Baggrund
Læsetid: 4 min.

Alternativet skal finde ud af, om de vil have en grønnere eller gladere verden

Alternativets forslag til, hvordan vi måler samfundets helbred, er både ’sympatiske’ og ’relevante’, siger økonomerne. Men der mangler refleksion over, hvilken vægt der skal lægges på henholdsvis det sociale og det grønne
Uffe Elbæk erkender, at det er svært at lægge sig fast på, hvordan man måler eksempelvis ulighed.

Uffe Elbæk erkender, at det er svært at lægge sig fast på, hvordan man måler eksempelvis ulighed.

Lars Just

Indland
11. august 2017

Information har bedt to økonomer fra hver sin økonomiske tradition nærlæse Alternativets program, så de kan trykteste partiets bud på en ny målestok for samfundets udvikling.

Den ene er Torben M. Andersen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, og som opfattes som en klassisk økonom. Han er tidligere overvismand og har fungeret som økonomisk rådgiver både nationalt og internationalt i forskellige sammenhænge.

Den anden er Inge Røpke, der er Danmarks første økologiske økonom og professor på Aalborg Universitet.

Inge Røpke har »rigtig meget sympati« for Alternativets projekt om at prøve at måle samfundets helbred på en anden måde – helt uden at tage BNP med som en indikator for positiv udvikling.

Dog synes hun, at der mangler refleksion over, hvad der skal have forrang i målingen af samfundsudviklingen: En grønnere verden eller en lykkeligere befolkning?

»Vi står over for en fase, hvor vi skal finde en erstatning for de fossile brændsler, der har været fuldstændig afgørende for den måde, vi lever på i dag. Det er en meget radikal forandring, vi står over for. Alternativet er udmærket klar over, at det er en stor opgave, men de er alligevel meget optagede af det her med, at vi skal have det bedre,« påpeger Inge Røpke og nævner Alternativets indikatorer om vækst i livstilfredshed og lignende.

»Vi har i noget tid nu haft en høj materiel levestandard. Men hvad nu, hvis det bare har været en historisk parentes? Står vi i virkeligheden over for en stor opgave, hvor vi måske skal ofre noget, og hvor folks velfærd faktisk går ned, hvis deres muligheder for at rejse eller købe udstyr til deres hobbyer begrænses,« siger Inge Røpke.

Spørger man Uffe Elbæk om vægtningen mellem de tre bundlinjer, svarer han, at det vigtigste er miljøet og det sociale. Det økonomiske er blot midlet for at nå det mål, siger han.

– Hvad vægter I højest af de to bundlinjer?

»Vi er jo som parti startet ud fra det helt klare afsæt, at klimaforandringerne ændrer alt. Det, der er fundamentet for alt liv, er planeten. Så det er det, der optager os mest nu. Men vi har en klar analyse, der viser, at det, der kan få et samfund til at vælte eller bryde sammen, er to ting. Mangel på ressourcer og for stor ulighed mellem top og bund. Og det er det, der er vores sigtepunkter,« siger Uffe Elbæk.

For lidt lighed

Inge Røpke er begejstret for, at Alternativet har lighed i samfundet med som en af deres indikatorer, da forskning peger på, at folk har det bedst i samfund, hvor mennesker er lige. Men ifølge hende er det alt for overfladisk og fylder for lidt.

»Når det kommer til objektive indikatorer på ulighed, så er indikatorerne svage. Man burde arbejde meget mere med indikatorer som formuelighed, arv og lignende. Det er nævnt i forbifarten, men det fylder ikke meget,« siger Inger Røpke.

Til at måle økonomisk ulighed vil Alternativet bruge Danmarks Statistiks tal for, hvor mange gange større indkomsten er for de 20 procent rigeste i befolkningen i forhold til de 20 procent fattigste.

Ifølge Uffe Elbæk er Alternativet »fuldstændig opmærksomme på vigtigheden af at beskatte finansielle transaktioner, formue og salg af fast ejendom«. Han nævner, at hele partiets finansudspil fra 2016 handler om netop det, og understreger, at det er vigtigt at se på, hvad partiet i øvrigt er kommet ud med udover forslaget til nye indikatorer.

BNP-stråmand

Også Torben M. Andersen synes, at det giver god mening at inddrage andre indikatorer end BNP for at måle samfundets udvikling.

»Det flugter egentlig meget godt med den diskussion, der allerede foregår i forskellige organisationer verden over. Men derfor kan det sagtens være både godt og relevant at tage diskussionen om indikatorer herhjemme,« siger han og fortsætter.

»Men det hele taget er det jo lidt en stråmand, når fortællingen fra Alternativet bliver, at økonomi indtil i dag kun er blevet målt i BNP. Det har aldrig været sådan, at man enøjet kun kigger på BNP,« siger Torben M. Andersen og påpeger, at man kan tage en vilkårlig økonomisk redegørelse og se, at udviklingen i BNP godt nok kommenteres, men at den ikke er det eneste, der lægges vægt på, når det kommer til udvikling.

Uffe Elbæk og Alternativet lægger ikke skjul på, at de har ladet sig inspirere af tanken om indikatorer fra andre steder. Men dem bekendt er der aldrig før set et tilsvarende initiativ om en erstatning af BNP som målestok på nationalt plan.

»Mange andre arbejder i dag med, hvordan man kan sætte tal på et samfunds udvikling på en mere nuanceret måde. Det er både IMF, OECD og andre internationale organisationer og tænketanke,« siger Uffe Elbæk.

»Og vi siger, at vi bliver nødt til at føre det her over på nationalt niveau.«

Hvordan skal det måles?

Den største svaghed ved Alternativets oplæg er ifølge Torben M. Andersen, hvordan man præcist vil måle på de forskellige indikatorer, og om man ender med at få svar på det, man gerne ville, da man begyndte at måle.

Som eksempel nævner han målingen af lighed. Menes der lighed i indkomst? Er det indkomst efter skat? Hvis to personer har forskellig indkomst, fordi den ene vælger at arbejde mere end den anden, er det så et problem?

»Så djævelen ligger i detaljen,« siger Torben M. Andersen.

Alternativet og Uffe Elbæk anerkender også, at det er et reelt og vanskeligt problem, hvordan man måler.

»Nogle af de tal, vi trækker på nu, ville vi gerne både se nuanceret og gjort bedre. Men for øjeblikket måler man ikke på det,« siger Uffe Elbæk og fortsætter:

»I mange tilfælde ønsker vi meget mere detaljerede måder at måle på. Derfor vil denne rapport også blive fulgt op af et ønske om, at Danmarks Statistik begynder at måle både på nogle andre måder og på nogle andre områder.«

Serie

Ti år i finanskrisens skygge

Den 9. august 2007 er blevet kaldt begyndelsesdatoen for den finanskrise, der udviklede sig til den alvorligste krise for verdensøkonomien i 80 år. Ti år efter krisens begyndelse er det officielle budskab, at det hele er overstået.

I en ny serie ser Information på, hvad der skete i 2007, hvem der havde ansvaret, hvad krisen har kostet, hvad der er lært eller ikke lært – og om det virkelig er sandt, at det går mod lyse tider for økonomien.

Seneste artikler

  • Økonomi er mere religion end videnskab. Hvis vi erkender det, vil vi klare os bedre

    9. september 2017
    Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge
  • Finanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer

    2. september 2017
    Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise
  • Finanskrisen kostede New Labour dens økonomiske troværdighed

    29. august 2017
    Historien om finanskrisen handler ikke kun om enorme økonomiske tab. Der var også en politisk pris for flere regeringer, der sad ved magten, da krisen ramte. En af krisens ofre blev New Labour-regeringen i Storbritannien – det på trods af, at den blev hyldet som frelser internationalt
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Hvorfor dog spørge to økonomer? Økonomi er midlet til at nå et mål, som Uffemanden siger, så når vi allesammen er blevet enige om, hvor vi skal hen, kan økonomerne derefter regne på, hvordan vi får råd til det.

Så længe vi ikke ved, hvor vi vil hen, er det da ret ligegyldigt, hvad økonomerne mener. Altså qua økonomer - deres private politiske meninger er selvfølgelig interessante at høre, da vi jo lever i et demokrati, hvor vi alle formodes at have en mening, men så kunne Information jo lige så godt have spurgt mig. Eller Lars Larsen, eller Jens Jensen, eller Hans Hansen eller Knud Knudsen, der er masser af muligheder.

Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, kjeld jensen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Hans Ingolfsdottir, Torsten Jacobsen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg synes, vi diskuterer spørgsmålet om lighed ud fra nogle problematiske og kunstige forudsætninger.
Lighed er lighed i samfundet, og det har ikke så meget med private forbrugsmuligheder at gøre - det har derimod alt med offentlige forbrugsmuligheder at gøre.

Vibeke Hansen, Carsten Munk og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er jo ingen modsætning imellem grøn eller bedre livskvalitet. Vi var jo ikke de overforbrugende kælepotter, som vi blev til, da økonomien kom til at overtrumfe samfundsinteressen.
Vi har ikke brug for at renovere særlig mange køkkener i de næste 30 år, og vi har slet ikke brug for at opruste på biler, medmindre det er mindst hybridbiler - og helst el- eller brint-.

Niels-Simon Larsen

Niels: Totalt enig. Økonomer er ikke andet end vores bydrenge. Vi skal fortælle dem, hvad de skal rende ud med. Nu er det desværre omvendt, politikerne ved ikke rigtigt, hvad de skal mene og spørger så bydrengene og -pigerne.
Og nu bliver jeg igen nødt til at tale om borgerløn, for det er nøjagtigt det samme her. Alt det pladder med at der ikke er råd til det, og at folk falder ned på sofaen, skyldes udelukkende mangel på visioner. Åndeligt ligger politikerne på sofaen i visionær afmagt. I det øjeblik der er nogle, der opstiller et perspektiv for et andet liv, så bliver der noget at samles om. Det er nogle af os i gang med i Å, og det ville være skønt at kunne få kontakt med alle borgerlønstilhængerne, der gemmer sig i de andre partier. Der må da være nogle, skulle jeg mene.

Kurt Nielsen, kjeld jensen, Randi Christiansen, Viggo Okholm, Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Poul Sørensen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Jeg vil måle Alternativet på om de syntes at de små indkomster skal bære noget som helst af den grønne omindstilling.
- Om Alternativet vil lade sig besnakke i samarbejdes ånd til at accepttere, at dem der slet ingen ting har, alligevel også skal være med til at betale til den grønne omstilling eller ej .....
Og endvidere vil jeg måle Alternativet på om de mener, at folk over alt i landet skal have muligheder for at gå på aftenskole og forbedre deres kundskaber eller dyrker deres interesser og om aftenskolerne skal have et tilskud, så det ikke kun er dem med arbejde, der har økonomisk mulighed for at gå på aftensskole.

Vibeke Hansen, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Er billedet af Uffe Elbæk fra den gang han var med i " I the living dead" alias de radikale...

Niels-Simon Larsen

Leo: Min strategi (så har jeg ikke sagt for meget) er, at borgerlønsgruppen i Å udarbejder en model, som kan vedtages på næste landsmøde. Før skal du nok ikke regne med, at der sker noget på politikerplanet. De skal have opbakning fra neden. Hvis det ikke kommer som et folkeligt pres, skal vi ikke have borgerløn, for så kommer den til at gå ud over de svage. Poul vil måle Alternativet netop på det, og det er jeg enig i. Det kræver på den anden side, at vi er i stand til at rejse en folkestemning, krav, om borgerløn. Det skal der nu satses på, og her er BIEN helt i front.

Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Leo: Læg også mærke til, at debatten førhen gik på, om flygtninge skulle have den, og om man skulle have lov at tage den med til Spanien. Visionsløst, fordi man ikke havde visioner for det gode liv. Ingen kan på nuværende tidspunkt løse alle de specifikke problemer, så lad os få de gode udsigter først. Så finder vi nok løsninger på detaljerne. Jeg tror, du er enig.

Poul Sørensen

TIL Red.
Hvis billedet af Uffe Elbæk ikke bliver skiftet ud så forlænger jeg ikke mit abonnement....

Randi Christiansen

Jeg synes, det er et heftigt billede af uffe, der edermanme smæk på den mand - på den fede måde. Far er (lidt) vred. Jeg vil holde alternativet fast på, om de er ærlige, socialt bevidste mennesker som holder fast på det miljø-og socioøkonomiske helhedsperspektiv, på de tre bundlinjer. Sammen med enhedslisten må de kunne komme et godt stykke derudad - stærkt hjulpet på vej af restens håbløse levebrødspolitiske mangel på funktionelle visioner.

Kurt Nielsen, Vibeke Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Leo: Eller med De nye borgerlige og Saxo-drengene. Vi skal have frem, hvad den dybere hensigt er. Du har selv noget med grundskyld, der ikke har med borgerløn at gøre, med mindre man klistrer det fast til den. Borgerløn skal stå alene i begyndelsen. Derefter kan man klistre omdannelse af banksystemet, indførelse af fuld grundskyld og nedlæggelse af kongehuset, og hvad ved jeg, bagefter.
Niels I Meyer mente ikke, at man kunne indføre borgerløn, før man havde oprettet det humane ligevægtssamfund. Hvis det er et krav, får vi aldrig borgerløn. Man kan også stille krav om, at kapitalismen først skal nedlægges med samme triste udsigter for borgerløn. Vi må gøre flere ting på en gang, og det skal vi være gode til.

@Randi: "Jeg synes, det er et heftigt billede af uffe, der edermanme smæk på den mand - på den fede måde. Far er (lidt) vred." Tjah, det er så nok det mest positive, man kan sige om den opblæste varmluftsballon..

Trond Meiring

Information er anti-Uffe Elbæk og Alternativet. Information er pro-"Socialdemokratiet" og "Radikale Venstre", EU, IMF og NATO.

Trond Meiring

...Og iøvrigt er Information (parti-)politisk uafhængig. (Sic!)

Poul Sørensen

Nå jeg skal åbenbart til at abonnere på arbejderen.dk frem over.... jeg er nok også mere politiks enige med dem.

Randi Christiansen

Jens winther - hvis det er, hvad du har at komme med, er der ingen tvivl om hvem, der her er en opblæst varmluftsballon - og det er ikke uffe.

Er du ansat til at lukke ukvalificeret gylle ud?