Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ny tvivl om Støjbergs forklaring: Ingen spor af individuel vurdering i sagsakter fra adskilt asylpar

Gentagne gange har Inger Støjberg sagt til Folketinget, at myndighederne ’under hele forløbet’ foretog en individuel vurdering i alle sager, hvor unge asylpar blev adskilt. Men i dokumenterne for det adskilte par, som fik ombudsmanden til at gå ind i sagen, er der ingen spor af en sådan individuel vurdering
På samrådet den 23. juni vendte Inger Støjberg flere gange tilbage til, at »det centrale i den her sag er altså, at Udlændingestyrelsen under hele forløbet har foretaget en konkret individuel vurdering«. Det er den forklaring fra ministeren, som der nu rejses tvivl om.

På samrådet den 23. juni vendte Inger Støjberg flere gange tilbage til, at »det centrale i den her sag er altså, at Udlændingestyrelsen under hele forløbet har foretaget en konkret individuel vurdering«. Det er den forklaring fra ministeren, som der nu rejses tvivl om.

Jens Dresling

Indland
4. juli 2017

Dokumenter fra den sag om adskillelse af unge asylpar, som fik ombudsmanden til at gå ind i sagen i foråret 2016, rejser nu tvivl om de forklaringer, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gav Folketinget på et samråd den 23. juni.

På samrådet erkendte Inger Støjberg, at ministeriets sagsbehandling havde været ulovlig, fordi der ikke var blevet gennemført partshøringer forud for, at Udlændingestyrelsen begyndte at adskille de unge asylpar som en følge af ministerens instruks fra den 10. februar 2016.

Men, som ministeren også understregede på samrådet, så havde styrelsen trods alt gennemført en individuel vurdering af hver enkelt pars forhold.

»Udlændingestyrelsen har i alle sager foretaget en konkret og individuel vurdering af, om der skulle ske en separat indkvartering,« som ministeren sagde.

Flere gange vendte Inger Støjberg på samrådet tilbage til, at »det centrale i den her sag er altså, at Udlændingestyrelsen under hele forløbet har foretaget en konkret individuel vurdering«.

Det er den forklaring fra ministeren, som der nu rejses tvivl om.

Netop spørgsmålet om den individuelle vurdering har ellers været centralt, når Inger Støjberg siden har skullet forklare forløbet over for Folketinget.

Med instruksen den 10. februar 2016 gav ministeren Udlændingestyrelsen ordre til at adskille alle unge asylpar uden undtagelse. Det var den instruks, som ombudsmanden senere kaldte ulovlig, men hvor Inger Støjberg har forsvaret sig med, at det samtidig mundtligt var kommunikeret til Udlændingestyrelsen, at der selvfølgelig kunne være undtagelser. Med andre ord at der skulle foretages individuelle vurderinger.

Men spørgsmålet er, hvornår en sådan individuel vurdering har fundet sted i de enkelte sager. Det har ikke været muligt at finde dokumentation for, at en individuel vurdering er blevet gennemført, før ombudsmanden gik ind i sagen i sidste halvdel af marts 2016. Og Inger Støjbergs ministerium har ikke på Informations forespørgsel ønsket at give en sådan dokumentation, men henvist til Udlændingestyrelsen.

I den sag, som førte til, at ombudsmanden til at begynde med gik ind i sagen, er der ingen spor af nogen individuel vurdering i de første dokumenter, der indgår i sagen om adskillelse af parret.

Påbud uden begrundelse

Den 25. februar 2016 besluttede Udlændingestyrelsen at adskille en 17-årig gravid kvinde fra sin 26-årige mand. Beslutningen indebar, at parret skulle flytte og indkvarteres på hver sit asylcenter. Men parrets advokat, Amalie Starch, har aldrig set denne beslutning skriftligt, og derfor tvivler hun på, at beslutningen findes i skriftlig form.

»Når der ikke foreligger noget på skrift om beslutningen, må jeg gå ud fra, at der har været tale om en mundtlig tilkendegivelse om adskillelse fra Udlændingestyrelsen til asylcentret,« siger Amalie Starch.

Da kvinden nægtede at efterkomme beslutningen at flytte, fik parret den 3. marts et såkaldt flyttepåbud. Det er en skriftlig afgørelse i forvaltningsrettens forstand, men her er der ingen spor af en individuel vurdering. Det hedder blot, at »som følge af« Inger Støjbergs »meddelelse af 10. februar 2016 kan mindreårige asylansøgere ikke længere indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever. (…) Du skal derfor flytte til Børnecenter Østrup«.

Her er Amalie Starch ikke i tvivl: »Flyttepåbuddet er en beslutning af en sådan karakter, at der i påbuddet burde være gengivet, hvad den individuelle vurdering om adskillelse baserer sig på,« siger hun. 

Ifølge en forvaltningsretsekspert skal der være en gengivelse af de elementer, der er indgået i en beslutning eller afgørelse.

»Det helt normale er et skriftligt grundlag. Hvordan skulle man ellers efterfølgende have styr på sine egne beslutninger og afgørelser? Det er jo ikke kun, fordi omgivelserne skal kunne kontrollere det, men også så myndigheden selv har styr på, hvad grundlaget er for det, de har gjort,« siger professor emeritus i forvaltningsret fra Københavns Universitet, Steen Rønsholdt. Han kalder det »kritisabelt«, hvis ikke grundlaget for en beslutning kan dokumenteres.

– Så når Inger Støjberg fastholder, at der er foretaget en individuel vurdering, men det ikke fremgår af sagsakterne, kan man så være sikker på, at der er foretaget en individuel vurdering?

»Problemet er jo, at man ikke kan være sikker på, at der er foretaget en individuel vurdering, hvis der ikke er dokumentation for det. Det skal jo kunne dokumenteres,« siger Steen Rønsholdt.

Fik lov at flytte sammen igen

Den 28. april 2016 besluttede Udlændingestyrelsen at genoptage behandlingen af sager om 23 par, der var blevet adskilt siden den 10. februar og bl.a. gennemføre partshøring. For den 17-årige kvinde og hendes 26-årige samlever, som var blevet indkvarteret hver for sig fra den 11. marts, betød det, at parret den 8. juli 2016 fik besked på, at de nu kunne indkvarteres på samme asylcenter igen.

Halvanden måned inden beslutningen om at genoptage en række af sagerne var ombudsmanden gået ind i sagen. I et brev den 11. maj til Inger Støjbergs ministerium skrev ombudsmanden bl.a., at ministerens pressemeddelelse fra den 10. februar 2016 om adskillelse af de unge asylpar var så kategorisk udformet, at den »synes således at udelukke en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag«.

Det samme indtryk har advokat Amalie Starch:

»At der skulle være foretaget en individuel vurdering er ikke det indtryk, man får, når man ser på sagsakterne,« siger hun.

Da styrelsen genoptog sagerne den 28. april 2016, svarede de ombudsmanden, at 23 par var blevet adskilt »med udgangspunkt i en konkret vurdering«. Ifølge styrelsen var adskillelsen proportional, dvs. lovlig, bl.a. fordi adskillelsen alene vedrørte det tidsrum, hvor parterne var i aylsystemet, og at parret trods adskillelsen havde mulighed for at besøge hinanden, og at der ikke var »helt særlige omstændigheder«, der ville gøre indgrebet uproportionalt. Men svaret er vel at mærke først udarbejdet efter ombudsmandens indgriben.

Ordførere vil se dokumentation

Josephine Fock (Alt) kritiserer, at Inger Støjberg »endnu en gang« ikke kan dokumentere en forklaring, hun er kommet med på et samråd. Hun tror ikke, at der har været lavet individuelle vurderinger, da Udlændingestyrelsen i første omgang adskilte de unge asylpar.

»Det var jo præcis derfor, ombudsmanden gik ind i sagen,« som hun siger.

Også Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at det »i bedste fald virker meget usikkert«, at der skulle være lavet individuelle vurderinger, før ombudsmanden gik ind i sagen.

»Langt mere oplagt lader det til, at det ikke har fundet sted. Derfor må ministeren fremlægge dokumentation for de individuelle vurderinger. Det burde jo være meget let, hvis de altså har fundet sted,« tilføjer hun.

Holger K. Nielsen (SF) tvivler på, at der har været en individuel vurdering i alle sager i hele perioden.

»Ministeren er i hvert fald nødt til at dokumentere det. Ministerens argument har jo været, at hun politisk ville adskille alle, så blev reglerne fulgt forvaltningsmæssigt. Men det her kunne jo tyde på, at det er de ikke – og det var jo netop det, hun også gav besked om. Så jeg anser det ikke som særlig sandsynligt, at der blev foretaget individuelle vurderinger.«

Johanne Schmidt-Nielsen mener, at »så længe parterne ikke er blevet hørt, er de individuelle vurderinger jo ikke i overensstemmelse med dansk eller international lov. Hvis der så ikke engang er dokumentation for én eller anden form for overfladisk individuel vurdering, er det ret mystisk. Der er så mange forklaringer efterhånden, der ikke hænger sammen«.

Udlændingestyrelsen ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til styrelsens svar i ombudsmandens redegørelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, hvor er den sne, som faldt i fjor … ;-)

Helle Walther

Hvis det også er en løgn fra Støjbergs side, så må Løkke altså være sin opgave voksen og fyre hende. Hun kan være misinformeret af embedsværket, men det er ikke sandsynligt. Der er jo kun usandheder der er kommet ud af munden på hende, fordrejninger og sort tale. Hun har kvajet sig i den grad, og så må man gå af. Sådan er spillets regler.

Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Karsten Aaen, John Andersen, Arne Albatros Olsen, Mads Berg, Paul Santner, Ole Frank og Lars Hansen anbefalede denne kommentar

@Helle Walther

Selvfølgelig er det løgn. Støjberg har været så optaget af sagen, eller af at markere sig over for sine vælgere, at hun groft har overskredet sin kompetence. Det har længe stået fuldstændig klart for alle, der har fuldt med i sagen.

En ting, der ikke har været diskuteret så meget, er, at når man er gift, er man faktisk myndig og dermed per definition ikke længere mindreårig. Og på det tidspunkt, hvor sagen kørte, levede de fleste af disse mennesker i et ægteskab, der også fuldt lovligt kunne indgås i Danmark. Hvorfor der selvfølgelig heller ikke var noget grundlag for ikke at anerkende det ægteskab, de havde indgået i udlandet. Praksis var som følger:

* Hvis begge var under 18 år, fik de som udgangspunkt afslag på at gifte sig
* Hvis den ene var 15 og den anden 18, og kvinden var gravid, fik de tilladelse
* Hvis den ene var 16, og den anden 18, og de rådede over egen bolig, fik de tilladelse
* Hvis den ene var 17, og den anden 18, fik de tilladelse

Det par, der klagede til ombudsmanden, var derfor lovformelig gift, og kvinden var myndig. Og så siger det da sig selv, at det på ingen som helst måde tilkommer hverken en minister eller nogen embedsmænd at blande sig i, om de må bo sammen eller ej.

I andre tilfælde var der grundlag for ikke at anerkende ægteskabet, og i de tilfælde kunne det måske OVERVEJES at skille parrene ad, idet den unge kvinde så var umyndig, og asylsystemet reelt havde overtaget forældrerollen.

Men naturligvis kan en minister ikke administrativt sætte ægteskabslovgivningen ud af kraft for en bestemt gruppe af mennesker, blot fordi hun "føler" et eller andet og gerne vil sende nogen signaler. Det kræver en lovændring, som så kom i januar 2017. Og indtil da skulle den gamle lovgivning naturligvis være fuldt, uanset hvad nogen måtte "føle" om sagen, hvad ellers? Det er faktisk helt centralt for, at vi stadig har et retssamfund, at vi på den måde adskiller den lovgivningen og den udøvende magt.

Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Holger Madsen, ingemaje lange, Helle Walther, Torben K L Jensen, Bjarne Andersen, John Andersen, Britta Hansen, Arne Albatros Olsen, Mads Berg, Torben Lindegaard, Tue Romanow, Ole Frank, Colin Bradley, David Zennaro og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

I øvrigt er Socialdemokratiet heller ikke uden skyld i denne sag. Da den startede i februar 2016, kørte Socialdemokratiet en vildt populistisk linie, hvor Dan Jørgensen angiveligt var meget forarget over, at sådan noget kunne foregå.

Altså at unge kvinder på 15-17 år kunne være gift og bo sammen med deres mand. Hvilket som nævnt på det tidspunkt var fuldstændig i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning, i hvert fald for en ret stor del af de mennesker, det drejede sig om.

Så et eller andet sted skete dette også, fordi der kørte og kører en hård konkurrence mellem S og V om, hvem der kan overgå det andet parti i at være mest "hardliner" på udlændingeområdet. Ikke at det forsvarer ministerens lovbrud, men S har på ingen måde optrådt seriøst i sagen, og et eller andet sted er det jo denne manglende seriøsitet, der er roden til det hele.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, Britta Hansen, Arne Albatros Olsen, Mads Berg og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Lars Hansen

Jup.
"Det er faktisk helt centralt for, at vi stadig har et retssamfund, at vi på den måde adskiller den lovgivningen og den udøvende magt."

Men det har vi jo defacto ikke. Den lovgivende magt (folketinget) sidder i dag i en position, som vel nærmest kan beskrives som en slags enevælde. "Ingen over folketinget".
Man blander sig rask væk i alt, manipulere og ændrer ting så de passer til ens egne meninger og dem som finansiere ens politiske karriere.

Vi er blevet et dekadent samfund.

// Jesper

Vibeke Hansen, Alvin Jensen, Janus Agerbo, Arne Albatros Olsen, Ken Sass, Tue Romanow, Paul Santner, Anne Eriksen og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Det er utåleligt, at vi skal trækkes med en minister, der er så fuld af løgn.

Hver løgn kræver en stor indsats at få afdækket - især fordi Ministerium og Styrelse nægter kommentar og aktindsigten nægtes eller trækkes i langdrag.

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bjerre

Hvor mange gange er det nu hun har løjet? Jeg har mistet overblikket.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg gætter på at det har været en så naturlig del af sagsbehandlingen, altså at gennemføre den obligatoriske individuelle sagsbehandling, at ingen har tænkt på (haft tid til) at gøre notater om dem. Hvilket måske ikke er helt efter bogen, men hvor der handles der spildes og der var jo, i den givne situation, først og fremmest brug for resolut handling fra ministerens side. Det tror jeg de fleste, både i og udenfor Christiansborg, er enige i og det er så årsagen til at ministeren overlever, selv om det så afgjort er god historie at have kørende i en agurketid, hvor de fleste journalister og politikere, hvis ikke osse læsere, helst opholder sig sommerhuset. Historien er spændende som en krimi og vi venter i spænding på næste kapitel.

Torben Lindegaard

@Søren Kristensen

Sikke noget vrøvl, det var overhovedet ikke brug for nogen hverken specifik eller resolut handling fra ministeren i denne sag.

Forvaltningen var i gang med at identificere og sagsbehandle eventuelle tvangsægteskaber. Ministerens pressemeddelelse/direktiv kom ind som en hund i et spil kegler uden lovhjemmel, som Lars Hansen 8:07 påviser.

Ren posering fra ministerens side - ud med hende.

Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Flemming Berger, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Lars Bo Jensen, Hans Larsen, Arne Albatros Olsen og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Der tages notater om alt i det offentlige. De tages så eftertrykkeligt, at de ikke engang kan slettes igen! Der skal være belæg på alle tiltag, selv de mindste. Så ingen kan fortælle mig, at de blev forglemte eller noget blev taget som en selvfølgelig handling.

Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, Ole Frank, Torben Lindegaard og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Lasse Reinholt

@Lars Hansen: Nu skriver du "Hvis den ene var 15 og den anden 18, og kvinden var gravid, fik de tilladelse"

Èn ting er, hvor gammel pigen er, mens hun er i Danmark. Jeg ville dog hellere vide, hvor gammel hun var, da de blev gift. Det synes jeg ikke, man kan finde oplysninger om noget sted?

Hvad hvis hun var fx 12 år da hun blev gift, og 15 da hun kom til Danmark?

Helle Walther

Vor egen prinsesse Anne Marie var 16 da hun blev forlovet med Konstantin og 18 da hun stod brud. Ingen har gøet af det.
S kan aldrig have medskyld i IS løgne, Lars Hansen, det er ikke om for eller imod Inger S spin om barnebrude, det er løgn overfor folketinget og på samråd. Og det må man ikke. Det er overholdelse af lov og regler der er sagen, At Dan J. har kvajet sig i et udsagn, er hans problem, men at hun har vildledt osv osv, det kan aldrig blive et S problem, eller hans problem han er ikke minister p.t.

Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lasse Reinholdt

Lars Hansen beskriver betingelserne for at opnå dispensation fra 18 års kravet i ved ægteskab i Danmark. Det var muligt at opnå dispensation for 18 års kravet indtil 01.02.2017 på de af Lars Hansen beskrevne betingelser.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lasse Reinholt

@Torben Lindegaard Ja, det har jeg forstået. Det undrer mig bare, at man ikke ser på pigens alder da hun blev gift. Hvis hun fx var 13 år og de havde sex ved ægteskabet, så ville det jo være en forbrydelse i Danmark, men ikke i deres hjemland.

Men det er ligegyldigt?

@Lasse Reinholt Det var og er stadig praksis, at man ved anerkendelse af udenlandske ægteskaber kiggede på ægtefællernes alder, da de giftede sig, og ikke da de kom til Danmark. Indtil januar 2017 betød det, at man automatisk ikke fik anerkendt sit ægteskab, hvis den ene var under 15 på vielsestidspunktet. Mellem 15 og 17 var det en konkret vurdering baseret på den beskrevne praksis for kongebrev.

Efter lovændringen i januar 2017 bliver ægteskabet ikke anerkendt, hvis en af ægtefællerne var under 18 på vielsestidspunktet. Hvis de er fyldt 18 i mellemtiden, kan de så dog gifte sig i Danmark igen. Om det så er hensigtsmæssigt, at man på den måde beder f.eks. et amerikansk par på 45 og 48 år, der har fejret sølvbryllup, om at gifte sig igen, ja det må Folketingets flertal jo så svare på. Men det er i hvert fald et af resultaterne af lovændringen i januar 2017.

Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Dette er et spørgsmål om jura, og ikke om etik, selv om moralisterne hele tiden forsøger at afspore diskussionen.

Hvis der er moralsk set er noget galt med den nuværende lov, må man samle et flertal og få den ændret. Bare at overtræde loven i en "god" sags tjeneste har aldrig været tilladt, og bør heller ikke være det. Ufatteligt, at de borgerlige ikke kan se det.

Danmark er delt midt over, og om få år kan vi have en helt anden regering, der måske ovenikøbet er antiborgerlig. Hvad skulle forhindre en sådan regering i at skide på loven og bare gøre som det passer den, nu hvor de borgerlige har skabt præcedens?

Hans Larsen, Jesper Frimann Ljungberg, Henning Kjær, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Janus Agerbo og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Niels Nielsen

Hovedet på sømmet.
Der er et principielt spørgsmål her, er en minister hævet over loven ?

Svaret er simpelt, Nej det er ministeren ikke. Også selv om ministeren har 90 mandater bag sig.

// Jesper