Analyse
Læsetid: 3 min.

Udskældte uddannelsesreformer står for fald

To af de seneste års mest omstridte ændringer af de videregående uddannelser – fremdriftsreform og dimensionering – bør ifølge flere af forligspartierne droppes igen, hvis et nyt bevillingssystem bliver til virkelighed. Alt andet vil være dobbeltstyring, mener S og DF. Studerende frygter, at fremdrift og dimensionering fortsætter, bare i en ny indpakning
Tidligere på måneden foreslog De Radikales uddannelses- og forskningsordfører, Sofie Carsten Nielsen, i Information at afvikle centrale dele af fremdriftsreformen, og Venstres uddannelses- og forskningsordfører bakker hende nu op.

Tidligere på måneden foreslog De Radikales uddannelses- og forskningsordfører, Sofie Carsten Nielsen, i Information at afvikle centrale dele af fremdriftsreformen, og Venstres uddannelses- og forskningsordfører bakker hende nu op.

Ditte Valente

Indland
26. juli 2017

Både fremdriftsreformen, der skal få de studerende hurtigere igennem deres studier, og dimensioneringen, som straffer studier med høj ledighed blandt de nyuddannede, skal ifølge flere af partierne bag de to reformer laves om.

Årsagen er, at en kommende bevillingsreform vil gøre de videregåede uddannelsers indtægter afhængige af netop fremdrift og ledighed. Hvis uddannelserne ikke skal dobbeltstyres, er det således nødvendigt at droppe dele af de tidligere reformtiltag.

Tidligere på måneden foreslog De Radikales uddannelses- og forskningsordfører, Sofie Carsten Nielsen, i Information at afvikle centrale dele af fremdriftsreformen, og Venstres uddannelses- og forskningsordfører bakker hende nu op.

»Hvis vi får vores bevillingsreform igennem, så ser jeg den (fremdriftsreformen, red.) gerne lagt i graven,« siger Jakob Engell-Schmidt til Politiken.

Regeringen fremlagde i maj et forslag til en reform af bevillingerne til de videregående uddannelser. Den lægger op til, at ti procent af midlerne til uddannelsesinstitutionerne bliver gjort afhængige af, om de studerende bliver færdig senest tre måneder efter normeret studietid og kommer i arbejde senest to år efter endt uddannelse.

I Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som op til sommerferien deltog i forhandlingerne om et nyt bevillingssystem, lyder de samme toner.

»Vi har hele tiden sagt, at vi ikke vil have dobbeltstyring, som der bliver lagt op til i bevillingsreformen, hvis ikke man afskaffer dele af både fremdriftsreformen og dimensioneringsmodellen. Derfor er det også naturligt, at det kommer til debat nu,« siger Socialdemokratiets forsknings- og uddannelsesordfører, Mette Reissmann.

DF’s ordfører på området, Jens Henrik Thulesen Dahl, er enig i, at den samlede styring af uddannelserne skal forenkles: »Hvis vi laver et nyt bevillingssystem, så skal der også ændres på fremdriftsreform og dimensionering, så der ikke foregår styring i flere lag.«

De Radikale er dog imod den del af bevillingsreformen, der handler om, at uddannelsesinstitutionerne skal have penge, alt efter om deres kandidater kommer i job senest to år efter – også kaldet beskæftigelsestaxameter.

»Vi er bange for, at et beskæftigelsestaxameter vil få uddannelsesinstitutionerne til at opføre sig meget lidt nyskabende. Det ville være ærgerligt. Derfor mener vi fortsat, at dimensioneringen fungerer fornuftigt. Men vi skal ikke have regimer, hvor der dobbeltreguleres. Så vi må se, hvad forhandlingerne bringer,« skriver Sofie Carsten Nielsen i en mail til Information.

Gode ferieideer

Formanden for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, glæder sig over, at politikerne bruger ferien på at få gode ideer: »Fremdriftsreformen ville være en vidunderlig ting at slippe af med, fordi det vil lette presset specielt på handicappede og studerende, der har det svært. Blandt dem kan vi se et meget kraftigt frafald, og det kan næppe have været hensigten.«

Også dimensioneringsmodellen mener Anders Bjarklev kunne indrettes langt bedre end i dag, hvor det er centralt bestemt ud fra nationale ledighedsstatistikker, hvilke studier der skal skære i antallet af uddannelsespladser.

Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, finder det også positivt, at politikerne anerkender det problem med især frafald og stress, som de studerende har gjort opmærksom på, siden fremdriftsreformen blev indført i 2013.

»Men når det er sagt, så er vi meget bekymrede for, at man holder fast i principperne fra fremdriftsreformen om udelukkende at fokusere på hastighed, men bare pakker dem ind i en ny bevillingsmodel,« siger Sana Mahin Doost.

Også eventuelle ændringer af dimensioneringsmodellen, som har ført til store nedskæringer og lukning af studier på især humaniora, risikerer at være den samme model i ny indpakning, mener DSF-forkvinden.

»Vi er grundlæggende meget imod et beskæftigelsestaxameter, fordi du ikke kan regulere arbejdsmarkedet og beskæftigelsen med uddannelsespolitik. Derfor så vi gerne, at den andel af bevillingerne blev mindre,« siger Sana Mahin Doost.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres uddannelsesordfører, Jakob Engell-Schmidt, om, hvorvidt Venstre også er villige til at skrue ned for dimensioneringen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Frimann Ljungberg

Lad mig se.. lav flere komplicerede regler og modeller, der kræver flere djøffer, som laver flere komplicerede regler, der kræver flere djøffer, som .....

// Jesper

Steffen Gliese, Torben Skov, Niki Dan Berthelsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Jesus Christ. Hvor ideologisk og inkompetent kan det blive?