kunnet følge nogen af dem i længere tid. Men systemet vedkender sig aldrig et ansvar og og institutions skadede børn får ingen erstatning, de ender stadig med at få en førtidspension som en plaster på såret. Det er tredive år siden at jeg udfordrede borgerrepræsentationen i Kbh. med skoledirektoratets egne tal på området, men der skete intet overhovedet. og intet tyder på at det er blevet bedre med årene.