Læsetid 2 min.

Undersøgelse: Patientdata går tabt i Sundhedsplatformen

Det regionale it-system møder hård kritik fra speciallæger i ny undersøgelse. Lægerne mener, de spilder tiden på tastearbejde og har for lidt patientkontakt, og i grelle tilfælde er patientdata helt forsvundet. ’Der skal gøres noget ekstraordinært for at redde Sundhedsplatformen’, siger Lægevidenskabelige Selskaber, der står bag undersøgelsen
Ifølge professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard ved Syddansk Universitet viser en undersøgelse foretaget af paraplyorganisationen Lægevidenskabelige Selskaber, at Sundhedsplatformen i sin nuværende form er ’katastrofal for patientbehandlingen i regionerne’.

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard ved Syddansk Universitet viser en undersøgelse foretaget af paraplyorganisationen Lægevidenskabelige Selskaber, at Sundhedsplatformen i sin nuværende form er ’katastrofal for patientbehandlingen i regionerne’.

Jens Dresling
7. juli 2017

Region Hovedstadens nye it-system Sundhedsplatformen er en »tidsrøver«, der giver speciallægerne »langt mindre tid til patientkontakt og klinisk arbejde, da en stor del af arbejdstiden bruges foran computeren«.

Tastearbejdet er ifølge en speciallæge »spild af mine ressourcer« – og efter tastearbejdet er færdigt, har 12 speciallægeselskaber oplevet at tabe patientdata i systemet. Det kan i værste fald føre fejlbehandling af patienterne.

Lægernes kritik fremgår i en spørgeskemaundersøgelse foretaget af paraplyorganisationen Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), der repræsenterer 25.000 medlemmer. I alt 24 specialebærende selskaber har besvaret undersøgelsen, som repræsenterer et bredt udsnit af de danske speciallæger, fra kræftlæger til gynækologer, psykiatere, infektionsmedicinere og øre-, næse- halslæger.

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard ved Syddansk Universitet viser undersøgelsen, at Sundhedsplatformen i sin nuværende form er »katastrofal for patientbehandlingen i regionerne«:

»Der har været mange gisninger om, hvor store problemerne egentlig var, men vi har manglet et overblik. Det giver LVS-undersøgelsen for første gang – og svarene er meget bekymrende,« siger Søgaard, der også er afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.

»Vi har allerede set, at 40 kræftpatienter i Region Hovedstaden ikke er blevet behandlet til tiden, fordi deres data forsvandt i systemet. LVS-undersøgelsen peger på, at dataproblemet rækker langt ind i andre lægespecialer.«

Rigshospitalet i København. (Arkivfoto)
Læs også

Det er fra speciallægernes svar uklart, om persondataen er permanent forsvundet, eller om det er midlertidige problemer som følge af mangelfuld indtastning eller fejl, når der overføres data til andre it-systemer.

Men uanset hvad fejlene skyldes, er det ifølge Region Hovedstadens koncerndirektør, Jens Gordon Clausen, vigtigt, at medarbejderne indberetter alle fejl, de oplever i hverdagen, så der »kan tages hånd om dem«:

»Når det er sagt, så er det ofte et spørgsmål om, at medarbejderne ikke er fortrolige med systemet endnu – mere end at det er systemet som sådan, der ikke virker eller mister patientdata. Derfor arbejder vi også på at tilpasse arbejdsgangene, så bliver mere intuitive – og i øvrigt uddanne medarbejderne og sørge for, at de har nem adgang til superbrugere og support,« siger koncerndirektøren.

LVS: Brug for handling

Når Sundhedsplatformen er rullet ud, vil 44.000 ansatte og 2,5 mio. borgere være omfattet af it-løsningen. Speciallægernes kritik er derfor alvorlig og kalder på handling, mener overlæge Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber:

»Der skal gøres noget ekstraordinært for at redde Sundhedsplatformen. Når lægerne siger, at der tilsyneladende er patientdata, der går helt tabt, er det meget problematisk,« siger Henrik Ullum.

Læs også

Region Hovedstaden har efter det første år med Sundhedsplatformen besluttet at spare 102 mio. kroner. Som følge af »forbedringer« ved det nye it-system. Den spareøvelse bør aflyses, mener LVS-formanden:

»Den her meget hurtigt indtænkte besparelse, mener jeg, bør annulleres. Regionen bør i stedet skyde pengene tilbage i Sundhedsplatformen og gøre den så god, som den skal være, for patienter og læger.«

Kritikken fra speciallægerne og LVS gør indtryk på koncerndirektør Jens Gordon Clausen, som dog ikke vil aflyse Region Hovedstadens bebudede spareplan:

»Når vores læger udtaler sig på den her måde, lytter vi og tager kritikken meget alvorligt. Men vi har en bunden opgave om at finde 100 mio. kr. for at få balance i regionens budgetter. Hvis ikke vi henter dem på de effektiviseringer, Sundhedsplatformen giver, skal vi hente dem med ’grønthøsteren’ på hospitalerne i stedet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Hvor er den øverste myndighed henne i det her.
Venter hun på et hav af dødsfald, og læger der søger væk.
I Danmark hersker religiøs tillid til IT systemer.
Hvor er de præster, der har bildt politikerne ind, at hele livet kan klares med IT.
Vi har set det flere gange før, men nu gælder det helbred for både ansatte og patienter.
Er det mon en dumsnu metode til at få folk til at snyde i skat, gå på privathospital eller håber man bare på, at folk kradser af.
Ingen post mere. Nøglekort der sendes med posten er 14 dage om at nå frem, men det har de ikke fattet i digitaliseringsstyrelsen.
Og ha, nu vil Machon efterligne det danske system. Han er vist også blevet vaccineret af danske religions fanatikere.

Hold da op, hvor er jeg træt af det her såkaldte velstandssamfund.
Nej,brug energien på bomber i verden, så bliver alt godt!
Klappe, klappe kage.

Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Olav Bo Hessellund, Egon Stich, Kim Houmøller og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lone G. Anderberg
Lone G. Anderberg

Sundhedsplatformen er bygget op på baggrund af regneark, statistik og algoritmer efter det positivistiske og kvantificerende dogme, og hvormed mennesker forstås som individuelle, enstrengede maskiner, der kan sættes i system, så de kan producere mere og være mere effektive. Jeg håber at Information vedvarende kritisk følger op på situationen.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen
Dennis Jensen

Jeg har oplevet at noget så simpelt som en journal ikke kunne sendes til mig via mail, da folk "ofte oplever at de ikke kan åbne filerne digitalt" som den enormt fjendtlige telefonholder på Universitetshospitalet sagde. Man må derfor vente på at Postnord sender det - hvis de ikke smider væk! - i løbet af 5-6 dage.

Det er ikke ord, som kan beskrive den inkompetence, som resulterer i at man ikke engang kan præstere at vedhæfte en fil. Hvordan i al verden tør folk blive opereret, når vedhæftelsen af en simpel pdf overstiger personalets evner?

Det er klart at New Public Management og massive nedskæringer har det primære ansvar. Men man fortørnes sgu nogengange.

Karsten Aaen, Hans Aagaard, Jørn Andersen, Torben Arendal og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Jeg synes der savnes nogle fakta i denne sag. Kræftens bekæmpelse råber og skriger, men hvad er op og ned? Som patient i det ny system kan jeg kun udtrykke tilfredshed. Måske skal lægerne skrive lidt mere fremfor at diktere til en sekretær, men er det så forfærdeligt?

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Dennis Jensen

Nu er en patientjournal et stykke persondata, der normalt vil anses som værende rimeligt privat. Og det bør efter min mening, ikke sendes med 'almindelig ukrypteret' email. Det er så vidt jeg husker også et krav fra datatilsynet, i det mindste til private virksomheder. Altså det ville være ulovligt for en privat virksomhed (f.eks. et privathospital) at sende din journal til dig i en email hvor der ikke var end to end kryptering.

Det vil sige i praksis ville hospitalet skulle bruge e-boks, for at leve op til hvad datatilsynet forlanger.

Fejlen her er, at man digitalt er gået i stå i det offentlige, og det har man været de sidste 10+ år. Før i tiden havde man kritisk masse af IT viden i KommuneData og DataCentralen. Det har man ikke mere, digitaliserings styrelsen har en del folk, men de fleste er embedsmænd og ikke IT folk. Det vi har set de sidste mange år er embedsmænd (især finansministeriet) der bestemmer hvad der er op og ned på offentlig IT. Og de er simpelt hen ikke kompetente til det.

// Jesper

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Karsten Aaen, Henning Kjær, Torben Arendal og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen
Dennis Jensen

Jesper Frimann,

Det er jeg skam klar over. Det er ikke destomindre utroligt at man ikke kan tilsende en journal digitalt - specielt i lyset af postvæsenets tilstand. Er patientjournaler mon i bedre hænder hos Post Nord? Næppe. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt at hospitalerne ikke evner at videresende journaler på sikker vis digitalt. Undskyldningen at "mange oplever ikke at kunne åbne deres journal digitalt" er en måde at skyde deres eget ansvar for patientjournalernes sikkerhed over på patienter og pårørende.

Vi kan hurtigt blive enige om at man er gået digitalt i stå i det offentlige. Jeg bliver imidlertid fortørnet over at høre en dertil designeret telefonholder forklare mig at det er "min oplevelse". Hvad med blankt at indrømme at systemet er noget rod og de ikke - på nuværende tidspunkt - evner helt basal funktionalitet?

Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Det er så ufattelig inkompetent og ideologisk motiveret at jeg brækker mig. Vi har i sandhed nu en decideret anti-videnskabelig, management fikseret politisk klasse, der oftest ikke forstår kompleksiteten af det de laver.

Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

At det går langsomt når det går for hurtigt ved vi allesammen. Men Adobe har haft Acrobat/Reader i mere end 20 år. De fleste programmer genererer PDF filer. Så selv Anne i Kjæret kan følge ned!

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Dennis Jensen

Jo, men der er jo et underliggende problem. Det at man ikke kan få tilsendt en journal digitalt, er jo symptom på at når det offentlige laver IT systemer, udbud m.m. så laver de det til dem selv.
Se f.eks. rejsekortet hvis vigtigste funktion er at sørge for at alle de forbandede mange trafik selskaber vi har kan afregne med hinanden. Brugervenlighed m.m. for os brugerne og ejerne af det offentlige er lige meget.
Det samme kan siges om E-boks. Sundhed.dk som burde være sundhedsportalen hvor du kan se alt (inkl. din journal btw.) er ikke sådan rigtig en sundhedsportal, for nu kommer der jo en ny EPIC baseret i Region hovedstaden og region Sjælland, og din læges IT system er ikke integreret sådan.. rigtigt med SUndhed.dk.

Det man mangler er det der hedder Enterprise Arkitektur i det offentlige. Altså IT faglighed der sørger for, at tingene hænger sammen og at der er en rød tråd.

// Jesper

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Karsten Aaen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Lad os få det it-system lukket med det samme.
Det kommer aldrig til at virke.
Her skal vi ikke lave en ny efi SKAT,

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Kongstad Nielsen

Min kone påstår hårdnakket at systemet sådan set er glimrende, især for f.eks. sygeplejersker. Der er rigtig mange ting som er blevet nemmere for dem.
Problemet er de typiske 'offentlige projekt' problemer.
1) Man indfører systemet pga. Djøf requirements.
2) Man forstår ikke fagligheden godt nok, hverken den IT-faglige eller den Sundhedsfaglige.

Nogle af de ting som jeg har observeret/hørt om/læste om er:

Den største fejl man lavede var at man ikke forstod, at danske lægers arbejde er .. en del mere effektivt end den amerikanske baseline man gik ud fra. Danske læger brugte diktafon, de amerikanske læger tastede. Man kan få et Talegenkendelses modul der er fuldt integreret med EPIC, dem der laver det påstår 2-3 timers bedre effektivitet på en vagt for en læge. Så man gik fra Diktafon til indtastning.. sagt med andre ord.. op til 2-3 timers merarbejde.

Men valgte en big Bang udrulning, man lavede ikke en gradvis udrulning, hvor man kunne have lært (kald det proto typing agil eller hvilket buzzword man bruger nu om dage) tingene på en lille skala og så ellers have brugt det man lærte til at modificere produktet, så når man rullede det ud til 'resten' så var det 90%+ færdigt.

Man valgte at rulle det ud før det var færdigt. EPIC (leverandøren) ville have haft et år mere før man startede på at rulle det ud til hospitalerne. Men så kunne man jo ikke få sine rationaliseringer hurtigt nok... at de så slet ikke kom fordi tingene ikke var færdige.. ja det forstod man ikke i Djøf administrationen.

Så ja..

MHT til EFI. Det virkede skam sådan da. Og det kører stadig, EFI er IKKE lukket ned.
Den professor der har analyseret på 'Skandalen' konkluderer at det faktisk virkede.. sådan da.
Hør den her udsendelse fra P1.

http://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2017-05-29/#!

Skandalen her er at projekterne sejler i det offentlige. Der er gået politik i det.....

// Jesper

Eva Schwanenflügel, Marianne Ifversen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Anne Eriksen og ole rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Det er altid rart at have nogen at skyde skylden over på. Da jeg for 4 år siden var til tjek på rigshospitalet for noget med hjertet, havde dowteren ikke læst journalen, men sagde det går jo fint ikke ? nej det syntes jeg nu ikke da jeg havde været indlagt et par gange i mellemtiden. Nå for sørensen, og hvad var så det for osv osv. Omvendt har jeg lige været på plastik- og brandsårsafdelingen på Rigshospitalet, som lige i disse dag var koblet sammen med Bispebjerg med platformen. Jeg synes det gik fint og holdningen på afdelingen på Riget var fantastisk. Måske var det fordi det var nogle søde, imødekomne og patientorienterede mennesker der var ansat. Jeg tror det.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Jesper Friman: Du skriver ... Fejlen her er, at man digitalt er gået i stå i det offentlige - og det forstår jeg ikke. Tværtimod er man endelig ved at finde "den røde tråd" i vore hospitalssystemer. Herved kan alle involverede bruge det samme system, som Region Hovedstanden pt. er på vej til.

Al indkøring af systemer tager tid - du nævner selv sikkerheden, som er 100% nødvendig.

Personligt har jeg brugt systemet i en måned med kommunikation til flere hospitaler samt min praktiserende læge - og det fungerer. Selvfølgelig er der indkøringsproblemer, det var der også, da Kommunedata og Datacentralen regerede.

Digitaliseringsstyrelsen har jeg nu mere tillid til end de to førnævnte. Men kun få kender vel til dem, selvom det er en overordentlig vigtig, offentlig institution. Hvis jeg lige må nævne eet par linier ...
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er den femte fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Forud ligger næsten 15 år med fælles fokus på digitalisering i det offentlige, hvor staten, regionerne og kommunerne har arbejdet med at øge digitaliseringen og styrke samarbejdet på tværs.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jesper Frimann.

Jeg har forstået, at efi SKAT skal lukke helt.
http://www.dr.dk/nyheder/penge/skandalen-om-skats-it-system-efter-11-aar....

Blandt de ting, gu siger 13:54, hæfter jeg mig særligt ved:

- at man ikke forstod, at danske lægers arbejde er .. en del mere effektivt end den amerikanske baseline man gik ud fra.
Hvad med at sætte sig ind i det arbejde, man skal lave it-system til

- valgte en big Bang udrulning.
Altid en kæmpe fejl.

- valgte at rulle det ud før det var færdigt.
Kæmpe fejl.

Derudover er det sikkert sådan, som i de andre storstilede it-projekter vi har set til det offentlige, at man udvikler et system, der kan for meget. Man skal starte i det små.
Og så laver man om på medarbejdernes arbejdsprocedurer, hvad bilder de sig ind. Lægesekretærer bliver taget fra lægerne, der nu skal taste i stedet for at bruge tid på patienterne etc.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Hans Jørn Storgaard Andersen

En ting er hvad du, som bruger af https://www.minsundhedsportal.dk/. Noget andet er, hvad fagfolk mener om, det der sker.

Vi sakker mere og mere bagud i forhold til de lande, hvor man tager IT seriøst. Og ja.. femte offentlige digitaliserings strategi. har du læst den og sammenlignet den med den forrige ?
Den er ikke blevet bedre men dårligere.

// Jesper

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Kongstad Nielsen

Mht. EFI. Ja man har et system der sådan nogenlunde virker.. og nu skrotter man det og køber et nyt for 1.1 millarder. Hvor smart er det lige ?

// Jesper

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Er der nogen, der har hørt om F2? Et dokument- og arkiveringssystem, som en del ansatte i Staten er plaget af. Også amerikansk. Også udrullet før tid. Og man udtalte herom: Vi lægger skinnerne, mens toget kører.

Jo, tak! Det skal jeg love for. På fjerde år er der stadig anlægsarbejder og et godt fungerende arkivsystem er forvandlet til makværk.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg har hørt om F2, et ESDH-system (som betyder 'elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem') udviklet af nogle folk, der ikke kender meget til fagområder i offentlig forvaltning, De allierer sig med folk i fagomtåderne, der er gode til it, men ofte uerfarne i forvaltning. Og så udvikles der ellers på livet løs, og det ender med, at halvdelen af tiden går med løsning af it problemer, inden man kommer til løsning af sagen.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jesper Frimann
07. juli, 2017 - 17:08

Det smarte er, at nogen turde træffe beslutningen (efter 12 år)
Systemet blev ved med at lave fejl. Bl.a ved at lave ulovlige opkrævninger. (efter 12 år).
Det er uacceptabelt.
Håber Sundhedsplatformen bliver skrottet før.

Brugerbillede for Claus Bødtcher-Hansen
Claus Bødtcher-Hansen

07/jul/2017

Kære Venner,
der er noget her, jeg ikke forstår ...

Hvorfor skal lægen ud over at være læge
også skrive til journalen om konsultationen ?

Hvorfor sidder der ikke en læge-sekretær
lige ved siden af lægen og tager “referat” ?

Så kan lægen gøre det, han eller hun er ud-
dannet til, og ikke spilde læge-tiden med at
skrive til systemet / computeren :-) ...

Så går det hele også hurtigere og bedre :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Jeg tror der skal btw - som er en forkortelse for by the way - som kan oversættes til sådan nogenlunde til *dog* eller 'imidlertid' eller til 'forøvrigt'.

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Forøvrigt er jeg enig med både Dennis Jensen og Jesper Frimann her. Og det har jeg været lige starten, hvor jeg fik at vide den her sundheds-platform enten var købt i England/UK eller i USA. Og så tweaket (som det vist hedder? til at fungere i DK. Sådan kan man nemlig ikke gør det mener jeg - fordi både det amerikanske og det engelske sundhedsvæsen er meget væsensforskelligt fra det det danske...

Niels Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

På min arbejdsplads skrev man tidligere ved frister for svar: ... ved arbejdstids ophør. Nu skriver man COB. Og det i danske tekster. Der gik lidt, før jeg gættede mig til, at det må betyde: close of business.

Krukkeri!

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg ved ikke rigtig. "Ved arbejdstids ophør" er vel ikke krukkeri, men kan nemt være nonchalance ud over alle grænser. Hvad nu hvis der var indført siesta? Arbejdstiden er midlertidigt ophørt. Skiltet er vendt fra 'åben' til 'lukket'. Tæerne stikker ud under persiennen i middagsheden. Måske arbejder vi lidt igen senere.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Michael - det er det at skrive forkortelsen "COB" i stedet i en dansk tekst, der er krukket.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Jesper Frimann skrev bl.a. ... Vi sakker mere og mere bagud i forhold til de lande, hvor man tager IT seriøst. .
Mærkeligt, for vi har været med fra starten, dvs. 1960erne - også inden for hopitalsvæsenet. Desværre med mange forskellige systemer. Som virkede fint på det enkelte hospital, men ikke var i stand til at kommunikere på tværs.

Det er målet med Sundhedsplatformen - og drømmen, for der skal meget til for at det lykkes.
Nævn mig et land i denne verden, der behersker denne teknik til fuldkommenhed?

Og nej, jeg har ikke læst den i detaljer, men jeg har skimmet teksten - udover at jeg altså også bruger den i praksis siden midten af maj, tror jeg. Min fornemmelse - ikke viden - er, at sikkerheden har første prioritet, dvs. slutbrugeren får ikke altid den korrekte information - men rykker men for den, så eksisterer den.

Det er vist meget normalt i nye systemer, at man lukker op gradvist for fortrolige oplysninger.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Kongstad Nielsen & Maj-Britt Kent Hansen
"Ja, det er jo krukket at bruge en engelsk forkortelse stavet forkert i en dansk debat."

Der er forskellige fagsprog i forskellige brancher. Personlig har jeg skrevet og læst rigtig rigtig meget mere engelsk de sidste 20 år end dansk. Derfor ligger fraser som IMHO, btw m.m. naturligt i min skrivestil, og tro mig der er intet krukket over det. Det er simpelt hen bare en dårlig vane. Hvis det irriterer folk, så kan man simpelt hen bare springe mine indlæg over :)

// Jesper

Michael Kongstad Nielsen, Karsten Aaen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Hans Jørn Storgaard Andersen

Siden man kørte IT-projektet ifm. kommunesammenlægningerne er succesraten for større IT-projekter faldet til noget, der ligner encifret.
Hvis du sammenligner offentlige IT i Danmark med f.eks. de baltiske lande eller UK, så er offentlig IT i Danmark finansministeriets sparekniv nummer 1, hvorimod i mange andre lande er der anses det for en enabler (der kom de engelske udtryk igen), der kan 'empower' borgerne.
I Bananmonarkiet Djøffistan er det et middel til at kontrollere borgerne, magisk festøv man kan sprede over et problem, med argumentet at så bliver det bedre.. mere effektivt. Luftkasteller der defakto kun har til formål at sikre at folk i centraladministrationen kan få deres bonus.

Siden man fra offentlig side solgte DataCentralen og Kommune data, som var store tunge faglige organisationer med et snævert teknologi fokus. Der er det gået galt. I dag køres det offentlige Danmark ikke længere på to mainframes. En hos DataCentralen og en hos Kommunedata men spredt ud ovre en horde af offentlige instanser og private underleverandører. Dette kræver faglige IT muskler i verdensklasse for at få til at virke. Og dem har vi bare ikke ville ofre penge på i det offentlige. Så heller lade milliarderne fosse ud af kassen...

// JEsper

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Jesper - dine indlæg havde min interesse, og derfor læste jeg dem. Når jeg i første instans spurgte, hvad forkortelsen stod for, var det, fordi jeg ikke kunne gætte det. Arbejder selv i et "verdensfirma", hvor der er meget engelsk, og hvor man støder på mange engelske forkortelser i danske tekster. Ikke desto mindre må jeg give Michael ret.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg springer ikke dine indlæg over, Jesper Frimann.

Maj-Britt Kent Hansen, hvad er det for et spændende "verdensfirma", du arbejder i, bare sådan for nysgerrigheds skyld. Du behøver ikke at svare.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Maj-Britt Kent Hansen
Åh.. det verdensfirma, det er jo et rigtigt verdensfirma, modsat os andre der bare har arbejdet for Diverse Multinationale Amerikanske pengemaskiner.
Personlig er det formodentlig kun timingen ved 9/11, der gør at jeg i dag ikke er amerikaner.

// Jesper

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Jesper Frimann: Du skrev ... så er offentlig IT i Danmark finansministeriets sparekniv nummer 1.
Det har svært ved at se - hvis du havde skrevet, at nogle af de store projekter var slået fejl, så .. måske.

Men .. ting ta'r tid - og jeg husker stadig samme bekymring, da vi måtte smide checkhæftet væk - og selv et velrenommeret firma som Irma havde plakater hængende, der advarede mod Dankortet ...

Nu har jeg lige været til konsultation på Glostrup Hospital og set, hvad selv en overlæge kan finde på at skrive i Sundhedsplatformen - mens jeg så på. En dag senere kunne jeg læse hans beretning via et enkelt klik med NemID - og en dag senere fik jeg en invitation til en ny konsultation.

Sådan bør det virke, og sådan virker det efter blot en måned eller to, hvor jeg i hvert fald er blevet lukket ind i systemet - og slipper for de gamle systemer med at ringe op eller møde op for at aftale et møde - eller få en papirudskrift fra min journal. Hvor min praktiserende læge kan læse med - og komme med kommentarer.

Mit gæt - og det ER kun et gæt - er, at vi er blandt de bedste i verden til at samordne patientjournaler, invitere til konsultation og meget mere.

ps! Du viser din tydelige afsky for akademikere som cand.jur, cand.polit, cand.scient.pol mv. - måske det skyldes, at du ikke selv fuldførte en sådan uddannelse - jeg spørger bare.
DC og KD undergår også forandringer fra en tid med main-frames til en tid med distribueret databehandling - for nu at bruge nogle gamle gloser.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Hans Jørn Storgaard Andersen
Du er helt galt afmarcheret. Grunden til at man indfører sundhedsplatformen er for at lave besparelser. Du kan selv finde og læse business casen på region hovedstadens hjemmeside, hvis den da ikke er fjernet. Der hvor der snakkes om forbedringer, snakkes der i næste åndedrag om, hvordan disse realiseres i form af besparelser.
Selv efter, at man har fundet ud af at disse besparelser var varm luft, så gennemføres besparelserne på budgetterne alligevel, der bliver fyret sygeplejersker, Sosu'er og sekretærer alligevel.
Det næste der kommer er at alle danskeres sundhedsdata samles i en stor database hos sundhedsdatastyrelsen, som så kan sælges. CPR registrets vigtigste funktion er da også at tjene penge til kirkeministeriet, det fandt jeg ud af, da det firma jeg arbejdede for skrev tilbud på drift og vedligehold af CPR.

Det du beskriver mht. til at få adgang til sin journal er der jo intet revolutionerende ved. Det er jo noget man kunne have implementeret for 20+ år siden. Det er sådan ... IT mæssigt ret ret simpelt og fundamentalt.

Med hensyn til DJØF'erne. Så kender jeg en del fantastiske djøffere, som ikke er en del af systemet. De er endnu hårdere end mig ved deres kollegaer end jeg er. Problemet med djøfferne i det offentlige er efter min mening (jeg var lige ved at skrive IMHO) kulturen. Man har stadig i embedsværket en kultur, der har dybe rødder i enevældens tid. Når ministeren siger hop, spørger man hvor højt, og ikke.. er det nu lovligt.. er det nu hvad fagligheden på området mener, er det det bedste for det område vi er sat til at administrere.

DC og KMD er overtaget af CBS'ere og McKinsey dropouts, som ikke forstår en skid af fagligheden i det de beskæftiger sig med. Der er stor forskel i faglighed på hvordan man kører en læskedriks fabrik og så et IT-firma.

// Jesper

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Selvfølgelig går man efter besparelser, når man udskifter griffel og tavle med IT-systemer, Jesper. Hvad ville du gå efter, behagelige arbejdsforhold som fra før IT blev opfundet?
Noget i retning af at beholde typograferne, måske?

Glemmer du ikke cost/benefit-analyser?

Det er omvendt med KD og DC. De blev forsynet af de, der dumpede ved første årsprøve på Polyteknisk Læreanstalt ;-)
McKinsey, Deloitte m.fl. rekrutterer de bedste kandidater, mener jeg. Tag blot en Corydon, som du formentlig ikke kan lide.
Det kan jeg, fordi han bare kunne noget, og så får man helt naturligt et tilbud. Thorning kunne også noget, osv., osv.

Synd for dig, at du ikke bryder dig om dygtige socialdemokrater. En rød klud i øjet, hva'?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ak ja, Storgaard, du har forvildet dig ud i begejstring og benovelse for dem, som din mor lærte dig at lukke lågen for.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg har aldeles ikke forvildet mig, Michael KN.
Jeg har respekt for kunnen og viden.
Samt det med at kunne balancere, fremfor at tage patent på ensidigheden.

Men ... Blander du ikke kortene sammen?

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Hans Jørn Storgaard Andersen
"Selvfølgelig går man efter besparelser, når man udskifter griffel og tavle med IT-systemer, Jesper. Hvad ville du gå efter, behagelige arbejdsforhold som fra før IT blev opfundet?"

Du glemmer bare, at man går fra et system, hvor lægerne dikterer til en diktafon, til et system, hvor en overlæge man har brugt millioner på at uddanne, bruger sin tid på at lave sekretær arbejde. Det er ikke alle overlæger på 50+ der mestre ti-finger system.

"Noget i retning af at beholde typograferne, måske?"

Du har vist ikke rigtig fulgt med, man genindfører jo typograferne. Igen fordi djøfferne i regionen ikke forstår hverken det sundhedsfaglige eller det IT-faglige. Man kan faktisk få et talemodul til sundhedsplatformen, det estimere de konsulent firmaer der implementerer løsningen vil spare en læge 2-3 timer i dokumentation og indtastninger på en arbejdsdag.
Der har man i Danmark valgt at gå fra et system med diktering.. til taste arbejde. Altså den modsatte vej. Altså 2-3 timers merarbejde.. for at spare 30 minutters venten på lange login tider. Det er så himmelråbende tåbeligt...at det kun kan foregå i BananMonarkiet Djøffistan.

"Glemmer du ikke cost/benefit-analyser?"
Som sagt man har lavet en business case.... det er ikke det samme.. man sætter ikke værdi på det som man ikke kan omsætte til penge. Og man ser KUN på sit eget budget.

"McKinsey, Deloitte m.fl. rekrutterer de bedste kandidater, mener jeg. Tag blot en Corydon, som du formentlig ikke kan lide.
Det kan jeg, fordi han bare kunne noget, og så får man helt naturligt et tilbud. Thorning kunne også noget, osv., osv."
Når man nu selv har siddet i BusinessConsulting hos en af de store.. og har en del venner, der har siddet og stadig sidder hos McKinsey, Deloitte, Accenture mv. så ved man at der er forskel på dem der sidder 2-3 år i junior stillinger og så dem der når til partner niveau. Derfor er der forskel på dropouts og .. ja.. tip of the spear.

mht. Corydon så var han en glimrende konsulent og strateg, men efter min mening ikke nogen god minister. Det er to meget forskellige grupper af færdigheder, der skal bruges.

// Jesper

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Jesper Frimann: Jeg har sjældent set nogen argumentere for, at man skal bruge diktafoner i et moderne hospitalsmiljø - fremfor alm. skrivning via et tastatur. Det er jo lysår siden, og du glemmer helt kunderne eg. patienter: De vil formentlig foretrække ganske alm. brødtekst suppleret med kurver over deres prøvetagning mv.

Dine argumenter minder lidt om dengang lærerne fik besked på at arbejde på skolerne i stedet for "hjemme". Spørgsmålet er ganske enkelt: Hvem skal bestemme arbejdsgangen i offentlige erhverv?

Selvfølgelig laver man cost/benefit-analyser, før man laver et større IT-system. Sparet tid er penge - og det store spørgsmål er som altid: Hvor meget er en sparet time værd - for overlægen, for sygeplejersken, for patienten?

Jeg har ikke siddet ved bordet hos de store - jeg tror blot på, at man ikke bliver stor uden at kunne noget. Samt at de unge kandidater håndplukkes fra skolerne - en god, gammel amerikanske opfindelse. Talentspejdere findes i mange grene ...

Corydon var en glimrende minister al den stund, han fik ros af sine modstandere - hvilket er en sjældenhed i dansk politik.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Hans Jørn Storgaard Andersen
" Jeg har sjældent set nogen argumentere for, at man skal bruge diktafoner i et moderne hospitalsmiljø - fremfor alm. skrivning via et tastatur."

Du har godt nok travlt med at lave stråmænd hva ?

Jeg skrev, talegenkendelses modul. Sagt med andre ord, i stedet for at lægen skal sidde med hovedet plantet i skærmen og taste mens han/hun er sammen med patienten. Eller skal sidde og skrive noter ned på papir og så bagefter prøve at huske, hvad der blev talt om og så taste ind når patienten er gået.
Så kan lægen diktere til journal under konsultationen, hvilket så indrager patienten yderligere, og gør at patienten, også kan høre hvad der kommer i journalen. Nøjagtigt som det var muligt for lægen via en diktafon.

"Dine argumenter minder lidt om dengang lærerne fik besked på at arbejde på skolerne i stedet for "hjemme". Spørgsmålet er ganske enkelt: Hvem skal bestemme arbejdsgangen i offentlige erhverv?"
Det er bla. en af grundene at mine børn går på privatskole. Hvor lærerne kan forberede sig optimalt f.eks. derhjemme og derfor give en bedre undervisning. Som vores skoleleder sagde, da han blev spurgt om, hvad han ville gøre hvis han kunne få flere midler. Han ville sikre lærernes forberedelsestid, således at undervisningen fortsat kunne være af så høj kvalitet som muligt.
Det du beskriver er tåbeligheden i Djøffistan, nemlig at det er mere vigtigt at bestemme end at tingene bliver gjort rigtigt og at servicen til borgerne er bedst mulig.

"Selvfølgelig laver man cost/benefit-analyser, før man laver et større IT-system. Sparet tid er penge - og det store spørgsmål er som altid: Hvor meget er en sparet time værd - for overlægen, for sygeplejersken, for patienten?"
Det er ikke så svært, der er en systematisk overbelægning og underbemanding på de danske hospitaler, du kan bare se på sundhedsdatastyrelsens statistiker.
Og der er en beviselig sammenhæng mellem antallet af utilsigtede hændelser og personalesituationen (bemanding, belægning, uddannelsesniveau mv) på en hospitalsafdeling.

// Jesper

"Jeg har ikke siddet ved bordet hos de store - jeg tror blot på, at man ikke bliver stor uden at kunne noget"
Det har jeg så, jeg har arene i ryggen og skrammerne i hovedet til at minde mig om det.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

OK - Jesper FL med din korrektion af mit ubegavede "diktaton".
Idet jeg dog stadig vil hævde, at alle de læger, jeg har frekventeret i de sidste par år, behersker tastaturet og kan skrive selv - uden hjælp af sekretærer/sygeplejersker.

Det er en utrolig effektiv metode og så enkel, at de fleste kan læse et E-brev med god, gedigen tekst - hvorimod mange vil have problemer med at aflytte. Noget med at overblikket forsvinder.

Du svarede så ikke på mit udsagn om: "Hvem skal bestemme arbejdsgangen i offentlige erhverv?", så lad mig spørge anderledes: Lærerne eller lederne?

Idet jeg også har et problem med Peter-princippet. Hvor man udpeger den bedste lærer til at blive leder - i stedet for at pege på en, der har fået uddannelse som ... leder.

Ledelse er alfa og omega i disse tider - og jeg har det lidt svært ved at tro, at en privatskole ikke er opmærksom på dette forhold.

Dine ord om "systematisk overbelægning", den tvivler jeg på. Vi har et af verdens bedste hospitalssystemer med en stor mængde medarbejdere i alle kategorier.

For mig at se er der tale om en endog særdeles fin balance.
Men jeg taler kun ud fra mine egne erfaringer med hospitalssystemet inkl. de forskningsforsøg, jeg deltager i for at bidrage lidt. Jeg mener, at jeg blev behandlet af en Phd-studerende/kirurg, en sygeplejerske og en sygeplejer i et 5 timer langt forsøg med målinger hvert 10ende minut. Faktisk så jeg spildtid ...