Læsetid: 8 min.

På sommerlejr med Enhedslisten: Vi ændrer ikke verden fra Christiansborg

På Enhedslistens sommerlejr i Vesthimmerland lufter medlemmerne uenigheder om partiskat, rotationsprincip og forholdet til Socialdemokratiet. Men de fleste er lidt forsigtige, når det kommer til at tale om partiets holdning til revolution
Hyggesnak, gensyn med gamle kammerater og styr på verdenssituationen. Det er hvad Enhedslistens medlemmer får ud af sommerlejren. Her debatterer bl.a. Jørgen Holst, Tonny Andersen og Birte Jacobsen.

Hyggesnak, gensyn med gamle kammerater og styr på verdenssituationen. Det er hvad Enhedslistens medlemmer får ud af sommerlejren. Her debatterer bl.a. Jørgen Holst, Tonny Andersen og Birte Jacobsen.

Sille Veilmark

31. juli 2017

I år afholdes Enhedslistens sommerlejr i Vesthimmerland fem kilometer fra Aars. Det er lige lovlig langt ude på bøhlandet, er der mange af gæsterne, der synes.

»Vi har været over hele landet, og der plejer at være mange flere, men i år er vi altså kun omkring de 60. Det er nok lidt for langt væk for de fleste,« siger Hans-Henrik Nielsen.

Inde i fællessalen øver koret »Når jeg ser et rødt flag smælde« tostemmigt, men Hans-Henrik Nielsen og nogle andre vil hellere sidde ude i gården, ryge cigaretter og fortælle røverhistorier om sommerlejren, som har fundet sted hvert år, næsten lige siden Enhedslisten blev stiftet i slutningen af 1989.

Her bruger gæsterne tiden på at hyggesnakke, se gamle kammerater og samtidig klare  verdenssituationen, og det er jo en meget behagelig blanding, som et af medlemmerne siger.

»Det er flipperne, der tager på sommerlejr. Det er ikke alle medlemmer fra Enhedslisten, der ser ud som os,« siger en anden om gæsterne på lejren, der primært tæller menige medlemmer af Enhedslisten fra hele landet over 50 år.

Flerstemmig udgave af »Når jeg ser et rødt flag smælde«

Sille Veilmark

Information er kommet på besøg i sommerlejren for at tale med gæsterne om, hvilken retning de mener, deres parti skal bevæge sig i.

Særligt vil Information gerne høre medlemmernes holdning til den debat, der har kørt sommeren over på debatsiderne i Information mellem kulturhistoriker Mikkel Bolt, Enhedslistens folketingsmedlem Pelle Dragsted og medlem af Enhedslisten på Amager Hanne Schmidt.

Debatten drejer sig om, hvorvidt Enhedslisten kan ændre samfundet, samtidig med at partiet er en del af et parlamentarisk system, der ifølge Bolt og Schmidt bygger på en kapitalistisk samfundsorden.

Ja, siger Pelle Dragsted, mens Hanne Schmidt mener, at den unge generation i partiet har taget en socialdemokratisk drejning med alt for stort fokus på reformer. Mikkel Bolt mener, at partiet burde nedlægge sig selv, fordi det står i vejen for en revolution.

Reform eller revolution?

De fleste på mødet kender godt til debatten mellem Mikkel Bolt, Pelle Dragsted og Hanne Schmidt.

Flere fortæller, at man i partiet er lidt forsigtig med at tale om revolution, efter at suppleanten Jonathan Simmel sidste år trak sig som konsekvens af, at han i et interview med DR havde udtalt, at der i teorien kan opstå situationer i Danmark, hvor en væbnet revolution kan være acceptabel.

Mange mener, at Simmel blev presset til at gå, og holdningen på sommerlejren lader desuden til at være, at udtalelserne var rimelig ufarlige og ukontroversielle.

Stig Larsen og ægteparret Birte Jacobsen og Tonny Andersen, der sidder sammen ved et af bordene i den lille lukkede gård, har også fulgt med i debatten om reform og revolution. Men det er hverken en ny eller særlig interessant debat, synes de.

»Revolution,« siger Stig Larsen på 61 år, der er medlem af Enhedslisten i Albertslund, og sukker. »Det er sådan noget, I journalister altid taler om. Vil Enhedslisten nu nationalisere folks tandbørster, og hvad ved jeg. Men det er ikke noget, der fylder synderligt her,« konstaterer han og tilføjer, at parlamentariske venstrefløjspartier ikke laver revolution.

Uanset om man forkaster parlamentarismens muligheder i forhold til større samfundsforandringer, skal man vist være både privilegeret, vellønnet og fastansat for i ramme alvor at mene, at parlamentarisk politik er et »skuespil« uden nogen betydning, skriver Enhedslistens Pelle Dragsted som en reaktion på Mikkel Bolts kronik
Læs også

Revolutionen kommer i stedet nedefra.

Birte Jacobsen og Tonny Andersen er begge medlemmer af én af Enhedslistens fire Nørrebro-afdelinger. Ifølge Tonny Andersen er det kun godt, at der er debat om linjen i partiet, men han kan ikke se nogen modsætning mellem at sidde i Folketinget og lave reformer og så samtidig have et langsigtet mål om at gøre verden bedre.

Sille Veilmark

En af Mikkel Bolts pointer er ellers, at man ikke kan opnå andet end en lidt venligere kapitalisme, når man arbejder parlamentarisk og fokuserer på reformer. Men ifølge Birte Jacobsen er det parlamentariske arbejde kun en del af det arbejde, Enhedslisten står for.

»Vi mener jo netop heller ikke, at man kun skal arbejde inden for de parlamentariske grænser. En væsentlig forudsætning for, at vores folketingsmedlemmer kan komme igennem med noget, er, at der er et folkeligt pres udefra. Det er jo bevægelserne, der er det vigtigste,« siger hun.

Det kan for eksempel være bevægelser som fagbevægelsen, boligbevægelsen, Næstehjælperne og Venligboerne. Men ved siden af disse bevægelser skal der være nogle i Folketinget, der skal kæmpe imod lovgivning som kontanthjælpsloftet, siger Birte Jacobsen.

»Nemlig,« siger Tonny Andersen. »Der er ikke langt til elendighedsteorien fra det, Mikkel Bolt siger, som jo handler om, at vi ikke skal foretage os noget, for så bliver folk så utilfredse, at oprøret kommer af sig selv.«

»Nej, og hvordan kan vi så være sikre på, at det ikke ender i fascisme?« supplerer Birte.

Ifølge Stig Larsen er hovedproblemet i dagens samfund anderledes end dengang i »Socialdemokratiets storhedstid«. Den socialdemokratiske idé bygger, mener han, på klassesamarbejdet – et samarbejde mellem kapitalen og arbejderklassen, hvor kapitalen lover at opføre sig ordentligt, og så lover arbejderklassen at lade være med at strejke alt for meget.

»Men det samarbejde har kapitalen opsagt. Og i stedet for at gøre noget ved det, er Socialdemokraterne hoppet over og blevet Venstre-light. Et neoliberalt parti. Og neoliberalisme er vores hovedproblem i dag. Det kan vi ikke løse med socialdemokratiske metoder, når der ikke er et klassesamarbejde. Derfor er de ting, vi peger på, nogle meget strammere bånd for kapitalens mulighed for at udfolde sig. Og det er da ved Gud samfundsomvæltende at ville kræve det,« siger Stig Larsen, men understreger, at Enhedslistens samtidig bliver nødt til at forsvare folks levevilkår gennem arbejdet i Folketinget.

»For hvis ikke vi skulle gøre det, hvem skulle så?« siger Birte Jacobsen.

Martin har meldt sig ud

Senere på dagen kommer en lille mand i denimvest ud i gården med hurtige skridt.

»Sikke noget vrøvl, det gider jeg slet ikke at høre på,« siger han højt til sig selv og sætter sig med et bump ved det lange bord, der står placeret under en pavillon midt i gården.

Det viser sig, at manden kommer direkte inde fra foredragssalen, hvor der netop har været en debat om EU. Sommerlejren har inviteret en gæst fra Alternativet, der har stillet sig op og sagt noget om, at man bliver nødt til at være en del af EU, hvis man vil ændre på noget.

Det er ikke faldet i god jord blandt tilskuerne, der har givet gæsten et mildest talt lunkent bifald. Her er de fleste enige om, at Enhedslisten ikke skal støtte dansk medlemskab af EU.

Sille Veilmark

Men medlemmerne på sommerlejren er ellers langt fra enige om alt. Ved bordene bliver der diskuteret, hvorvidt det kan være rigtigt, at partiets byrådsmedlemmer skal betale partiskat af deres vederlag, om rotationsprincippet er en god idé, og hvad søren man skal gøre, næste gang Enhedslisten er parlamentarisk grundlag for en Socialdemokratisk ledet regering, som laver skattereformer med højrefløjen.

Nogle mener, at man skal vælte regeringen. Andre synes, at det er en dårlig idé. Og så er det også et samtaleemne, at der blev afholdt en debat om feminisme tidligere på ugen, hvor de fire paneldeltagere alle var mænd. Imens bliver der strikket og drukket rødvin, og gennem luften fyger vittigheder om, at det er kontrarevolutionært at drikke for meget alkohol.

Inde i spisesalen sidder Martin Mørch fra Salling. Han har været aktivt medlem af partiet i årevis, men 1. januar i år meldte han sig ud. Det er der flere grunde til, men grundlæggende handler det om, at Enhedslisten i dag ikke er det, han havde håbet, det ville være.

»Jeg synes, at der er kommet en tendens til, at man bliver fanget ind af det almindelige politiske spil på Christiansborg. Enhedslisten har jo for eksempel fået en talsperson, som folk opfatter som formand, selv om vi principielt er imod at have en formand. I det hele taget kommer vi mere og mere til at spille efter de samme regler som de andre på Christiansborg,« siger han.

Men hvis partiet virkelig vil ændre verden, skal det ikke først og fremmest ske gennem politikerne, mener han. Det skal folk gøre i fællesskab på deres arbejdsplads, i deres boligforeninger og andre steder rundt omkring i samfundet.

»Enhedslistens projekt er jo en grundlæggende demokratisering af samfundet. Og det kan du ikke få bare ved at nogle få gør det på dine vegne på Christiansborg. Og der synes jeg, at man er blevet fanget lidt for meget ind i det spil.«

– Men hvad er det konkret politisk, du er skuffet over?

»Det mest klassiske eksempel er, at Enhedslisten har støttet finansloven,« siger Martin Mørch og fortsætter: »En finanslov er et udtryk for, at det samfund, vi har lige nu, skal finansieres. Og det samfund er hooket op på EU, det finansierer militær og en masse andre ting. Alle disse ting stemmer man for, når man støtter en finanslov,« siger Martin Mørch.

Og det er bare en af flere ting, han er ked af.

»Så jeg holder lige en pause fra mit medlemskab. Men jeg kommer her på sommerlejren, for pokker. Du kan jo selv se, hvor hyggeligt her er,« siger han.

Enhedslisten har etableret sig

Næste morgen er der morgenmad inden programmet for den sidste hele dag på sommerlejren går i gang. Vagn Kofoed på 80 år fra Københavns Sydhavn hælder lidt kaffe op i en lille porcelænskop og går langsomt udenfor.

Han gik i seng omkring midnat i går, og han nåede da også at få »en lille halvbrandert på«, siger han. Han ruller sine egne cigaretter, mens han taler, og når de er færdigrullede, holder han dem løst mellem højre hånds pegefinger og langefinger, som begge er helt gule.

Sille Veilmark

I mange år var han medlem af DKP, men han meldte sig ud i 1982, fordi han ikke kunne leve med demokratisk centralisme. I de efterfølgende 20 år var han partiløs, men da han en dag læste Enhedslistens partiprogram, kunne han lide det, meldte sig ind med det samme og er kommet på sommerlejren lige siden.

– Er du optimistisk på Enhedslistens og den danske venstrefløjs vegne?

»Hvis du med optimistisk mener, om jeg tror på, at revolutionen er lige om hjørnet, så nej. Men jeg er optimistisk omkring, at Enhedslisten har etableret sig,« siger han.

Vagn Kofoed hører til dem i partiet, der mener, at »omvæltningen skal komme fra borgerne selv«. Ikke fra Folketinget.

»Det kan ske med få dages varsel. Det er det, vi tror på. Majoriteten af os i partiet tror på det ikke-parlamentariske. Vi støtter begge ben (det parlamentariske og det ikkeparlamentariske, red.), men store forandringer kommer ikke parlamentarisk.«

– Hvad bygger du det på?

»Vi har jo set rundt omkring i verden, hvordan arbejderklassen har fået magten uden at løsne skud. Det er jo opløftende. Men så bliver de lynhurtigt bekæmpet af den internationale finanskapital.«

– Og hvordan tænker du, at man undgår det?

»Det aner jeg ikke. Det vil jeg med sindsro overlade til de unge i partiet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu