Læsetid: 4 min.

41 fagforbund går sammen om forslag til ændringer af førtidspension

Med seks ændringsforslag vil en lang række fagforbund have lempet reglerne om førtidspension og fleksjob, der over sommeren er blevet skarpt kritiseret. Dansk Arbejdsgiverforening advarer mod at gentage fejltagelser
Tidligere på måneden var frustrerede borgere til dialogmøde med Anna Mee Allerslev (R) om retten til førtidspension. Nu er 41 fagforbund gået sammen om forslag til ændringer af reglerne om førtidspension.

Tidligere på måneden var frustrerede borgere til dialogmøde med Anna Mee Allerslev (R) om retten til førtidspension. Nu er 41 fagforbund gået sammen om forslag til ændringer af reglerne om førtidspension.

Sigrid Nygaard

21. august 2017

Det skal være slut med at presse borgere i lange ressourceforløb og fleksjob, hvis de alligevel kun kan arbejde ganske få timer om ugen. Er arbejdsevnen under syv ugentlige timer, bør man selv kunne vælge, om man vil på førtidspension, i ressourceforløb eller i fleksjob.

Sådan lyder det fra 41 fagforbund, heriblandt FOA, Dansk Magisterforening og 3F, som tilsammen repræsenterer mere end én million lønmodtagere. Med en række forslag vil de forbedre reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013.

»Det er en utraditionel konstellation med FOA, 3F og Magistrene, men det viser jo bare, at der er noget rivravruskende galt på tværs af arbejdsmarkedet,« siger Mona Striib, der er næstformand i FOA.

Andre forslag handler blandt andet om, at man maksimalt skal kunne være i ressourceforløb i fem år, at borgeren selv skal kunne søge om det, samt at ressourceydelsen skal øges med flere tusinde kroner til sygedagpengeniveau.

Lektor i socialret John Klausen fra Aalborg Universitet mener, forslagene rammer ind i kernen af de problemer, de allermest udsatte borgere møder efter reformen.

»I dag kan man principielt være i et ressourceforløb, fra man er 18 år, til man er 40 år. Og selv om mange arbejder i meget få timer i fleksjob, var det jo meningen, at det skulle forbedre arbejdsevnen efter en periode. Problemet er bare, at der ikke er nogen klare svar i loven på, hvor lang sådan en periode kan være. Det handler i virkeligheden om, hvor lille en sandsynlighed for forbedring man skal forfølge,« siger John Klausen.

Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, mødte i denne uge igen frustrerede borgere, der er utilfredse med bl.a. sagsbehandlingen i kommunen. Mødet foregik i Valby.
Læs også

Der har over sommeren været hård kritik af reformen, og tidligere på måneden skrev de seks største kommuner et åbent brev til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) med krav om at ændre loven. Den er for stram, for uklar og bliver tolket vidt forskelligt, lyder kritikken.

Særligt Københavns Kommune har modtaget kritik for at tildele meget få førtidspensioner, og sygdomssvækkede borgeres historier om langtrukne ressourceforløb har igen sat emnet på dagsordenen på Christiansborg.

Flere grænser på bordet

Fra forligskredsen siger beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen (R), at forslagene minder om noget af det, der allerede er på bordet.

»Hvis ikke kommunerne selv kan finde ud af, at en taxatur frem og tilbage for 20 minutters arbejde uden udviklingsperspektiv ikke er godt nok, så må vi jo indskærpe det og sætte nogle grænser. Det er jo også derfor, vi er klar til at ændre loven og skal mødes med ministeren igen. Om det så skal være fem eller syv timer, er ikke fastlagt endnu.«

Forligskredsen, der består af regeringen, Socialdemokratiet, De Radikale og SF, vedtog i marts en initiativpakke, der skulle skabe klarere rammer for kommunernes arbejde med ressourceforløb og førtidspension. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sendte efterfølgende en såkaldt orienteringsskrivelse ud til kommunerne, men det har ikke ændret noget i de største byer. Derfor sagde SF og De Radikale i sidste uge til Information, at de nu vil presse på for en lovændring.

Også hos Enhedslisten er beskæftigelsesordfører Finn Sørensen positiv over for forslagene fra de mange fagforbund. EL står uden for forliget, og Finn Sørensen har kaldt ministeren i samråd om loven efter den massive kritik.

»De her forslag sætter fingeren lige på det ømme punkt, fordi det i dag er op til kommunen at gætte på, om borgeren i en eller anden fremtid kan udvikle en arbejdsevne, selvom den er nede på nul. Det vil give borgerne deres retssikkerhed tilbage og forhindre nogle af de værste eksempler.«

Hos Dansk Arbejdsgiverforening advarer chefkonsulent Maria Bille Høg derimod om, at forslagene underkender, hvordan en borgers helbred kan forbedres over tid. Forslaget om de syv timer vil derfor ifølge DA være »en gentagelse af det sidste årtis fejltagelse, hvor tusinder af mennesker er smidt på førtidspension uden grund, både til økonomisk men også sundhedsmæssig skade.«

Borgmester Anne Mee Allerslev taler med en borger foran jobcentret på Lærkevej, da der var store protester mandag. Nu viser en undersøgelse, at hver sagsbehandler på centret har 220 sager.
Læs også

Også forslaget om en maksimal grænse på fem år for ressourceforløb mener Dansk Arbejdsgiverforening vil ende med, at for mange giver op eller bliver opgivet.

»Er det ikke lykkedes at afklare borgeren efter fem år, skal det ikke automatisk være en billet til førtidspension. Det er at gøre mennesker en bjørnetjeneste,« lyder det fra Marie Bille Høg.

Mere selvbestemmelse

Hos fagforbundene fastholder man omvendt, at der må være en grænse for, hvor meget borgeren skal presses uden selv at få indflydelse på fremtiden.

»Vores udgangspunkt er, at dem med meget lav arbejdsevne, nemlig under syv timer om ugen, skal behandles værdigt,« siger Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening.

– Risikerer man med jeres forslag, at dem, der har mistet troen på nogensinde at komme i arbejde igen, for hurtigt vælger førtidspension i stedet for at afprøve flere muligheder?

»Nej, men vi skal undgå, at mennesker uden arbejdsevne skal prøves igen og igen. Vi skal have respekt for den enkeltes vurdering af egen formåen, når vi er nede på så få timer. Og så skal den lægefaglige vurdering respekteres. Langt de fleste vil gerne have en tilknytning, kollegaer og en faglig identitet. Men nogle kan bare ikke arbejde, selvom de gerne vil.«

– Pointen med reformen var netop at sikre, at færre bliver parkeret på en førtidspension uden udsigt til at nærme sig arbejdsmarkedet igen. Ender I med jeres forslag med at underkende, at helbredet og dermed arbejdsevnen kan blive bedre med tiden?

»Det er jo derfor, vi er helt hernede, hvor det er dem, der ikke har udsigt til at udvikle en arbejdstime over syv timer om ugen. Det er nødvendigt her, fordi vi kan se på de sager, der har været fremme, at lovgivningen er alt for restriktiv.«

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har ingen kommentarer til forslagene, men henviser i stedet til tidligere udtalelser om, at regeringen helst vil vente med de endelige beslutninger til den evaluering af reformen, der kommer i 2018. Han har løbende møder med kommuner og forligskredsen, der mødes for at diskutere reformen på onsdag.

Serie

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Man skulle tro, DA sætter en ære i umenneskelighed.

Johanna Haas, jørgen djørup, Anne Eriksen, kjeld jensen, Britta Hansen, Hans Ingolfsdottir, Werner Gass, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Kurt Jørgensen, Thomas Tanghus, Slettet Bruger, Randi Overgård, Heidi Larsen, Søren Andersen, David Zennaro, Egon Stich, Peter Knap, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Peter Andreas Ebbesen, Jane Jensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Hans Larsen og Thomas Christensen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Marie Bille Høg må være en iskold kynisk krampe. At eje så lidt anstændighed.

Anne Eriksen, kjeld jensen, Hans Ingolfsdottir, Eva Schwanenflügel, Kurt Jørgensen, Søren Andersen, Egon Stich, Kim Houmøller, Hans Larsen og Thomas Christensen anbefalede denne kommentar

DA's Marie Bille Høg siger jo blot det, hun bliver betalt for at sige.

jørgen djørup, Anne Eriksen, Hans Ingolfsdottir, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hold nu op med det parkering: arbejdslivet er ikke centrum i samfundet, det er den enkeltes private liv, udenfor det politiske og kulturellle fællesskab. Derfor parkerer man ikke folk, der ikke har en arbejdsevne af betydning, man sætter dem fri til at bruge, hvad der måtte være tilbage, til egen og samfundets gavn.

Johanna Haas, Anne Eriksen, kjeld jensen, Britta Hansen, Hans Ingolfsdottir, Helene Kristensen, Werner Gass, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Ulla Søgaard, Heidi Larsen, Alvin Jensen, Torsten Jacobsen, Søren Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap, Hans Larsen, Peter Andreas Ebbesen, Tue Romanow, Anne Mette Jørgensen, Carsten Munk, Steen K Petersen, Ebbe Overbye og Slettet Bruger anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Der går altså mange rundt og modtager en førtidspension de aldrig skulle have haft. Så passende kan man starte med at gennemgå sager en gang mere. At der er over 200.000 på førtidspension er helt hen i vejret. Og det gælder om at få færre og ikke flere på førtidspension.

Lars Pedersen

Er sikker på tingene ville fungere bedre hvis Dansk Arbejdsgiverforening koncentrerede sig om at arbejdsgiver siden og lod andre koncentrere sig omkring syge mennesker, syge mennesker blander sig jo ikke i arbejdsgiver siden netop pga de udemærket ved det ikke er der de kan tilføre den store viden. På tide at arbejdsgiverforeningen bliver sat på plads for de har tilsyneladende problemer med at forstå deres egne kompetencer!!

jørgen djørup, Flemming Berger, Anne Eriksen, kjeld jensen, Britta Hansen, Hans Ingolfsdottir, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Kurt Jørgensen, Thomas Tanghus, Heidi Larsen, Alvin Jensen, Ebbe Overbye, Søren Andersen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Martin Madsen, Steen K Petersen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Det er ganske enkelt skræmmende at tænke på den barske kendsgerning, at vi anno 2017 har skabt et samfund med næsten 250.000 mennesker i den erhvervsaktive alder, der lever en arbejdsfri tilværelse på førtidspension samt andre sociale ydelser fra statskassen, finansieret af den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke af virksomhedsejere og lønmodtagere i det private erhvervsliv, der alene tjener det årlige bruttonationalprodukt hjem til statskassen.

Nu skal der så ifølge forskellige politikere, fagforeninger og følelsesladede mennesker lempes grundigt på lovgivningen, så folk blandt andet selv kan bestemme, hvorvidt de ønsker et ressourceforløb eller førtidspension, og dermed resten af livet lade sig livsforsørge af de mennesker, der hver dag står op og går på arbejde 35 timer om ugen på en privat arbejdsplads, og man skal naturligvis også have ret til at stifte familie og sætte børn i verden på samfundets regning, selv om man er på førtidspension.

Hvor fanden skal pengene komme fra til yderligere titusinder af mennesker på førtidspension, når man tænker på, at vi i forvejen står med 2,2 millioner borgere herhjemme, folkepensionister, førtidspensionister, dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere etc., hvis livsforsørgelse er forbundet med den til enhver tid vedtagne økonomiske omfordelingspolitik fra Christiansborg, og med over 800.000 offentlige ansattes løn, ferie og pension oven i hatten, der også er afhængig af erhvervslivets indtjening til statskassen?

Det er trods alt ikke en menneskeret, at blive økonomisk forsørget af andre mennesker gennem hele livet, men i dag står vi med flere hundredtusinde borgere uden for arbejdsmarkedet, mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder, hvoraf mange har den opfattelse, at de på grund af psykiske lidelser bør være berettiget til førtidspension, og dermed økonomisk livsforsørgelse resten af deres liv fra andre menneskers daglige arbejde.

Hele grundtanken med kontanthjælpssystemet og dagpengesystemet har altid været, at det skulle være midlertidige løsninger, indtil folk kunne forsørge deres eget liv gennem fast arbejde, men nu er man altså ved på følelser og holdninger, at skabe en folkelig bevægelse gående ud på, at hvis vi bare stiller op med 500 mennesker foran det lokale socialcenter og protesterer imod de individuelle sagsbehandlinger, ja, så får man en førtidspension lige på stedet.

Men det pudsige er, at ingen af de omtalte fagforeninger i denne artikel, der især rummer de mange offentlige ansatte, kunne drømme i solidaritet over for alle dem uden for arbejdsmarkedet, også dem uden medlemskab af en fagforening, at gå ud til deres egne medlemmer og foreslå en generel lønnedgang på for eksempel 10% af den offentlige sektors samlede lønsum på 330 milliarder kroner om året, så der på denne måde kunne blive frigjort 33 milliarder kroner mere til finansiering af førtidspensioner.

Hvor skal pengene ellers komme fra til flere førtidspensioner?

Steffen Gliese

Ole Brockdorff, produktiviteten eksploderer - og gør det nu snart i endnu større omfang pga. uendelige mængder vedvarende energi, kombineret med genbrugsindustrier og automatisering. Det er jo ikke antallet af hænder på arbejdsmarkedet, men hvad virksomhederne formår at kaste ud på markedet, der udgør værdierne i samfundet.
Arbejdsgiverne tjener på samfundets indretning, andre taber på den, og derfor er det kun rimeligt, at de, der profiterer, må afgive til dem, der taber.

Poul Sørensen, Anne Eriksen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Kurt Jørgensen, Thomas Tanghus, Elise Berg, Anders Reinholdt, Christian Lucas, Søren Andersen og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Må man gå på arbejdet hvis man er sygemeldt? Det kan jo være man har en funktion som ingen passer, når man er syg og hvad nu hvis man godt kan klare nogle få vigtige arbejdsopgaver, men ikke det hele? Den virkelighed kan jo være tilfældet for mange af dem der er presset ud i job af kommunen. Så altså, hvad siger loven: Må man gå på arbejdet, hvis man er sygemeldt eller skal man holde sig helt væk? Er det enten eller eller både og?

Arne Albatros Olsen

Hold kæft, hvor det rykker. Fagforeningerne er endelig vågnet op efter deres lange Tornerosesøvn, som startede i sin tid efter Thomas Nielsen berømte proklamation fra den 16 februar 1982.

Flemming Berger, Jens Falkenberg, Eva Schwanenflügel, Elise Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ole Brockdorff Undskyld , at jeg spørg
Men mener du virkeligt at folk skal straffes hele livet gennem kontrol osv. fra jobcentret mv. , hvis de har været ude for en arbejdsskade enten fysisk eller psykisk - hvis systemet og lovgivningen finder det bedre og billigere ikke at tilkende en førtidspension eller stille et fleksjob til rådighed som vedkommende kan klare uden flere omkostninger for personen og samfundet. For er det desværre ikke det der sker i mange tilfælde?
Mon ikke samfundet kunne spare noget ved at gøre systemerne mere "menneskelige" så folk i nød ikke bliver mere og mere "nødlidende" ved at "hænge" i systemet. Ligeledes fik sagsbehandlerne også bedre tid til rigtigt at kunne hjælpe personen , hvis de ikke først skal bruge så meget tid på kontrol af dit og dat.
Derudover er Dagpengesystemet en forsikringsordning, som mange har betalt til gennem hele livet uden at bruge det. Den nedskæring og omlægning af dagpengesystemet ville nok ha´udløst et ramaskrig fra boligejerne oa hvis , de kun fik halvdelen erstattet ved brand-, vandskader osv. fordi politikerne havde vedtaget en ændring i deres forsikringssystem.

Anne Eriksen, Steen K Petersen, kjeld jensen, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Kurt Jørgensen, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Christoffer Pedersen. Der er mange, der sidder i stillinger, de ikke er kvalificeret til, og får alt for høje lønninger, de aldrig skulle have haft.
Der er gives erhvervsstøtte til virksomheder, der udnytter det på det groveste.
Lad os gennemgå det område med en tættekam.
Vores samfund er på mange måder skræmmende, men at 200 000, små 3%, er uden for arbejdsmarket er forventelig og ikke på nogen måde skræmmende.
Det rigtig skræmmende er vores behandling og syn på mennesker, der ikke lever op til vores normer.

jørgen djørup, Flemming Berger, Anne Eriksen, Jens Falkenberg, Steen K Petersen, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Hans Ingolfsdottir, Helene Kristensen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Kurt Jørgensen, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Ebbe Overbye, Jens Kofoed, Søren Andersen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kunne man ikke forbyde DA?
For mig at se, er det jo en forening, der anvender tvang, vold og afpresning?

Martin Madsen, Steen K Petersen, kjeld jensen, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Peter Knap
Hvis det kun var 3% havde du helt ret. Men der er ca 2,2 mill lønmodtagere og ca 0,2 mil selvstændige i Danmark, altså iat 2.400.000 der tjener penge. Det betyder tallet ca er 8%. Der ud over er der aå alle da andre modtagere af overførselsindkomster. Der er ca en på overførselsindkomst for hver lønmodtager totalt set.
Jeg synes det er SYGT, at vi tror på ca 8% i den alder man burde arbejde er MEGET syge.

Steffen Gliese

Nej, Christoffer Pedersen, 200.000 på førtidspension er ikke mange, det er en meget lille andel af befolkningen, også blot den i den arbejdsdygtige alder.

Torben K L Jensen, Poul Sørensen, Anne Eriksen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er helt normalt til alle tider i alle samfund, Christoffer Pedersen, at lidt under halvdelen af den samlede befolkning udgør arbejdsmarkedet.

jørgen djørup, Anne Eriksen, Steen K Petersen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Førtidspensionister har altid haft mulighed for at suplere pension med arbejde - det kan de stadigvæk i eget tempo - Frem for at stå til rådighed som gratis arbejdskraft for Dansk Supermarked i ressourceforløb på kontanthjælpsydelse - største forbedring er dog ressourceforløb på dagpenge selv om det vil være et stort incitament til at fastholde suge på kontanthjælp - et problem forslag fra fagforbund ikke løser - det er jo på kontanthjælp 16.000 syge i København er parkeret - ikke i ressourceforløb -

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

De må MEGET gerne lade være med at vente til 2017. Har været i limbo siden 2012 da jeg fandt ud af at jeg her relativt aggressiv gigt.

DA's talskvinde er ikke ansat for at udtale sig humaninstisk. Hun repræsenterer blot et uorganisk vækst system, der ikke kan se længere en næste aktionær møde og kvartalsregnskaberne. Dette er blot en brik i et stort spil om planetes fremtid.

Anne Eriksen, kjeld jensen, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Op mod en kvart million mennesker på førtidspension kan virke voldsomt, og jeg kan godt forstå at der er en del der føler sig provokeret af, at nogen kan opretholde en indtægt uden at yde et stykke arbejde (i betydningen: lønarbejde) til gengæld.

Der er dog to ting man bør overveje inden man farer for hårdt frem i sin indignation:
Det antages tilsyneladende at der er en del af førtidspensionisterne, der ”snyder” systemet og har tiltusket sig en førtidspension selvom de faktisk er i stand til at arbejde – helt eller delvist. Det er givetvis rigtigt at det gennem årene er lykkedes nogle sjufter at fifle sig til en uretmæssig førtidspension, men hvor stor denne andel er, er der ingen der ved. Den er formodentlig ganske lille; dels fordi det er vanskeligt at opnå førtidspension, og dels fordi det ikke er nogen fest at leve på førtidspension. Det er kun få der kan se en så beskeden indtægt som attraktiv. Da det kræver umådeligt store ressourcer at udskille de få ”ikke-reelle” førtidspensionister – og da man i den proces desuden ikke kan undgå at udsætte de reelle førtidspensionister for et yderligere mål af uværdig visitation og umenneskeligt pres i form af længerevarende uvished – bør man overveje om ikke samfundet som helhed og de ”reelle” førtidspensionister i særdeleshed er bedst tjent med at man ikke strammer reglerne for opnåelse af førtidspension for meget. Ja, der smutter sikkert nogle tusinde snydere med i købet – men helt ærligt: fred være med dem. Det er ikke umagen værd at forsøge at udskille disse individer - de menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger på den anden side af ligningen er for høje. Desuden: Hvis man har så lav moral (og arbejdslyst) at man virkelig vil snyde sig til en førtidspension, så vil man rimeligvis heller ikke være attraktiv arbejdskraft for nogen.

Den anden ting man bør betænke er, at omkostningerne for at førtidspensionister kan opretholde livet er ganske beskedne. En del af indkomsten ryger direkte tilbage til statskassen i form af skatter og afgifter, og resten går i reglen til at understøtte lokale næringsdrivende. En førtidspensionist køber kun få dyre importvarer og lægger kun sjældent penge uden for landets grænser.
Alle borgere i landet har ret til et underhold. Derfor giver det ikke mening at stramme skruen yderligere over for visse grupper. Man burde snarere overveje at gå den anden vej: indførelse af basisindkomst.

Johanna Haas, jørgen djørup, Steen K Petersen, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek, Hans Ingolfsdottir, Werner Gass, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese, Kurt Jørgensen, Heidi Larsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Burde arbejdsmarkedets parter ikke koncentrere sig om arbejdsmarkedet og overlade folks helbred til sundhedssektoren, det må dog være der, ekspertisen ligger?
Man sætter vel heller ikke sundhedspersonale til at belære arbejdsgiverne om hvordan de skal drive deres virksomhed.

Johanna Haas, Anne Eriksen, Jens Falkenberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Hans Ingolfsdottir, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese, Kurt Jørgensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Det er allerede fastslået at arbejdsprøvning for mange bliver sygdoms forværrende.
- Bare at læse hvad folk mener om arbejdsprøvning er depressions fremkaldende....
Husk det når i stemmer næste gang.

Johanna Haas, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kurt Jørgensen

Ja det kunne være rart, at der også bliver kikket på fleksjob.. Som det er nu, hvis man går arbejdsløs når man opnår efterlønsalderen, og ikke kan få denne ydelse.

Så ryger man helt ned på en lav ydelse på kontanthjælpsniveau, men uden man kan få diverse tilskud, som man kan på en kontanthjælp... Så man starter lige sin alderdom, med måske 4-5 år på en meget lav ydelse.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

@Ole Brockdorff:
Følelser og fornemmelser styrer jo allerede processen - den er baseret på vurderinger og afvisning af lægefagligt input. Fogh's afvisninf af "ekspert tyranniet" var startskuddet og det har kørt i samme spor siden. Ikke baseret på videnskab, futurisme eller fasglighed men i stedet ideologi, nationalisme og følelser i form af Dansk Svinehunderi (TM)

I psykologi kalder vi dette projektion

Johanna Haas, Steffen Gliese, Flemming Berger, Anne Eriksen, Hans Ingolfsdottir og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kurt Jørgensen

Ole Brockdorff..

Det er fint nok du er så sur, over at der er en ordentlig velfærd i samfundet, hvor man også hjælper de svageste i samfundet... Men kan DU venligst ikke lade være med at overdrive så meget...

Du skriver at der er ""2,2 millioner borgere herhjemme, folkepensionister, førtidspensionister, dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere etc."", ja men det tal er altså over 200.000 borgere forkert. I 2016 var således kun 1.960.000 borgere på offentligt forsørgelse..

Men hvem af de ca 2 millioner borgere, er det du vil sende ud på arbejdsmarkedet. Er det de ca 900.000 pensionister, der igen skal ud og arbejde. Eller er det de ca 50.000 der går hjemme på barsel, som ikke mere må gå derhjemme, efter en fødsel af et barn. Eller er mon de ca 62.000 der er på sygedagpenge, da de er for syge til at arbejde, som du bare vil tvinge tilbage på arbejde. Eller er det de ca 135.000 ledige som allerede er i gang med at arbejde, her er f.eks folk på Fleksjob, folk der er i aktivering, eller sendt ud i nyttejobs. Men de skal måske arbejde dobbelt så meget ???

Og du foresætter så med at skrive, ""og med over 800.000 offentlige ansattes løn, ferie og pension oven i hatten"". Ja her er der i 2017 kun tale om ca 710.000 ansatte...

Så alt i alt er det omkring 500.000 færre personer, end som du omtaler, at du kan sender tilbage på arbejdsmarkedet...

Steffen Gliese, Anne Eriksen, kjeld jensen, Hans Ingolfsdottir, Hans Larsen, Heidi Larsen, Poul Erik Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

En ting der forekommer mig lidt underbelyst i debatten er: om de så, politisk, eftertragtede fleksjob findes i en tilstrækkelig mængde, set i forhold til antallet af de der bliver visiteret til en sådan jobtype. Jeg så meget gerne at diskussionen om fleksjob-ordningerne blev funderet på en reel viden om de nævnte forhold, fordi det stiller kernespørgsmålet: findes der rent faktisk et arbejdsmarked der vil aftage en arbejdskraft der ikke har den fulde arbejdsevne.
Set fra mit synspunkt forekommer det at det rent faktisk ikke er tilfældet: antallet af reelt definerede fleksjob, der bliver slået op er ganske lille.
Derfor kan diskussionen om hvorvidt der er råd til at forsørge folk med en begrænsning i arbejdsevnen eller ej, forekomme mig lidt malplaceret. Det reelle spørgsmål burde være: vil arbejdsgiverne rent faktisk gøre brug af den arbejdskraft, der er til rådighed - med de begrænsninger den enkelte medarbejder nu måtte have. Hvis svaret er nej, fra arbejdsgiverside, så påhviler der de samme arbejdsgivere det ansvar at reflektere over, hvorledes den pågældende del af arbejdsstyrken så skal få udkommet til dagen og vejen - og hvorledes dette skal financieres.
Noget andet er så at det måske også var en overvejelse værd, om det er hensigtsmæssigt at koble socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik sammen. Den sammenkobling er jo foretaget ved at man visiterer syge borgere til nævnte fleksjob, vel at bemærke borgere som ville kunne tilkendes invalide- eller førtidspension. Det centrale spørgsmål er her: hvorledes kan det være at man, politisk, har foretaget sammenkoblingen og hvad har målet været med den? I tillæg: kan man (igen) forstille sig en situation, hvor socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik ses som adskilte størrelser?
Mvh. poul.

Johanna Haas, Poul Sørensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Anne Eriksen, Kurt Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Werner Gass, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvorfor harcellere i den grad over, at velfærdssamfundet opfylder sin funktion, så mennesker er sikret en forsørgelse? Er det ikke netop det oprindelige udgangspunkt, at vi er et fællesskab, der behandler hinanden med værdighed og retssikkerhed? Det er ufatteligt småligt, hvis vi retfærdiggør den usle og ydmygende behandling af syge og arbejdsløse med at 'der er nogle der snyder'. Det svarer til at supermarkedet kropsvisiteret alle, fordi nogle stjæler.
Med det ufattelige kontrolregime man har indført nu, er der INGEN der slipper igennem det berømte nåleøje. Ydermere koster det samfundet kassen at vedligeholde dette afsindige bureaukrati.
Sammenlignet med, hvor meget kapital der ender i skattely, er overforselsindkomsterne en ubetydelig promille.

Johanna Haas, Poul Sørensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Anne Eriksen, kjeld jensen, Werner Gass, Heidi Larsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Poul Erik Pedersen, du rammer fuldstændig hovedet på sømmet.
Det er nemlig næsten grænsende til det umulige, at finde arbejdsgivere, der vil ansætte folk i fleksjob, med mindre man kender nogen, der kender nogen.
Når arbejdsgiverne brokker sig, handler det jo om, at de gerne ser et øget arbejdsudbud, for så kan de presse lønnen. Der er desværre meget få af dem, der gerne vil opfylde deres sociale ansvar, og tilbyde jobs med skånehensyn. I mange tilfælde kender arbejdsgiver heller ikke til fleksjobordningens indhold.
Ordningen er iøvrigt blevet stærkt forringet siden dens vedtagelse.

Johanna Haas, Poul Sørensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Poul Erik Pedersen, Heidi Larsen, Hans Larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Lad os få en cost/benefit analyse af hel systemet - hvor benefit skal forstås som livskvalitet og meget lidt stress.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Poul Erik Pedersen, kjeld jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Kurt Jørgensen, jeg er sgu ikke sur over, at der er ordentlig velfærd, for det skal der naturligvis være. Men i hvilken udstrækning? Velfærden og de offentlige ansattes løn er trods alt udelukkende finansieret af det private erhvervsliv. Hvorfor vi i enhver debat må forholde os pragmatisk til, hvordan velfærden finansieres, og hvordan vi opretholder den største grad af social lighed og retfærdighed.

Under alle omstændigheder er det ikke socialt og økonomisk retfærdigt, at en lille gruppe mennesker i det private erhvervsliv, bestående af arbejdsgivere og fuldtidsansatte lønmodtagere, i fremtiden skal være en permanent økonomisk slavehær for titusinder af mennesker i den erhvervsaktive alder mellem 15-65 år, der har et brændende ønske om at leve en arbejdsfri tilværelse på førtidspension, kort sagt at andre mennesker skal forsørge dem resten af livet.

Steffen Gliese skriver i sin kommentar søndag aften klokken 22.09, at det ikke er arbejdslivet der er centrum i samfundet, det er den enkeltes private liv, uden for det politiske og kulturelle fællesskab. Derfor parkerer man ikke folk, der ikke har en arbejdsevne af betydning, men sætter dem fri til at bruge, hvad der måtte være tilbage, til egen og samfundets gavn, og det giver en masse bloggere ham ret i.

Altså – jeg er 26 år gammel, og har den psykiske lidelse PTSD som flere hundredtusinde andre mennesker har fået diagnosticeret, fordi de som jeg har gennemlevet en trist barndom. Min arbejdsevne er meget ringe. Faktisk lig nul. Derfor kan jeg ikke forsørge mig selv, betale en husleje, elregning, tøj, mad, drikke og andre nødvendigheder for at opretholde livet i dagligdagen. Hvorfor det kun er rimeligt, at andre mennesker står op hver dag og knokler bruttonationalproduktet hjem, så jeg kan leve en arbejdsfri tilværelse på førtidspension.

Men ikke kun dèt.

Selv om jeg sætter mig uden for det politiske og kulturelle fællesskab, fordi arbejdslivet ikke er centrum i samfundet, men kun mit eget privatliv, skal jeg selvfølgelig også have ret til at stifte familie og sætte børn i verden. Jeg skal naturligvis også have andre sociale ydelser som børnechecks, boligydelse, nedsat licens og alt muligt andet. Og så er det ellers op til manden og konen i lejligheden ved siden af, at stå op hver morgen og knokle pengene hjem ved at gå på arbejde 35 timer om ugen.

Nej, kære blogvenner, det har ikke et klap at gøre med social lighed og retfærdighed, at vi gennem de sidste 41 år har skabt et økonomisk velfærdssamfund, hvor mange hundredtusinde mennesker i den erhvervsaktive alder er afhængig af overførselsindkomster, og hvor alt for mange betragter for eksempel kontanthjælp som en slags borgerløn. Nu også at det nærmest skal være en borgerret/menneskeret, at få tildelt førtidspension, og kunne leve en mangeårig arbejdsfri tilværelse på bekostning af andre menneskers arbejdsindsats.

Vi har i dag opbygget et samfund, hvor et par millioner borgere i dag lever på statens nåde gennem overførselsindkomster, og hvor rigtig mange har den opfattelse, at det kun er ret og rimeligt, at netop de skal livsforsørges med førtidspension resten af deres liv fra andre menneskers daglige arbejdsindsats. Ingen tænker seriøst over hvor pengene skal komme fra. Ej heller når man kan observere ved selvsyn, at den ene produktionsvirksomhed efter den anden udflytter til lavtlønslande som Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland og Litauen med flere, hvor man får arbejdskraft ned til 50,00 kroner i timen.

Hvor skal pengene komme fra til velfærdssamfundet i fremtiden?

Kommunerne strider en daglig kamp for at få de tilstillede budgetter til at hænge sammen, men i den sidste ende kan hverken stat eller kommuner forhindre en hvilken som helst arbejdsgiver i, at sige farvel og tak til Danmark, og i stedet flytte deres virksomhed til de ovennævnte lande, fordi de ikke længere vil misbruges som en økonomisk slavehær for hele samfundet.

Og hvad gør vi, hvis velfærdssamfundet bryder endegyldigt sammen, fordi der simpelt hen ikke er penge nok i statskassen, og hundredtusinder af skrigende mennesker på overførselsindkomster står ude i gaderne og ikke kan få mad og drikke den første i måneden? Vil de offentlige ansatte gå 10% ned i løn og dermed afgive penge til at hjælpe dem? Vil dem på dagpenge (hvor 2/3 er finansieret af staten) gå ned til kontanthjælpsniveau?

Nej, kære blogvenner, jeg har den største forståelse og medfølelse for de mange borgere, der psykisk og sjæleligt har behov for en førtidspension, så de kan få harmoni og balance i privatlivet. Men det må være de fysisk syge og handicappede, der først og fremmest skal have førtidspension. Og der må nødvendigvis være en rimelig periode med afklaring gennem ressourceforløb af dem, så man så vidt muligt undgår at for mange i den erhvervsaktive alder går rundt og lever en arbejdsfri tilværelse på førtidspension.

Arbejdslivet må og skal være centrum for ethvert civiliseret samfund.

Christoffer Pedersen

Steffen Gliese
Jo Steffen, jeg mener at næsten 10% er et meget højt antal mennesker som vi betegner som for syge til at arbejde. Jeg har enormt svært ved at forstå og accepterer næsten hver 10. fejler et eller andet der medfører tabt arbejdsevne. Når vi så også medtager andre som er på overførselsindkomster (kun personer over 18 år) er det cirka forholdet en arbejdende til en på overførselsindkomst.
Bemærk venligst at jeg ikke kritiserer overførselsindkomstmodtagerne på nogen måde, konstaterer bare JEG anser tallet for helt vildt højt.

Britta Hansen

Anders Reinholt, er overordnet altid enig i konklusionen: Ubetinget Basisindkomst.

Men at "Alle borgere i landet har ret til et underhold" er ganske enkelt ikke korrket. Den ret har kun de, der ikke er i stand til at forsørge sig selv (fx pga sygdom). Og det er jo det, kommunerne på basis af denne S- (og hvem er ellers var med) lovgivning undersøger og gransker til bevidstløshed. Ikke deres egen bevidstløshed, men borgerens. Eller også til denne bortfalder ved døden, som mig bekendt er sket i mindst 60 tilfælde for mennesker i bl.a. ressourceforløb!

Johanna Haas, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Carsten Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Der er absolut intet attråværdigt ved førtidspension, jeg ville fandeme hellere arbejde hvis jeg kunne, men jeg kan ikke engang gå ned af trappen eller over til fakta der ligger hundrede meter herfra, og langt mindre bærer varerne hjem selv. den slags må venner klare for mig. Jeg kan heller ikke holde mig oprejst den halve - hele time det tager at lave aftensmad.

Det var ikke lige sådan jeg havde tænkt mig at mit arbejdsliv skulle slutte. Jeg har været i kontakt med tre fysioterapeuter i forbindelse med forsøg på genoptæning der var enige om at min krop responderede godt nok på træningen, men at det ville tage mindst seks til otte år med tre trænings gange om ugen at genvinde det mistede muskelmasse og lige så lang opfølgende vedligeholdelse træning så kroppen lærer at huske den nye status. Men sådanne muligheder findes ikke i det offentlige og mennesker som mig kan ikke bruge et fitnesscenter til noget, det kræver special udstyr at genoptræne sådan nogen som mig. Men jeg kan få tre måneders træning hvert andet tredie år ;-(

Johanna Haas, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Kurt Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Johnny W. R.
Det er trist læsning.
Desværre er udviklingen gået i retningen af, at politikere fra SF og over til LA opfatter sygdom som noget, borgerne har opfundet for at slippe for at arbejde.
Fuldstændig absurd, men ikke desto mindre viser opfattelsen sig i parolen: "Det skal kunne betale sig at arbejde", som bruges af næsten samtlige politikere i DK.

Johanna Haas, Steen K Petersen, Slettet Bruger, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Kurt Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

@Britta Hansen
Jo, det er korrekt. Med "Alle mennesker har ret til et underhold" henviser jeg til Grundlovens §75 stk. 2, hvormed jeg mener at vi naturligvis ikke lader de uarbejdsdygtige dø af sult på gaden. Vi er forpligtet til at tage os af alle borgere, der ikke kan ernære sig selv.

@Ole B
I dine meterlange indlæg du skriver du så meget sludder, at man ikke order at kommentere på det hele. Én replik skal du dog have: Du skriver "Under alle omstændigheder er det ikke socialt og økonomisk retfærdigt, at en lille gruppe mennesker i det private erhvervsliv, bestående af arbejdsgivere og fuldtidsansatte lønmodtagere, i fremtiden skal være en permanent økonomisk slavehær for titusinder af mennesker i den erhvervsaktive alder mellem 15-65 år, der har et brændende ønske om at leve en arbejdsfri tilværelse på førtidspension, kort sagt at andre mennesker skal forsørge dem resten af livet."

Du vender tingene på hovedet og er skyldig i proportionsforvrængning. Den "lille" gruppe mennesker du taler om er ikke lille, og den er ikke udsat for social uretfærdighed. Dem der får mest ud af deres arbejde er først og fremmest dem selv. Det giver dem mulighed for at købe hus, bil, ferierejser, kvalitetsmad, mv. - goder, der kun i yderst begrænset omfang er en førtidspensionist forundt. Derudover kommer deres arbejde kapitalejerne til gode (i varierende omfang), og endelig får samfundet (det offentlige) som helhed også noget ud af det. Men samfundet - det er jo også dem selv: sundhedsvæsen, skolevæsen, socialt sikkerhedsnet, mv.
Selv er jeg privatansat lønarbejder. Jeg føler mig ikke snydt over at skulle betale skat. Tværtimod. Det er mig en kilde til glæde, at en lille del af min indsats går til at hjælpe mennesker der har det svært. Skulle der ryge nogle freeriders med på den konto, så fred være med dem. Det er klart at foretrække frem for et samfund, der behandler store grupper af mennesker uværdigt.

Heidi Larsen, Johnny Winther Ronnenberg, Steen K Petersen, Slettet Bruger, bitten jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Jørgensen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Ole Brockdorf: bundlinjen er stadig: hvor skal de mange og hedt eftertragtede arbejdspladser til folk med nedsat arbejdsevne skaffes henne? Hvor mange arbejdsgivere er villige til at skaffe arbejde til disse mennesker?
Lad os nu få nogle tal på bordet for hvor mange fleksjob, i det private og i det offentlige, der reelt er skabt.
En sidste ting: hvad gør de, det ikke lykkes at finde sig et fleksjob?
Det er kernen. Det hører jeg rigtigt gerne dit bud på.
Mvh. poul.

Johanna Haas, Heidi Larsen, Johnny Winther Ronnenberg, Slettet Bruger, Flemming Berger, Jane Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Jeg er utrolig glad for at så mange fagforbund går sammen nu, så det batter noget. Så mangler vi at de også gør det angående og på området "virksomhedspraktik" og løn tilskud". Sød tanke, men det tager brødet ud af reelle arbejdpladser...

Steffen Gliese, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kenneth Hansen

Ikke overraskende er den blå skødehund Dansk Metal ikke nævn som en af de 41 forbund. Hvorfor mon?

Steffen Gliese

Ole Brockdorff, du læser mig forkert: det er ARBEJDET, der er det private i menneskers liv, mens livet i fællesskabet er samfundets grundlag.
Der er kun én vej ud af misæren: vi må gøre det fornøjeligt at gå på arbejde. Det er jo i grunden urimeligt, at det 40 år efter den første arbejdsmiljølov stadig er forbundet med risiko for ulykker, nedslidning og psykisk belastning at stille sin arbejdskraft til rådighed.

Nej, Christoffer Pedersen, at du personligt føler, at 10% er mange, gør det altså ikke sandt.

Christoffer Pedersen

Steffen Gliese
Der er nok mange definitioner på hvornår det er fornøjeligt at gå på arbejde. Og det er i høj grad eget ansvar at gå efter det man helst vil og bedst kan. Måske elsker person et hårdt og beskidt job mens person B foretrækker at sidde på et sterilt kontor. Men rigtig mange er helt tilfredse med deres jobs. Risikoen for ulykker kan minimeres men aldrig undgås. Det kan de heller ikke i fritiden.
Det er lidt naivt at forestille sig alle kan få jobs som de ville beholde helt uden at få løn bare fordi de synes det er fornøjeligt, at gå på arbejde selv om det ville være dejligt hvis det var sådan.
Nu blev 3% omtalt som den del der er på førtidspension. Og det blev anset for et lille tal. Her kommenterende jeg med det nærmere er 10% og det synes jeg er en meget stor del der holdes udenfor arbejdsmarkedet. Og jeg tror ikke på hver 10. i den arbejdsdygtige alder er så syge som man skal være for at komme på livsvarig pension.

Steffen Gliese

Jeg tror, at tallet reelt ville være nærmere de 15%, hvis ikke kommunerne i mange år holdt folk hen i futile ressourceforløb og arbejdsprøvning, som alene har det formål at sikre kommunekassen maksimal kompensation fra staten.

Steffen Gliese

Dertiil kommer, at det godt kan være, at vi aldrig kommer i mål med det idiotsikre arbejde eller den udprægede fornøjelse ved det - men det betyder jo ikke, at vi ikke skal holde os det for øje som et ideal.

Christoffer Pedersen

Steffen Gliese
Helt enig i dit sidste indlæg. Selvfølgelig skal arbejde gøres så attraktivt som muligt og også være under så sikre forhold man kan skabe inden for fornuftens grænser. En del arbejdsgiver ser ud til at forsøge at lokke med madordninger, træning i arbejdstiden, osv osv. og det er da et skridt på vejen. Og lad os håbe vi kommer der til hvor arbejdsgiverne TIGGER lønmodtagerne om de ikke godt vil arbejde lidt i deres virksomhed......

Poul Erik Pedersen

Ole Brockdorff: såvidt jeg kan se er der nu gået et døgns tid, siden jeg efterspurgte svar på et par stillede spørgsmål - og tavsheden råder stadig. Jeg skal undlade at gøre mig overvejelser over hvorfor en ellers velformuleret herre øjensynligt ikke finder stunder til at svare, det har sikkert sine helt naturlige årsager. Det ville dog være rart med et livstegn fra dig, så jeg ved at materien er under overvejelse og vi kan forvente en nærmere redegørelse.
mvh. poul.

Christoffer Pedersen

Poul Erik Pedersen
Måske føler Ole Brockdorff sig med rette ikke forpligtet til at besvare dine spørgsmål. bare mit gæt. I indlægget stiller Ole spørgsmål ved holdbarheden af den krævementalitet, som han ser i krav om nemmere adgang til førtidspensioner for flere. Det forpligter ham da ikke til at komme med svar på hvor arbejdspladserne findes og i hvilket antal. Og Ole stiller også spørgsmål som stadig er ubesvarede. Dit sidste spørgsmål - hvor går man hen hvis man er tildelt fleksjob og ikke kan finde sådan et: Man går som alle andre der heller ikke kan finde et job. Og ja, så ender man på kontanthjælp præcis ligesom jeg også gør når de to år på understøttelse er udløbet. Øv men sådan ser verden ud.

Poul Erik Pedersen

Christoffer Pedersen.
Nej, jeg er enig i at det ser ud til at Ole Brockdorff ikke føler sig forpligtet på at besvare de stillede spørgsmål. Det er så en anden sag om man er forpligtet på at svare, her mener jeg nu nok at man er det. Det gør jeg fordi der rejses en kritik af at mennesker er på en eller anden form for offentlig forsørgelse - og at vi angiveligt ikke har råd dertil. Alternativet til ikke at være på offentlig forsørgelse, når man er i den arbejdsdygtige alder og ikke er i uddannelse, er at man er i beskæftigelse. Hvis kritikkens omdrejningspunkt er offentlig forsørgelse så må man da kunne opstille et alternativ hertil, der kan fungere som en løsning på problemet. Det er sådan set kernen i enhver politisk tænkning og debat, derfor også spørgsmålet.
mvh. poul.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Poul Erik Pedersen
Man kan da godt påpege et problem uden at give svar på løsningen samtidig. Men den blev delvis givet som spørgsmålet om off. ansatte ville gå 10% ned i løn og/eller om understøttelsen skulle sænkes med 30% for at få råd til flere på førtidspension. Endelig ligger det vel også underforstået, at løsningen må være IKKE putte flere mennesker end højest nødvendigt i overførselsindkomstpuljen.

Ole Brockdorff

Jeg har ikke på noget tidspunkt i mine to hidtidige kommentarer på bloggen udtrykt nogen som helst mening om, hvordan vi i større grad får skabt nogle flere arbejdspladser på fuldtid eller deltid i det private erhvervsliv og den offentlige sektor, så langt flere mennesker på overførselsindkomster kan få et værdigt arbejde og være i stand til at forsørge deres egen tilværelse.

Dèt som jeg har ønsket at få op til debat i kommentatorsporet er, at der er pokkers stor forskel på, at få en midlertidig kontanthjælpsydelse fra statskassen, indtjent af den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke i det private erhvervsliv, og så en førtidspension der betyder, at den pågældende borger nu skal forsørges økonomisk resten af sine dage fra andre menneskers daglige arbejdsindsats.

Vi har på nuværende tidspunkt næsten 250.000 mennesker i den erhvervsaktive alder på førtidspension, og nu opfordrer 41 fagforbund så til, at lovgivningen skal lempes kraftigt, så endnu flere mennesker kan få tilstillet denne ydelse, som betyder at de skal forsørges resten af livet, men det er trods alt ikke en universel menneskeret at blive livsforsørget af andre mennesker.

Hvor skal pengene komme fra til førtidspensioner i årene fremover?

Jeg er naturligvis helt på det rene med, at der slet ikke er arbejdspladser nok i det private erhvervsliv og den offentlige sektor, der kan dække behovet for arbejde til alle i den erhvervsaktive alder, og slet ikke set i lyset af den tragiske kendsgerning, at Danmark siden finanskrisen i 2008 har mistet over 200.000 arbejdspladser i den private sektor til globaliseringens frie bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer og serviceydelser.

Intet tyder på at Danmark og de øvrige EU-lande får stigende vækst i de kommende år i et sådant omfang, at det ikke betyder noget som helst nationaløkonomisk, at dele mange flere førtidspensioner ud, for vi har kun de penge som vi nu èn gang har til økonomisk omfordeling, nemlig omkring 300 milliarder kroner årligt til overførselsindkomster for i alt 2,1 millioner borgere, der tæller folkepensionister, førtidspensionister, dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere, barselsorlov, studerende, kontanthjælpsmodtagere etc.

Så hvad gør vi for at finde pengene i budgetterne, så kommunernes socialrådgivere og andre sagsbehandlere ikke behøver at sidde hver dag og piske ulykkelige kontanthjælpsmodtagere og modtagere af sygedagpenge rundt i systemet med krav om ressourceforløb, fordi man ønsker at holde dem så længe som muligt på de midlertidige ydelser i kontanthjælpssystemet, i stedet for at give dem fred med en førtidspension?

Dèt spørgsmål må besvares af de 179 folkevalgte politikere.

Jeg under hvem som helst at kunne få en førtidspension på grund af fysiske eller psykiske lidelser, hvis pengene ellers ligger i statskassen, men det gør de ikke, og hvert år optager staten nye lån til at finansiere ”husholdningsbudgettet” (finansloven), herunder også de over 300 milliarder kroner i overførselsindkomster, og de 330 milliarder kroner i løn til de offentlige ansatte, og èn dag skal pengene tilbagebetales.

”Hvad gør de, som det ikke lykkes at finde et fleksjob?”, spørger Poul Erik Pedersen mig, og til det kan jeg kun umiddelbart svare: - Jeg ved det ikke. Men jeg ved som ganske almindelig oplyst borger, at vi kun har de private og offentlige arbejdspladser som vi nu èn gang har, og vi kan selvfølgelig ikke bare fylde de private arbejdspladser op med borgere i alle mulige støtteordninger fra overførselsindkomsterne, der i den sidste ende finansieres af arbejdsgiverne selv i den private sektor.

Ordningen med fleksjob har jeg altid være lunken over for, fordi den gennem mange år primært har været brugt til fagforeningernes medlemmer, herunder de offentlige ansatte, hvor cheferne i årevis har spekuleret i brugen af folk på fleksjob i deres budgetter, så de slipper for at ansætte dem på fuldtid, og ikke ret mange private arbejdsgivere har nydt godt af den ordning.

Jeg ved også, at vi ikke bare kan koble socialpolitikken til arbejdsmarkedspolitikken, altså ønsket om permanente socioøkonomiske virksomheder, for vi kan ikke fratage en arbejdsgiver retten til at lede og fordele arbejdet i sin egen virksomhed, herunder retten til selv at bestemme, hvem han ansætter, og hvor mange mennesker på kontanthjælp eller dagpenge, som han skal tage i ressourceforløb eller virksomhedspraktik etc.

Hvis vi alligevel gør det gennem politisk lovgivning, altså tvinger virksomhederne til at tage folk i arbejde, ja, så sker der bare det, at ejerne flytter deres firmaer til udlandet, da ingen kan forhindre dem i at sige farvel og tak til Danmark, for her kommer hele idéen med eksistensen af EU i centrum, nemlig den frie bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer og serviceydelser, så vi står på alle måder i en håbløs situation anno 2017.

Personligt har jeg længe gået rundt med en deprimerende fornemmelse af, at der sker et kæmpebrag i Europa inden årets udgang, der vil betyde, at vi får en omfattende finanskrise som i 2008, og her er Danmark virkelig på røven, fordi vores nationaløkonomi i dag er fuldstændig domineret af udenlandske kapitalinteresser, der sidder tungt på vores statsobligationer og realkredit, og de kan til enhver tid skabe økonomisk ragnarok med deraf følgende socialpolitisk sammenbrud.

Så, nej, Poul Erik Pedersen, jeg rejser ikke kritik af mennesker på offentlig forsørgelse, for der kan være mange gode menneskelige grunde til at give en førtidspension til et ulykkeligt menneske, der ikke er i stand til at livsforsørge deres egen tilværelse, men det er som nævnt ikke en menneskeret, at blive forsørget hele livet igennem fra andre menneskers indtjening.

Nej, jeg prøver blot at få en rimelig debat om, hvordan vi skal kunne finansiere så mange førtidspensioner til borgerne, for vi kan ikke blive ved med at lade arbejdsstyrken i det private erhvervsliv, der betaler verdens højeste skatter og afgifter, være en ”slavehær” for alle dem på overførselsindkomster, når man tænker på, at de også finansierer 330 milliarder kroner til de offentlige ansattes lønninger plus samfundets øvrige driftsudgifter.

Jeg ser desværre meget pessimistisk på fremtiden for Danmark.

Britta Hansen

Vi må ikke glemme den allersidste del i denne lov, Anders Reinholdt! Den del, der taler om underkastelse. Og det er desværre lige præcist det, der bliver indøvet med hård hånd i disse år!

"Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2 Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder."

Sider