Læsetid: 3 min.

De unge er blevet mere forsigtige med valget af uddannelse

Antallet af ansøgere og optagne til de videregående uddannelser går for første gang i ti år tilbage. De unge er blevet mere forsigtige og tænker sig godt om, fordi uddannelsesloft og fremdriftsreform har gjort det sværere at vælge om eller få erhvervserfaring undervejs, påpeger uddannelseseksperter
’Det er blevet mere prekært for de unge at vælge rigtigt. Derfor ser vi måske også små ryk i retning af, at flere vælger professionsbacheloruddannelser. Det er et mere overkommeligt og sikkert valg for mange. Hvis de vil have en lang uddannelse, kan de altid læse videre derefter,’ siger Laura Louise Sarauw, postdoc i uddannelsesvidenskab på DPU.

’Det er blevet mere prekært for de unge at vælge rigtigt. Derfor ser vi måske også små ryk i retning af, at flere vælger professionsbacheloruddannelser. Det er et mere overkommeligt og sikkert valg for mange. Hvis de vil have en lang uddannelse, kan de altid læse videre derefter,’ siger Laura Louise Sarauw, postdoc i uddannelsesvidenskab på DPU.

Martin Lehmann

28. juli 2017

Knap fire procent færre har søgt ind på videregående uddannelser i år, og optaget er faldet med to procent. Det er ikke sket siden 2007, lige før finanskrisen.

Uddannelseseksperter mener, at de unge er blevet mere forsigtige med deres valg af uddannelse, fordi uddannelsesloft og fremdriftsreform har gjort det sværere at vælge om, få erhvervserfaring og rejse ud, mens man studerer.

Det lille fald i ansøgertal bekymrer dog ikke uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V). Han glæder sig derimod over, at de unge ligesom sidste år søger mod it- og tekniske uddannelser.

»For både Danmark og de unges fremtid er det godt, at der kommer flere studerende på blandt andet it- og ingeniøruddannelserne, hvor vi kan komme til at mangle arbejdskraft de kommende år,« skriver Søren Pind i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Optaget på ingeniørstudiet går i år frem med fire procent, mens IT Universitetet optager 24 procent flere. Palle Rasmussen, der er professor på Institut for Læring og filosofi på Aalborg Universitet, mener dog ikke, at tendensen henimod et valg af mere erhvervsrettede uddannelser er helt så tydelig, da de humanistiske, designfaglige og samvidenskabelige uddannelser stadig afviser langt flere ansøgere end it- og ingeniøruddannelserne.

»Det markante ved årets ansøgertal er den generelle tilbagegang i antal ansøgere og optagne, som er et udtryk for, at de unge er blevet mere forsigtige. Det kan have noget at gøre med den politiske retorik om, at vi uddanner for mange, men også at fremdriftsreform og uddannelsesloft gør, at de unge er mere usikre på situationen,« siger Palle Rasmussen.

De unges tøven

Laura Louise Sarauw, der er postdoc i uddannelsesvidenskab på DPU, Aarhus Universitet, peger på, at især antallet af ansøgere under 21 år er faldende. Og det sker trods politiske incitamenter og initiativer, der skal få de unge til at starte og gennemføre studierne så hurtigt som muligt og komme ud på arbejdsmarkedet.

»Der er klart nogle tendenser i retning af, at de unge tænker sig grundigt om, før de vælger uddannelse, og det kan være en del af forklaringen på, at færre søger ind,« siger Laura Louise Sarauw.

De unges tøven med at vælge uddannelse skyldes både, at det er nemt at få job, og at fremdriftsreformen og uddannelsesloftet gør, at de unge ikke har de samme muligheder for have et arbejde ved siden af studierne, tage til udlandet eller vælge forkert, mener Laura Louise Sarauw:

»Mulighederne for at snuse til forskellige ting undervejs i studierne er blevet mindre. Derfor tøver mange unge i øjeblikket, før de søger ind. Det handler ikke nødvendigvis om, at de ikke vil have en uddannelse, men flere tager sig tid til at gøre nogle vigtige strategiske overvejelser i forhold til uddannelsesvalget.« 

Prekært at vælge rigtigt

Sidste års søgning til de videregående uddannelser var præget af, at især en række populære humanistiske uddannelser var blevet underlagt dimensionering på grund af for høj ledighed. Det betød færre studiepladser. Også i år er der færre optagne især på de humanistiske og kunstneriske uddannelser. Men også på erhvervsakademierne, hvor antallet af engelsksprogede uddannelsespladser er blevet skåret ned, er der færre optagne.

Laura Louise Saroauw mener dog ikke, at de studerendes valg afspejler den politiske regulering i antallet af studiepladser, netop fordi de populære humanistiske, designfaglige, kunstneriske og samfundsvidenskabelige uddannelser stadig må afvise mange ansøgere. Til gengæld reagerer de unge i høj grad på signalerne i medier og blandt politikere om, at nogle uddannelser er risikable at vælge.

»Der er stadig kun få studerende, der vælger studier udelukkende efter sikker beskæftigelse og løn. For det store flertal er det vigtigste at komme til at læse noget, der interesserer dem, men det betyder også meget for deres selvforståelse, at de kan komme ud og bidrage til samfundet. Men hvis det politiske budskab i medierne er, at humaniora og kunstneriske fag er blindgyder, så vil de unge med de interesser forsøge finde noget, der minder lidt om de fag, men som er knap så risikabelt,« siger Laura Louise Sarauw.

Det kan være en af årsagerne til, at flere vælger professionsuddannelser som lærer, sygeplejerske og socialrådgiver.

»Det er blevet mere prekært for de unge at vælge rigtigt. Derfor ser vi måske også små ryk i retning af, at flere vælger professionsbacheloruddannelser. Det er et mere overkommeligt og sikkert valg for mange. Hvis de vil have en lang uddannelse, kan de altid læse videre derefter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Thomsen

Artiklens forfatter, Lise Richter, skriver: "Det er blevet mere prekært for de unge at vælge rigtigt."
"Prekært" - hvabehar - hvad f..... betyder dét? Vanskeligt? Flovt?
Tal dog dansk - så vi alle kan forstå!
Eller er det hensigten at udelukke alle de, der ikke tilhører eliten?
For mig afskyeligt - i så fald!

Arne Thomsen

Prekær:
Den Danske Ordbog: "meget vanskelig; som bringer nogen i knibe."
Gyldendal Den Store Danske: "ømtålelig; pinlig."
Dansk Synonymordbog: "pinlig, mislig, penibel, ulden, intrikat, usikker, vanskelig."
Konklusion? Æh - øh - joh - i og for sig - du ved - det siger jo sig selv - ik`? ......