Læsetid: 3 min.

Ét ord har gjort kulegravningen af SKAT politisk

Fredag præsenterede regeringen den kommende Skattekommissions opgavebeskrivelse. Men et bredt flertal udenom om regeringen vil ikke godkende tekstens ordlyd. Et enkelt ord er det springende punkt, og det vækker bekymring i Dommerforeningen
3. juli 2017

Det kan være svært at hitte rede i de mange skandaler, der i årevis har udgjort hovedfortællingen om SKAT. Massefyringer, et kuldsejlet IT-system, ulovlig opkrævning af ejendomsskatter, gammel skattegæld, der har hobet sig op, og milliarder af danske skattekroner, der i dag ligger gemt i diverse skattely.

De mange skandaler fik i foråret oppositionen og Dansk Folkeparti til at kræve, at regeringen skulle nedsætte en kommission, der skulle kulegrave SKAT. Officielt for at kortlægge de mange hændelsesforløb omkring SKAT’s skandaler, så de for fremtiden undgås. Men potentielt også for at placere et retsligt ansvar hos embedsmænd i SKAT og måske endda hos tidligere skatteministre.

Fredag eftermiddag præsenterede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) så regeringens udkast til kommissoriet, der skal udgøre rammen om den kommende Skattekommissions arbejde.

Af opgavebeskrivelsen fremgår det, at kommissionen skal »undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb« omkring tre forhold. For det første oprettelsen af SKAT i 2005, hvor den kommunale og statslige inddrivelsesforvaltning blev sammenlagt. For det andet det skandaleramte og hedengangne EFI-system og endelig de mange nedskæringer og afskedigelser i SKAT.

Kommissionen skal kulegrave perioden fra 2002 og frem til i dag.

’Kan’ eller ’opfordres’

Justitsministeren vurderede fredag, at kommissionen kan præsentere sine endelige resultater om fem til seks år. Ministeren har dog ikke fastsat nogen præcis deadline for kommissionens arbejde.

Af regeringens udkast til kommissoriet fremgår, at Skattekommissionen »kan« offentliggøre løbende delkonklusioner, hvis de ønsker. Men efter et møde i Folketingets Udvalg for Forretningsorden fredag eftermiddag, stod det klart, at der tegnede sig et bredt flertal udenom regeringen, der ønskede netop den sætning omformuleret.

Læs også

Samtlige partier på nær regeringen ønskede således, at ændre sætningens ordlyd så Skattekommissionen ikke bare »kan«, men »opfordres« til at offentligøre sine konklusioner løbende. Med flertallet udenom regeringen måtte justitsministeren finde rettelakken frem og ændre ordet.

Til Ekstra Bladet sagde Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, at partiet havde strakt sig langt for at indgå et kompromis med regeringen. Han begrundede omformuleringen med, at der er »brug for løbende konklusioner, fordi vi er i gang med at bygge SKAT op igen, og det er vigtigt at bruge erfaringerne.«

V’s mulige suppedas

Særligt Socialdemokratiet har presset på for omformuleringen. Forkvinde Mette Frederiksen lagde i sin 1. maj-tale ikke skjul på, at hun mener, at hovedansvaret ligger hos Venstres kronprins Kristian Jensen.

»Da Kristian Jensen var skatteminister, blev vores skattesystem år for år en skygge af sig selv,« sagde Mette Frederiksens fra talerstolen.

Kristian Jensen var skatteminister fra 2004 til 2010 og er dermed den suverænt længst siddende skatteminister i den periode, der nu skal kulegraves. Det var i Kristians Jensens ministertid, at SKAT bestilte det kuldsejlede EFI-system, der har været spækket med fejl og kostet samfundet milliarder af kroner. Ligesom SKAT i Kristian Jensens tid oplevede en række nedskæringer.

Af samme grund er omformuleringen ikke uvæsentlig, da Skattekommissionens første delkonklusioner formentligt vil berøre tiden i og omkring bestillingen af og arbejdet med at implementere EFI, og dermed Kristian Jensens rolle idet han som minister sad med det overordnede ansvar.

Dommere bekymrede

Men omformuleringen, hvor Folketinget nu opfordrer Skattekommissionen til at handle på en bestemt måde, i stedet for at lade den beslutning være op til kommissionen selv, er en farlig vej at gå, mener Dommerforeningen.

Foreningen har de seneste måneder argumenteret mod kravet om løbende delkonklusioner. Dommerne mener, at delrapportering er tidskrævende og derfor forsinker kommissionens arbejde. Ligesom den løbende afrapportering potentielt skader kommissionens arbejde med de videre undersøgelser.

Til Ritzau sagde formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg fredag, at kommissionen kan komme til at skade sine egne kommende undersøgelser, hvis de samme personer optræder på flere områder, og at det »kan være retssikkerhedsmæssigt meget bekymrende«.

Den kommende skattekommission skal bestå af en landsretsdommer, en advokat og en universitetsjurist. De bliver alle udpeget i august. Normalt melder dommere sig frivilligt. Det har ingen foreløbigt gjort.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Klart at V er imod delkonklusioner. Jo længere tid der går med kommissionsarbejdet, jo længere tid kan V gemme sig, og fortsætte deres snigmord på velfærdssamfundet.

Ib Christensen, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Britta Hansen, Dorte Sørensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Pjat af dommerforeningen. Der er ved domstolene praksis for at afsige deldomme, hvor det har betydning for parterne at vide, hvor det bærer hen af, det minder jo lidt om situationen her.

Dommerforeningen skal passe på ikke selv at være for politisk.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar