Billetsalget og butikken er fuld af sommerklædte skoleelever denne formiddag, da Information besøger Arbejdermuseet. Eleverne venter på at komme til at se museets udstillinger – og ikke mindst den permanente om industriarbejdet.
»Nu skal I prøve at se industrisamfundet,« forklarer en skolelærer begejstret en gruppe elever, hvortil en afbleget teenagepige med overdreven begejstring svarer: »Ih, altså«.
Udstillingen lover ellers at tage de besøgende med gennem 150 års industrihistorie og vække arbejdsprocesser, fabriksrum og mennesker ’til live’ gennem en række arbejdssituationer. Men industrialiseringen var mere end fabrikker, maskiner og teknologiske landvindinger, hedder det i præsentationen:
»Det var en kulturel revolution, som vendte op og ned på almindelige menneskers dagligliv, på kønsrollerne og familiemønstrene og på forholdet mellem by og land, og som grundlagde en ny social orden«.
Ord som på mange måder også beskriver Arbejdermuseets kommende særudstilling om en anden revolution, nemlig Oktoberrevolutionen.
Historiens losseplads
Mens Enhedslisten ikke vil, og hverken Socialdemokratiet eller SF nogensinde har gjort det, gør museet i det indre København det: bruger tid og penge på 100-året for Oktoberrevolutionen.
Til oktober lægger Arbejdermuseet hus til en række udstillinger og arrangementer om, hvad der egentlig skete dengang – og efterfølgende. Og hvordan fortællingen om revolutionen ikke mindst har ændret sig gennem årene, så den passede ind i den til enhver tid eksisterende partilinje hos ikke bare kommunister, men også trotskister og maoister. Et højdepunkt bliver en såkaldt reenactment af DKP’s revolutionsfest i 1977 i Falkonercentret i København med fremvisning af Sergej Eisensteins film Oktober og genopførelse af nu afdøde Ib Nørlunds tale. Det var her, han sammenlignede Oktoberrevolutionen med solen: Selv om sidstnævnte ganske vist har pletter, så lyser og varmer den stadig og giver liv.
Arbejdermuseets udstilling er ikke overraskende al den stund, at det i museets formålsparagraf hedder, at dets opgave er at »indsamle, bevare, forske i og formidle såvel arbejdernes liv som arbejderbevægelsens virke i alle dens forgreninger«. Men for blot få år siden var Oktoberrevolutionen og fejringen af denne ikke bare på vej ud. Bolsjevikkernes revolution var – for at bruge Trotskijs hånende ord om mensjevikkerne – på vej ud på historiens losseplads.
Arkivar og historiker Jesper Jørgensen, som har skrevet flere artikler om Oktoberrevolutionens betydning i Danmark, mener imidlertid, revolutionen er mere relevant i dag end længe.
»Den socialistiske drøm er selvfølgelig ikke vendt tilbage,« fortæller Jesper Jørgensen, da han viser rundt på museet. »Men noget af det, som gør revolutionen mere relevant i dag, er, at tiden er præget af stilstand og økonomisk krise. Mange ser nogle opløsningstendenser i samfundet, eller er i hvert fald bekymrede over dem, og der er en erkendelse af, at afslutningen på Den Kolde Krig ikke nødvendigvis har gjort verden mere fredelig. Tværtimod. For hvad sker der i en situation, hvor staten trues af opløsning?«.
Oktoberrevolutionen
I dag bruges ordet »revolution« i så mange forskellige sammenhænge – f.eks. i Husqvarnas omtale af selskabets nye serie motorsave som »en revolution inden for håndholdte, batteridrevne elværktøjer« – at det et århundrede senere kan være svært at forstå betydningen af Oktoberrevolution i 1917.
Men ser man på konsekvenserne af Oktoberrevolutionen, var den en af de største begivenheder i verdenshistorien. Blot en generation senere levede en tredjedel af verdens befolkning under kommunistiske regimer.
Siden Murens fald er Oktoberrevolutionen blevet forvist til historiens losseplads. Alligevel betyder Oktoberrevolutionen stadig noget i 2017, mener historikeren og forfatteren til bogen ’October: The Story of the Russian Revolution’, China Miéville.
Tidligere på året skrev han i The Guardian: ’Den betyder noget. Fordi tingene var anderledes engang. Hvorfor kan de ikke blive det igen? Selv for en, som er fascineret og inspireret af den russiske revolution, der i år fejrer 100 år, er min første reaktion dog tøven, når jeg bliver spurgt, hvorfor den stadig betyder noget. En tavshed. Men lige så vel som ord er det, er det uudtalte også en nøgle til at forstå Oktober 1917.
Vi ved måske inderst inde, at den betyder noget, men det føles defensivt og dogmatisk hurtigt at forklare revolutionens betydning’«.
Historiekanon
I mange år læste både skole- og gymnasielever ikke kun om Oktoberrevolutionen. Det, de læste i undervisningsbøgerne, om revolutionen var positivt – for ikke at sige ukritisk. Bolsjevikkernes magtovertagelse havde de facto været demokratisk. Eller som det i hed i en lærebog i 1979: »Det russiske rige var en rådden dør. Det ventede kun på, at en eller anden kom og slog den ind«.
Men begyndende i 1984 med historikeren Bent Jensens debatbog Stalinismens fascination og de danske venstreintellektuelle fik revolutionen for alvor et dårligt ry herhjemme. Næste skridt var nemlig at gå efter Stalins forgænger, Lenin, og Oktoberrevolutionen blev set som roden til alle de senere onder.
I den daværende VK-regerings såkaldte historiekanon fra 2006 glimrede Oktoberrevolutionen ved sit fravær blandt de 29 begivenheder – herunder Energikrisen, Genforeningen og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne for at nævne andre fra det 20. Århundrede – som skoleelever burde lære om.
Oktoberrevolutionen var selvfølgelig ikke den eneste begivenhed, eleverne ikke behøvede høre om. Daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) afstod fra at fortælle, hvad han selv gerne havde set også var kommet med i historiekanonen. Men Bertel Haarder havde bemærket »nogle velbegrundede forslag«, som han udtrykte det, om blandt andet Athens demokrati, Holocaust og redningen af de danske jøder.
Det var dog sigende, bemærkede Jesper Jørgensen og historikeren Thomas Wegener Friis året efter i artiklen »Dänemark und die Oktoberrevolution«, at ingen i forbindelse med debatten argumenterede for, at Oktoberrevolutionen burde være med. Hvilket indikerede, at det var slut med revolutionen som »en central begivenhed i vores historieforståelse«.
»Det er her 20 år efter Murens fald vanskeligt at få øje på Oktoberrevolutionens særlige aktualitet,« skrev de to historikere.
Lenin-statue
I dag kan selv Arbejdermuseets berømte/berygtede statue af Lenin imidlertid – efter planen – se frem til at gøre comeback i forbindelse med udstillingen.
Den tre meter høje bronzestatue, som oprindelig blev foræret af Sovjetunionen til Sømændenes Forbund i 1985, blev ellers krævet fjernet i 2004 af både borgerlige og socialdemokratiske politikere, da de pludselig fik øje på den i forbindelse med en renovering og ombygning på museet.
Daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) kaldte statuen »stødende«, og en række socialdemokrater, herunder to tidligere partiformænd og en daværende, nemlig Anker Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, mente, at Lenin havde optrådt »forræderisk mod den demokratiske socialistiske idé«.
Arbejdermuseets bestyrelse lod dog Lenin blive med henvisning til, at Sovjetunionens første regeringschef, på godt og ondt er en del arbejderbevægelsens historie. Men han blev forvist til en baggård, og der er han blevet stående. Indtil nu.
»Vi arbejder med forskellige idéer til at få sat fut i ham igen,« siger Jesper Jørgensen og griner.
"...Anker Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, mente, at Lenin havde optrådt »forræderisk mod den demokratiske socialistiske idé«."
Man kunne også sige, at de tre socialdemokrater havde optrådt forræderisk mod den leninistiske socialismes ide, det kommer alt sammen an på vinklingen af historien.
Hvorom alting er: Uden et revolutionært Rusland, intet socialdemokratisk Danmark. Uanset hvor meget, socialdemokraterne tager afstand fra den russiske revolution, forstod de at bruge den som et trusselsbillede over for de borgerlige: "Giv os indflydelse, ellers kan ikke garantere roen i samfundet, og så får vi bare sovjetiske tilstande - er det det, I vil have? Stauning eller kaos!"
Internationalt set ser det ud som om at leninismen stortrives (statsteori) mens det er gået gevaldigt tilbage for marxismen ( økonomisk teori). På den danske venstrefløj dvs SF og Enhedslisten dyrkes Marx i nogen grad mens leninisme stortset kun bruges som ledelsesprincip i større firmaer.
Dagbladet Information og Arbejdermuseet vil godt omtale og forholde sig til Oktoberrevolutionen for 100 år siden.
Men Enhedslisten - ? Nej, det har absolut ikke nogen interesse, mener folketingsgruppe, hovedbestyrelse og højrefløjen. Tænk hvis nogen fik associationer til en politisk revolution?
Det er da mærkeligt. Hvad så med Marx? Har de nogen interesse for marxistisk tænkning?
Man kan også spørge, ville Rusland ha´haft det bedre hvis Zaren havde fået lov at fortsætte med sin undertrykkelse af befolkningen.
Ligeledes hvis Troski (eller hvordan det staves) havde været stærkere eller Lenin ikke var død så Stalin ikke blev enehersker , hvordan mon det så havde være gået - måske var det end med større lighed og medbestemmelse osv. - Det finder "vi" desværre ikke ud ad.
Er det værre at zaren undertrykte end at kommunisterne gjorde? Sovjetunionen var noget af det mest menneskefjendtlige verden nogensinde har set.
"I 1910 opholdt Lenin sig i København i forbindelse med den 8. Internationale Socialistiske Kongres. Det var den 2. Internationale som holdt kongres, dvs. de socialdemokratiske og senere kommunistiske partier i den socialistiske bevægelse, se beretninger fra kongressen (REXlink).
Socialistisk 1. maj demonstration på Østervold 1906
Socialistisk 1. maj demonstration på Østervold i København 1906 (Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen)
Kongressen varede fra 28. august til 3. september 1910, men Lenin ville benytte lejligheden til at studere statistisk materiale på Det Kongelige Bibliotek og opholdt sig derfor i byen helt fra 26. august til 27. oktober. Han boede på Vesterbrogade 112 i baggården hos familien Petersen."
Lenin sad i den stadigt eksisteren lægsesal og studerede statistik om det forunderlige lille landbrugsland.
http://blogs.kb.dk/NB/entry/lenin_i_k%C3%B8benhavn
Re overskriften: Museet hedder ArbejdERmuseet.
Stod statuen ikke oprindeligt ved Fælles Kurs´højskole i Isterød v/ Sjælsø. Højskolen havde i hvert fald en Lenin Statue. Højskolen gik konkurs i 2005, og blev solgt på tvangsauktion
- en række socialdemokrater, herunder to tidligere partiformænd og en daværende, nemlig Anker Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, mente, at Lenin havde optrådt »forræderisk mod den demokratiske socialistiske idé«.
”Den demokratiske socialistiske ide”, som Lykketoft taler om, er jo i alt sin enkelthed bibeholdelse af den borgerlige økonomi, borgerskabets diktatur, som Socialdemokraterne overalt i Europa i 1914 støttede op om. Socialdemokraternes 2. Internationale valgte at gå i krig på deres borgerskabers side, så engelske, franske, belgiske og russiske arbejdere kom i krig med tyske, østrigske og ungarske arbejdere. Socialdemokraterne kunne have forhindret 1. Verdenskrigs massemord, men Socialdemokraterne valgte side. De støttede deres nationale borgerskaber.
Her mere end 100 år efter holder Socialdemokraterne stadig fast i borgerskabets diktatur, den neoliberale globale markedsøkonomi.
Derfor må Socialdemokraterne tage hovedansvaret for, at der ikke i tide er blevet bremset op overfor det vanvittige vækstræs, der er ved at tilte alle klima- og miljømæssige balancer, hvor det nu efter 100 års laden stå til er blevet menneskehedens overlevelse som civilisation, der er på spil. Det er, hvad den "demokratiske socialistiske ide" er blevet brugt til.
Tillader mig at bringe et lille uddrag af den senere sovjetiske ambassadør i Danmark, Michail Kobezky's erindringer om Lenins ophold her i 1910:
"Trods det, at Lenin havde bedt mig om ikke at spilde min Tid med at komme ud paa Banegaarden, gik jeg dog derud for at hente ham. Han kom ud af en III Klasses Kupé, klædt i et billigt, færdigsyet Sæt Sommertøj, mørkeblaat med fine hvide Striber og med en usandsynlig bredskygget Panamahat paa Hovedet. Jeg lagde ikke Skjul paa, at Hatten efter min Mening var egnet til i hvert Fald i Danmark at vække en vis Opmærksomhed og i alt for høj Grad tiltrække Folks Interesse. Dette bestred Lenin paa det bestemteste. Han havde netop valgt Hatten for at kunne være ubemærket, hvilket var særlig nødvendigt paa hans Rejse gennem Tyskland, for hvis han blev genkendt dèr, vilde han uden Tvivl blive anholdt og udleveret til Rusland. Endnu den Dag i Dag kan jeg ikke forstaa, at han med den Hat paa Hovedet slap igennem Tyskland uden at blive anholdt. ....
Lenin var meget tilfreds med Forholdene paa det kgl. Bibliotek. Den Ro og Orden, der herskede dèr, tiltalte ham meget, ligesom han i det hele taget følte sig vel her i København. Han fik endda den Tanke at flytte hele ledelsen for det udenlandske Partiapparat med Partiforlag, Bogtrykkeri o.s.v. fra Frankrig til Danmark, men det maatte jeg fraraade ham, da den danske Regering den Gang sikkert ikke vilde have kunnet modstaa et Pres fra den zaristiske Regering"
Tak for OK artikel om Lenin og Arbejdermuseet. Godt at fortælle om Lenin og Oktoberrevolutionens afgørende betydning for det 20. århundrede og arbejderbevægelsens historie.
Derfor er det ærgerligt, at Information, Kim Kristensen og Poul Simonsen nok engang lufter en påstand på vej til en fordom. – For Enhedslisten har ikke afvist at beskæftige sig med Oktoberrevolutionen i 1917, der forandrede Rusland til Sovjetunionen.
Fakta er som bare, at et stort flertal på Enhedslistens årsmøde i maj i år nedstemte, at Oktoberrevolutionen skulle være en af de 8 topprioriterede partiopgaver i ’Arbejdsplanen for Enhedslisten 2017-2018’.
Vi prioriterede i det kommende år ’processen med i højere grad at opbygge og styrke en ny venstrefløj med sit eget politiske projekt, i modsætning til både højrefløjen og Socialdemokraterne’.
Vi valgte at arbejde med: – 30 timers arbejdsuge - “8. marts hele året” - Kommunal- og regionsvalg – Europa /EU - Stærkere og mere inddragende partiorganisation - Nyt miljøprogram - Forslag til delprogram om globalisering, og at – Styrke venstrefløjens medier.
Men det vil selvfølgelig ikke afholde en del Enhedsliste-afdelinger rundt i landet fra kritisk at diskutere Lenin og Oktoberrevolutionen på afdelingsmøder og offentlige debatmøder!
Det tror jeg, at velinformerede Kim Kristensen og Poul Simonsen vel er klar over?
- Men selvfølgelig kan festlige fordomme fyre mere op under debatten end kedelige fakta!
Leninstatuen bragte sindene i kog – både da den i sin blev sat op ved Tidens Højskole og da den kom på Arbejdermuseet. Her et uddrag fra artikel i Information:
- Hørsholms borgmester var rasende og truede med at få den fjernet, men kommunisterne på stedet havde love og paragraffer på deres side, og hvis ikke borgmesteren stak piben ind, ville de, som en kilde i Sømændenes Forbund fortalte mig, »kraftedeme sætte lys i øjnene på statuen«, så den kunne lyse ind over byen »dag og nat«. Lenin var urørlig.
https://www.information.dk/2004/05/sandhed-stoedende-statue
Tak Steen Sohn, ja, det var Tidens Højskole den hed.
Leninisme som ledelses teori og Marxisme som den økonomiske lever i bedste velgående hos de store, mega trans-nationale virksomheder og monopoler. Danske "venstre-orienterede" politiske partier som Social-Demokrati, SF og Enhedslisten må indse den grusomme virkelighed, holde op med at spille skuespil - fede lønninger og perks, ja alt har en ende - og bør straks erklære deres partier/virksomheder for konkurs&fallitbo for derefter at påbegynde deres originale militante græsrodsarbejde forfra ved at infiltrere Marxistisk&Leninistiske monopoler som Apple, IBM, Boeing, Airbus og lignende. Et hint fra en gammel ven: studerer varsomt Gülenisternes taktikker & strategier i.f.m. at infiltrere det sekulære Tyrkiet med det formål at forvandle det til "ML's" HØJBORG!!!