Læsetid: 7 min.

’Banderne tilbyder lige nu den sociale service, som et af verdens mest berømte velfærdssamfund ikke kan’

Ron Da Costa arbejder med at uddanne nogle af landets hårdeste rockere og bandemedlemmer i Vestre Fængsel. I et interview med Information om bandekrigen på Nørrebro siger han, at pædagogerne har spillet fallit, men at de – og vi – er bange for at indrømme det
’Næsten alle spørger: Hvordan stopper vi bandekrigen? Vi skal i stedet spørge, hvorfor vi ønsker, at banderne skal stoppe med at skyde. Vi kan ikke stoppe den bandekrig, som kører nu på Nørrebro. Krigen stopper først, når den bliver for omkostningsfuld for begge parter. Enten i blod eller penge. Først når begge parter bliver hårdt ramt, standser det. Så bliver der våbenhvile,’ siger Ron Da Costa, som underviser rockere og bandemedlemmer i Vestre Fængsel.

’Næsten alle spørger: Hvordan stopper vi bandekrigen? Vi skal i stedet spørge, hvorfor vi ønsker, at banderne skal stoppe med at skyde. Vi kan ikke stoppe den bandekrig, som kører nu på Nørrebro. Krigen stopper først, når den bliver for omkostningsfuld for begge parter. Enten i blod eller penge. Først når begge parter bliver hårdt ramt, standser det. Så bliver der våbenhvile,’ siger Ron Da Costa, som underviser rockere og bandemedlemmer i Vestre Fængsel.

Kenneth Meyer

18. august 2017

Ron Da Costa underviser i Vestre Fængsel. Han har haft dem alle sammen. Tunge drenge fra de bander og rockergrupper, der har været i konflikt det seneste år.

Han har undervist i et forløb, han kalder »Hvem er din fjende?«

Målet er at give eleverne indsigt i egen adfærd og lære dem nye handlemuligheder, sådan at de kommer hurtigere ud af organiseret kriminalitet, når de er klar. Han underviser dem i ting, som de fleste børn lærer i de fleste danske hjem:

At det er okay at ønske sig ting. Men at der er forskel på, hvilke ting der faktisk er nødvendige, og hvad der er grådighed. Det er nødvendigt med et ur, men ikke med et Rolex. Det er måske nødvendigt med en bil, men ikke med den største Audi på markedet.

Da han en gang så en af dem i trafikken ude i friheden, kørte han op på siden af ham i sin lille Ford Fiesta og rullede vinduet ned, mens der blev grinet af ham – ’Ron i sin lille bil’.

»Her sidder en stor mand i en lille bil,« sagde han: »Dér sidder en lille mand i en stor bil.«

Og så grinede de af det sammen.

Han lærer dem om kærlighed. I bandemiljøerne er det helt almindeligt at sige: ’Jeg elsker dig, min bror’. Han fortæller dem om forskellen på denne påståede kærlighed og den betingelsesløse kærlighed mellem bedste venner og familiemedlemmer.

»Bedste venner og familie elsker dig, uden at det er en betingelse, at du skal med ud og lave et indbrud.«

Hans stil er direkte og pågående – tough love.

Nørrebro i København har stort set haft daglige skyderier den seneste måned. Her er det et billede fra søndag aften, hvor en 39-årig mand blev bragt på hospitalet efter skyderi ved Heimdalsgade
Læs også

»Hører du til i fængslet? Hvis ikke du gør, så er du fandme en idiot, at du sidder her. Hvis du skal sidde i fængsel, så skal du kun gøre det, fordi du hører hjemme i fængsel. Du siger, at du tjente 0 kroner på din forbrydelse og har fået seks års fængsel? Så er der noget, du gør forkert i dit liv.«

I 2015-2016 besluttede han sig for at få feedback på sin undervisning. Han delte et simpelt spørgeskema ud til de indsatte efter forløbet. Bare to spørgsmål: Havde de været udsat for pædagogisk intervention før hans forløb? Og kunne hans forløb gøre en forskel for andre i miljøet?

Han delte 260 spørgeskemaer ud. Han fik 259 tilbage. Hvilket i sig selv overraskede ham. 249 svarede ja til, at de før hans undervisning havde været udsat for pædagogisk intervention fra systemet. De 243 af dem svarede ja til, at andre kunne have gavn af hans forløb, tre svarede nej, tre svarede måske.

To af dem, som svarede nej, uddybede det over for ham:

»Ja, det ville faktisk virke. Men når de alligevel svarede nej, var det, fordi det aldrig ville komme til at ske, at forløbet ville blive udbredt i hele systemet,« fortæller Ron Da Costa.

Det fik ham til at tænke.

»Det pædagogiske system herhjemme er for stort til at fejle. Det er som en bank. Den pædagogiske bank har fejlet og spillet fallit, men vi kan ikke lade den gå ned. Vi fortsætter bare med at lave bandepakker og uddanne pædagoger, som om intet er hændt. Men det er en facade – det er sket. Den pædagogiske bank er krakket.«

Bandepakke III

Danmark er på bandepakke III (plus en tillægspakke fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i sidste uge med 12 indsatser, hvor han bl.a. sætter militæret ind til grænsekontrollen for at frigøre politifolk).

Overborgmester Frank Jensen (S) spillede onsdag ud med sin seneste plan bl.a. med bekymringssamtaler med forældre og de unge og fritidsjob, så de unge kan tjene lidt penge legalt. Torsdag indførte Københavns Politi en ny visitationszone på Amager efter et nyt skyderi.

Politiet har afspærret en gade på Nørrebro, efter at en mand natten til lørdag blev ramt af skud i benet i den tredje skudepisode på et døgn i København. Ifølge et tidligere bandemedlem skal politiet stresse bandemedlemmerne så meget, at de ikke kan forlade deres lejlighed uden at blive mandsopdækket og kropsvisiteret
Læs også

Ron Da Costa så en SSP-medarbejder fra Københavns Kommune fortælle på TV 2 News, at de allerede var godt i gang med bekymringssamtaler med forældrene og de unge for at undgå, at endnu flere strømmede til volden på Nørrebro. Det virkede, sagde SSP’en. Ron da Costa kunne knap høre tv’et for en af de helikoptere, som flyver over København og hjælper politiet.

»Hvis de samtaler virker så godt, hvorfor hører jeg så helikoptere over mit hjem? Samtaler koster ikke meget. At ændre de unges adfærd er svært, det koster penge.«

Ron Da Costa er fra Brooklyn i New York, hvor han voksede op i ghettoen. Han har en universitetsuddannelse i idræt og adfærdspsykologi og har forsket i, hvordan idræt kan bruges til at ændre adfærd.

I Danmark er han i Dansk Amerikansk Fodboldforbunds Hall of Fame for at have vundet den første Mermaid Bowl som træner. Han har også trænet en gruppe af unge på Vestegnen i amerikansk fodbold – ikke for at lære dem amerikansk fodbold, men for at give dem redskaber til at forandre dem selv og deres liv. Han kender fornemmelsen af ikke at slå til som pædagog over for rockere og bandekriminelle.

Sille Veilmark

Ron Da Costa er fra Brooklyn i New York, hvor han voksede op i ghettoen.

Han har en universitetsuddannelse i idræt og adfærdspsykologi og har forsket i, hvordan idræt kan bruges til at ændre adfærd.

 

»Jeg er ikke Jesus. Jeg ser hele tiden indsatte, jeg har haft i mit forløb, i deres store biler og med deres store ure på gaden. Så ved jeg, at jeg har fejlet og ikke har ramt dem på den rigtige måde. Det er et nederlag. Det sker hele tiden.«

Pointen er, at han bebrejder sig selv og sin undervisning.

»Det er min fejl. Mig som underviser og pædagog. Ikke Papes. Ikke politiets. Jeg kan love dig, at jeg reflekterer over, hvorfor jeg ikke nåede ind til den pågældende, og at jeg vender tilbage med en ny og bedre plan i mit klasseværelse. En ny måde, som bygger på, hvad jeg har lært af min fiasko.«

– Gør de andre pædagoger ikke også det?

»Jo. Men jeg tror ikke, at ret mange ved, hvordan man ved hjælp af en bestemt kontekst arbejder med at sætte rockere og bandemedlemmer i stand til at ændre deres adfærd.«

Alt for mange uddannede pædagoger har ikke værktøjerne til at arbejde med den målgruppe, som har mest behov for hjælp, mener han.

»Det er lidt underligt, ikke? Den gruppe, som har allermest brug for pædagogik lige nu, dem trækker pædagogerne sig fra og siger: Dem kan vi ikke hjælpe. Det er et job for gademedarbejdere, SSP og politiet.«

Læs også

– Hvor ved du det fra, at andre pædagoger trækker sig?

»Har du nogensinde set de øjne, som møder et barn eller en ung, som siger, at han vil være bandemedlem, og som bryder alle reglerne og aftalerne? Jeg har set pædagogernes øjne. De er helt døde.«

Mange af dem, som strømmer til volden nu, er forsømte børn, siger Ron da Costa.

»Hvis vi ikke bliver bedre til at uddanne og hjælpe dem, så skal rockerne og banderne nok klare det for os. Jeg ved, det er politisk ukorrekt at sige. Men rockerne og banderne tilbyder lige nu den sociale service, som et af verdens mest berømte velfærdssamfund og uddannede pædagoger ikke kan finde ud af at tilbyde.«

Pædagogisk rækkevidde

Siden bandekrigen i 2009 har socialpædagoger og gademedarbejdere protesteret imod, når ministre og andre politikere har sagt, at rockere og bander er »uden for pædagogisk rækkevidde«.

Argumentet er, at man ikke kan flytte mennesker, hvis ikke man holder fast i, at ingen er født til at blive rockere eller bandemedlemmer. Vi skal insistere på deres menneskelighed for at arbejde med dem, ikke behandle dem som dyr, vi bare spærrer inde.

Ron Da Costas argument lyder, at hvis de faktisk er inden for pædagogisk rækkevidde, så er der noget, pædagogerne gør helt forkert. Rockere og bandemedlemmer har nærmest uden undtagelse været i kontakt med kommunen, gademedarbejdere eller sociale projekter, før de havner på forsiden af Ekstra Bladet for en spektakulær forbrydelse, hvilket Ron Da Costas egen lille evaluering af sin undervisning viste ham. Så hvad er det, pædagogerne gør forkert, hvis altså Ron Da Costa har ret?

»Vi kan blive meget dygtigere til at arbejde med en relevant kontekst for den adfærd, vi vil arbejde med i de kommunale indsatser. Tit ved pædagoger ikke engang, hvad det er for en adfærd, de vil ændre, eller hvilken kontekst de vil gøre det i. Nørrebro har ikke brug for flere basketballbaner og boldbure. De har brug for folk, der kan styre, hvilken adfærd målgruppen faktisk lærer på de baner. Nørrebro har brug for dygtigere pædagoger. Nørrebro har brug for et system, som uddanner dygtigere pædagoger.«

Medlemmer af LTF foran byretten, efter syv af bandens medlemmer blev tiltalt for overfaldet på Store A.
Læs også

Politikerne, medier og eksperter stiller ifølge Ron Da Costa det forkerte spørgsmål.

»Næsten alle spørger: Hvordan stopper vi bandekrigen? Vi skal i stedet spørge, hvorfor vi ønsker, at banderne skal stoppe med at skyde. Vi kan ikke stoppe den bandekrig, som kører nu på Nørrebro. Krigen stopper først, når den bliver for omkostningsfuld for begge parter. Enten i blod eller penge. Først når begge parter bliver hårdt ramt, standser det. Så bliver der våbenhvile.«

Han mener, at pædagogerne – og danskerne – står foran en læringskurve. Vi ved simpelthen ikke, hvordan gaderne fungerer.

»De fleste bruger gaderne for at komme fra punkt a til punkt b. De ting, der faktisk foregår på gaderne lige under jeres næse, er I fuldstændig uvidende om. Når I danskere cykler ind i et område, hvor der lige er blevet skudt, standser I på cyklen og spørger hinanden: Hvad sker der her? I enhver anden storby vil man finde en bil at dukke sig bag. Danskerne er altså sjove nogle gange. I forstår det simpelthen ikke.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Jensen
  • Alan Strandbygaard
  • Kurt Nielsen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Niels Duus Nielsen
  • Mette Poulsen
  • Carsten Munk
  • Poul Sørensen
  • David Zennaro
  • Michael Friis
  • Alvin Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Slettet Bruger
  • Marianne Borgvardt
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Peter Jensen, Alan Strandbygaard, Kurt Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Niels Duus Nielsen, Mette Poulsen, Carsten Munk, Poul Sørensen, David Zennaro, Michael Friis, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Slettet Bruger, Marianne Borgvardt, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Mansdotter

Nørrebro har hverken brug for flere basketball baner eller dygtigere pædagoger! De har brug for at der er flere som opfører sig ordentligt og til gavn for fælleskabet☹️

Søren Albrektsen

Når kodeordet er blevet ’mere straf’ i ethvert politisk tiltag igennem de seneste to årtier og flittigt hype’et i mainstream medierne, selvom man kan se i de lande, DK sammenligner sig med, at ’mere straf’ ikke virker, og hvor derimod mere uddannelse uden daglige økonomiske problemer og åbne døre til et langt mere fremtidsorienteret arbejdsliv er noget, der virker på den enkelte - Nej, så forstår danskerne ikke, at de mest medie-hype’ede politikere fortsat planter kodeordet ’mere straf’ centralt i deres hjernebark - det er ganske enkelt udansk i moderne forstand. Lukkede døre, sig-selv-nok og udhulning af fælleskasserne er ondets rod. Med venlig hilsen ....

Peter Jensen, Kasper Kjær, Arn Vic Juul, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Søs Jensen, Ken Sass, Jens Pedersen, Carsten Munk, Slettet Bruger, Hans Ingolfsdottir, Alvin Jensen, Kenneth Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jo straf har været ét ord, men der har da også været millioner for ikke at sige milliarder investeret i kvartersløft samt større og mindre projekter der har kostet kassen. Initiativer som skulle se på sagerne på en ny og smartere måde, skulle holde unge væk fra gadehjørnerne og det der var værre. Tidligere bandemedlemmer og andre er blevet ansat for komme de unge i møde og helt ærlig hvor meget har det hjulpet ? Når Ahmed ser nogle at de største bandemedlemmer fise rundt i store øser, mens andre må nøjes en rusten Toyota, så forstår han at vejen til voksenlivet er belagt med skolearbejde og lav indtægt før afkastet overhovedet viser sig, så er det nemmere at vælge kammerateriet, offerrollen og hurtige penge idag. Når man som helt ung kan se angsten i de andres øjne, så bliver man pludselig i besiddelse af magt, selv om man kun er en betydningsløs del af et kriminelt netværk. Der er ingen der ikke peger på det præventive arbejde, som altså endnu ikke har vist sig at give pote på trods af alle selvudnævnte eksperters udsagn hver gang det går galt.

Claus Nielsen, Hans Aagaard, Mette Poulsen og Morten Clausen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Selvfølgelig hjælper hårdere straffe. Clinton-administrationen indførte "3 times and you are out". Livsvarigt fængsel for tredie overtrædelse af straffeloven, og der er altså tale om livsvarigt på den måde at du først kommer ud af fængslet i en kiste. Det måtte selv de mest blødsødne kriminologer indrømme. Jeg synes ikke det skal være så hårdt, men har intet problem med at skrue op for strafniveauet for voldelig eller potentielt voldelig kriminalitet.

Arn Vic Juul, Christian Larsen, Hans Aagaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Systemet producerer social deroute og kriminalitet. Så er der i USA en enorm, tildels privat fængselsindustri, hvor 2,2 millioner sidder fængslet, og straffes i op til livstids varighed, for det forkerte valg af foreldre og samfund. Kriminaliteten og fængselsvesenet koster selvfølgelig samfundet meget dyrt, men de private kan her skumme fløden, i deres private koncentrationslejre.
"New Public Management", det skal vi (også) have...

Janus Agerbo, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Poul Sørensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Trond Meiring

I USA straffer de også meget hårdt for ikke-voldelig kriminalitet. F.eks. salg af mindre mængder crack.

Poul Sørensen

Jeg tror mange kriminelle der sidder i fængsel fordi de tror, at alle andre kan telepatere, men at de er de enste der ikke har forstået det og derfor ikke passer ind i menneskeheden. Sandheden er at mennesker ikke kan telepatere, men at der en åndelig verden fyldt med ånder, der bilder mennesker alt muligt ind om menneskelige evner og får os til at tro på evner vi ikke har imens de gemmer de evner som vi vitterligt har. Denne åndelige påvirkning giver en føelelse af at være holdt uden for og aldrig at blive lukket ind, at man aldrig bliver et helt menneske og det kan i den grad få folk til til at føle udstødt og eksplosiv og det ender selvfølgelig i misbrug og kriminalitet og banderne søger for at hadet der fortrænger alle mindreværds komplekserne kommer til at gro.
Man lære ikke hvordan den åndelige verden er på et pædagog seminarium og uden et billede af, hvordan nisseverden i virkeligheden ser ud, så er det svært at bruge pædagogiken på en fornuftig måde.
Buddhisme giver lidt håb .... men indtil videre vil vi bare be playing those mindgames "forever" med nisserne og mange vil ikke forstå hvordan det hænger sammen og hvad vi mennesker kan og hvad der er en lille nisse der styre og det vil fortsætte med misbrug, idiotisk bibel tro, psykiatriske diagnoser i stakkevis, krimminalitet og et samfund der ikke er istand til at udvikle sig...

En lille "sød" historie om et højt udviklet samfund med "oplyst" forbud:
- I dette lille land, der havde folketinget i det mindste forbudt folk at drikke alkohol, fordi det kunne føre til at det hele (normalt) crazyness der foregik bare ville blive dobbelt så crazy. Det er rart for forældre at vide at deres børn ikke bare lige kan gå ind og købe alkohol og det kan vi alt sammen takke vores lovgivining for, fordi uden et totalt forbud af alkohol, så vil folk køre fulde rundt i deres biler eller tage en taxi eller offentlig transport i beruset tilstand og det ville være fuldstændigt umuligt at håndtere.... NÅÅÅHHH nej jeg mener heldigvis har vi forbudt narko ... det er også rigtigt alkohol er tilladt - læs denne historie på en lidt ironisk distance og spørg dig selv om du ikke også kan se at det er illusorisk i, at have et forbud imod alkohol... jeg mener narko.
Der må være andre måder vi kan imøde gå de problemer der følger med narko end at gøre kriminalitet til en milliard forretning.
- Måske knap så mange vil nå derud hvor de har brug for "bandevelfærd".
Vores største problem er at vi vælge politikere der godt ved hvordan problemerne hænger sammen men som ikke vil gøre noget ved problemerne, men istedet bruger tiden på at kalde borgerne for forkælede.... og give indvandere og flygtningen skylden for alting.

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

(11:29 var en tilføjelse til Henrik Brøndums kommentar. Poul Solrart Sørensen fik lige skudt en halvlang kommentar ind i mellemtiden, som jeg nu vil til at læse.)

Poul Sørensen

Amerikanerne er traditionelt meget kristne og de høre hver søndag om arvesynden og at alle mennesker er syndere og som følge deraf ønsker de strenge straffe... at straffe syndere er at hjælpe gud. Der står ganske vist også at man skal elske sin næste, men der står at man skal elske gud før man elsker sin næste, så derfor er det mere vigtigt at hjælpe gud med at straffe syndere end at man elske dem...
- strengere straffe hjælper op til en hvis grænse, men uanset hvor strenge straffe man ville bruge ved et alkohol forbud, så ville man ikke kunne indføre det.... det minder mig om, at man heller ikke har kunnet få straffe til at virke i forhold til narko....men krigen imod narko kan ende med at komme til at koste så meget, at hele samfundet kommer til at hænge i tovene, hvis det ikke allerede gør det med alle de opstramninger vi har set for nyligt inden for alting ... og nu vil sygeplejerskerne ikke mere, har jeg forstået på nyhederne.

Henrik Brøndum

Jeg synes det er fint med en forebyggende indsats mod narko, men ikke mod vold. Der skal straffes.

Charlotte Svensgaard

Nej, det gør han ikke - han tilbyder (måske?) den manglende opdragelse og selvindsigt som forældrene burde have givet børnene. Det er IKKE samfundets skyld.

Niels Duus Nielsen

Charlotte Svensgaard, samfundet udgøres af bl. a. af de forældre, som du taler om, så samfundet er faktisk medskyldigt, uanset hvordan du vender og drejer det. Samfundet er os alle sammen, også dig og mig og Jønke.

Er det ikke Staten du mener, når du skriver "samfundet"? Det er et gammelt socialdemokratisk demagogisk trick at tale om "samfundet", når det faktisk er Staten man mener. Men heller ikke Staten er uden skyld.

Jeg mener fx ikke, at det ubetinget er forældrenes skyld alt sammen, en meget stor del af skylden er at Staten og politikerne - altså ikke samfundet, som dog alligevel er ansvarligt for, at vi har de politikere, vi har - har fjernet det sociale sikkerhedsnet, så man i stedet for at være henvist til et middelalderligt almissesystem aktivt kan bidrage til sit eget underhold, ganske vist på kriminel vis, men man slipper da for at stå skoleret for sagsbehandlere og jobkonsulenter.

Den dag, de lukker for min kontanthjælp, vil jeg med god samvittighed gå over til shoplifting. jeg risikerer selvfølgelig fængsel, men sidst jeg tjekkede, får man både en seng at sove i og lidt mad hver dag, hvad man ikke får, hvis man er på fri fod og uden indtægter.

Har i allesammen glemt, at længe inden indvandrerne kom til landet, havde vi både knivdrab og skuddrab og voldelige overfald her i landet? Vi danskere kan skam godt selv!!!!

Suzan Sahin, Kurt Nielsen, Jens Pedersen, Karsten Aaen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Niels Nielsen
Der er noget vi almindelige mennesker ikke er skyld i og det er når vi uden at vide det stemmer for nogen der er fyldt med løgn og når disse løgnere så indføre love som det er umulige at fungere under - det kan man ikke selv gøre for.
- Man burde måske straffe politikere der svindler ved valgene ved at lyve overfor vælgerne.

Søren Kristensen

Det er ikke sjældent jeg ser sådan en sort Audi, med fire hårdkogte typer speede op ned ad Prinsessegade i ren foragt for alle andre end dem selv. Dem ville en simpel gadebetjent også kunne have fået øje på, hvis han havde været tilstede og han kunne begynde med at give dem en fartbøde og tage nummeret til en anden gang.

jens peter hansen, Kurt Nielsen, Christian Larsen, Charlotte Svensgaard, Svend Erik Sokkelund, Karsten Aaen, Flemming Berger, Morten Pedersen, Claus Nielsen, Hans Aagaard og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

"Søren Albrektsen
18. august, 2017 - 06:56

Når kodeordet er blevet ’mere straf’ i ethvert politisk tiltag igennem de seneste to årtier og flittigt hype’et i mainstream medierne, selvom man kan se i de lande, DK sammenligner sig med, at ’mere straf’ ikke virker, og hvor derimod mere uddannelse uden daglige økonomiske problemer og åbne døre til et langt mere fremtidsorienteret arbejdsliv er noget, der virker på den enkelte - Nej, så forstår danskerne ikke, at de mest medie-hype’ede politikere fortsat planter kodeordet ’mere straf’ centralt i deres hjernebark - det er ganske enkelt udansk i moderne forstand. Lukkede døre, sig-selv-nok og udhulning af fælleskasserne er ondets rod. Med venlig hilsen ...."

Hvordan fa'en vil du få både velfærdsstaten og konkurrencestaten til at parre sig?

De "svageste" eller mest uheldige har intet andet end velfærdsstaten og fælleskassen. Men den er borte nu. Hvad så?

" Dit ynkelige krapyl, der ikke kan finde ud af, at klæde dig, arbejde som en hest og have de samme holdninger som alle andre. Hvad ind i helvede blev du født for - du skulle sgu skamme dig! Du ligger sgu som du selv har redt! Fis af med dig!"

Kirsten Kathrin

Politikerne har nu gennem mange år lavet den ene pakke efter den anden, Bandepakke-rockerbandepakke og andre pakker, og må da have opdaget, at disse ikke er svaret på det politikerne ønsker.
Så har vi haft utallige justitsministre, som hver især har brugt ukvemsord om de personer der deltager i bandernes fællesskab. Tosser-typer der ikke kan nåes af pædagogisk vej og andre modbydeligheder.
Mon ikke det efterhånden er på tide, at finde en anden "medicin".
Disse unge mennesker der finder fællesskab i banderne, får jo dagligt bekræftet, at de ikke er ønskede. De vil have job, uddannelse og steder at bo, og ikke altid høre fra politikere, at de kun arbejder for at kunne sende dem ud af landet.Disse unge mennesker har intet at tabe, og er derfor ligeglade med de konsekvenser deres fremfærd betyder.
Når nu alt er prøvet med de ideer politikerne kan finde på, ville det så ikke være en ide, at prøve med en anden løsning, en løsning der ikke nedgør, men i stedet får et ungt menneske til af føle sig anerkendt?