Læsetid: 9 min.

Der er altså noget om snakken, når FN kritiserer Flygtningenævnet for ikke at undersøge tortur

Uudførlige begrundelser for afslag på asyl og manglende torturundersøgelser er bare nogle af de grunde til, at FN med rette kritiserer Flygtningenævnets afgørelser. Derfor er det et problem, at kritikken ikke altid tilsyneladende tages alvorligt, mener juraprofessor og tidligere medlem af Flygtningenævnet
FN-komiteer har de seneste par år kritiseret stribevis af afgørelser truffet af Flygtningenævnet. Brødrene Kaywan Yari og Erfan Yari blev sidste år overført til udrejsecenter Kærshovedgård, hvor de skal motiveres til frivilligt at rejse til Iran.

FN-komiteer har de seneste par år kritiseret stribevis af afgørelser truffet af Flygtningenævnet. Brødrene Kaywan Yari og Erfan Yari blev sidste år overført til udrejsecenter Kærshovedgård, hvor de skal motiveres til frivilligt at rejse til Iran.

Ulrik Hasemann

24. august 2017

For få år siden hørte det til sjældenhederne, at en komité under FN kritiserede en afgørelse truffet af Flygtningenævnet – den højeste danske instans på asylområdet. På 11 år havde nævnet modtaget kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité i alt fire gange

Derfor gik det ikke ubemærket hen, da nævnet i sommeren 2015 modtog kritik af fire forskellige afgørelser på bare en måned, siger Jens Vedsted-Hansen, der er professor i menneskerettigheder på Aarhus Universitet, og som dengang var medlem af Flygtningenævnet.

For ham var det »helt tydeligt«, at ledelsen i nævnet var »vældig pikerede«, ja ligefrem fornærmede over, at så mange klagede til komiteerne, samt at der kom så meget kritik.

»Det provokerede dem,« husker Jens Vedsted-Hansen.

Han sad dengang i Flygtningenævnet som uvildig ekspert udpeget af Dansk Flygtningehjælp, og blandt andet derfor blev han nok set som en, der som udgangspunktet altid ville holde med FN, hvis de udtalte kritik, siger han, mens formandsskabet og ledelsen omvendt mente, at kritikken var for vidtgående.

Men Vedsted-Hansen husker, at han gjorde sit for at være pragmatisk og ikke opføre sig som en »menneskerettighedsfundamentalist«.

»Jeg forsøgte at sige, at jeg godt kunne forstå synspunktet om, at noget af kritikken fra FN var for vidtgående. Men det gjaldt bare ikke al kritik fra FN. Med andre ord syntes jeg ikke, at man generelt kunne affærdige kritikken som ubegrundet eller for vidtgående. Og det var den nuancering, jeg forsøgte at få frem og insistere på,« siger Jens Vedsted-Hansen.

’Der er kommet en bevægelse i retning af, at man i Flygtningenævnet bliver mere og mere optaget af, at man ikke skal gøre, hvad FN siger, fordi man synes, at de går for vidt og ikke skal blande sig,’ siger Jens Vedsted-Hansen, der er professor i menneskerettigheder ved Aarhus Universitet.
Læs også

Når Jens Vedsted-Hansen mener, at kritikken fra FN ikke altid er berettiget, handler det om sager, hvor komiteerne kritiserer nævnet for ikke at have taget tilstrækkeligt hensyn til bestemte elementer i vurderingen af de konkrete beviser.

Men han mener til gengæld, at der er forhold, som FN-komiteerne ved mindst lige så meget om som Flygtningenævnet. Det kan for eksempel være, når FN kritiserer, at der mangler begrundelser i afslag på asyl, eller at der mangler torturundersøgelser.

Kritikken er ifølge Vedsted-Hansen også berettiget, når komiteerne bygger det på opdateret og muligvis afgørende viden om den generelle situation i de lande, man vil sende folk tilbage til.

»Jeg mener sådan set, at man har fuldstændig lige så god mulighed for at vurdere den generelle risiko i et land fra et skrivebord i Genève, som man har om det runde bord i Flygtningenævnet i København,« siger han.

Særligt mener Vedsted-Hansen, at kritikken fra FN ofte er berettiget, når komiteerne kritiserer, at der ikke er blevet foretaget en torturundersøgelse af den afviste asylansøger, selv om asylansøgeren siger, at vedkommende er blevet udsat for tortur. Det er tilfældet i fem ud af de ti sager fra det seneste år, hvor FN har kritiseret nævnets afgørelse.

»Der kan jeg godt forstå, at komiteerne siger: ’Jamen hør lige, hvorfor undersøgte I det ikke?,« siger han.

Derudover mener professoren, det er et velkendt problem, at Flygtningenævnets begrundelser for afslag på asyl ikke altid er udførlige nok. For eksempel mener han, at nævnet nogle gange er for hurtigt til at sige, at en asylansøger har afgivet en usammenhængende forklaring og bruge det som begrundelse for afslag. Her kan han også godt forstå, at FN-komiteerne somme tider rejser kritik af afgørelserne.

Dialogmøde

Efter den megen kritik i sommeren 2015 forsøgte Flygtningenævnet at få en dialog med FN-komiteerne. Nævnets formandskab rejste sammen med nogle repræsentanter fra de danske ministerier til Genève for at holde et møde med FN, hvor man forklarede det internationale organ, hvordan sagsbehandlingen foregår i Danmark.

Men forsøget på en pragmatisk linje begyndte ifølge Jens Vedsted-Hansen at gå tabt bare to uger senere, da Flygtningenævnets sekretariatsleder, Stig Torp Henriksen, sagde i Politiken, at komiteerne sætter sig i de danske myndigheders sted »uden at have forudsætningerne for det«, og at Flygtningenævnet vil forbeholde sig retten til at være uenig med FN-komiteernes kritik, når de træffer afgørelser.

Læs også

Siden da er der ifølge Jens Vedsted-Hansen sket et skred, og han ser udtalelserne som begyndelsen på en bevægelse mod mindre respekt for FN-komiteerne – en bevægelse, der kulminerede med en afgørelse fra juni 2016, hvor danske myndigheder nægtede at efterkomme FN-komiteens anmodning om at lade en afvist tyrkisk kurder forblive i Danmark, mens man genbehandlede hans sag, som FN tidligere havde kritiseret afgørelsen af – det man kalder interim measures.

»Den afgørelse er ganske enkelt folkeretsbrud. Punktum,« siger Jens Vedsted-Hansen, der ser afgørelsen som en »temmelig klar« dansk provokation rettet imod FN-komiteerne.

– Vi ser både eksempler på, at Flygtningenævnet fastholder afslag på asyl efter at have modtaget kritik fra FN-komiteerne, og at nævnet faktisk giver asyl i kølvandet på kritik fra FN-komiteerne. Mener du, at der er noget galt i, at man fastholder ikke at give asyl, når FN har kritiseret afgørelsen?

»Nej, det mener jeg ikke, for kritikken fra FN er ikke retligt bindende. Den folkeretlige forpligtigelse i forhold til sådan en udtalelse er kun, at man skal genoptage sagen, se på kritikken og seriøst vurdere, om der er hold i kritikken.«

– Men gør Flygtningenævnet så ikke også det, man kan forvente af dem? Med undtagelse af de sager, hvor asylansøgeren er rejst ud af Danmark allerede, så genoptager Flygtningenævnet jo netop alle de sager, hvor deres afgørelser har mødt kritik?


»Ja, det gør de. Men spørgsmålet er så, om nævnet forholder sig reelt og konkret til sagerne, når de genoptager dem, eller om det mere er for syns skyld, at man genoptager sagerne.«

Selv om Jens Vedsted-Hansen ikke har været inde i en grundig analyse af hver sag, der er blevet genoptaget, og hvor Flygtningenævnet har fastholdt deres afgørelse trods kritik fra FN, har han en mistanke om, at nævnets utilfredshed med kritikken smitter af på deres afgørelser i genoptagne sager.



Han nævner som eksempel afgørelsen af en genoptaget sag fra tidligere i år om en ung somalisk mand, som var flygtet fra Somalia som barn. I den nye afgørelse afviste man også at give asyl til manden, men den indeholdt ifølge Vedsted-Hansen ikke nogen reel argumentation eller analyse i forhold til den kritik, der var kommet fra FN-komiteen.

»Den sagde i realiteten bare, at det, komiteen havde sagt, kunne punkt for punkt ikke føre til et andet resultat. Men man begrundede ikke hvorfor. Og det er der, jeg mener, at det begynder at gå galt,« siger professoren.

– Hvorfor skal et internationalt organ blande sige i danske afgørelser?


»Danmark har jo i sin tid accepteret klageretten til de her FN-komiteer, nok først og fremmest af historiske og udenrigspolitiske grunde. Og så er det en del af spillet, at man må være indstillet på, at det nogle gange vil føre til kritik også af én selv,« siger Jens Vedsted-Hansen.

»Dertil kommer, at man ikke rigtig har nogen mulighed for at klage over Flygtningenævnets afgørelser i Danmark. Det er meget vanskeligt at få genoptaget en sag i Flygtningenævnet. Det er stort set umuligt at få afgørelser fra nævnet afprøvet ved domstolene. Og dertil kommer endelig, at Ombudsmanden ikke længere har kompetence til at behandle klager over Flygtningenævnet. Derfor er det faktisk ret forståeligt, at flere klager til FN-komiteerne. Jeg mener helt bestemt også, at den manglende mulighed for juridisk kontrol internt i Danmark kan have betydning for den måde, FN-komiteerne vurderer nævnets afgørelser på. Og når de så udtaler kritik, så skal den tages alvorligt.«


Reaktioner fra nuværende og tidligere medlemmer af Flygtningenævnet

Helle Lokdam, advokat og medlem af Flygtningenævnet udpeget af Advokatrådet

»Efter min opfattelse tager Flygtningenævnet kritik meget alvorligt. Jeg mener, at alle afgørelser, hvor der er kommet kritik, og hvis den pågældende asylansøger stadig er i landet, er blevet genoptaget. Så er det nye medlemmer og nye friske øjne, der ser på sagen igen. Det er blandt andet et udtryk for, at det bliver taget alvorligt,« siger Helle Lokdam og understreger, at hun ikke udtaler sig på vegne af Flygtningenævnet, men alene på egne vegne.

»Komiteernes kritik er ikke juridisk bindende afgørelser. Det vil være meget uheldigt, hvis der går automatik i, at afgørelser bliver bragt for komiteerne, som så går ind i en indholdsmæssig vurdering og dermed bliver en slags tredjeinstansbehandling. Det har aldrig været hensigten med reglerne. Det vil trække afgørelserne helt urimeligt ud med den følge, at folk bliver i landet et par år mere, mens sagen behandles.«

– Er du enig i Flygtningenævnets sekretariatsleders (Stig Torp Henriksen, red.) udtalelser om, at komiteerne sætter sig i danske myndigheders sted uden at have forudsætningerne for det?

»Man kan ikke svare ja eller nej. Jeg kunne ikke drømme om at sige, at komiteerne ikke ved, hvad de har med at gøre. Men Flygtningenævnet træffer afgørelse på grundlag af mindst tre interview med asylansøgerne efterfulgt af den mundtlige behandling i nævnet, hvor ansøgeren møder med sin advokat og får lejlighed til at uddybe sit asylmotiv. Det er et meget mere solidt grundlag end at træffe afgørelser på det rent skriftlige grundlag, som de gør i komiteerne,« siger Helle Lokdam.

Jesper Lindholm, lektor i jura på Aalborg Universitet, tidligere medlem af Flygtningenævnet på mandat fra Dansk Flygtningehjælp

Jesper Lindholm har skrevet en forskningsartikel om FN-komiteernes kritik af Flygtningenævnet sidste år, men understreger, at han ikke har haft lejlighed til at se på nyere afgørelser. Baseret på de afgørelser, han har set nærmere på, er han generelt enig i Vedsteds juridiske analyser.

»At bekymringen i nævnet for det stigende antal klager tidligere har medført en afvisning af komiteernes kritik i generelle vendinger er beklageligt. Også fordi nævnet jo i nogle sager faktisk anerkender, at kritikken har været berettiget, selv om det ikke nødvendigvis fremgår klart af genoptagelsessagen.«

Lindholm går lidt længere end Vedsted.

»Selvom udtalelserne fra komiteerne ikke er juridisk bindende, er de udtryk for autoritative fortolkningsbidrag i forståelsen af de konventioner, som komiteerne er sat til at forvalte. Pligten til at opfylde traktater i god tro betyder i min forståelse, at nævnet som tidligere må forholde sig konkret og reelt til kritikken og som minimum begrunde, hvorfor de juridisk set ikke er enige i de enkelte tilfælde. Men en generel afvisning pga. et stigende antal kritiksager vil ligne en tilgang hos lande, vi normalt ikke sammenligner os med,« mener Lindholm.

»Det ville være en prioritering af en immigrationspolitisk dagsorden snarere end en korrekt opfyldelse af folkeretlige forpligtelser.«

Lindholm anbefaler, at dialogen med komiteerne genoptages – også for at drøfte de sager, hvor komiteerne øjensynligt går for tæt ind i vurderingen af de konkrete beviser.

Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International og tidligere medlem af Flygtningenævnet på mandat fra Dansk Flygtningehjælp

»Flygtningenævnet tager kritikken fra FN-komiteerne alvorligt. Men man kan godt tage den alvorligt, og så alligevel beslutte, at man ikke nødvendigvis banker hælene sammen og ændrer afgørelsen.«

– Meget af kritikken går på, at der mangler torturundersøgelser. Bør man ikke foretage sådanne undersøgelser, før man giver afslag på asyl?

»Man skal huske, at der er sager, hvor det simpelthen ikke er afgørende for sagens udfald, om asylansøgeren er blevet tortureret. Jeg kan godt høre, at det lyder firkantet. Men der kan være en sag, hvor nogen bliver slæbt ind i et irakisk fængsel, får en forfærdelig behandling, men så bliver løsladt. Og så tager de hjem til deres familie og deres bopæl og genoptager deres arbejde og dagligdag, men så flygter de alligevel efter halvandet år. Og i sådan en sag kan man sige, at torturen ikke er afgørende for vurderingen af, hvad der venter vedkommende, når de kommer tilbage,« siger Claus Juul og understreger, at han ikke har været inde i en analyse af de sager, der har mødt kritik, og derfor taler ud fra et mere generelt grundlag.

 

Serie

Flygtningenævnet under beskydning

Flygtningenævnet er den øverste instans på asylområdet i Danmark, og siden sensommeren 2015 har nævnet mødt ualmindelig meget kritik fra FN. Uudførlige begrundelser for afslag på asyl og manglende torturundersøgelser har været nogle af begrundelserne for kritikken. Forinden havde nævnet kun modtaget kritik fra FN fire gange på 11 år. 

I denne serie følger Information udviklingen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer