Læsetid: 7 min.

Studerende med handicap må opgive studierne

44 procent af de studerende med handicap eller funktionsnedsættelser har ifølge en ny undersøgelse droppet ud af en uddannelse, og 61 procent er bekymrede for, om de kan gennemføre deres nuværende studie. Danske Universiteter mener, at de får en 'uforholdsmæssig' stor økonomisk straf for at give studerende med særlige behov ekstra tid
På de videregående uddannelser rammes mange studerende af stress. Især er studerende, der er handicappede eller har funktionsnedsættelser, hårdt ramt af stress og mistrivsel, og mange må helt opgive at gennemføre uddannelsen, viser en ny undersøgelse.

På de videregående uddannelser rammes mange studerende af stress. Især er studerende, der er handicappede eller har funktionsnedsættelser, hårdt ramt af stress og mistrivsel, og mange må helt opgive at gennemføre uddannelsen, viser en ny undersøgelse.

Finn Frandsen

6. juli 2017

Det har længe været en erklæret ambition på tværs af det politiske spektrum at nedbringe den tid, de studerende er om at gennemføre deres uddannelse. Med brede flertal har Folketinget vedtaget fremdriftsreformen og SU-reformer, der har øget aktivitetskravene til de studerende og skærpet betingelserne for at modtage SU.

Og det er lykkedes. Danske studerende dimitterer nu gennemsnitligt et halvt år hurtigere end i 2006.

Men studerende med særlige udfordringer som handicap eller funktionsnedsættelser har svært ved at leve op til de skærpede krav. De mistrives, er stressede og mange må opgive at gennemføre deres uddannelse. Det viser en undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer (DH) har foretaget blandt 700 studerende med handicap.

I undersøgelsen svarer 44 procent, at de tidligere er droppet ud af en eller flere uddannelser, 61 procent er bekymrede for, om de kan gennemføre deres nuværende studie på grund af fremdriftsreformen, mens 83 procent har oplevet stress eller mistrivsel som følge af de øgede aktivitets- og SU-krav.

Fremdriftsreformen har betydet, at studerende nu skal bestå mindst 45 ECTS-point om året, svarende til tre fjerdedele af et fuldtidsstudie. Derudover er det en forudsætning for at modtage SU, at man maksimalt er et halvt år forsinket med sin uddannelse.

Det er fortsat muligt at dispensere fra kravene. Det kræver dog, at de studerende kan dokumentere, at de har et begrundet og reelt behov for ekstra tid til at gennemføre studierne. De studerende skal desuden ansøge om at få forlænget dispensationen hvert halve eller hele år afhængigt af, hvordan uddannelsesstedet forvalter reglerne.

Presser handicappede ud

Formand for DH, Thorkild Olesen, mener, at undersøgelsen peger på, at man med det øgede aktivitetskrav »ikke presser de handicappede hurtigere igennem studierne, men helt ud af uddannelsessystemet«.

Og det er ikke kun urimeligt, det er også en dårlig forretning for samfundet, vurderer han. For få uger siden udgav SFI en rapport, der konkluderer, at uddannelse er endnu vigtigere for handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for den øvrige befolkning.

Lea Knudsen fik en hjerneskade og har kæmpet med koncentrations- og hukommelsestab. Hun har været nødt til at droppe ud af sin uddannelse.
Læs også

»Vi ved, at for mange handicappede er alternativet til at få en uddannelse langvarig offentlig forsørgelse. Det kan simpelthen ikke svare sig for samfundet. Hverken menneskeligt eller økonomisk,« siger Thorkild Olesen.

Det er ikke kun handicappede studerende, der oplever stress på de videregående uddannelser. Men DH's undersøgelse tyder på, at de er særligt hårdt ramt. Til sammenligning viste en trivselsundesøgelse på Aarhus Universitet tidligere i år, at 20 procent af alle studerende oplever stærke stresssymptomer, mens en rundspørge foretaget blandt studerende på Københavns Universitet af Dansk Magisterforening sidste år viste, at godt halvdelen af de studerende oplever mildere stresssymptomer.

Der findes ikke tal for, hvor stor andelen af alle studerende, der tidligere har droppet ud af en uddannelse, er, men en opgørelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjorde i sidste uge, viser, at en fjerdedel af de studerende, der påbegynder en videregående uddannelse, dropper ud igen.

Fremdriftsreform rammer svage hårdt

Formand for Danske Universiteter og rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, er heller ikke i tvivl om, at studerende med særlige behov er blevet ramt uforholdsmæssigt hårdt af de skærpede krav.

»Efter fremdriftsreformen er det vores erfaring, at studerende, der bakser med problemer som handicap, falder fra som fluer. Frafaldet blandt den gruppe studerende er langt højere end i andre grupper. Det er dybt beklageligt,« siger Anders Bjarklev.

Han påpeger, at mange studerende oplever dispensationssystemet som tungt og mistroisk. Og studerende, der kæmper med sindslidelser, handicap eller som har været involveret i alvorlige ulykker under deres studietid, er i forvejen hårdt pressede af studierne selv uden løbende at skulle argumentere for og dokumentere over for systemet, at de decideret har brug for ekstra tid, mener han.

»I sommer dimitterede en ung mand med en psykisk diagnose som ingeniør fra DTU efter 11 års studietid. Det kan lyde som lang tid, men nu har han fast job og kommer til at betale skat de næste 40 år. Alternativet var sandsynligvis, at han skulle leve på overførselsindkomst«, siger Anders Bjarklev.

»Hvis studerende med handicap og sygdomme blot får den fornødne ro, kan de sagtens færdiggøre studiet og blive dygtige kandidater til stor gavn for samfundet.«

Niels-Henrik Møller Hansen, der er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aarhus Universitet og har forsket i unge med handicap, er enig. Han påpeger, at det bureaukrati, de handicappede studerende skal igennem for at få forlænget studietid, er blevet markant tungere efter fremdriftsreformen.

»Udover at passe deres uddannelse og et eventuelt behandlingsforløb, skal de gennem hele deres studie forholde sig til en verserende dispensationssag. De skal igen og igen søge om at få forlænget deres dispensation og dokumentere deres lidelse,« siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Det presser de handicappede studerende psykisk, og det kræver energi, som mange af dem ikke har.

»Er man eksempelvis blind eller skizofren, giver det ingen mening, at man kontinuerligt skal føre en sag for at få den ekstra studietid, man helt åbenlyst har brug for«, vurderer han.

Straffes for at tage hensyn

Det er en central del af fremdriftsreformen, at de enkelte universiteter skal have et klart økonomisk incitament til at presse de studerende hurtigere igennem studierne. Lykkes det at nedbringe de studerendes gennemsnitlige gennemførselstid, øges universitetets bevilling. Lykkes det ikke, beskæres bevillingen.

Som det er nu, regner man også studerende, der har fået dispensation, med i de samlede studieopgørelser. Altså studerende med handicap eller andre dokumenterede og anerkendte behov for ekstra studietid. Og det er grotesk, at universiteterne straffes økonomisk for at tage hensyn til studerende med særlige udfordringer, mener Anders Bjarklev fra Danske Universiteter.

»På DTU regnede vi på det, og vi står til at miste op mod 170 millioner kroner i bevilling på grund af lange studietider. Det skyldes hovedsageligt en ganske lille gruppe studerende med nogle helt reelle behov,« forklarer han og henviser til, at man allerede fraregner studerendes barselstid.

Universiteterne risikerer at skulle lukke hele institutter, fordi de imødekommer studerendes helt åbenlyse behov for øget tid, forklarer han.

»Vi vil enormt gerne have plads til studerende med handicap og andre problemer på universiteterne. Men vi har kniven for struben. Vi bliver straffet med kolossale beløb for at hjælpe de her studerende igennem studiet. Kunne vi tage studerende med dokumenterede diagnoser ud af studietidsopgørelserne, var problemet løst. Pist væk.«

Uheldigt incitament

Alle uddannelsesinstitutioner bør formulere en strategi for inklusion af studerende med funktionsnedsættelser, vurderer Mette Wittorff Schmidt. Hun er centerleder for Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet, der hjælper studerende med særlige udfordringer.

Uddannelsesstederne bør systematisere støttemulighederne for studerende med særlige behov og have et effektivt og tydeligt dispensationssystem, mener hun.

Ligesom Anders Bjarklev finder hun det problematisk, at man tæller studerende med særlige udfordringer med i de generelle studietidsopgørelser.

»Universiteterne har principielt et incitament til ikke at give studerende med anerkendte behov den ekstra tid, de har brug for.«

Mette Wittorrf Schmidt understreger, at der findes tiltag til at hjælpe handicappede studerende, som fungerer rigtig godt. Hun fremhæver den Specialpædagogiske Støtteordning, der tilbyder de enkelte studerende mulighed for at få individuel tilrettelagt vejledning gennem størstedelen af deres studietid.

Danske Handicaporganisationers undersøgelse

Danske Handicaporganisationer har foretaget en rundspørge blandt 700 studerende på videregående uddannelser med handicap eller funktionsnedsættelse. Den viser, at:

  • 83 procent oplever eller har oplevet stress eller mistrivsel pga. faglige krav.
  • 61 procent er bekymrede for, om de kan gennemføre studiet pga. fremdriftsreformen.
  • 56 procent svarer, at de har svært ved at leve op til kravet om 30 ECTS pr. semester.
  • 51 procent svarer, at de er forsinkede i studiet.
  • 44 procent er droppet ud én eller flere gange (28 procent én gang, 16 procent flere gange).

Ikke nødvendigvis Fremdriftsreformen

Uddannelsesordfører for Alternativet, Carolina Magdalene Maier, fortæller, at hun jævnligt modtager henvendelser fra studerende med funktionsnedsættelser, der oplever dispensationssystemet som tungt og mistænkeliggørende.

»Når studerende så massivt rapporterer om rigiditet, bureaukrati og mistro, bliver vi nødt til at handle på det«, siger hun.

Hun bakker op om Danske Universiteters forslag om at undtage studerende med handicap og funktionsnedsættelser fra de samlede studietidsopgørelser. Det ville forhåbentlig få universiteterne til »bløde op på den stramme praksis« for dispensationer, vurderer Carolina Magdalene Maier.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann, finder det bekymrende, at en så høj andel af de handicappede studerende oplever stress og mistrivsel. DH’s undersøgelse viser ikke, hvordan handicappedes studerende trivsel eller frafald har udviklet sig over tid. Man kan altså ikke uden videre pege på fremdriftsreformen og SU-reformerne, for at forklare de bekymrende tal, påpeger Mette Reissmann.

»Vi har skærpet kravene. Det gælder for alle. Også de handicappede studerende. Men jeg vil gerne understrege, at der er mulighed for at få dispensation«, siger Mette Reissmann og henviser til universiteterne, hvis de studerende oplever, at bureaukratiet omkring dispensationssøgningen er blevet tungere.

»Det skal naturligvis ikke være sådan, at studerende med funktionsnedsættelser dropper ud, fordi de har et dårligt uddannelsesforløb, men fra forligskredsens side har vi ingen konkrete tiltag på tegnebrættet lige nu«, siger Mette Reissmann

Rammerne tilstrækkelige

Uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), har hverken ønsket at udtale sig om DH’s undersøgelse eller den generelle kritik af bevillingssystemet, som Danske Universiteter rejser. I henhold til førstnævnte henviser han dog til svar, han tidligere har givet i Uddannelses- og Forskningsudvalget. I svarene oplyser ministeren, at:

»Universiteterne også efter Fremdriftsreformen kan reducere studieaktivitet for handicappede studerende som kompensation for deres særlige vilkår. Hensigten er en ligestilling mellem handicappede og de øvrige studerende«.

I forlængelse heraf vurderer Søren Pind, at der inden for de gældende rammer er mulighed for at give handicappede studerende de særlige vilkår, der »er nødvendige for, at de kan gennemføre en videregående uddannelse«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Frimann Ljungberg

Lidt off topic...

Den nemmeste måde, at få folk hurtigere igennem studierne ville være at lægge eksamener uden for den tid hvor pollen tallet er størst.

Jeg husker selv hvor meget snøften, nysen m.m. der var til eksamenerne. For ikke at tale om dem, der var trætte og sløve pga. håndkøbs medicin, der ikke lige virkede godt på dem.

// Jesper

I Danmark har vi tillid til hinanden og til myndighederne!!!??????

Det gælder desværre ikke modsat fra myndighederne til borgerne.

Det har længe været gældende latin for uarbejdsdygtige, syge og ledige. Nu er det også kommet til universiteterne og de handicappede studerende.
Det er derfor at også de handicappede med længere varende eller ligefrem varige handicaps hele tiden skal dokumentere hvad varigt betyder; i samme ånd som de syge der lider af varige, invaliderende og arbejdsevnebegrænsende sygdomme skal gøre det i beskæftigelses systemet.
Der kunne jo ske et mirakel ved guds hjælp - eller de kunne være rejst til de hellige kilder i Lourdes.

Mistilliden til ikke mainstream borgere giver sig udtryk ved et overvældende og omkostningstung bureaukratisk system som i sidste ende er dårlig købmandskab for samfundet.

Æggehovederne på Christiansborg skal tænke sig om!

Til Mette Reissmann:
Nej sådan skal det ikke være men sådan er det i hele samfundet.
Derfor skal du gøre noget ved det og ikke bare trække på skulderne som du gør her.

Lisbeth Raun, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Hvis folk kan komme til at lave et godt stykke arbejde bagefter, så bør det ikke betragtes som en udgift.... vi behøver folk, der kan lave et godt stykke arbejde.
- Universitet er fyldt med med mennesker med en problemløsende uddannelse, så det hele kan vel ordens med et snubtag....

Jesper Frimann Ljungberg

@Poul Solrart Sørensen

Ikke enig. Hvis du ser i Det offentlige så er antallet af DJØF'er vokset eksplosivt over de sidste mange år. Alt imens der bliver færre sygeplejersker, læger, lærer, pædagoger og for den sags skyld kommunal arbejdere.
De 'skånejob' man før i tiden havde i det offentlige, hvor en person kunne yde, hvad vedkommende nu magtede, og på den måde så kunne bidrage og ha' følelsen af.. ja jeg har et arbejde, jeg bidrager. De er i dag væk. outsourced til private virksomheder, som ikke har plads til de samme folk, men kun til folk der kan yde 100%.
I det offentlige (og mange større private virksomheder) er der så i stedet ansat XX administratorer til at administrere aftaler, og administrer de folk der nu ikke er plads til for de er jo på overførselsindkomst. Så alt i alt for skatteyderen er det blevet dyrere. For nu skal han/hun både betale for overførselsindkomsten, kontrakten med sourcing firmaet og den ekstra administration.
Hele Djøf/CBS ificeringen af samfundet er .. meget udansk.. og det tynger samfundet enormt. Der hvor der spares er på 'kerneydelserne' alt imens der ansættes administratorer og pegefinger viftende regnearkbrugende folk der ikke generer værdi.

// Jesper

Lisbeth Raun, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Jesper Frimann
Hæ hæ ... jeg skulle nok have tilføjet et (ironisk) efter det med, at det bare er en snuptagsløsning. Jeg er iøvrigt helt enig i den beskrivelse af udviklingen de sneste årtier siden Fog Rasmussen tog over... vi kunne købe hele verden, men der var ikke råd til at køre en ordentlig politik overfor de svageste.