46 procent af kommunernes afgørelser omkring syge og handicappede børn blev i 2016 omgjort af Ankestyrelsen efter klager. Og i 51 ud af 98 kommuner blev der lavet fejl eller forkerte afgørelser i 50-100 procent af sagerne på børnehandicapområdet, viser tallene bag Social- og Børneministeriets nye Danmarkskort over kommunernes afgørelser.
Blandt de mange kommuner med høje omgørelsesprocenter er eksempelvis velhaverkommuner som Egedal i Nordsjælland med 73 procent og Frederiksberg Kommune, som har en omgørelsesprocent på 90.
Tidligere på sommeren skrev Politiken, at omgørelsesprocenterne på hele det sociale område i 2016 lå på 37 procent. Men når det gælder syge og handicappede børn bliver kommunernes afgørelser altså underkendt endnu hyppigere.
Børnehandicapområdet omfatter forskellige former for praktisk, pædagogisk eller økonomisk støtte til familier med børn, der har et handicap, psykiatriske diagnoser eller lider af en længerevarende fysisk sygdom. Juridisk seniorkonsulent Ingrid Hartelius Dall i Børns Vilkår ser derfor de mange omgjorte børnesager som særdeles problematiske, fordi det handler om udsatte børn og familier, der er dybt afhængige af den rette støtte og et godt samarbejde med kommunen.
»Hvis samarbejdet bliver forstyrret af forkerte afgørelser, så er det ikke kun en hindring for barnets udvikling, men betyder også, at forældrene skal bruge kræfter på at klage i stedet for at være der for barnet,« siger Ingrid Hartelius Dall.
Går til stregen
Hun mener, at en af årsagerne til de mange fejlafgørelser i børnesager kan være, at nogle kommuner eksperimenterer med at træffe afgørelser, der går til stregen.
»Man kunne frygte, at økonomi er blevet en faktor, så man skeler mere til, hvad der er penge til, frem for hvad der står i lovgivningen,« siger Ingrid Hartelius Dall.
John Klausen, der er lektor i socialret på Aalborg Universitet, påpeger, at når nogle kommuner i årevis kan køre med omgørelsesprocenter på langt over 50 procent af klagesagerne på børnehandicapområdet, så er det et udtryk for, at det er uden konsekvenser at tilsidesætte lovgivningen. Tværtimod kan det være en økonomisk fordel.
Selv hvis borgeren får ret i sin klage, vil hjælpen i nogle situationer ikke kunne gives med tilbagevirkende kraft, hvis det f.eks. er pædagogisk støtte eller praktisk hjælp, forklarer John Klausen:
»Så principielt set bliver kommunerne i visse situationer belønnet for at træffe forkerte afgørelser på det her område.«
Det er noget skidt
Venstres socialordfører Carl Holst ser også de høje omgørelsesprocenter som et udtryk for, at kommunerne kan spare penge, mens en ankesag kører: »Det er en stilfærdig konstatering, at hvis en borger får afslag på kørsel, og borgeren klager, men der går et år, inden Ankestyrelsen omgør, og syv måneder inden kommunens nyvurdering, så sparer kommunen jo den udgift så længe.«
Carl Holst ser de mange eksempler på, at borgerne ikke får den hjælp, de har krav på, som et problem for retssikkerheden. Og omgørelsesprocenterne dækker endda kun over dem, der klager over kommunernes afgørelser og får ret.
»Kunne man ikke godt forestille sig, at de, der ikke anker, også er udsat for fejlafgørelser? De har måske bare ikke ressourcerne til at klage. Så det her er også socialt skævt, og det er altså skidt. Retssikkerhed skal gælde for alle og specielt inden for det her område, hvor vi har at gøre med socialt udsatte borgere,« siger Carl Holst.
Også Orla Hav, der er handicapordfører for Socialdemokratiet, mener, at økonomi er en vigtig forklaring på de høje omgørelsesprocenter.
»Det er helt tydeligt, at økonomi spiller en væsentlig rolle. De faglige miljøer i kommunerne, der kunne værne om små udsatte grupper, er efter kommunalreformen ikke til stede længere, eller også har de ikke den fornødne lydhørhed hos dem, der skal bevilge pengene. Men på det her område kan det gå rivende galt,« siger Orla Hav med henvisning til, at de typer af hjælp til familier med syge og handicappede børn, som omgørelserne dækker over, er helt afgørende for udviklingen hos barnet og for at sikre, at familien kan hænge sammen.
Ordentlighed
Orla Hav er især fortørnet over, at der bag hver klage står familier med store problemer, som bliver klemt af systemet.
»Situationen er, at den enkelte familie står over for nogle mægtige systemer, der kan køre dem rundt i manegen, og systemet har i mit hoved ikke en ordentlighed, når omgørelsesprocenterne er så høje,« siger Orla Hav.
Han mener, at løsningen kunne være, at regionerne fik ansvar for de pågældende børn og familiers støtte, da mange af dem i forvejen er i kontakt med sundhedssystemet på grund af sygdom og handicap.
Når Egedal Kommune har en omgørelsesprocent på 73 procent i de 26 sager, der er blev klaget over til Ankestyrelsen, så skyldes det ifølge formand for Social- og Sundhedsudvalget i kommunen, Vicky Holst Rasmussen (S), at Egedal sidste år skulle spare 45 mio. kr. på grund af regeringens omprioriteringsbidrag.
»Det betød selvfølgelig serviceforringelser, og det fører til flere klager,« siger Vicky Holst Rasmussen. I år har kommunen dog ansat flere sagsbehandlere, ligesom de har valgt at ansætte jurister for at sikre bedre afgørelser på børne- og socialområdet. At der skulle være en tendens til at spare penge via fejlafgørelser, mener hun på ingen måde er tilfældet i Egedal Kommune.
»Vores klagetal er faldet markant fra 2010 til 2015,« siger Vicky Holst Rasmussen.
KL ser på sagerne
Formand for Børneudvalget i Frederiksberg Kommune, Karsten Lauritsen (RV), påpeger, at de har mere end 450 sager inden for børnehandicapområdet, og hver sag rummer flere afgørelser:
»Set i forhold til, at der er et par tusind afgørelser på det her område, så synes jeg egentlig, at ti klager er ekstremt få. Det er svært helt at undgå klager, men det er ikke acceptabelt, at otte ud af de ti sager, der er klaget over, går tilbage til kommunen på grund af fejl eller manglende oplysninger. Derfor skal vi sørge for, at personalet ved, at det er et problem.«
Niels Arendt Nielsen, der er kontorchef for social- og sundhedsområdet i Kommunernes Landsforening (KL), forklarer, at de mange omgørelser især skyldes, at antallet af sager, hvor der mangler oplysninger, er steget. Det betyder, at kommunen skal tage sagen op igen. Den andel, hvor Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse, ligger derimod på nogenlunde samme niveau de sidste par år, mener kontorchefen i KL.
»Det er klart, at vi synes, det er vigtigt at få kigget på, hvad er det der sker, når vi får sendt flere afgørelser tilbage. Derfor har vi i KL igangsat et arbejde for at se, hvad der ligger bag den her stigning,« siger Niels Arendt Nielsen, der dog ikke mener, der er tale om, at kommunerne bevidst træffer forkerte afgørelser.
I maj vedtog et flertal i Social- Indenrigs- og Børneudvalget, at der skal laves en handlingsplan i løbet af efteråret, der skal rette op på de høje omgørelsesprocenter.
Desværre fik kritikerne ret med deres advarsler og kritik af Løkke Rasmussens Strukturreform.
Det var også kun DF og VK-regeringen der stemte for den.
Tænk hvor meget overdragelsen af Amternes gamle opgaver på handicap og specialområdet , der er blevet slået i stykker, fordi Løkke Rasmussen overlod opgaverne til de 98 kommuner - hvor kommunerne sammen med DF og VK-regeringen var de eneste, der dengang så en fordel i den nye opdeling.
Til alle jer politikere der her i artiklen udtrykker jeres bekymringer. Så gør dog noget ved det. Til alle de højest scorende kommuner. Usselt, usselt at ramme de svageste børn og de hårdt ramte familier. Smid nu regnearkene væk og hold hovedet koldt og hjertet varmt
Holbæk kommune laver bevidst fejl i 100% af de sager hvor det er til fordel for pengekassen.
Jeg ved ikke hvad KL kommer fra til der ligger bag stigningen, men personligt tror jeg der står en flok komunale røvhuller bag...
Så lad dog være med, at have kommuneforvaltning på disse områder, der berører de svageste.
At det ikke handler om økonomi er jo lodret forkert. Hvad handler det ellers om?
Selvfølgelig vil kommunerne gøre hvad de kan for at spare, så i den virkelige verden har vi ikke et land men 98 . Lad det være en statslig opgave og skriv loven så fortolkninger undgås og derved sparer man også på den hær af jurister, som hærger vores 98 lande.
@Anne Mette Jørgensen
Ha ha, den var god med de 98 lande, spot on!
Det med ansvaret og dets fralæggelse skal simpelthen adresseres kontant, nu og her. Og Regionerne eller Staten burde have en overordnet handicappolitik, med genoprettelsen af special-stederne på tværs af kommunerne. Det er simpelthen en skændsel, hvordan syge og handicappede bliver skaltet og valtet med, og i sidste ende ofret på guldkalvens alter!
De partier, der stemte for Lars Ulkkes kommunaldeform - VK+DF - forsøger igen og igen, at løbe fra deres ansvar for tingenes elendige tilstand. At det ville gå således var til at forudse, og det skortede ikke på advarsler i sin tid, men alle blev de fejet af bordet af KL og af regeringspartierne.
Heller ikke SRVSF kan sige sig fri, for i den periode, hvor Thorning sad på magten, da var der ingen indsats for at rette op på kommunaldeformens mange skævheder - bortset fra minimale ændringer på busområdet og visse administrative rokeringer. Men ellers...nix. Heller ikke her skortede det på opfordringer til at fjerne de værste tidsler, men det afviste Vestager, der var indenrigsminister.
Den undersøgelse som Socialministeriet udsendte for nylig, viser at der ikke er forskel på omgørelsesprocenterne i hhv. socialdemokratiske og borgerlige kommune. Min kommune, der har "rødt" flertal ligger blandt landets ti dårligste dvs. over 50 pct., mens en blå nabokommune er nede på 20 pct.
Én af forklaringerne er, at de enkelte sagsbehandlere sidder med alt for mange sager (det er ikke kun på Lærkevej, det er galt), samt at de mangler juridisk opbakning (også den er sparet væk). Hertil kommer, at nogle kommuner styres ved management by fear af kommunaldirektørerne, der behandler de ansatte som lort - strakspåbud fra Arbejdstilsynet pga. dårligt klima i kommunale forvaltninger sker regelmæssigt, bl.a. i iflg. Avisen.dk.
Alt dette er værd at have in mente på valgdagen d. 21. november, og så støtte de få partier, der ikke er fedtet ind i den nedrige behandling af sårbare mennesker. Og så ikke il være med til de kommunale fejlinvesteringer i fx. store flotte idrætsanlæg, hvor budgettet sprænges, og/eller hvor nogle af pengene hentes fra fx. de handicappede, således som det sker i min kommune - der bestemt ikke er den eneste.
Kommunalreformen var en skændsel, hvordan kan man have tillid til bagmændene bag den?
Desværre kan man ikke lige rykke tiden tilbage og genetablere, det lader sig ikke gøre. Det, der ville hjælpe, er at afværge at flere uløkker på den konto sker, f. eks i sundhedssektoren.
Det sker i øjeblikket via såkaldte "reformer" mellem regioner og f. eks KL. Man forsøger at skubbe ansvaret for indlæggelser og behandlinger over på almene læger, laver dårligt fungerende lægeklinikker og prøver at nedbringe undersøgelser af somatiske sygdomme via psykiske diagnoser uden hold i virkeligheden, kalder dem funktionelle lidelser.
Der er for mange undersøgelser - bl. a fordi man tager et problem, en del af kroppen af gangen i stedet for at se helheden.
Vedrørende kommunale sagsbehandlinger af syge borgere, så kan man rigtig godt glemme blå/ røde farver, idet det er forvaltningen af disse og uegnede ledere uden moral og etik på programmet, der er skyld i det. Det er i det hele taget trættende, den måde man omtaler politiske partier på.
Nye og gamle dagsordener blandes sammen og garneres med mindre partier udenom. Men man er nødt til at stoppe denne ødelæggelse af samfundet, menneskeligt og miljømæssigt, som denne regering er skyld i.
.
"John Klausen, lektor i socialret på Aalborg Universitet, påpeger, at ....det er et udtryk for, at det er uden konsekvenser at tilsidesætte lovgivningen. Tværtimod kan det være en økonomisk fordel."
Endnu et eksempel på, at vi her i landet er et uland på retsområdet, når det angår borgernes retssikkerhed i forhold til myndighederne. I de fleste andre civiliserede lande, vi gerne sammenligner os med, har man forvaltningsdomstole, som kan gøre myndighederne ansvarlige for deres overtrædelser af lovgivningen og idømme sanktioner, fx økonomiske.
Den danske ombudsmandsinstitution er ikke længere tilstrækkelig. Det ser vi gang på gang.
Den tredelte struktur, stat, region og kommune, sikrer at man altid kan skubbe aben videre og give "de andre" skylden for eget misregimente, så det tror jeg ikke der bliver ændret på, hvorfor megen lovgivning på dette og andre områder er så uklar og åben for fortolkning, at ansvarsfralæggelse bliver en åben dør
Så skal man jo bare straffe kommunerne tilsvarende på økonomien, hver gang de træffer en forkert afgørelse, mon så ikke de lærer det efterhånden?