Siden Alternativet blev stiftet, har partiet ment, at BNP og et »enøjet fokus på økonomisk vækst« fylder alt for meget, når man skal afgøre, om det går godt i Danmark. På sit sommergruppemøde fremlægger partiet derfor fredag et forslag til, hvad ministerier og politikere i stedet bør måle på, når de vil vurdere, om landet bevæger sig i den rigtige retning.
Frem for at måle samfundsværdi i kroner og ører og primært fokusere på, om der er plus på den økonomiske bundlinje, skal man ifølge partiet i stedet fokusere på tre bundlinjer: den grønne bundlinje, den sociale bundlinje og den økonomiske bundlinje.
»Det er BNP 2.0,« siger partiets politiske leder, Uffe Elbæk, der blandt andet er inspireret af IMF, Verdensbanken, FN, EU og OECD, der alle arbejder på og med at opstille modeller for, hvordan man indregner sociale og miljømæssige faktorer, når man vil måle fremgang og værdi.
For hver af de tre bundlinjer har Alternativet valgt seks indikatorer, som skal hjælpe med at dokumentere, om udviklingen går i den rigtige retning.
På den grønne bundlinje handler de to vigtigste indikatorer om, hvorvidt danskernes klimabelastning bliver større eller mindre, og om vi får mere eller mindre biodiversitet.
På den sociale bundlinje ønsker Alternativet, at man blandt andet følger, om danskerne bliver mere tilfredse med deres liv, og om deres fællesskaber og relationer bliver stærkere.
Og under den økonomiske bundlinje skal man måle på, om der er fremgang i »meningsfuld beskæftigelse«, og om uligheden i Danmark falder.
Ifølge Inge Røpke, der er professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet, er det en »god idé« at have en diskussion om en helt anderledes økonomi.
»Men man kan diskutere, om det så er et godt indikatorsæt, som Alternativet har valgt,« siger professoren, der savner et øget fokus på ulighed. Derudover sætter hun spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre at opnå fremgang på både den grønne og den sociale bundlinje samtidig.
Også Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er positiv over for ideen om at tænke i andre indikatorer end BNP og påpeger, at det flugter med, hvad man allerede gør i mange organisationer verden over.
»Indikatorerne, de stiller op, giver god mening. De er ikke så alternative, men derfor kan de godt være vigtige,« siger professoren, der dog efterlyser, at Alternativet gør klart, hvad vægtningen mellem de tre bundlinjer skal være.
Ti år i finanskrisens skygge
Den 9. august 2007 er blevet kaldt begyndelsesdatoen for den finanskrise, der udviklede sig til den alvorligste krise for verdensøkonomien i 80 år. Ti år efter krisens begyndelse er det officielle budskab, at det hele er overstået.
I en ny serie ser Information på, hvad der skete i 2007, hvem der havde ansvaret, hvad krisen har kostet, hvad der er lært eller ikke lært – og om det virkelig er sandt, at det går mod lyse tider for økonomien.
Seneste artikler
Økonomi er mere religion end videnskab. Hvis vi erkender det, vil vi klare os bedre
9. september 2017Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of CambridgeFinanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer
2. september 2017Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste kriseFinanskrisen kostede New Labour dens økonomiske troværdighed
29. august 2017Historien om finanskrisen handler ikke kun om enorme økonomiske tab. Der var også en politisk pris for flere regeringer, der sad ved magten, da krisen ramte. En af krisens ofre blev New Labour-regeringen i Storbritannien – det på trods af, at den blev hyldet som frelser internationalt
Det lyder rigtig spændende, og som den rigtige vej.
Godt forslag!
Så lang tid vi har en gældsøkonomi, hvor penge skabes gennem udlån med krav om forrentning, vil ethvert forsøg på ændring af de finansielle prioriteter skabe et økonomisk kaos.
Kun et kan ændre vores gældsøkonomi, nemlig en selvforsyningsøkonomi.
Det grønne kan måles,og nogle mennesker bliver glade af, at det bliver grønnere, nogle andre vil hellere have en ny bil. Det bliver svært at måle.
Bliver der ikke målt tilstrækkeligt? - Helt ærligt
Statistik, meningsmålinger og politiske slagsmål. Strategier for 2020-2030 og - 2050, som om man kunne det. Måle alt lige fra vuggestuen, dyre forskere, som måler og forsker i fremtiden.
Find ud af, hvordan mennesker trives bedst, det ved man godt allerede - med frihed under ansvar, mindre kontrol og tvungne regler i alt offentligt - fra kommuner, regioner og sygehuse.
Indret så samfundet efter det og husk demokratiet, det kan være lidt svært at få øje på. Det ses nemmest fra den lave ende, ikke som nu - oppe fra og ned.
Jo, og så miljø og sundhed og mindre gift i landbruget - dyrevelfærd.
Miljø-og socioøkonomien er to sider af samme sag. Hvis man adskiller de to overordnede sektorer i sin forståelse af de dynamiske effekter, kan den ønskede økologiske balance ikke opnås.
Helhedsbetragtninger har ikke været i kurs siden guds død - hvem gud i øvrigt? - og overforbrugs-og misbrugskonkurrencestaten blev placeret på alteret i stedet. Vor frue bevare os vel for en menneskelig stupiditet, som har fået lov at udfolde sig på bekostning af det gode, sande, skønne og retfærdige.
Verdenskollektivet er stadig på så bevidsthedsmæssigt primitivt et niveau, at ikke engang akademia kan blive enige om, hvad disse begreber står for. Værdirelativismen har spredt sig som den værste syge og anvendes skruppelløst af den ene procent og co - follow the money - som et redskab i deres ignorante kleptokratagenda.
Alternativets ord falder som regn i tørken. At de sammen med enhedslisten holder hovedet koldt og hjertet varmt er vores politiske håb her i landet.
Men de korrupte kræfter i verden er stærke, de magter at forurene og terrorisere hjerner og hjerter, og det kræver mod, ubestikkelighed, medfølelse og stor intellektuel klarhed at modstå deres terror. Bemærk at mord og bestikkelse er i deres kølvand og at den ånd, som nu behersker verdenssamfundet, bringer død og ødelæggelse.
Alligevel er der fortalere for, at gældende verdensorden er 'den mindst ringe'. Det er mennesker, som ikke har forstået frihedsbegrebet, men tolker det som den enkeltes ret til at rage til sig, sålænge det bare sker inden for rammerne af vort retssystem. Som vel at mærke er ufuldkomment, dysfunktionelt, derfor illegitimt og hvis aller værste undladelsessynd er den manglende beskyttelse af fællesejet. Dette har katastrofale konsekvenser, fordi det giver magten over alles liv til de forkerte, til de, som tænker snævert, kortsigtet, egoistisk og grådigt. Ufattelig dumt og den rene miljø-og socioøkonomiske ruin - for alle.
Hvis det kun var de forbrydere, som er hinsides pædagogisk rækkevidde, der røg i svinget, ville det jo være en win win. Og selv om man tror på kosmisk retfærdighed i en for mennesker hidtil uoverskuelig skala i fx form af reinkarnation, hvor man høster, som man sår, og læreprocessen udspiller sig over et antal genfødsler, er nuværende administration af fællesejet helt til rotterne. Bogstavelig talt - barnet smides ud med badevandet, og der er ingen ende på, hvor destruktivt magthaverne administrerer deres ansvar.
Hvor befinder sig den største forhindring for, at fornuften kan blive styrende? Ubevidsthed er naturligvis den største, fordi hvis de ansvarlige - den ene procent og co - fattede, hvad de egentlig gør, ville de få fart på omstillingen. Hvilket kræver afgivelse af deres illegitime privilegier og omstilling af det ideologiske tankegods, som de klynger sig til, mens de med psykopatisk messen hjernevasker sig selv og andre til at tro, at de har ret til deres asociale og ødelæggende adfærd.
På denne skønne, unikke og sårbare plads i universet er der nok til alle, men ikke til alles grådighed. Frit efter gandhi.
Alternativet har påtaget sig en stor og livsvigtig opgave. Lad os deltage og hjælpe alt, hvad vi kan. Det er vores og vores børns og deres børns og deres børns .... liv, det gælder. Intet mindre. Læs tidens tegn og vågn op.
I artiklen spørger Inge Røpke:
"Derudover sætter hun spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre at opnå fremgang på både den grønne og den sociale bundlinje samtidig."
JA, det tror jeg og er jeg faktisk overbevist om!! Når vi mennesker gør noget grønt er det godt for sjælen hos os alle og vi får høj status. Desuden er der masser af meningsfuld arbejde i genbrug og opcykling ;o) For ikke at tale om alle de grønne områder, der nu og fremover skal passes på en naturvenlig måde!! Det kræver mange mandskabstimer ude i det fri, YES, herligt arbejde!! ;o)
Vi skal huske at tal og penge kun er måder at beskrive ting på. Det gode liv er en uoverskuelig, uendelig kompleks og helt ubegribelig mangfoldig ting, som kun kan forstås hvis mange forskellige synsvinkler og alle kommunikations- og samtale-/ beskrive- måder bruges.
Jeg bruger med vilje nogle lidt knudrede ord, for det er kun kunstens 'sprog' der kan rumme den mangfoldighed. Derfor skal vi naturligvis dyrke kunsten og alle dens teknikker og frisætte den fra elitens (og pengenes) greb. Dvs. kunst er ikke kun noget på et kunstmuseum, det er noget vi bruger hele tiden, lige så snart vores sanser går i gang. Og de er som bekendt i gang hele tiden. ;o)
At dyrke kunsten er at blive klogere på egne (og andres) følelser og dermed blive bedre til at forstå det man føler. Ikke alle følelser skal som bekendt lyttes til uden en nærmere vurdering, men alle følelser er ægte og troværdige. Eks.: Hver gang jeg skal ud af døren, har jeg en følelse af modstand og lyst til at blive hjemme. Selv om det er noget jeg glæder mig meget til! Den følelse skyldes angsten for det ukendte, for at slippe trygheden og den er jo sand nok. Der er altid en vis risiko ved at gå ud i verden og forlade trygge rammer. Heldigvis har mange års træning vist mig, at jeg skal læse og vurdere følelsen som et naturligt biologisk instinkt og turde gå videre. ;o)
De fleste ulykker sker i hjemmet.
"De fleste ulykker sker i hjemmet."
Og vi indtager dem ved middagsbordet ;-)
Det må være en glimrende opgave for DR, at lære både dem fra speltsegmentet og dem med mere traditionelle spisevaner at lave et spiseligt måltid ;-)
Det må være på tide at dansk kultur træder frem på banen ;-)
Jeg kom til at tænke på sangen Dagligt Brød af Røde Mor, men kunne ikke lige finde den. Så find frem pladen (Hjemlig Hygge, første spor) hvis du/I har den. Hvis ikke, så har du/I her Grillbaren;
https://www.youtube.com/watch?v=0BRC2oe0Pyk