Læsetid 11 min.

Terrordømte Mohammad kan ikke få uledsaget udgang. Men hvad så, når han løslades om et år?

Terrordømte i danske fængsler har svært ved at påbegynde resocialisering, fordi de generelt ikke får lov til at komme på uledsaget udgang og blive overflyttet til åbne fængsler. En af dem er Mohammad Zaher, der afsoner en dom på 12 års fængsel for forsøg på terror i den såkaldte Vollsmosesag. Om 12 måneder kommer han på fri fod
’Jeg er uskyldig, men jeg bliver straffet, som om jeg havde dræbt nogen,’ siger Mohammad Zaher, en af de dømte fra terrorsagen fra Vollsmose. Han har fået en dom på 12 års fængsel. Hans søn har aldrig prøvet andet, end at Mohammad sidder i fængsel, og Mohammad har ledsaget udgang ca. en gang om måneden.

’Jeg er uskyldig, men jeg bliver straffet, som om jeg havde dræbt nogen,’ siger Mohammad Zaher, en af de dømte fra terrorsagen fra Vollsmose. Han har fået en dom på 12 års fængsel. Hans søn har aldrig prøvet andet, end at Mohammad sidder i fængsel, og Mohammad har ledsaget udgang ca. en gang om måneden.

Sille Veilmark

18. juli 2017

Da Information i midten af maj i år besøger Mohammad Zaher i familiens lejlighed i Vollsmose, er det hans udgang nr. 40 siden oktober 2013.

Mohammad Zaher er palæstinenser og dansk statsborger og afsoner for tiden en langvarig dom i Enner Mark Fængsel ved Horsens for forsøg på terror. Højesteret skærpede i 2008 straffen fra 11 til 12 års fængsel for ham og en anden tiltalt.

Én gang om måneden har Mohammad Zaher seks timer, hvor han må besøge sin familie, men kun opholde sig indenfor i lejligheden. Til stede denne eftermiddag er foruden Mohammad Zaher, hans kone og deres søn også en fængselsbetjent fra Enner Mark, der plejer at ledsage ham på hans udgange. Hun sidder for det meste i køkkenet, mens vi taler inde i stuen.

Mohammad Zaher er på fri fod om et år – og lighed med andre terrordømte har han ikke været i åbent fængsel, som ellers ville kunne hjælpe med resocialiseringen. 
Læs også

Alle 40 udgange er ifølge myndighederne afviklet helt uden problemer. Alligevel har Direktoratet givet afslag på, at han kan overflyttes til et åbent fængsel og få lov til uledsagede udgange.

»Du kan således hverken få tilladelse til uledsaget udgang eller overførsel til åbent fængsel,« skriver Direktoratet for Kriminalforsorgen i det seneste afslag den 31. marts 2017 til Mohammad Zaher.

Snart en fri mand

Om godt et år – den 24. juli 2018 – vil Mohammad Zaher have afsonet hele sin straf og derfor være en fri mand, der kan genoptage en tilværelse i Vollsmose sammen med sin familie. Spørgsmålet er så, hvordan det vil gå.

For i modsætning til mange andre indsatte med langvarige domme har Mohammad Zaher ikke fået mange muligheder for at forberede sig på et liv uden for fængselsmurene. Netop overflytning til åbent fængsel og tilladelse til uledsagede udgange, der kan glide over i uledsagede weekendbesøg hos familien, er ellers almindelige skridt på vejen mod en resocialisering af indsatte. Men det gælder tilsyneladende ikke for terrordømte.

Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser således, at der kun er én terrordømt siden 2008, der har fået tilladelse til uledsaget udgang. Men på grund af et fortrolighedsprincip vil Direktoratet ikke oplyse, hvor mange der er dømt for terror, eller hvor mange af dem, der har ansøgt om tilladelse til uledsaget udgang.

Med andre ord er situationen den, at de fanger, der er dømt for noget af den farligste kriminalitet, også er dem, der får den dårligste resocialisering og dermed formentlig også den vanskeligste vej tilbage til et normalt liv i fremtiden uden kriminalitet. For samfundet er det oplagte spørgsmål, om den situation er den bedste og mest sikre løsning for borgerne – eller om forklaringen måske blot er, at ingen tør tage ansvaret for at give tilladelse til uledsaget udgang.

I Mohammad Zahers tilfælde har såvel Enner Mark Fængsel som Direktoratets lokale områdekontor i Hobro flere gange siden 2015 anbefalet, at han fik tilladelse til både uledsagede udgange og overflytning til et åbent fængsel. Uledsaget udgang er vigtig, fordi det er her, at den indsatte i praksis skal vise, at vedkommende kan opføre sig ansvarligt og overholde aftaler og vilkår.

»Det er Områdekontorets vurdering, at det er særdeles uhensigtsmæssigt at løslade indsatte på endt straf og dermed uden tilsyn, og uden indsatte har haft mulighed for langsomt at blive udsluset til det samfund, som indsatte ved løsladelse skal tage del i (…) At der ikke er en tilvænningsperiode og en overgang, hvor indsatte gradvist har mulighed for at finde sin rolle i familien, er hverken hensigtsmæssigt set i forhold til indsatte eller i forhold til indsattes familie,« skriver kontoret således i februar 2016 i endnu en indstilling til Direktoratet.

Hjemmelavet sprængstof

Da Mohammad Zaher og en række andre fra bydelen Vollsmose i Odense under en omfattende politiaktion blev anholdt i 2006, fandt politiet en glaskolbe med cirka 50 gram hjemmelavet sprængstof af typen TATP på hans badeværelse.

Selv påstod han sig uskyldig og forklarede, at det var fremstillet med henblik på hjemmelavet fyrværkeri, som han ville bruge til at fejre omskæringen af sin eneste søn, der var født knap en uge før anholdelsen. Men ifølge anklagemyndigheden var det hjemmelavede sprængstof velegnet som detonator til en bombe, og i både Østre Landsret og Højesteret blev han dømt for forsøg på terror.

Sagen blev dengang omtalt som danmarkshistoriens største terrorsag og vakte betydelig opsigt, bl.a. fordi PET hyrede en dansk konvertit, der som civil politiagent infiltrerede et miljø af unge, der kom i en moske på Ørbækvej i Odense.

Mohammad Zaher bladrer rundt mellem dokumenterne i den gule brevholder, som rummer hans sag tilbage fra, at han i 2007 blev overført til Enner Mark Fængsel. Han har en masse ubesvarede spørgsmål:

»Hvorfor lytter Direktoratet ikke til de lokale fængselsbetjente? De kender mig, og de anbefaler både overflytning og uledsaget udgang. Hvordan skal man finde vejen tilbage til samfundet, hvis jeg skal være i et lukket fængsel hele tiden?«

Han er utilfreds med, at Direktoratet kan være op til otte-ni måneder om at behandle en ansøgning fra ham. »Vi beklager den meget lange sagsbehandlingstid,« som det seneste afslag slutter.

»Hvad er formålet med at give afslag – at gøre folk bedre eller værre? Jeg synes, at jeg har været meget tålmodig, men deres behandling skaber radikale mennesker. De skal vurdere mig, som jeg er nu,« siger han.

Præget af tunge sagsgange

Det er en omstændig proces, når der i en »særlig sag« som Mohammad Zahers skal opnås frihedsgoder under afsoningen. Det vidner det gule ringbind om, hvor stakkevis af breve, anmodninger og mails illustrerer, hvordan spørgsmålene om overflyttelse og udgange gang på gang er blevet sendt fra den ene myndighed videre til den næste.

I grove træk skal først fængslets afdelingsråd og derefter Direktoratets lokale områdekontor i Hobro efter høring hos Fyns Politi, der igen hører PET, indstille til Direktoratet, hvis der skal lempes på afsoningen. Herefter skal sagen, fordi der er tale om en terrordømt, forelægges for Justitsministeriet. En tung og ikke mindst langvarig proces, hvor det næsten hver gang har vist sig nødvendigt at rykke for svar, og hvor sagsbehandlingstiden oftest trækker ud i månedsvis.

Det fremgår af sagens dokumenter, at Direktoratet frem til efteråret 2016 har fastholdt, at der var »for stor risiko« for, at Mohammad Zaher ville »begå ny kriminalitet, som ikke er bagatelagtig«, hvis han fik tilladelse til uledsagede udgange. Hensynet til retshåndhævelsen og retsfølelsen i samfundet – herunder, som det formuleres i et dokument, også »mediebevågenhed«– vægtes højt i sagen.

Ligeledes har Fyns Politi og PET flere gange udtalt sig mod at åbne for uledsagede udgange og overførsel til åbent fængsel.

Alligevel har fængslet siden sommeren 2014 og områdekontoret i Hobro siden juli 2015 flere gange indstillet Mohammad Zaher til uledsaget udgang og overførsel til åbent fængsel. I en fornyet indstilling fra februar 2016 bemærker områdekontoret således, at afsoningsforløbet har »været præget af mange afbrydelser og tunge sagsgange, og det skal i den forbindelse bemærkes, at forløbet ikke skyldes indsattes afsoningsmæssige forhold eller problemer i forbindelse med afvikling af udgang.«

Ifølge Direktoratets seneste afslag fra den 31. marts får Mohammad Zaher afslag på uledsaget udgang, fordi der er »for stor risiko« for, at det vil føre til »misbrug« af udgangene.

Det ser Direktoratet tre grunde til: For det første dommen på 12 års fængsel for »meget alvorlig personfarlig kriminalitet«, for det andet at han ikke har været løsladt i tiden, fra han blev dømt, til han begyndte at afsone, og endelig for det tredje at han »aktuelt« ikke er i »et aktivt mentorforløb (afradikaliseringsforløb)«. Den sidste grund skal vi vende tilbage til senere.

I samme brev giver Direktoratet også afslag på overflyttelse til åbent fængsel. Overflyttelsen finder man »betænkeligt«, fordi Mohammad Zaher endnu ikke har tilladelse til uledsaget udgang.

Haft to uledsagede udgange

Det fremgår dog af sagen, at Mohammad Zaher i juni og juli 2014 faktisk har gennemført to uledsagede udgange på hver 12 timer. Det bekræfter Direktoratet.

»Vi lagde i vores afgørelse vægt på, at han opfyldte de tidsmæssige betingelser, at han var førstegangsafsoner, at han havde et uproblematisk afsoningsforløb, at formålet var godt (besøge sin familie, red.), at han havde afviklet flere ledsagede på tilfredsstillende vis, og at Politidirektøren på Fyn ikke udtalte sig imod,« forklarer Direktoratet i et skriftligt svar til Information.

Direktoratet forklarer dog ikke, hvorfor Mohammad Zaher ikke fik lov til at fortsætte med uledsagede udgange. Kigger man nærmere i sagens dokumenter, fremgår det også, at tilladelsen til de to ledsagede udgange snarere var et resultat af en intern kommunikationsfejl mellem Fyns Politi og PET. Selv mener Mohammad Zaher, at han fik de uledsagede udgange, fordi ’man’ måske håbede på, at han ville smutte til Irak og tilslutte sig IS.

»Mit gæt er, at ingen tør tage ansvaret for at give tilladelse til uledsaget udgang,« siger Mohammad Zaher.

Han fortæller, at han er sikker på, at PET for godt et år siden har sagt okay til, at han kunne begynde på uledsaget udgang. Det siger han flere gange, men det er svært at dokumentere. For ganske vist har Mohammad Zaher haft en række samtaler med repræsentanter for PET, mens han har afsonet, men med henvisning til forvaltningslovens bestemmelser om »afgørende hensyn til statens sikkerhed« vil Direktoratet over for Information hverken af- eller bekræfte denne oplysning. De vil dog gerne bekræfte, at siden august 2016 har Politidirektøren for Fyn ikke haft bemærkninger hverken til uledsaget udgang eller overflytning til åbent fængsel.

Information har fået aktindsigt og haft adgang til et omfattende antal dokumenter i Mohammad Zahers sagsmappe, men der er ikke mange spor af efterretningstjenestens vurderinger, selv om det flere steder fremgår, at de spiller en stor rolle for myndighedernes afgørelser. Alle vurderinger fra PET er systematisk udeladt eller slettet i de dokumenter, der er udleveret i aktindsigten.

Hemmeligholdelsen går endda så vidt, at det ikke var muligt for en advokat, der i 2015 ville have Retten i Svendborg til at vurdere et afslag til Mohammad Zaher om prøveløsladelse, at få kendskab til efterretningstjenestens vurdering, så den kunne inddrages i retssagen.

Derimod fremgår det, at spørgsmålene om overflyttelse af Mohammad Zaher til et åbent fængsel samt tilladelse til uledsaget udgang har været forelagt Justitsministeriets straffuldbyrdelseskontor »mhp. orientering af ministeren«, som det formuleres. Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen har spørgsmålene været forelagt ministeriet både i september og november 2016. Frem til den 28. september var Søren Pind justitsminister, så det er mest sandsynligt, at det er ham, der er blevet orienteret om sagen.

Det afbrudte mentorforløb

I september 2016 sendte Direktoratets Center For Straffuldbyrdelse et notat med titlen ’Terrordømte ny.docx’ til Justitsministeriets straffuldbyrdelseskontor. Notatet var udarbejdet, så Justitsministeriet og ministeren blev orienteret om, at Direktoratet nu agtede at meddele Mohammad Zaher tilladelse til uledsaget udgang samt overførsel til åbent fængsel. Det oplystes bl.a., at han deltog i et afradikaliseringsprogram, og at tilladelsen bl.a. ville blive givet på det vilkår, at han ikke tog kontakt til meddomfældte. Adskillige linjer er udeladt, formentlig med PET’s vurderinger.

To uger senere sendte Mohammad Zahers sagsbehandler fra områdekontoret i Hobro en redegørelse for mentorforløbet. Året før i september 2015 havde hun henvendt sig til en sikkerhedskonsulent i Direktoratet og efterspurgt en mentorordning for Mohammad Zaher. Begrundelsen var, at han fremstod mere og mere trist og opgivende. Hun ville gerne hjælpe ham ud af modløsheden og frustrationen, skrev hun. Områdekontoret understregede i redegørelsen, at det ikke var på grund af bekymring for radikalisering, og at hensigten således ikke var et afradikaliseringsprogram, men blot en mentorordning.

Mentoren blev introduceret i januar 2016, og hen over en periode på fem måneder havde de flere samtaler, cirka med to til tre ugers interval – som der står i redegørelsen. I juni ville Mohammad Zaher dog ikke længere være med i mentorordningen, fordi han ikke kunne se, at det gavnede hans sag i forhold til udgang, fremgår det.

I slutningen af oktober 2016 redegjorde mentoren kort for, at der under arbejdet med Mohammad Zaher ikke var fremkommet »oplysninger af bekymrende art vedrørende radikalisering.«

I februar 2017 sendte en medarbejder fra Direktoratet en mail med »HØJ« prioritet til Justitsministeriet og oplyste, at fordi Mohammad Zaher ikke aktuelt indgik i et afradikaliseringsforløb, tilbagekaldte Direktoratet nu sin anbefaling om uledsaget udgang og overførsel til åbent fængsel. Som tidligere nævnt var Mohammad Zahers manglende deltagelse i mentorforløbet en af Direktoratets tre begrundelser for at give afslag den 31. marts 2017 på uledsaget udgang og overflytning til åbent fængsel.

Afslaget findes imidlertid også i en tidligere version, som er dateret 6. marts 2017. I det tidligere afslag hedder det, at aktiv deltagelse i et afradikaliseringsforløb »som udgangspunkt er en forudsætning« for tilladelse til uledsaget udgang, når der er tale om en terrordømt.

Men i afslaget tre uger senere er dette afsnit omskrevet til en mere vidtfavnende formulering. Nu skriver Direktoratet, at afgørelse om udgang træffes »efter en samlet og individuel vurdering af alle sagens momenter«, herunder bl.a. formålet med udgangen, risikoen for misbrug, hensynet til retshåndhævelsen, eventuelt tidligere straffe, længden af afsoningsforløbet, politiets og PET’s vurdering samt »om den indsatte deltager aktivt i et forløb, der skal modvirke tilbagefald til ligeartet kriminalitet«.

I stuen i Vollsmose lukker Mohammad Zaher det gule ringbind.

»Ingen har sagt til mig, at mentorforløbet skulle handle om afradikalisering. Det var bare en almindelig snak om mange ting, min fremtid og mine muligheder for at kunne få et arbejde, hvordan jeg forestillede mig det. Jeg har ikke fået tilbud om et afradikaliseringsforløb, og jeg har også fået at vide, at de heller ikke eksisterede,« siger han.

I et brev til Mohammad Zaher fastholder Direktoratet i juni, at han har været orienteret om, at han ville få »afslag på uledsaget udgang, såfremt du ikke accepterer et mentorforløb, idet et mentorforløb vil modvirke tilbagefald til ligeartet kriminalitet.«

Direktoratet tilføjer, at det er indgået »som et positivt argument« i vurderingen, at Mohammad Zaher »har deltaget i et afradikaliseringsforløb i PET«.

Over for Information oplyser Direktoratet, at terrordømte tilbydes et forløb »med f.eks. samtaler med en sikkerhedskonsulent fra Direktoratet og eventuelt tilknytning af en mentor. Herved vil der være mulighed for at arbejde med at sikre en bedre overgang fra indsættelse til løsladelse og eventuelt sikre tilpassede forhold under afsoningen.«

»I den forbindelse kan det bekræftes, at Mohammad Zaher har indgået i et sådant forløb,« tilføjer Direktoratet, der ikke ønsker at kommentere hans sag yderligere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Larsen
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
  • Niels Nielsen
Anker Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, David Zennaro, Dorte Sørensen og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er denne sag ikke et eksempel på at fratage justitsminister retten til at bestemme om der skal føres en terrorsag . Vil det ikke være bedre, at det er en samling dommere og andre der SKAL træffe denne beslutning???? Ligeledes fratage justitsministeren retten til medbestemmelse om der kan gives prøveløsladelse, uledsaget udgang og overførsel til et åbent fængsel.

Ken Sass, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Generelt fokuseres der alt for lidt på resocialisering, og alt for meget på hårdere straffe, og hvor barskt det skal være at afsone. Fratages mennesker håbet om et bedre liv, er der ikke langt til afmagt. Vi gør os selv en bjørnetjeneste ved at prioritere hævn fremfor fornuft.

Henrik L Nielsen, John Andersen, Ken Sass, Dorte Sørensen, Martin Madsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Lasse Reinholt

Han kom hertil fra Syrien som 25-årig i 1999 og blev anholdt i 2006 (med TATP sprængstof og 4 kg metalsplinter).

Det vil sige, at der højst er gået 7 år, før han fik dansk statsborgerskab, hvilket er grunden til, at han ikke kan udvises tilbage til Syrien efter hans afsoning.

Så det er nok en god ide at forhøje "prøvetiden" før man uddeler dansk statsborgerskab.

Henrik L Nielsen, Henrik Andersen og Claus Schmidt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lasse Reinholdt, siden han ikke kan udvises, og har familie i Danmark, så er der kun rehabilitering som værktøj. At man ikke benytter sig af det, er dårligt for samfundet.

Poul Solrart Sørensen

Det største ansvar er medansvaret, det ansvar vi hver især har for hinandens frihed.
citat Margrethe II af Danmark

Viggo Okholm

Hvis man lige ser Mohammad på billedet ville jeg ikke et sekund være i tvivl om at han ville fungere igen uden trusler mod os og andre. Men som nogen siger skal man ikke skue hunden på hårene, alligevel vælger jeg at tro at en ordentlig dialog og en snak om erkendelser og hvad der er godt og rigtigt i et bare nogenlunde demokratisk samfund vil være muligt for Mohammad at erkende. Nu har han som jeg husker og det der står her vist ikke hørt til de stærkt voldelige, men måske jeg husker forkert. Men under alle omstændigheder han har fået sin straf og så skal han have muligheden for et liv igen.

Anne Eriksen

Ja, der fokuseres for lidt på resocialisering og der gøres for lidt...Hvad er problemet?
Resten af samfundet, den politik, der føres - både overfor nye og gamle danskere.

Ledige danskere skal til rehabiliteringsmøder, lodret eller vandret - som det fremstilles d.d. - Skruen strammes alle steder. Der er lige 14 dages fængsel for at tigge?...
Hvad hjælper det på? - kriminaliteten vel.
Det ser altså ret håbløst ud og enkeltsager, hvor sympatiske de end er, flytter ikke noget.

Poul Solrart Sørensen

Anne Eriksen
Jeg tror en del af problemet er at krimminelle får større rabat nu flere gange de ender foran en dommer og at mange kun sidder måske halvdelen af den tid de er dømt til at afsone og måske kan de tilmed afsone hjemme i dagligstuen.
- Ellers vil jeg tro, at det store flertal vil gå ind for, at når folk har afsonet, at de så skal have en chance, men ikke mere en chance end dem, der ikke har kunnet gøre 10 klasse færdig, fordi vekommende enten ikke er klog nok eller har haft en opvækst med mange problemer.
......men kun en politik vil helt sikkert på sigt spare samfundet for penge og problemer og det er selvfølgelig ressocialisering... at tage med ansvar for, at vi giver nogen mennesker deres frihed tilbage til igen at blive en del af samfundet ....

Lasse Reinholt

Det er sjovt, at man kalder det resocialisering. Som om, han var almindelig kriminel, som inderst inde gerne ville leve normalt og blot skal hjælpes til det.

Hvis jeg selv kom til et muslimsk land som 25-årig, ville jeg aldrig nogen sinde inderst inde altid hellere ønske at leve demokratisk og sekulært og jeg tror ikke, at nogen form for "resocialisering" ville ændre på det.

Selv om han midlertidigt skulle stoppe sine terrortilbøjeligheder, så tror jeg desværre, han er en tikkende bombe. Måske bliver han om 10-25 år diskrimineret på sit job, og samtidig bomber USA + koalitionen et bestemt mål, og så kortslutter han igen...

Christoffer Pedersen

Lasse Reinholt: mener du ikke altid i 3. sidste ord i 3. linie ?

Hvem siger det overhovedet er nødvendigt med resocialisering af manden? Vi ved ikke hvad der sker i hans sind og tanker.

Og PET holder sikkert lidt øje med ham så det går såmænd nok......

Torben Lindegaard

TATP sprængstof og metalsplinter - så er jeg stået af.

Boghandleren fra Brønshøj fik frataget sit tildelte statsborgerskab.
Det samme bør ske med Mohammad Zaher - og tilbage til Syrien.

Navneændring er sikkert ikke engang tilstrækkelig.
Tolv års opbevaring bag ’svenske gardiner’ uden nogen form for mønsterbrydende ’omskoling’ er vel ikke en særligt løfterig eller tilstrækkelig form for garanteret ’resocialisering’, heller ikke for arabere eller andre fremmede kulturfolk – eksempler fra fortiden er kineserne med deres kulturrevolution under Mao mod de intellektuelle smidt ud i rismarkerne, Stalins deportationer af mistænkte dissidenter til særanstalter i Gulag og amerikanernes ’opdragelse’ til demokrati efter WW2 i Tyskland med deres afnazificeringsprogram for de uforbederlige samfundsborgere, især nogle af dem i høje stillinger - som alt i alt bare viser såkaldte resocialiseringsprojekters udsigtsløshed hvad angår en nogenlunde sikker succes, selv under maksimal fysisk og moderat mental tvang …