Regionsrådsformand åbner for at udskyde spareplan i Sundhedsplatformen

Måske er det lige ambitiøst nok, at Region Hovedstaden i år har budgetteret med at spare 102 millioner kroner som følge af effektiviseringer fra Sundhedsplatformen. Det medgiver regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), efter at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har kritiseret regionens håndtering af sagen.
Det sker i kølvandet på Informations dækning i fredags, hvor et bredt udsnit af danske speciallæger kritiserede det nye it-system på en lang række punkter.
Platformen er ifølge lægerne »spild af deres tid og ressourcer«. I stedet for patientbehandling bruger lægerne tid på at taste data ind i en computer, hvilket tvinger de ansatte til at løbe stærkere og overarbejde gratis for at nå det hele, hvilket så øger risikoen for behandlingsfejl.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Regionsrådsformandens læringskurve har været helt flad, og ikke stigende som den læringskurve hun forventer af sine medarbejdere.
Hvem har fortalt regionsrådsformanden at der er opnået nogle effektiviseringerr som hun kan høste, det virker som om hun stadig lytter til/tror på dem der allerede har sænket produktiviteten på regionens hospitaler.
Hun er uden ledelseserfaring og ikke tynget af erfaringer fra virkeligheden, men nu siger hun, at hvis besparelserne er usandsynlige, må vi trække det af bordet!
Region Hovedstaden har dog allerede gennemført adskillige usandsynlige (regnearks) besparelser.
Det er ufatteligt! De har hørt det gang på gang: man kan ikke spare, blot fordi noget er vedtaget og i gang med at blive gennemført. Der kan spares - hvis der overhovedet skal - når der viser sig at være mulighed for det i den daglige arbejdsgang; men helst skal der vel bare gøres noget mere for de overskydende ressourcer.
Endnu engang betaler borgerne for en fest, de ikke er inviteret til. I stedet er tidens guru IT inviteret sammen med de sædvanlige kortsynede og uambitiøse (på borgernes ve og vel) politikere, som endnu engang finder opmærksom presse på at sælge skindet inden bjørnen er skudt.
I al sin ynkelighed, det handler ikke om bedre behandling og patientsikkerhed men helt trivielt om besparelser