Læsetid: 7 min.

I Thy skrotter de plastikposer og syr stofnet i stedet

Langs kysten i Thy kan man ikke kun finde tang og sten, men også plastikposer og slikpapir. Det er måske derfor, det er så nærliggende for thyboerne at gå sammen om at sy deres egne stofposer og mindske forbruget af plastik
Red Æ Haw i Thy. To folkeskolelærere, Hanne Nordentoft og Didde Krab Johannesen, har startet et anti- plastikprojekt, hvor de sammen med skolens elever og forældre syer muleposer, som kan købes hos de lokale købmænd i Thy. Formålet er at få bugt med den overflødige plastik, som blandt andet havner på stranden i Agger. 

Red Æ Haw i Thy. To folkeskolelærere, Hanne Nordentoft og Didde Krab Johannesen, har startet et anti- plastikprojekt, hvor de sammen med skolens elever og forældre syer muleposer, som kan købes hos de lokale købmænd i Thy. Formålet er at få bugt med den overflødige plastik, som blandt andet havner på stranden i Agger. 

Astrid Dalum

5. juli 2017

»Vi fandt en tønde inde i bunkeren,« siger Sarah fra 6.a på Vestervig Skole og holder en rusten 10-liters tønde frem. Hun står på stranden i Agger med Vesterhavet bag sig.

»Der skyller også endnu større ting ind,« siger Sarahs mor, der er taget med. »Man kan f.eks. finde hollænderkasser, som fiskerne bruger til at opbevare fisk. Der er plads til, at der kan sidde to børn i sådan en.«

Det er især, når det er blæsevejr som i dag, at der lander affald på stranden. »Det blæser i den gode ende i dag,« siger Sarahs mor, mens hun forsøger at sætte håret bag ørene, selvom vinden vil det modsatte.

På stranden spæner Sarah, Lykke og Laura fra Vestervig Skole rundt for at finde affald, de kan smide i skraldespanden: en juicekarton, spraydåse, malerrulle, plastikposer, slikpapir – og tønden. De er taget herhen for at fortælle Information om projektet Sy for Thy. 

Astrid Dalum

Udover Sarah, Lykke, Laura og Sarahs mor, er Didde Krabbe Johannesen og Hanne Nordentoft også med på stranden i dag. De underviser begge på Vestervig Skole, og det er dem, der har startet projektet Sy for Thy. Det går ud på at få indbyggerne i Thy til at sy stofposer for at imødegå forurening fra plastikposer.

På stranden i Agger kan man stort set altid finde plastikposer og andet skrald – og det gælder også resten af kysten i Thy. Der var det, der gav motivationen for at iværksætte Sy for Thy, som startede for et par måneder siden. Og det har været en større succes end Didde Krabbe Johannesen og Hanne Nordentoft havde turde håbe på.

I løbet af de måneder, projektet stod på, blev der syet 900 poser. Didde Krabbe Johannesen og Hanne Nordentoft gætter på, at de sammenlagt har stået for 20 poser, resten har andre lavet.

Astrid Dalum

De to iværksættere lånte et lokale på skolen i Vestervig, hvor de afholdt sy-aftener. De satte reklamer op i Agger og Hanstholm, og der blev arrangeret en sy-aften på det lokale asylcenter. Hanne Nordentoft indrykkede en annonce i Hanstholm Posten og skrev, at folk kunne aflevere stof ved hendes hoveddør, og Didde Krabbe Johannesen syede stofposer med sine elever i håndværk- og designtimerne.

En albatrosunge ligger død med maven fuld af plastik. Dette er ikke det omtalte foto af fotografen Chris Jordan, men der er desværre rigeligt at vælge mellem.
Læs også

»I starten snakkede vi om, at det ville blive spændende at se, hvor godt det ville lykkes. At der var nogle, der skulle tage teten. Der er hele tiden folk, der siger, at det er ganske forfærdeligt med forurening, og så går de hjem og sætter sig i sofaen. Men det har ikke været tilfældet denne gang,« siger Didde Krabbe Johannesen på 32 år. Hun er selv vokset op i Thy i landsbyen Bedsted.

Didde Krabbe Johannesen og Hanne Nordentoft gætter på, at den store opbakning hænger sammen med, at thyboer har et helt særligt forhold til naturen.

»Alle her kan forholde sig til forurening i naturen, fordi det er så synligt. Der er virkelig mange thyboer, som aldrig kunne finde på at smide deres affald i naturen,« siger Hanne Nordentoft, der er 44 år og bruger Thys natur, når hun surfer.

»Når vi går ud ad døren og bevæger os et par hundrede meter, så er vi på stranden i Agger, hvor der ligger skrald. Selv børnene synes, det ser træls ud,« siger Didde Krabbe Johannesen, mens hendes brune hår flyver om ørene på hende. Blæsten er kold og sandet fyger, men det ser ikke ud til at genere hende, selvom hun kun har en striktrøje, strømpebukser og nederdel på.

Didde Krabbe Johannesen gætter også på, at succesen skyldes, at projektet er lokalt.

»Jeg er vokset op i Sydthy og Hanne er vokset op i Nordthy. Vi kender alle mulige mennesker. Jeg snakkede med en i Herning, der havde prøvet at indføre et lignende projekt, men det var ikke lykkedes. Men Hanne kender dem fra Fakta i Hanstholm, og de har sagt ja. Og børnene bor i Agger, så derfor vil købmanden i Agger også gerne være med.«

Astrid Dalum

En voksende tendens

Didde Krabbe Johannesen og Hanne Nordentoft er langtfra de eneste, der er optaget af plastikforurening.

I 2015 vedtog Europaparlamentet en aftale om, at forbruget af plastikposer skal mindskes med 80 milliarder poser inden 2025. I øjeblikket bruger Europas indbyggere cirka 100 milliarder plastikposer om året.

Også på det afrikanske kontinent er der fokus på forbruget af plastikposer. Rwanda har forbudt plastikposer for længst. Flere andre lande er også på vej med et forbud: Kenya, Cameroun, Elfenbenskysten, Uganda, Tanzania og Etiopien.

»Plastikposer er et meget konkret symbol på den ‘brug og smid væk-kultur’, som vi har fået omkring plastik, og som vi allesammen støder på i vores dagligdag. Derfor er plastikposer et eksempel på, at folk føler, at de kan gøre en forskel,« siger Kristian Syberg, der er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

»En stofpose er jo ikke noget som helst i sig selv, men det er et middel til at nå målet,« siger Didde Krabbe Johannesen.

Astrid Dalum

Sarah, Lykke og Laura er alle optaget af, at der ikke må ligge skrald i naturen. Både i 4.- og 6. klasse fik de undervisning i bæredygtighed.

»Vi har snakket ret meget om det. Plastik er virkelig dårligt for verden. Verden kan faktisk gå under, hvis vi bare bruger en masse plastik,« siger Laura på 13 år:

»Min mor er ligesom Hanne og Didde, hun elsker genbrugsting. Min far er fra København. Han er ikke helt freak, men heller ikke et svin.«

Kristian Syberg genkender, at projekter som Sy for Thy er med til at skabe opmærksomhed:

»Får man fat på nogle ildsjæle, så hjælper det med at sprede budskabet. Så kan det godt være, at det ikke er alle, der er engageret, men der er stor chance for, at det får flere til at være med.«

»Folkelige initiativer kan også være med til at skabe det politiske fokus, der skal til. Der er ikke tvivl om, at der skal regulering til, før udbuddet af plastik ændrer sig. Det er udbuddet, der styrer efterspørgslen og ikke omvendt. Hvis du går ned og køber noget, så vælger du det, der står på hylderne. Du vælger ikke, hvad der ikke står på hylderne,« siger Kristian Syberg.

’Din grønne soulmate’

»Vi har nok ansat din grønne soulmate,« lød beskeden til Didde Krabbe Johannesen før sommerferien i 2016. Det var Hanne Nordentoft, som ledelsen på Vestervig Skole i Thy havde ansat.

»Derfor opstod snakken om det grønne ret hurtigt imellem os,« fortæller Didde Krabbe Johannesen. Snakken gik blandt andet på, hvordan de kunne undervise deres elever i klimaforandringer og bæredygtighed.

En aften sendte Didde Krabbe Johannesen en video til Hanne Nordentoft via Facebook. Den handlede om et projekt i Australien, hvor folk syede stofposer for at imødegå plastikforurening. De greb hurtigt ideen. Og den skulle ikke kun sættes i værk på Vestervig Skole, men i hele Thy.

De oprettede Facebookgruppen Sy for Thy. Her skrev de om formålet med projektet.

»Vores smukke strande taler deres tydelige sprog – plastikforureningen i havene er massiv og noget må gøres! Vi vil plastikposerne til livs! Et lille, men absolut vigtigt, skridt i den rigtige retning,« står det blandt andet i Facebookgruppen.

»Han var et let offer«

Jens Christian Olsen, der er købmand i Agger, fik 200 af de 900 stofposer, som indbyggerne i Thy syede. »Han var et let offer,« griner Didde Krabbe Johannesen, imens de står i hans købmandsbutik. Her bliver både solgt frisk bagerbrød, kager, grøntsager, mælk og postkort.

»Didde kom ind og spurgte, om jeg ville have stofposerne liggende. Det sagde jeg ja til. Jeg synes, det er fint, det, de gør. Jeg har også meget økologisk, selvom det godt kan blive for meget med alt det økologi,« siger den gråskæggede Jens Christian Olsen.

Han fik stofposerne og lagde dem i en af sine røde indkøbskurve foran kassen. Men der var ikke ret mange, der tog en stofpose, før han begyndte at opfordre sine kunder til det. Så gik det til gengæld stærkt.

»Folk kom ind og købte noget kun for at få en stofpose. Der var forskellige størrelser og mønstre, så folk stod og valgte, hvilken de helst ville have,« siger Jens Christian Olsen.

På fem dage var alle stofposerne væk.

»Folk er vilde med designet,« siger Didde Krabbe Johannesen. En af hendes bekendte tømte et dødsbo, hvor der var en masse stof i retromønstre og -farver. Det har været populært blandt indbyggerne i Thy.

Astrid Dalum

Engangsplastik

Begrænsning af plastikposer er ikke kun nemt at forholde sig til, de spiller også en stor rolle i plastikforureningen, siger Kristian Syberg:

»Generelt har plastforbruget skabt et stort problem, fordi 40 procent af al plastik bliver brugt som engangsplastik – eksempelvis poser og emballage.«

Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet mener også, at begrænsning af plastik er et godt sted at starte.

»Plast er et enormt problematisk affaldsprodukt, fordi det ikke er naturligt og nedbrydes meget langsomt. Og der er enormt meget af det. I takt med at befolkningen vokser, og de fattige får flere midler, kan plastikforurening blive et endnu større problem,« siger Katherine Richardson.

For Didde Krabbe Johannesen og Hanne Nordentoft er kampen mod plastikforurening langt fra slut. De har planer om at lave en omgang mere af Sy for Thy, der ellers er afsluttet.

»Folk afleverer stadig stof foran min hoveddør,« siger Hanne Nordentoft. »Vi er nødt til at lave en runde to.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kongstad Nielsen
  • Carsten Munk
  • Torben Skov
  • Lise Lotte Rahbek
Michael Kongstad Nielsen, Carsten Munk, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Tidligere trådte man rundt i små olieklumper på stranden.Sådan nogle, der satte sig på foden og skulle skures og skrubbes væk. Det stammede fra skibes skylninger af tanke og anden form for udslip, det er vi dog heldigvis sluppet af med.
Bare tær, sand sol og saltvand er ellers en god konstellation.