Læsetid: 7 min.

Snart kan det være slut med hjælp til rusmiddelafhængige unge på Københavns erhvervsskoler

I 2016 hjalp initiativet Ro på Rusen 171 elever på Københavns erhvervs- og produktionsskoler med at tackle deres misbrug af alkohol, stoffer og særligt hash. Ordningen udløber i 2018, men nu vil kommunens sundhedsborgmester fra SF gøre den permanent. Socialdemokratiet har ikke lagt sig fast på, om de vil støtte tilbuddet
Efter tre et halvt år med hastmisbrug tog Lotus en snak med en psykolog på produktionsskolen. Ved hjælp af Ro på Rusen kom hun ind i en samtalegruppe med andre unge, der også havde problemer med hash. Herefter begyndte hun langsomt at trappe ned.

Efter tre et halvt år med hastmisbrug tog Lotus en snak med en psykolog på produktionsskolen. Ved hjælp af Ro på Rusen kom hun ind i en samtalegruppe med andre unge, der også havde problemer med hash. Herefter begyndte hun langsomt at trappe ned.

Daniel Hjorth

24. juli 2017

Er man ung københavner og afhængig af alkohol, hash eller hårde stoffer, kan man gå ned på Studiestræde i centrum af København og få hjælp af det kommunale tilbud U-turn til at komme ud af sit misbrug.

Men for mange unge som har eller er ved at udvikle et misbrug, kan det være svært at tage sig sammen til at søge om hjælp – og måske endda svært at indse, at man har et problem.

Derfor har Københavns Kommune siden 2015 været til stede på erhvervs- og produktionsskoler i Københavns Kommune med henblik på at fange de unge, der er ved at udvikle et misbrug ved hjælp af forebyggende og udadgående indsatser.

I 2016 brugte i alt 171 københavnske elever Ro på Rusen, som initiativet hedder, der findes på syv uddannelser i København.

Midlerne til initiativerne løber ud i slutningen af 2018, men nu vil sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) gå til de kommende budgetforhandlinger i august med et ønske om, at ordningen kan fortsætte, og at den derudover udvides til yderligere fem ungdomsuddannelser.

»Cirka 63 procent af de unge, der har haft kontakt med Ro på Rusen, er efterfølgende stoppet eller har reduceret deres forbrug. Den tidlige indsats, hvor vi sætter ind, før misbruget bider sig fast, er en god samfundsmæssig investering, for så er der større muligheder for, at de unge får en uddannelse. Og uden uddannelse og arbejde er der ofte endnu større problemer med misbrug,« siger sundhedsborgmesteren om Ro på Rusen.

Initiativets primære opgaver er at holde anonyme rådgivende samtaler med de unge, som foregår i skolens lokaler. Derudover afholder initiativets rådgivere kurser for undervisere og møder eleverne ude i klasserne, hvor de taler om, hvordan man kan hjælpe en klassekammerat, der er ved at komme ud i et misbrug.

Læs også

Både De Radikale og Enhedslisten bakker op om Ninna Thomsens og SF’s ønske om at gøre Ro på Rusen permanent, mens Socialdemokratiet i Københavns Kommune endnu ikke har lagt sig fast på, hvad de vil prioritere ved budgetforhandlingerne.

»Det her er ét element blandt mange elementer, og det er et rigtig godt initiativ. Men grundlæggende burde man kigge på, om der ikke er mulighed for at finde pengene til Ro på Rusen i sin egen forvaltning. Det kan ikke være sådan, at man skal bede om penge i budgetforhandlingerne, hver gang der er et nyt initiativ eller noget, der skal gøres permanent. Man kunne også kigge på, om der er noget, man kunne lukke ned i sin egen forvaltning for at finde midler til at fastholde noget andet – for eksempel Ro på Rusen,« siger Henrik Appel Esbensen (S).

Hjælp på skolen

Det er ikke nogen revolutionerende nyhed, at det generelt giver god mening at tænke i forebyggelse og udadgående indsatser, når det kommer til unge med rusmiddelproblemer, mener Nælde Krake, der er psykolog og rådgiver hos Ro på Rusen.

Hun oplever nemlig, at mange af de elever, der søger hjælp hos hende, hverken er særligt ressourcestærke eller har overskuddet til at investere tid og kræfter i at opsøge hjælp. Derfor kan det være altafgørende, at hjælpen er at finde der, hvor eleverne færdes til daglig.

»Jeg tror, at meget få at de unge, vi har nået, havde søgt hjælp hos en anden rusmiddelaktør så hurtigt, som vi har nået dem herude. I det perspektiv kunne de have nået at glide ud af uddannelsessystemet og få et langt større udfordringer og være blevet parkeret et eller andet sted i et jobcenter. Så jeg tænker, at der helt sikkert er en målgruppe, man ikke kan nå, hvis man ikke er der, hvor de er,« siger Nælde Krake.

Hun fortæller, at der er mange med anden etnisk baggrund end dansk, der søger hjælp hos Ro på Rusen, og at der typisk er flere kvinder end mænd i denne gruppe.

»Når vi spørger disse unge, der søger hjælp hos os på skolen, siger de, at de ikke kan gå ind hos U-turn på Studiestræde. For hvis deres familie eller andre, de kender, ser dem, så kommer de i alvorlige problemer. Derfor er det vigtigt for dem, at de i stedet har muligheden for at smutte til et møde på skolen midt i skoletiden,« siger hun.

Tre et halvt år i dvale

Lotus er en af de unge, der har fået hjælp af blandt andet Nælde Krake gennem Ro på Rusen.

Hun er 23 år, gennemførte sin uddannelse som sosu-hjælper sidste sommer, og i denne uge flytter hun til London, hvor hun altid har drømt om at bo, og hvor hun nu vil søge arbejde.

Da Lotus tog kontakt til Ro på Rusen i sommeren 2015, havde hun røget hash hver dag i tre et halvt år – et misbrug, der startede, da Lotus flyttede fra sin hjemby omkring Stevns til København uden at have veninder og nogen at snakke med.

»Hash blev hurtigt et middel, jeg brugte, til at dække over al den ensomhed, jeg følte. Pludselig blev hash bare til det, jeg lavede. Det blev et tidsfordriv for mig,« siger Lotus, der har gået på SOPU-skolen inde på Skelbækgade i København, som er en af de skoler, hvor Ro på Rusen er tilstede.

Daniel Hjorth

»I de tre et halvt år, jeg røg hash hver dag, var jeg lidt i en dvale. Jeg kom ikke videre med at få veninder og en uddannelse. Hver gang jeg skulle ud og møde nogen, var det en kamp. Det var min førsteprioritet at ryge hash. Det tog hurtigt overhånd, og lige så snart jeg fik muligheden for at skippe skolen for at ryge hash, så gjorde jeg det,« forklarer Lotus, der i den tid brugte mindst 600 kroner på hash om ugen, og som er vokset op i en familie, hvor begge forældre røg hash dagligt.

Mens hun røg droppede hun ud af 10. klasse og blev fyret fra sit job i Netto. Kort tid efter fyringen blev hun visiteret til Center for Kompetence og Brobygning, som er et beskæftigelsescenter for aktivitetsparate unge under 30 år, og det var her, hun besluttede sig for at gøre noget ved sit misbrug.

Hun tog en snak med en psykolog på produktionsskolen og ved hjælp af Ro på Rusen kom hun ind i en samtalegruppe med andre unge, der også havde problemer med hash. Herefter begyndte hun langsomt at trappe ned.

»Pludselig kunne jeg mærke, hvordan det var at have en hverdag, hvor man ikke er skæv hele tiden. Jeg fandt ud af, hvordan det var at være et menneske igen, og jeg fandt ud af, at jeg ikke vil have et liv, der er sådan her. At jeg kan meget mere og skal meget mere,« siger Lotus. I dag har hun stadig tilbagefald, men hun føler, at hun har kontrollen over hashen.

Hun er overbevist om, at det havde taget meget længere tid at komme ud af misbruget, hvis hun ikke havde fået hjælp af Ro på Rusen. Måske havde hun med tiden opsøgt hjælp uden for skolen, men det havde krævet mere af hende.

»Det gjorde det meget overskueligt for mig, at jeg ikke skulle til at tage med tog og selv planlægge at få hjælp. I stedet kunne jeg bare gøre det i skoletiden, hvor jeg følte mig tryg. Så det har gjort en stor forskel for mig.«

Handler om lighed i sundhed

Skrøbelige unge, der ligger under for en præstationsmentalitet på gymnasierne og universiteterne har længe været i fokus i den offentlige debat, men ifølge Ninna Thomsen er det vigtigt, at »vi ikke falder i ’gymnasiefælden’ og tror, at det kun er 12-talspigerne, der har problemer«.

»Der, hvor problemerne med misbrug er allerstørst, er på erhvervs- og produktionsskolerne. Vi kan se, at det er der, hvor der er flest med dårlig mental sundhed og problemer med alkohol og hash,« siger sundheds- og omsorgsborgmesteren, der ser Ro på Rusen som en del af en politisk dagsorden om at bekæmpe ulighed i sundhedsvæsenet.

Det er særligt to typer af elever på erhvervs- og produktionsskolerne, hvor Nælde Krake fungerer som rådgiver, der søger hjælp hos hende.

Den ene gruppe er de unge, der selv har haft svære sociale kår, og som er vokset op og fået en ambition om, at de vil hjælpe andre mennesker. De vil gerne bruge erfaringerne fra deres eget liv til at give en håndsrækning til andre ved for eksempel at blive pædagogiske assistenter eller arbejde i ældreplejen.

»Den anden type elever, der ender her, er dem, der ikke har kunne klare sig i et præstationsfyldt samfund med fokus på karakterer og på at realisere sig selv gennem uddannelse. Jeg tror, at der er en klar sammenhæng mellem udsathed, og hvor let du har ved at indgå i den akademiske verden,« siger hun.

Nælde Krake anslår, at ni ud af 10 elever, som hun rådgiver for at komme ud af deres forbrug af rusmidler, også har andre problemer, som de har brug for at få styr på, f.eks. depression, angst, psykoser, personlighedsforstyrrelser, sentraumer fra mobning eller svære opvækstmæssige kår eller ensomhed, siger Nælde.

Derfor er en stor del af hendes arbejde at brobygge eleverne over til andre aktører, særligt psykiatrien.

»Jeg kan godt forstå, at unge, der føler sig utilstrækkelige flygter ind i et eller andet rusmiddelfællesskab, hvor der ikke er nogle forventninger til dem. Du skal ikke præstere særlig meget, når du sidder og ryger joints. Men det er bare noget lort med de fællesskaber, fordi de fjerner de unge fra det liv, de grundlæggende gerne vil have. Og det er derfor, vi skal være der til at hjælpe dem med at finde andre, sundere fællesskaber,« siger hun.

Lotus er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Systemet skal være rustet til, at være problemløsende på niveau med samfunds problemerne. Man må ikke være så idelogisk, at ens politik refere til en moral, der ikke findes.... hvis systemet ikke finder ud af at følge med tiden, så kommer det til at true vores samfund som helhed.