Læsetid 9 min.

’Studerende er ikke bare arbejdsmyrer i konkurrencestaten’

Målet med uddannelsessystemet er ikke at fodre arbejdsmarkedet og skabe vækst i BNP. Uddannelse har en værdi i sig selv, siger Sofie Carsten Nielsen. Hun erkender, at De Radikale på nogle områder gik for langt i bestræbelserne på at nedbringe de studerendes studietid. Partiet er nu klar til at afvikle centrale dele af fremdriftsreformen
I et nyt udspil bebuder De Radikale, at der er behov for at gøre op med ’et uddannelsessystem, hvor alle løber efter mål, men har glemt formålet’. Konkret foreslår partiet, at man afvikler den centrale del af fremdriftsreformen, der gør størrelsen på universiteternes bevillinger afhængig af, hvor hurtigt deres studerende gennemfører.

I et nyt udspil bebuder De Radikale, at der er behov for at gøre op med ’et uddannelsessystem, hvor alle løber efter mål, men har glemt formålet’. Konkret foreslår partiet, at man afvikler den centrale del af fremdriftsreformen, der gør størrelsen på universiteternes bevillinger afhængig af, hvor hurtigt deres studerende gennemfører.

Jakob Dall
15. juli 2017

Uddannelse er ikke kun et redskab til at producere kvalificeret arbejdskraft og stimulere økonomien. Uddannelse er en forudsætning for, at den offentlige samtale og demokratiet fungerer, ligesom det er den bedste måde at sikre, at alle mennesker i samfundet får flere muligheder i livet.

Det mener næstformand i De Radikale og tidligere uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen. Og De Radikale har ikke været gode nok til at signalere, at det er udgangspunktet for partiets uddannelsespolitik, siger hun.

Det var De Radikales nuværende formand, Morten Østergaard, der som uddannelsesminister gennemførte blandt andet SU-reformen i 2013 og fremdriftsreformen i 2014. Begge reformer blev kritiseret af rektorer, forskere og studerende for at forsøg på at presse de studerende hurtigere gennem uddannelserne på bekostning af dannelsen.

»Økonomiske kalkuler, incitamenter og nytteværdi er rigtig vigtige parametre, men man bruger dem synonymt med kvalitet,« udtalte formanden for universiteternes rektorer, Jens Oddershede, i 2014, mens to forskere anklagede Østergaard for at betragte universitetet som »en produktionsvirksomhed, der leverer et ønsket produkt til en kunde«.

Sofie Carsten Nielsen erkender i dag, at dele af kritikken var berettiget. Partiet gennemførte nogle nødvendige reformer, der fik reduceret de studerendes gennemførselstid og sikret, at færre uddannede sig til arbejdsløshed, mener hun. Men der blev ikke gjort nok for at fremelske dannelse, fordybelse og refleksion på universiteterne.

I et nyt udspil bebuder De Radikale, at der er behov for at gøre op med »et uddannelsessystem, hvor alle løber efter mål, men har glemt formålet«.

Konkret foreslår partiet, at man afvikler den centrale del af fremdriftsreformen, der gør størrelsen på universiteternes bevillinger afhængig af, hvor hurtigt deres studerende gennemfører. Det har, ifølge Sofie Carsten Nielsen, givet uddannelserne et uheldigt incitament til ikke at være tilstrækkeligt fleksible over for studerende, der med god grund ønsker at forlænge deres studietid. Som Information kunne berette fredag, mener Danske Universiteter, at det har været med til at skabe forhindringer for studerende med handicap og andre særlige udfordringer.

Derudover vil De Radikale afvikle de ordninger, der øger karaktergennemsnittet for gymnasieelever, der tager ekstra A-niveaufag eller går hurtigt i gang med en videregående uddannelse, ligesom partiet vil skrotte den kontante belønning til studerende, der gennemfører studierne hurtigere end normeret tid.

Lovlig målrettede

Da Morten Østergaard tiltrådte som uddannelsesminister i 2011, delte samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten en ambition om, at de studerendes gennemførselstid skulle reduceres. Det var nødvendigt dengang, fastholder Sofie Carsten Nielsen.

Danmark stod i en dyb økonomisk krise, og det var en forudsætning for, at man fortsat kunne investere i forskning og uddannelse, at man begrænsede udgifter andetsteds.

Men politikerne havde ikke øje for, at der var en kulturændring undervejs blandt de unge, vurderer Sofie Carsten Nielsen. De var – helt af sig – begyndt at gøre sig hurtigere færdige.

»Det var, og er, en udvikling i tiden. De unge er mere pligtopfyldende og målrettede, måske også for målrettede,« siger hun.

Uddanelserne er i dag præget af en bekymrende korrekthedskultur, siger Sofie Carsten Nielsen. Mange studerende spekulerer i at tilrettelægge deres uddannelse, så de får de højeste karakterer eller den sikreste karrierevej, i stedet for at tilrettelægge den, så de synes, »det er det allermest spændende i hele verden«.

»Men det er jo ikke så svært at forstå, når vi har lavet et system, hvor vi belønner de studerende, der fokuserer på 12-taller frem for fordybelse,« tilføjer hun.

Nogle af de »lige lovligt svære fremdriftskrav« var med til at puste til, at der blev udviklet en ensporet kultur, hvor uddannelserne fokuserer for lidt på dannelse, oplysning og lidenskab og for meget på at leve op til kravene, erkender Sofie Carsten Nielsen.

Økonomisk ansvarlighed

De seneste år har universiteternes trivselsundersøgelser vist, at mange studerende er stressede og generelt har det svært i livet. Men »korrektheds- og præstationskulturen«, har ikke kun menneskelige omkostninger. Den tjener heller ikke samfundsøkonomien på lang sigt.

»Uden at du får mig til at sige disruption, tror jeg ikke, at det er ’de korrekte’, som har spekuleret i at stryge gennem uddannelserne, der er klædt bedst på til at omstille sig og gribe de nye muligheder, der vil opstå med den hurtige teknologiske udvikling. Det bliver dem, der har set sig omkring og slået en krølle på deres vej gennem uddannelsessystemet«, siger Sofie Carsten Nielsen.

– I støtter fortsat, at studerende skal have dispensation for at studere på deltid eller holde pause. Man kan altså ikke uden videre holde pause for at tage på højskole eller på anden måde ’se sig om og slå en krølle’?

»Vi havde brug for at nedbringe gennemførselstiden, og det er heldigvis lykkedes. Det er en balance mellem at være økonomisk ansvarlig og dyrke mulighederne for alle. Helt overordnet fortryder jeg meget få af de tiltag, vi gennemførte på uddannelsesområdet.«

– I etablerede også dimensioneringen af optaget på uddannelserne. Står I inde for det?

»Det står jeg helt inde for. Universiteterne kan ikke bare som i 00’erne øge optaget på bestemte uddannelser, uanset ledigheden. Universiteterne kan ikke isolere sig fra, hvad der foregår i samfundet. Det handlede også om at få universiteterne til at fokusere mere på studiernes indhold og kvalitet, i stedet for bare at tæske så mange studerende som muligt ind på taxameteret.«

– Så alle kan ikke læse russisk litteratur, selv om de synes, det er det ’allermest spændende i hele verden’?

»Ikke for offentlige penge. Som sagt er økonomi et redskab. Målet er flere muligheder. Men redskabet skal også være klar til brug. Vi er nødt til at lave reformer nogle steder, så vi kan investere massivt andre steder, eksempelvis i uddannelsernes kvalitet. Det er en utopisk forestilling, at politikerne bare skal lade pengene flyde til universiteterne, og derudover blande sig helt udenom. Omvendt er det en latterlig position at tro, at politikere og Finansministeriet kan detailstyre uddannelsessystemet. Det bliver vi heller ikke et klogere, rigere og sjovere land af.«

Større krav

»Uddannelse har en værdi i sig selv,« gentager Sofie Carsten Nielsen igen og igen. Uddannelse er motoren, der driver samfundet fremad og sikrer, at demokratiet befolkes af oplyste borgere. Det syn på oplysning som udgangspunktet for fremskridt og frihed har, ifølge Sofie Carsten Nielsen, været kernen i De Radikale lige siden Brandes og Hørups tid.

»Oplyste borgere stiller hinanden spørgsmål. De tør dyrke tvivlen og udfordre sig selv. Der er ikke et lighedstegn mellem uddannede borgere og oplyste borgere, men det er vigtigt, at vi dyrker oplysningen og får den til at blomstre. Særligt i denne tid,« siger hun.

– Hvorfor ’særligt i denne tid’?

»Der bliver stillet større krav til den demokratiske borger. Man er snart træt af at sige fake news, men misinformation spreder sig hurtigere end nogensinde, og vi får i højere grad vores nyheder fra såkaldte ’ekkokamre’, hvor vi kun møder information, der bekræfter vores holdninger.«

– Og uddannelse er løsningen?

»Uddannelserne skal ikke kun fokusere på at give de unge kompetencer. De studerende er samfundsborgere, de er ikke bare arbejdsmyrer i konkurrencesamfundet. Fordi vi udsættes for så sindssygt meget information, vi skal sortere i, er det vigtigt, at uddannelserne fremelsker den kritiske tænkning. Der er ikke længere nogle autoriteter, der kuraterer oplysningerne for os. Og jeg er ikke i tvivl om, at dannelse er en del af løsningen. Altså, når man hører debatten om HPV-vaccinen, tænker jeg sgu: Hvor fanden blev videnskaben af? Og troen på viden?«

– Men når videnskabsfolk og eksperter har tabt autoritet, skyldes det vel netop, at folk er kritiske? At flere har taget en uddannelse og ikke længere har samme fortryllede syn på videnskaben?

»Der er i hvert fald sket en demokratisering af viden. Vi kommer nok aldrig tilbage til dengang, lægen eller forskerens ord var lov. Og det er på mange måder godt. Men det er en decideret udfordring for demokratiet, hvis den offentlige samtale ikke baserer sig på kendsgerninger og den bedst tilgængelige viden.«

Brug for universiteterne

Og det skal forskere og vidensarbejdere fra landets uddannelsesinstitutioner være med til at sikre os imod, mener Sofie Carsten Nielsen, der vil have flere forskere til at engagere sig i den offentlige debat. Hun mener generelt ikke, at universiteterne i tilstrækkelig grad er med til at formulere visioner og styre retningen for samfundet. De har tværtimod en tendens til at betragte sig selv som forpuppede institutioner, der eksisterer parallelt eller isoleret fra staten og samfundet.

– Er danske universiteter reaktionære?

»Det sagde du. Den pæne måde at sige det på er, at de ikke sidder forrest i bussen, når det kommer til at følge med i og bidrage til at definere udviklingen i samfundet.«

Der er flere grunde til, at forskerne ikke fylder mere i den offentlige debat. Den mest oplagte er ifølge Sofie Carsten Nielsen, at det er besværligt. Debatten kan være perfid, fordrejende og ubehagelig. Hun tror også, at Anders Fogh Rasmussens opgør med ’eksperter og smagsdommere’ i begyndelsen af 00’erne førte til en folkelig uvilje mod forskere, specialister og videnspersoner, der har været med til at skræmme dem væk fra offentligheden.

»Men de må ’døje landevejens støv’, som Hørup sagde. Som samfundsinstitutioner har de en pligt til at sætte deres viden i spil. Når staten har finansieret, at de har tilegnet sig specialiseret viden, skal den også bruges til at kvalificere den offentlige debat,« siger Sofie Carsten Nielsen, der også er klar til at tilbyde lønbonusser til de forskere, der engagerer sig i samfundet.

Opgør med opgøret

Sofie Carsten Nielsen har med begejstring noteret sig, at uddannelsesminister Søren Pind (V) er begyndt at tale om nødvendigheden af en folkebevægelse for viden, fakta og dannelse. Det betragter hun som en klar afstandstagen til Foghs doktrin fra 00’erne. Et opgør med opgøret, om man vil.

Hun fremhæver uddannelsesloftet og toprocentskravet som eksempler på, at hun ikke er enig i alle aspekter af den nuværende regerings uddannelsespolitik. Men adspugt hvem De Radikale forestiller sig at kunne føre uddannelsespolitik med, peger hun alligevel på Søren Pind og Venstre.

– Hvad med Socialdemokratiet?

»De signaler, Socialdemokratiet sender, står jo i skærende kontrast til Søren Pinds.«

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Kaare Dybvad skabte for nylig debat, da han udgav bogen De lærdes tyranni. Sofie Carsten Nielsen mener, at han og Socialdemokratiet opstiller falske modsætningsforhold i uddannelsespolitikken. Mellem universiteter og erhvervsskoler og mellem akademikere og håndværkere.

»Der er en række åndssvage præmisser i bogen. For eksempel, at vi er nødt til at etablere discountuniversiteter for, at erhvervsskolerne kan tiltrække flere unge. Det er simpelthen forkert. Jeg tror, det i langt højere grad kommer til at handle om at forene ånden og hånden i fremtiden.«

»Eller at akademikere ikke er en del af folket. Medmindre de som Kaare Dybvad har vasket sig i socialisme,« siger hun.

»Der har været nogle nedslående udmeldinger fra Socialdemokratiet på uddannelsesområdet. Det må jeg sige.«

På Sofie Carsten Nielsens kritik svarer Kaare Dybvad til Information, at han ikke er interesseret i discountuniversiteter.

»Men de mange penge, der de sidste 10 år er kommet ind i uddannelsessystemet, er primært gået til de videregående uddannelser og SU. Og hvis vi har en ambition om, at halvdelen af dem, vi uddanner, skal have en erhvervsuddannelse, kræver det, at vi investerer bedre i erhvervsuddannelserne,« siger han og undrer sig over Sofie Carsten Nielsens udmelding om, at De Radikale vil lave uddannelsespolitik sammen med Venstre efter i to år at have kritiseret partiet for at skære ned på uddannelserne.

»Det hænger jo ikke sammen, at hun kritiserer mig for at ville lave discountuniversiteter og så samtidig siger, at hun har et værdifællesskab med Venstre, der skærer 2 procent på uddannelser om året.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jakob Thulesen Dahl
    Jakob Thulesen Dahl
Jakob Thulesen Dahl anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Et sørgeligt eksempel på, hvad der sker, når politikerne ikke er lydhøre og ikke tjener almenhedens interesser.
Folks skattepenge er blevet et tag-selv-bord for folk med ganske bestemte akademiske uddannelser - det bedste eksempel i verden på, at det er rigtigt, når jeg i mange år har hævdet, at akademikerarbejdsløsheden bestemmes i Finansministeriet, for overproduktionen af samfundsvidenskabsfolk har ganske rigtigt ført til, at deres lidt ældre fagfæller i ministerierne har taget det på sig at skaffe dem job. For hver af dem kunne man have finansieret 2-2½ almindeligt akademikeraflønnet med en reelt faglighed, der kan omsættes i praktisk arbejde i uddannelse eller offentlig service.

Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Ole Frank, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Danny Ocean anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Madsen
Holger Madsen

De Radikale er og vedbliver med at være blød budding, som man ikke kan holde fast med et søm på væggen. ( Svend Auken ).

Karsten Aaen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Tino Rozzo, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Mihail Larsen, Niki Dan Berthelsen og Danny Ocean anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Fremdriftsreformen

er og bliver det radikale dødskys til den almene dannelse. Sofie Carsten Nielsen bærer hovedansvaret for denne reform, som er utilgivelig. Den har sat regnearket over fagligheden og i særdeleshed gjort de studerende til arbejdsmyrer i en konkurrencestat. Det er desværre ikke en enkeltstående fejltagelse i de radikales neoliberale tankegang, men en konsekvens af det brud, partiet har foretaget med sit tidligere, kulturradikale standpunkt. Engang kunne partiet være en vigtig kulturpolitisk sparringspartner til socialdemokratiet. I dag er det uden kulturpolitiske visioner.

ulla enevoldsen, Ole Henriksen, Karsten Aaen, Rolf Andersen, Julie Jensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Ole Frank, Janus Agerbo, Randi Christiansen, Jens Illum, Peter Hansen, Søren Pold, Torben Skov, Egon Stich, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Det er da godt Sofie Carsten Nielsen langt om længe har set lyset. Spørgsmålet er, om det nytter noget nu?

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Minder lidt om når Lykketoft erkender salget af DONG gik lidt for hurtigt - osv. Hvor der handles der spildes og meget kan man sige om dagens reformpolitikere, men handlingslammet det er de ikke.

Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen
Frank Hansen

Sofie Carsten Nielsen har nu indset, at uddannelse ikke kun er er middel til at understøtte økonomien, men også er en forudsætning for at den offentlige samtale og demokratiet fungerer, og at alle mennesker får flere muligheder i samfundet. Bvadr siger jeg. Igen misser hun det centrale. Viden har en selvstændig værdi, som transcenderer de i øvrigt udmærkede afledede effekter.

Ole Henriksen, Karsten Aaen, Rolf Andersen, Julie Jensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Aagaard, Torben K L Jensen, Ole Frank, Janus Agerbo, Randi Christiansen, Jens Kofoed, Jens Illum, Mihail Larsen, Christian de Thurah, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Egon Stich, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Netop, Frank Hansen. Smuk formuleret!
Og Michael Pedersen, jeg er aldeles ikke biblioteksuddannet, hvad jeg kan og ved på det område er i høj grad selvlært og bygger på anden faglighed, som til gengæld er forudsætningen for udøvelsen af biblioteksgerningen. Her har Frank Hansen konkret ret i, at viden er forudsætningen for embedsudførelsen. Jeg skal undlade at kommentere her, hvad det måske kommer til at gøre ved også forskningsbibliotekargerningen, at den for tiden opfattes som en selvstændig kompetence, frigjort fra en anden faglighed, til en vis grad.

Brugerbillede for Niels K. Nielsen
Niels K. Nielsen

Det sædvanlige hykleri fra Centrum Venstre.
De har selv skabt den 1.100 mia. kr pr år dyre Velfærdsstat, som forudsætter, at en stor del af befolkningen skal knokle hele livet for at skabe værdi nok til beskatning.
Samme Centrum Venstre star endvidere bag den muslimske masseindvandring, som koster måske 50 mia. kr. om året - og splitter landet ad i øvrigt.
Cetrum Venstre skulle stå ved det, og erkende, at de har dømt rigtig mange alm. blegfede danskere til livslang arbejdslejr for at holde deres såkaldte Velfærdsstat kørende.
Men den form for ansvarlighed og ordentlighed findes ikke på den fløj - og slet ikke hos Sofie Carsten Nielsen.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Men det er højrefløjen, der holder fast i en struktur, der gør det nødvendigt at bruge tid på at skabe en masse overflødigt og ligegyldigt til at sælge på markedet - for at få råd det nødvendige og vigtige.

Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Bertel Haarder og Claus Hjort Frederiksen indrømmede alt for sent (men dog bedre end aldrig), at gymnasiereformen aldrig var deres kop te. Andre har indset, at 12-skalaen stort set er ubrugelig og kun skaber inflation i karaktererne. Og nu begynder Sofie Carsten Nielsen tilsyneladende at skimte lyset mht. Fremdriftsreformen på universiteterne. Man kan fromt håbe, at det er et lille skridt i den rigtige retning, selvom man ikke skal forvente, at de tåbelige reformer skrottes, som de burde. Dertil er der for meget prestige på spil.

Steffen Gliese, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Et studie uden fordybelse er ikke et studie. Et studie er ikke kun at gøre arbejdsparat. Det er dannelse og kultur. Et studie et et løft for hele samfundet og ikke blot den enkelte. Et af de stærkeste kort i det danske samfund er det høje gennemsnitlige uddannelsesniveau, som ruster flest muligt til fremtidens omstillingsparat og fleksible arbejdskraft, der til en hver tid er brug for.

Karsten Aaen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Thulesen Dahl
Jakob Thulesen Dahl

Hold nu op med den løse kritik båret af almindelig politikerlede - vi har voldsomt brug for at der kommer et længere lys på politiske udmeldinger og det er da en befrielse at læse dagens interview med SCN - jeg bakker helt op - og håber at de kan holde fast - og håber at det bliver en start på mere visionær uddannelsespolitik i vores land - det visionære har været væk for længe og ja - det var vel de radikale der smed tøjlerne. Så kom nu og lad os få det allermest vigtige tilbage og hver gang vi drøfter uddannelse have det udgangspunkt at "Uddannelse har en værdi i sig selv" - inden vi fuldstændigt ufrugtbart råber at "halvdelen af dem vi uddanner skal have en erhvervsuddannelse" som Kaare Dybvad citeres for i samme artikel. Det har intet med virkelighed at gøre og det er på ingen måde visionært. Så jeg kipper med flaget for SCN i dag og blev helt glad i solen med kaffen og sommeren da jeg læste den - god sommer.

Brugerbillede for Peter Hansen
Peter Hansen

De radikale taler altid med mindst to tunger, lige nu fokusere de på uddannelse, et område, de selv har været med til, at underminere med div. reformere, bare spørg lærerne & underviserne.

Men jeg tror, at hovedformålet er at få fokus væk fra andre vigtige og mere presserende områder, nemlig genoprettelsen af trygheden mht. dagpenge, den store indvandring af meget billig arbejdskraft, og den gentagne udvidelse af det såkaldte arbejdsudbud, der dermed underminere den alm. lønmodtagers løn og arbejdsvilkår osv.

Nej, de radikale ved man aldrig hvor man har, men de kan også sagtens selv, for de er segment af veluddannede og velhavere, og vil ikke lide nød uanset eksperimentets karakter, for de kan jo bare flytte til, et andet land og få arbejde, ligesom Magrethe Vestager.....

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Illum

Nu mangler vi så politikere, der kommer til vigtige erkendelser, inden de dummer sig.

Læser man ned i artiklen, fremgår det desværre med al uønskelig tydelighed, at Sofie Carsten Nielsen ikke rigtigt har erkendt noget som helst, men er præcis så præget af nyttetankegangen, som hun hele tiden har været. De hårde dele af fremdriftsreformen som f.eks. kravet om dispensation til at læse på "deltid" vil hun ikke pille ved.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Frank Hansen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Janus Agerbo og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Nå, så kan scn og andre måske lære ikke at have så meget kløe i reformfingeren. Alle disse reformliderlige politikere, som med deres teoretiske forestillinger om egne ideers fortræffelighed gør livet surt for de borgere, som må lide under dem. Og listen er lang : it reformerne - skat, sundhed - kommunalreformerne med udsultning af visse udkantsområder (ikke herning), privatiseringerne af fællesejet med dongsalget og esben lunde larsen og hans kvotekonge far som to af seneste grelle eksempler på politikermagtmisbrug, skolereformerne .....

De reformivriges talent, miljø-og socioøkonomiske intelligens og bærende, samlende vision mangler. De er ansat som folkets tjenere > minister, men de promoverer kun deres eget og deres vælgeres ego.

Hvorfor fatter de og deres vælgere ikke, at vi er nødt til at drage omsorg for helheden, og at vi ikke længere har tid til eksperimenter a'la 'hvis bare vi følger min plan .... '. Menneskeheden er kørt ud til kanten, og det er nu, vi må se lyset, hvis det ikke skal slukkes for os som art. Vi kan ikke fortsat flytte aben rundt, der skal en helhedsorienteret miljø-og socioøkonomisk løsning på bordet, ellers er det farvel og tak for denne gang. Og den løsning fordrer beredvillig omstillingsparathed og ikke mindst vilje til på globalt plan at dele privilegier. Mega marshallhjælp til de fattige og globalt samarbejde, vi er alle i samme båd.

Vort lille planetare paradis er i stor fare. Tag jer nu sammen og få hovedet ud af r****, konkurrence-og overforbrugs/misbrugssamfundet er en forbrydelse mod meneskeheden og planeten, som vil ødelægge os, hvis den nødvendige omstilling ikke finder sted.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Peter Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar