Storbank solgte skandalelån til pensionskasser uden om normale spilleregler

Hvordan ender en række danske banker og pensionskasser med at investere flere hundrede millioner kroner i et korrupt tunfirma i Mozambique?

Det spørgsmål har danske pensionsopsparere måttet stillet sig selv det seneste år. Og nu ser det ud til, at en uafhængig undersøgelse betalt af den svenske ambassade i Mozambique kan give noget af svaret.

Undersøgelsen afdækker blandt andet, hvilken afgørende rolle storbankerne Credit Suisse fra Schweiz og VTB Capital fra Rusland har spillet i skandalen, der indtil videre har kostet borgerne i det ekstremt fattige afrikanske land 2,2 mia. dollar svarende til 14,4 mia. danske kroner.

»Rapporten er særlig interessant, fordi den belyser, hvordan Credit Suisse og VTB har fået utrolig store summer for at formidle obligationer fra virksomheder i Mozambique uden på nogen måde at tjekke baggrunden for disse virksomheder,« siger international chef i Oxfam IBIS, Lars Koch.

Ulovlig statsgaranti er afgørende

Information afslørede i 2016, at fire danske pensionskasser og to danske banker sammenlagt havde investeret næsten 400 mio. kroner i det korruptionsramte tunselskab Ematum fra Mozambique.

Firmaet havde i 2013 lånt 850 mio. dollar af den schweiziske bank Credit Suisse, hvilket i dag svarer til 5,5 mia. kroner. Banken solgte herefter lånene videre i form af obligationer til danske og andre udenlandske investorer.

To af de største danske investorer, Danske Bank og Magistrene og Psykologernes Pensionskasse (MP Pension), forklarede i 2016 deres investering med, at de anså Ematum-obligationen som værende på linje med en statsobligation, fordi virksomheden var garanteret af den mozambikanske stat.

Den statsgaranti var imidlertid givet ulovligt. Og noget kunne tyde på, at Credit Suisse, som formidlede lånene til de danske investorer, kan have været klar over, at garantien var ulovlig.

Konsulentfirmaet Kroll, som har udarbejdet undersøgelsesrapporten, har fået udleveret et dokument af Finansministeriet i Mozambique, som beskriver, at Credit Suisse, inden Ematum-lånet blev udstedt, bad om at få lånet godkendt af Nationalbanken i Mozambique og af landets administrative domstol.

Derudover skulle lånene også rapporteres til Den Internationale Valutafond, IMF, hvilket banken var opmærksom på. Det skete imidlertid aldrig.

»Den forelagte dokumentation tyder på, at disse betingelser blev ’overvundet’, således at en godkendelse ikke var påkrævet fra hverken domstolen eller Mozambiques nationalbank, og der ikke var behov for rapportering til IMF,« står der i rapporten.

Kroll understreger dog, at der er brug for mere dokumentation for at komme til bunds i, hvordan det store lån kunne optages alligevel, uden at de ovenstående betingelser for en statsgaranti var opfyldt.

Banker modtog 1,3 mia kroner

Et andet aspekt, der til gengæld ikke mangler dokumentation for, er, at Credit Suisse og VTB Capital tilsammen modtog 200 mio. dollar svarende til 1,3 mia. kroner for at udlåne sammenlagt 2 mia. dollar til tre firmaer i Mozambique.

Ematum var nemlig ikke det eneste firma, som ledende medlemmer af den daværende regering i Mozambique sammen med landets efterretningstjeneste oprettede i 2013. To andre firmaer kaldet MAM og ProIndicus blev oprettet samtidig.

Ifølge rapporten lånte VTB Capital 535 mio. dollar til firmaet MAM, mens Credit Suisse sammenlagt lånte 1,5 mia. dollar til Ematum og ProInticus.

Ingen af de tre firmaer har siden været i stand til at tjene en brøkdel af, hvad der blev udlagt i virksomhedernes forretningsplaner. Ematum mangler eksempelvis stadig at få fisketilladelser til de indkøbte både.

Bådene var i øvrigt indkøbt for 22 mio. dollar stykket, selvom deres reelle værdi kun var 2 mio. dollar. I alt har det udstyr, som Ematum indkøbte til fiskeri, været betalt til en overpris på 647 mio. dollar, skriver Kroll.

»Rapporten har bekræftet vores værste frygt. Der har været tale om et meget stort svindelnummer, som er lavet for at lænse statskassen,« siger Ole Stage, der er en af de pensionskunder, som har advokeret for, at MP Pension finder ud af, hvordan pensionskassen endte med at investere 41 millioner kroner i Ematum.

MP Pension oplyser til Information, at pensionskassen er opmærksom på konklusionerne i rapporten, men MP Pension ønsker ikke at kommentere dem lige nu. Det skyldes, at pensionskassen selv er i gang med en intern undersøgelse af, hvorfor pensionskassen købte obligationerne i Ematum. Den bliver færdig til oktober, oplyser direktøren i MP Pension, Jens Munch Holst.

Rabat til investorer

Der er nok at tage fat på, hvis man nærlæser rapportens konklusioner, vurderer international chef i Oxfam IBIS, Lars Koch.

Han hæfter sig blandt andet ved forklaringen på, hvorfor de to banker fik så forholdsvis mange penge for at udstede og formidle lånene.

Credit Suisse har forklaret, at en stor del af pengene skulle bruges til at give en særlig rabat til investorerne, fordi banken allerede dengang var klar over, at der var en betydelig risiko forbundet med at købe obligationerne.

Danske Bank, der på et tidspunkt var en af de største investorer i Ematum på globalt plan, har dog ikke modtaget nogen rabat, oplyser banken.

»Vi købte obligationerne til markedspris, og har ikke modtaget rabat,« skriver direktør for ansvarlige investeringer i Danske Bank, Thomas H. Kjærgaard, i en mail til Information.

Danske Bank har siden skilt sig af med alle obligationerne forbundet med Ematum.

»Vi baserede vores beslutning på en vurdering af projektets garant, staten Mozambique. Vi har haft tillid til, at investeringen ville blive anvendt i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, og i relation hertil har vi stolet på analyser fra blandt andet IMF. Som følge af de opståede uregelmæssigheder, har vi søgt at afhænde vores investering. I dag har vi en investering i Mozambique tilbage, men ikke i selve projektet,« skriver Thomas H. Kjærgaard.

1,2 mia. dollar forsvundet

En af Krolls opgaver har været at skabe et fyldestgørende overblik over pengestrømmene i sagen. Det har dog ikke været muligt at kortlægge, hvor 1,2 mia. dollar ud af de 2,2 mia. dollar er havnet.

Hverken finansministeriet eller efterretningstjenesten i Mozambique har nemlig været interesseret i at udlevere tilstrækkelige oplysninger til at få sagen belyst. Det har fået den mozambikanske ngo Center for Public Integrity (CIP) til at kalde den nuværende præsident Filipe Nyusi – der har siddet på posten siden 2015 – og regeringen for løgnere.

Ematum-projektet blev igangsat under den forhenværende præsident Armando Guebuza (2005–2015), men begge tilhører partiet Frente de Libertação de Moçambique (Mozambiques frigøringsfront, FRELIMO), der har styret Mozambique siden uafhængigheden i 1975.

»Republikkens præsident og hans regering løj for det mozambikanske folk ved gentagne gange og offentligt at tilkendegive, at de berørte institutioner havde alle interesser i revisionen og derfor ville afklare alle de mørke områder omkring sagen om den skjulte gæld,« skriver CIP i en kommentar til rapporten.

Ngo’en mener desuden, at den store gæld ikke bør tilbagebetales, da den blev optaget ulovligt. Den opfattelse deler Lars Koch fra Oxfam Ibis.

»Man kan håbe, at Mozambique nægter at betale gælden og erklærer den illegitim og dertil retsforfølger dem, der har været involveret i projektet. Det vil flytte sagen over på de banker, der har tjent formuer på at formidle et meget tvivlsomt projekt, og långiverne, f.eks. de danske pensionskasser, der har investeret i projektet, men langt fra har gjort deres hjemmearbejde godt nok,« siger Lars Koch.