Læsetid 3 min.

Regeringsparti kræver redegørelse om masseovervågning af bilister

Politiet gør undtagelsen til reglen, når de med en kreativ fortolkning af persondataloven i hånden overvåger danske bilister, der ikke er mistænkt for noget, mener Liberal Alliance
Information bragte i går historien om, at politiet systematisk overvåger bilister, der ikke er mistænkt for noget, og gemmer oplysningerne i 30 dage. Nu vil Christina Egelund, politisk ordfører for Liberal Alliance, rejse sagen for Justitsministeriet.

Information bragte i går historien om, at politiet systematisk overvåger bilister, der ikke er mistænkt for noget, og gemmer oplysningerne i 30 dage. Nu vil Christina Egelund, politisk ordfører for Liberal Alliance, rejse sagen for Justitsministeriet.

Jens Dresling

26. juli 2017

Regeringen må komme med en forklaring.

Sådan lyder kravet fra regeringspartiet Liberal Alliance efter Informations afdækning af, at politiet systematisk overvåger bilister, der ikke er mistænkt for noget, og gemmer oplysningerne i 30 dage.

»Jeg har tænkt mig at rejse det her over for Justitsministeriet for at få klarhed over, hvad der er op og ned. Hvis det viser sig, at politiet bryder persondataloven, skal de selvfølgelig holde op med det,« siger politisk ordfører Christina Egelund.

Sagen handler om politiets brug af de 106 nummerpladescannere, som er opstillet ved trafikale knudepunkter rundt om i landet. Når en forbipasserende bil bliver scannet, og den eksempelvis mangler forsikring, syn, er efterlyst internationalt eller stjålet, må politiet gemme oplysninger om det såkaldte ’hit’ i op til to år.

De data, der gemmes, er typisk oplysninger om, hvor bilen er set, hvornår og et oversigtsbillede af bilen.

Hvis bilen derimod ikke giver et ’hit’ i politiets databaser, er reglerne anderledes. Oplysninger om bilister, som ikke er mistænkt for noget, skal som udgangspunkt slettes igen straks eller inden for senest 24 timer.

Alligevel gemmer politiet konsekvent disse oplysninger i 30 dage.

Kreativ fortolkning

Når det kan lade sig gøre, skyldes det Rigspolitiets fortolkning af en særlig undtagelsesbestemmelse i reglerne. Hvis oplysningerne bliver indsamlet som led i en »målrettet politiindsats«, må oplysningerne nemlig gemmes i op til 30 dage, selv om bilisterne ikke er mistænkt for noget.

Det kræver dog, at den »målrettede« indsats er »tidsmæssigt og geografisk afgrænset«, og Datatilsynet slog i 2015 fast, at det »kun under visse omstændigheder vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven«.

Alvoren i det svenske datalæk stod klar før mandagens pressemøde, hvor statsminister Stefan Löfven forsøgte at redde sine ministre, ja, potentielt hele sin regering fra et mistillidsvotum i Riksdagen
Læs også

Men Rigspolitiet mener, at reglen om, at indsatsen skal være geografisk afgænset, godt kan betyde, at overvågningen dækker alle politikredse – det vil sige hele landet. Og kravet om en tidsmæssig afgrænsning betyder ifølge politiet bare, at der skal sættes et start- og sluttidspunkt for den målrettede indsats.

Det er en meget »vid fortolkning« af reglerne og på kant med loven, lød vurderingen fra juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet i tirsdagens Information.

Christina Egelund fra Liberal Alliance mener, at Rigspolitiet med sin fortolkning af undtagelsesbestemmelsen »gør alting til et særligt tilfælde.« Hun stiller sig kritisk over for den omfattende overvågning.

»Myndighederne skal ikke unødigt lagre data om vores liv. Jo større mængder data, der ophobes i forskellige databaser, jo mere sårbare er vi hver især som borgere, når der sker brud på datasikkerheden. Derfor skal data om borgere, der ikke er under mistanke for noget kriminelt og ikke har gjort andet end at køre en tur i deres bil, selvfølgelig slettes efter de gældende regler,« siger hun.

Kristian Hegaard fra De Radikale kalder sagen »absurd«.

»Den eneste årsag til, at vi har de her kameraer, er, at vi skal fange forbrydere og undersøge mistænkte. Vi har dem altså ikke for at Hr. og Fru Jensens køreture hele tiden skal ligge på politiets harddisk,« siger han.

»Hvis der er nogen, der synes, det er en god idé, at danskerne skal masseovervåges på den her måde, må de lægge det frem som et konkret forslag i stedet for at snige det ind ad bagvejen, som man har gjort det her.«

Forslag kan være på vej

Sådan et forslag kan måske være på vej. For hvis loven ikke tillader politiet at gemme oplysningerne i 30 dage, må den laves om, siger Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis ordførere til Ritzau.

»Min opfordring til justitsministeren er, at vi mangedobler begrænsningen for, hvor længe politiet kan opbevare oplysningerne. De kan nemlig være meget værdifulde i sager om grov kriminalitet,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).

Men det er Liberal Alliance »ikke indstillet på«, siger Christina Egelund.

»Der er tale om en god og meget vigtig bestemmelse, som selvfølgelig skal overholdes. Også af politiet. Den er simpelthen vores værn som borgere mod unødig overvågning, så vi kan opretholde retten til et privatliv,« siger hun.

– Men hvis du nu begik en forbrydelse i dag, og politiet kom på sporet af den om 25 dage, ville det måske være nyttigt for dem at kunne slå op og se, at du befandt dig ved gerningsstedet på det tidspunkt. Kan det ikke være et meget effektivt værktøj for politiet?

»Det er enormt effektivt, det er der ingen tvivl om. Derfor er der også nogle afvejninger i det her. Men med det argument i hånden kunne man jo indoperere en chip i nakken på os alle sammen. Det er et sygt overvågningssamfund, som jeg ikke har lyst til at leve i. Og det tror jeg heller ikke, der er mange andre danskere, der har.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jacob Mathiasen
Jacob Mathiasen

Naturligvis giver man flere ressourcer og større beføjelser til organisationer, som konstant beviser at de ikke er deres opgaver modne.

Gennemsigtighed i staten og de organisationer, som agerer håndlangere burde være en indlysende nødvendighed i et rigtigt demokrati.

I dag er nærmest alt i staten hemmeligt eller voldsomt fordrejet af interessenter. - Så fungerer demokratiet ikke længere da ingen kan træffe beslutninger på et informeret grundlag.

Man ser at selv politikerne bliver sorteret fra i informationsflowet - hvad er meningen med det?