Der står »Winther, Thorup Larsen & Kolbe« nede på klokken ved gadedøren. Navne, som kun for dem, der ved det, afslører, at her, i Kleinsgade i København, har det nye parti Initiativet adresse. Eller her bor i hvert fald partiets tre stiftere – Sebastian Winther, Holger Thorup og Mikkel Møller Andersen – i et bofællesskab et stenkast fra søerne (hvorfor sidstnævntes navn ikke også står på dørklokken er en længere historie).
Oppe i femværelses-lejligheden på 2. sal føler man sig da også mere hensat til en episode af den amerikanske tv-serie Seinfeld end et partikontor. De tre partistiftere og pressechefen Nomi Simone Forchhammer er alle studerende, i begyndelsen af 20’erne, og har kendt hinanden i årevis.
Og lige så længe havde Sebastian Winther, Holger Thorup og Mikkel Møller Andersen diskuteret politik, da de ved juletid kom frem til noget, som de faktisk mente var et koncept til et nyt parti. Nu havde de forstået det. Hvorefter næste opgave selvfølgelig bliver at få andre til at forstå det.
Ligesom i Seinfeld handler Initiativet nemlig om »ingenting« (som forfatterne Jerry Seinfeld og Larry David dikterede: »Ingen krammere, ingen morale«). Initiativets koncept er lige så enkelt, som det er indlysende. En digital platform, hvor vælgerne kan læse om beslutnings- og lovforslag og derefter stemme på disse, hvorefter Initiativets folketingsmedlemmer efterfølgende stemmer i overensstemmelse med afstemningsresultatet i folketingssalen.
Foreløbig har Økonomi- og Indenrigsministeriet netop godkendt navnet Initiativet, og partiet kan nu gå i gang med at indsamle de nødvendige 20.000 vælgererklæringer for at kunne komme på stemmesedlen til det kommende folketingsvalg.
Men allerede nu kan man se en demonstration af, hvordan Initiativets platform kommer til at fungere inde på partiets website.
De tre første afstemninger har afsløret et flertal mod henholdsvis uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs’ (V) lovforslag om at begrænse adgangen til dobbeltuddannelser og integrationsminister Inger Støjbergs (V) forslag om at kunne afvise asylansøgere ved grænsen i en krisesituation samt et flertal for De Radikales beslutningsforslag om at legalisere cannabis i en treårig prøveperiode. Sidstnævnte med overvældende opbakning: 100 procent af de afgivne stemmer.
Frustration
»Uden at have været partisoldater, havde vi en frustration over måden, man laver politik på,« fortæller Mikkel Møller Andersen mens han og de to andre partistiftere sidder ved det stuebord i fællesstuen, hvor de så ofte har diskuteret politik.
»Det er den, vi gerne vil gøre bedre – og skabe en mere direkte, og ægte, involvering af borgerne i beslutningsprocessen«.
»Når jeg skal forholde mig til et helt program, så går det galt. Jeg har ikke lyst til at indskrive mig i andres dagsorden om, hvordan man skal udforme politik lige fra klima til økonomi – og flygtninge og ældrepleje. Det er for stort et spænd til, at jeg kan føle mig komfortabel; til at mine holdninger kan blive repræsenteret. Og det gælder, uanset om jeg er medlem af et parti eller stemmer ved et folketingsvalg,« siger Sebastian Winther.
– Er det ikke netop derfor, at der findes interesseorganisationer?
»Det er ikke, fordi at jeg nødvendigvis har særinteresser. Jeg er bare ikke enig i partilinjen på alle områder. Faktisk er jeg det sjældent. Og jeg tror ikke, at jeg længere er den eneste … Vi rykker os fra den klassiske højrevenstre-opfattelse, hvor det i høj grad handlede om fordelingspolitikken, og til en verden, som er mere kompleks, med så mange politiske områder, at det bliver umuligt for et parti at få den enkelte til at føle sig komfortabel med alle områderne. Meget få mennesker tænker: Jeg er sgu enig med dem i det hele,« svarer Sebastian Winther.
Mikkel Møller Andersen supplerer: »Selv om man ikke har tid og lyst til at melde sig ind i et parti eller interesseorganisation betyder det jo ikke nødvendigvis, at man så ikke har en masse holdninger. Måske kan vi opsamle de holdninger og lade dem komme til orde, og dermed få nogle bedre beslutninger, ved at de mennesker bruger 10 minutter efter aftensmaden på at sætte sig ind i noget konkret lovgivning på vores platform. I virkeligheden gør man det mere kompliceret, end det burde være.«
»I dag er forudsætningen for at få medindflydelse, at man melder sig ind i et parti og arbejder og bliver der i det næste kvarte århundrede for en dag at kunne sidde med et sted, hvor tingene bestemmes og det rent faktisk gør en forskel, at man er med,« tilføjer Holger Thorup.
Statsministerkandidaten
– Hvem vil Initiativet pege på som statsminister?
»Det vil vi helst lade de andre partier om at finde ud af og bare stille os så lidt i vejen som muligt. Hvis nogle kan finde et flertal, så vil vi gerne lade det køre,« svarer Sebastian Winther og bliver fulgt op af Mikkel Møller Andersen:
»Hvis vi får fire mandater, så er der 175 tilbage. Og blandt de 175 vil der være et flertal for en statsminister – og den person peger vi på.«
– Så det kan blive Lars Løkke Rasmussen?
»Det kunne også blive ham, ja,« siger Mikkel Møller Andersen.
– Så politisk er Initiativet en app?
»Formålet er at bringe folk et sted hen, hvor de kan – og har lyst til – at bidrage til den politiske proces. Hvor det er indbydende, nemt, og folk føler, at det de gør, faktisk fører til noget,« siger Holger Thorup.
»Der sker lidt et ryk i disse år fra den virkelige til den virtuelle verden og så prøver vi alle sammen at finde ud af, hvordan det skal fungere. Der var engang, vi sad og diskuterede politik nede på bodegaen, hvorimod meget i dag foregår på nettet, uden at vi har fundet den gode måde at gøre det på. Dem som bliver meget ophidsede, og skriver med de store bogstaver, ender jo altid med at ligge højest, fordi de får flest kommentarer – og på den måde bliver debatten hurtigt præget af de ekstreme stemmer. Så der er også et ansvar der, som vi på en eller anden måde må påtage os ved at præsentere debatten på en ordentlig måde,« siger Sebastian Winther.
»Udgangspunktet skal ikke være et opslag fra Inger Støjberg, hvor det enten er dem som hader eller elsker hende, som debatterer dette,« siger Holger Thorup.
– Kan alle ikke allerede sætte sig ind i lovarbejdet og skrive til det folketingsudvalg som behandler et givet beslutnings- eller lovforslag?
»Lad os være ærlige,« siger Sebastian Winter og fortsætter: »Det er der jo kun en promille som kommer til at gøre. Det eneste ordentlige sted, vi i dag har at diskutere politik, er netop når Inger Støjberg – eller en anden – slår noget op på Facebook. Vi bliver nødt til at have et sted, hvor vi ikke bare opsamler folks meninger – men også bruger dem gennem Folketingets lovbehandlinger«.
Det repræsentative demokrati
– Er det repræsentative demokrati blevet forældet?
»Det er klart, at det, vi godt kan tænke os at gøre, kunne vi ikke have gjort før internettet. Det havde været praktisk umuligt. Selvfølgelig har man haft ja/nej-afstemninger tidligere, men fleksibiliteten er helt anderledes mulig i dag. Vores ultimative mål er dog ikke, at vi skal have direkte demokrati i Danmark. Vi vil bare gerne være et parti, som gør det – og gør det muligt. Jeg tror, at der ligger noget fedt i, at vi får folks direkte holdning ind i det repræsentative demokrati,« siger Sebastian Winther.
– Skal alt kunne komme til afstemning?
»Lige nu starter vi med at sige, at man skal kunne stemme på de beslutnings- og lovforslag, som kommer til afstemning i Folketingssalen. Men på sigt kan det sagtens være, at man som borger bør få mulighed for at samle opbakning til et forslag, som vi så vil fremsætte som beslutningsforslag i Folketinget,« siger Mikkel Møller Andersen.
– Så Initiativet er klar til at gå videre end bare afstemninger om allerede fremsatte beslutnings- og lovforslag?
»Det skal bare være på en ansvarlig måde. Det skal være inden for grundlovens rammer og alle aspekter skal selvfølgelig være overvejet, inden vi ville fremsætte et sådant beslutningsforslag,« siger Mikkel Møller Andersen, og Sebastian Winther giver ham ret:
»Ja, med tiden, men vi har endnu ikke den gode løsning på, hvordan det skal ske.«
– Det repræsentative demokratis styrke er blandt andet, at det er mere eller mindre uafhængig af den til enhver tid herskende folkestemning. Hvordan vil I forhindre et kvicklånsdemokrati?
»Der er stadig tre behandlinger i folketingssalen af lovforslag,« svarer Sebastian Winther.
Mikkel Møller Andersen supplerer: »Minimum 90 dage. Det er længere betænkningstid end et scroll på Facebook, som tager et kvart sekund. Så allerede i de eksisterende politiske processer er der indbygget en kontrol som forhindrer, at vi tager impulsive og dårlige beslutninger.«
– Alligevel er der forslag, som på grund af det repræsentative demokrati aldrig kommer til afstemning. Dødsstraf er både billigt og populært, så hvorfor ikke sende det forslag til afstemning?
»Hvis folk mener nogle ting, som er så sindssyge, at ingen i Folketinget mener at kunne stå inde for det, så er det næsten politikernes egen skyld. Så må politikerne tage ansvaret for at få en bedre og mere oplyst debat, så det ikke kommer så vidt. Men som regel er det sådan, at hvis man giver folk et ansvar, påtager de sig det også – og dygtiggør sig. Hvis vi giver befolkningen ansvaret for lovgivningen, så kommer de automatisk til at tage det mere seriøst,« siger Holger Thorup.
»Vi prøver jo at være for alle – og ikke bare dem, som sidder og råber op på Ekstra Bladets Nationen. Men jeg tror faktisk, at det vil være et fåtal. Og hvis det er et fåtal, som mener det, kan Initiativet jo ikke stemme for det. Vi prøver at finde frem til, hvad det tavse flertal mener – så det netop ikke forbliver tavst,« siger Mikkel Møller Andersen.
Populismens popularitet
– Spørger man den ene dag folk, om de vil betale mindre i skat er svaret ja. Og den næste dag svarer de selv samme mennesker, at de vil have øgede offentlige udgifter. Hvordan vil Initiativet forhindre, at sådanne forslag begge kan blive vedtaget?
»Det er vel ikke et mere reelt problem end i dag. I dag er der en valgkamp hvert fjerde år, hvor politikerne kan love en masse ting, der ikke nødvendigvis hænger sammen, velvidende at det aldrig kommer til at ske,« siger Mikkel Møller Andersen.
»I dag bliver vælgerne netop ikke tvunget til at prioritere, hvilket forklarer populismens udbredelse. Hvis man i stedet præsenterede vælgerne for reel lovgivning og indflydelse, så tror jeg, at det lige så stille bliver en selvfølge, at nå, ja, så må vi hellere prioritere,« siger Sebastian Winther.
»Det er for nemt for politikerne at love det hele og for nemt for mig som borger at kræve det hele – hvorefter vi alle sammen, når det viser sig ikke at kunne lade sig gøre, kan sidde og brokke os,« siger Holger Thorup.
– Mange mener, at partierne også har en oplysningsfunktion – en civiliserende funktion. Hvordan får I den med?
»Den vil vi netop forbedre. Når du i dag får et budskab fra et parti, er dette jo filtreret, så det passer ind i partilinjen. Hvorimod det ikke vil være tilfældet på platformen,« Mikkel Møller Andersen.
»De mest rabiate mennesker, jeg har diskuteret politik med, er mennesker, som har været med i ungdomspartierne, hvor de er blevet skolet til at have en bestemt holdning. Det er mindre oplysning og mere skoling, hvilket gør at de altid er forudindfattede. Det gør sjældent hverken dem – eller mig – klogere af vores diskussioner,« siger Sebastian Winther.
– Har I selv nogle holdninger til dagens store politiske spørgsmål – klimaforandringerne, udlændingepolitikken – Donald Trump?
»Næh,« siger Mikkel Møller Andersen.
– Har I ikke nogen, eller I vil ikke sige dem?
»Vi har nogen, men vi siger det bare ikke. Så snart vi siger, at vi mener det her om udlændingepolitikken, så har vi jo saboteret hele projektet. Det siger sig selv,« siger Sebastian Winther.
Spændende. Først var min tanke folkets magt by proxy.
Anden tanke var, at systemet kan kuppes.
Hvis feks en afstmening, hvor det er få stemmer der afgør resultatet i folketinget, kan en massiv deltagelse af en gruppe få initiativet til at lave love mod flertallets ønsker.
Hvis vi mennesker var ideelle, ville vi alle være aktive, men det er vi ikke, så det representative demokrati er nok en af di bedre styreformer.
Det er vigtigere at se på tiltag, der kan gøre os mere trygge ved vores valgte end ændre fundamentet.
Vi kunne lytte til professor Moi og sætte nogle krav om krav anvendelse af sprog.
Vi kunne indskrive åbenhed i grundloven, så fuld aktindsigt ikke kan begrænses af tilfældige ministres ønske om at skjule deres spor.
Gallup-demokratiet i sin yderste konsekvens? Eller et forsøg på at konkurrere med Socialdemokratiets fokusgrupper?
Men ellers - De tre ligner ikke nogen, der overhovedet kunne få på den slags, langtfra. Men når de udtaler sig, så lyder det som Alternativet på syre.
Mærkeligt, at Indenrigsministeriet ikke forlænge en vis form for seriøsitet af nye partier, men i ministeriet har man vel tænkt (?), at Trump kan blive præsident, og når Brexit-idioterne i England kan få så megen magt, uden at ane en skid om politik, så lad gå da. Måske lærer de det med tiden.
Gallup-demokratiet i sin yderste konsekvens? Eller et forsøg på at konkurrere med Socialdemokratiets fokusgrupper?
Men ellers - De tre ligner ikke nogen, der overhovedet kunne få på den slags, langtfra. Men når de udtaler sig, så lyder det som Alternativet på syre.
Mærkeligt, at Indenrigsministeriet ikke forlænge en vis form for seriøsitet af nye partier, men i ministeriet har man vel tænkt (?), at Trump kan blive præsident, og når Brexit-idioterne i England kan få så megen magt, uden at ane en skid om politik, så lad gå da. Måske lærer de det med tiden.
Hvis nu det var "Det Rationelle Parti" eller "Det Videnskablelige Parti" ville jeg være interesseret. De ligner et par elevrådsformænd fra Rungsted Gymnasium
Sidste nyt:
FIFA har netop besluttet - som en naturlig forlængelse af videodommerne - at lægge dommerafgørelser ud til afstemning på internettet. Det skal ses i lyset af, at når den enkelte tilskuer i forvejen (ifølge ham selv) er bedre end dommeren, skal han også være med til at bestemme, om der i en given situation er straffespark eller ej. Det er herefter internetafstemningens flertal, der afgør, hvad dommeren dømmer. FIFA overvejer i den forbindelse at udvikle en app, så tilskuerne på tribunen også kan stemme.......
Et parti, der tydeligvis går ind for forskellighed. De tre unge herrer optræder kækt med tre forskellige par hvide sko.
Agurketid.
Jeg tror der er mange, som ville være tilfredse med at være repræsenteret i folketinget på den måde. I stedet for at skulle tage stilling til alle spørgsmål og for ikke at afgive magt til dem, der stemmer hvergang og efter flygtige folkestemninger, så kunne man oprette sikkerheds profiler på sin valg app, så man altid stemmer det modsatte af dansk folkeparti, og give mulighed for nogle pro Putin, USA er-meget-værre og anti Israel autopiloter samt sikre thumps up til alle forslag, der indeholdte ord som nyliberalistisk, UBI og legalisering af cannabis.
De tre unge herre tænker i det mindste.
Det er helt klart et problem, når de unge dør det i stedet for at gøre hvad der bliver sagt.
Ikke dør.....
Skift folketinget ud med det nye industri 4.0 og send Margrethe på pension i syd Frankring. Og lav så en afstemnings app til smartphones, som kan aktiveres med NemID.
Til Arne Lund: Mener du alvorligt, at Indenrigsministeriet skulle nægte at godkende partier på baggrund af partiernes holdning?
Til Leo Nygaard (og mange andre): Grundlovsbestemmelsen om, at folketingsmedlemmer alene er bundet af deres overbevisning forbyder ikke et folketingsmedlem at være af den overbevisning, at partidisciplin er fornuftigt. Bestemmelsen handler om noget helt andet, hvad man kan overbevise sig om, hvis man læser den i sin helhed: "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere." Kunne vi ikke snart få dræbt den misopfattelse af indholdet af grundloven.
Tja hvorfor ikke. Demokratiets krise, repræsentationens krise, tillidskrise, politikerlede, udbredt følelse af magtesløshed og fremtidsangst. Der er ingredienser nok at tage af for populister og alle slags lykkeriddere. Initiativet lyder som noget, der sagtens kunne gå hen og blive det nye sort efter Pokémon Go og Snapchat. Så pøjpøj med karrierefremstødet til de nyslåede partiejere.
Lidt mindre drillende kan Initiativet vel ses som den hidtil mest ærlige vare, markedet har skabt. En teknokratisk remix-version af den parlamentariske repræsentation i form af en app. Og skulle de alligevel ikke opnå de 2% og komme i Folketinget, kan det jo være, at Gallup, YouGiv eller måske Google vil købe konceptet og gøre de unge opfindere velhavende ad den vej.
I mellemtiden kan vi så vente på, at politikerbranchen sammen med resten af det kapitalistisk system ikke længere kan levere varen, og det store flertal af almindelige mennesker verden over finder sig nødsaget til kollektivt at komme igang med den store grønne og solidariske omvæltning. Hvor nye og langt mere demokratiske beslutningstagende råd og fora selvsagt vil blive nødvendige for at en så total omkalfatring skal kunne lykkes. Men, som der vistnok engang stod at læse i Enhedslistens principprogram, er dét (frit efter hukommelsen) "fremtidsmusik, vi overlader til de der skal bygge det nye samfund at skrive".
I den optik er det lidt svært ikke at komme til at fnise lidt over 'Initiativet'. Det kom jeg i hvert fald til... :)
Hans Christian Holdt - Overhovedet ikke, og det er heller ikke det jeg skriver. Så igen: Indenrigsministeriet bør forlange at de, der vil godkendes, opfylder et minimum af seriøsitet, viden om hvordan samfundet er indrettet og fungerer, og kendskab til institutioner og lign.
For min skyld må nye partier være lige så vilde med hvad de vil, men de skal sq vide noget om hvad de har mellem hænderne. Det her er blot en spøg for halvbagte gymnasieelever, som jeg er forbavset over, at Inf. gider bruge spalteplads på.
Med mindre hensigten har været at vise, hvor ringe en viden mange unge har om den verden og det samfund, de er på vej ind i.
»Men som regel er det sådan, at hvis man giver folk et ansvar, påtager de sig det også – og dygtiggør sig. Hvis vi giver befolkningen ansvaret for lovgivningen, så kommer de automatisk til at tage det mere seriøst,« siger Holger Thorup (Initiativet).
Det lyder da meget godt. Hvis det ikke lige var fordi, flertallet er hamrende fremmedgjort overfor økonomi, produktion og det, vi konsumerer som forbrugere. Og hvis ikke hele idéen om at 'give folk ansvar' via hemmelige afstemninger og uden samtidige radikale ændringer ift. ejerskabsformer var en illusion.
Privat ejendomsret og arbejdsgivernes ubetingede ledelsesret under det nuværende system er de to væsentligste grunde til, at almindelige mennesker ikke kan eller har lyst til at prøve at forholde sig til andet end hvad vi af magthaverne og massemedierne bliver lært at forstå som vigtige emner, vi må have en mening om.
Det nærmeste, vi kommer en slags medbestemmelse, er når vi får nogle partibogstaver at stemme på, som hver især har en holdning til hvorvidt den økonomiske vækst i det offentlige forbrug (dvs råderummet for vores fælles velfærd) skal bestå af 0,2 eller 0,8 procent. Imens indkøb af nye kampfly for et gigantisk milliardbeløb, udsalget af fælles energiforsyning, statens aftale med en privat kapitalists udvinding af fossile energikilder i undergrunden, beskatning af finansielle transaktioner og andre økonomiske emner af ellers åbenlys folkelig interesse ikke må sendes til folkeafstemning.
Derudover er det en gratis omgang at mene, at "befolkningen får ansvaret for lovgivningen", når Initiativet selv siger, de ikke går ind for direkte demokrati, men kun har ambitioner om at være en slags Gallup-demokratisk korrektiv til det eksisterende parlament.
Der er ikke brug for 'apolitiske' eller holdningsfri vindbøjtler. Tiden skriger sgu da på holdninger og idéer, der kan give håb i en verden på vej direkte ud over klippen. Jeg vil gerne i konstruktivitetens tjeneste hermed gerne pantsætte min stemme hos det parti, der:
1. Udelukkende vil i Folketinget for at bruge sin platform til at tale for en folkelig radikalt grøn, solidarisk, ikke-voldelig samfundsomvæltning på nationalt og internationalt niveau
2. Og ergo afstå fra enhver forhandling med systembevarende partier, herunder finanslove eller at pege på statsministerkandidater fra systembevarende partier
3. Afstå fra at deltage i forhandlinger, også med andre såkaldt grønne partier, der omhandler andet end miljø, klima og entydige sociale og økonomiske forbedringer for almindelige mennesker eller beskyttelse af dyr
4. Trække Danmark ud af NATO, erklære Danmark for militært neutralt, og nedlægge militæret
5. Gennemføre en reform af undervisningen i folkeskolen, på gymnasier og de højere læreanstalter, hvor en tværfaglig uddannelse i grøn omstilling og solidaritet i et post-kapitalistisk samfund gøres obligatorisk.
6. I alt stå på en holistisk grøn, antimilitaristisk og antikapitalistisk ideologisk platform.
Det virker lidt som et eksperiment, det til dels udstiller de gamle partiers "salg af holdninger" og på sin vis giver en ny drejning. Jeg kommer til at tænke på senatet i Rom, hvor man vidst også skulle repræsentere en mængde stemmer.
Arne Lund
"Hans Christian Holdt - Overhovedet ikke, og det er heller ikke det jeg skriver. Så igen: Indenrigsministeriet bør forlange at de, der vil godkendes, opfylder et minimum af seriøsitet, viden om hvordan samfundet er indrettet og fungerer, og kendskab til institutioner og lign."
- Ville det ikke være mere nærliggende vælgerne skulle have lidt viden før de udstyres med stemmeret?
Når man skal vide noget på et bestemt niveau (indfødsretprøve) for at blive statsborger kunne man jo også indføre at man skal vide noget på et bestemt niveau (fx. 9. klassesniveau) for at få lov til at stemme og når man således har sikret sig en hvis kvalitet i vælgerkorpset er der ingen grund til at være bange for direkte afstemninger, heller ikke blandt politikere, for de vil selvfølgelig stadig kunne påvirke vælgerne.
Hvis vi havde et veldefineret samfund, havde vi ikke brug for politiske partier.
Jeg kan godt lide princippet. Men den kommer ikke til at holde. Politisk ofte afgøres gennem hurtige handler, og dette tiltag kan ikke holde til tempoet.
Ligeledes vil stor uenighed blandt de mange der kan bestemme lede til fløje og senere brud.
Og så er muligheden for 'infiltrering' for stor gennem det online medie.
Det nye er da ikke et parti uden en politik - dem er der da så mange af.
Det nye ville være et parti uden politikere. Det ville da være forfriskende. Især hvis de kunne få et flertal i folketinget alene. Tænk hvor meget pjat vi kunne blive sparet for.
Christoffer Pedersen - Tjoh, det ville det måske nok. Men hvem skal lave spørgsmålene? Når man ser hvordan de prøver som asylansøgere skal igennem, så kan jeg da godt blive lidt urolig for om det vil lige sådan for sig ved en "vælgerexamen".
Så mon ikke det er lettere hvis det er partier, der skal dokumentere, at de er modne og indsigtfulde nok til at kunne stille op?
giver ikke meget menig - hvordan skal dette parti føre en debat og samtidig blive klogere? ideen har haft god fart i en studiekreds - og det var det.....
Når nu Jacop Haugaard kunne blive valgt på et program, omhandlende bedre vejr og medvind på cykelstierne, samt at Fregatten Jylland skulle gøres kampklar, - så hører dette parti jo til i den seriøse ende.
Enig med Henrik L Nielsen, det er en sjov ide. Og måske oven i købet en god ide. Selvfølgelig kan den misbruges, især hvis partiet ikke har så mange medlemmer, for så kan en større gruppe interessenter melde sig ind og kuppe afgørelserne.
Men det er vel det, der allerede er sket med de gamle partier: Visse interessenter har udnyttet formalia til at sætte sig på magten i partiet, hvorefter de menige medlemmer lige så stille er feset af, fordi de alligevel ikke føler, at de har indflydelse.
Det er da lidt sjovt, at alle andre steder er politikerne ikke bange for at rykke op med rode og strukturreformere. Men på deres eget område skal der ikke ændres noget - magtstrukturen skal der ikke laves om på. Det er jo ikke fordi Grundloven står i vejen, så der må jo være noget andet, der forhindrer nytænkning på området.
Politiske partier er blevet professionelle holdningsfabrikker, der designer, fabrikerer og sælger politiske slagtilbud på grundlag af meningsmålinger. Initiativet er simpelthen konsekvensen af denne udvikling: Som nystartet virksomhed springer den design- og fabrikationsleddet over og forsøger at skabe en "forretning" alene på meningsmålinger. Helt i tidens ånd, men med et twist.
Det kunne være sjovt at se, hvad der ville ske, hvis man helt afskaffede partierne ved lov. De ville sikkert opstå igen under en eller anden form - sammenhold gør som bekendt stærk - men der ville måske være en periode hvor politik igen ville blive interessant for almindelige mennesker.
Det kan jo dårligt blive værre, end det allerede er.
Niels Nielsen,
Måske man skulle overveje at melde sig ind i Initiativet og lobbye for et lovforslag om omskrivning af Grundloven, der vil afskaffe parlamentarismen, lukke Folketinge, og lægge ledelsen af samfundet ud til arbejder-, lokal- og andre råd, som civile borgere opretter. Disse råd vil få magt til at ekspropriere arbejdspladser, land og ejendom, udskrive lokale skatter, vedtage opførelse af nye sygehuse, skoler mv, lukke kaserner og militære anlæg, stoppe miljø- og klimasvinende produktion og til at udskrive folkeafstemninger osv.
For at sikre en sådan rådsdemokratimodel imod korruption og levebrødspolitikere skal repræsentanterne til rådene kunne tilbagekaldes med omgående kraft af fem, dee har stemt dem ind, hvis rådsmedlemmet ikke leverer hvad hun valgtes for.
Om det vil betyde enden på partier, eller tværtimod en opblomstring i en historisk ny situation, må tiden vise, men Henrik Sass-modellen vil med sikkerhed være definitivt færdig.
Tag dén, Jacob Haugaard.
;)